Takes one to know one - Charmeine

((Fortsat fra: http://www.vielamort.net/t15008-what-is-it-hugo))

Hugo fingrerede lidt med sin pung, som han trak sin husnøgle op ad. Han havde intet nøglebundt – hans cykel var blevet stjålet og han havde ingen bil. På arbejdet brugte de adgangskort alligevel; så pungen virkede som det smarteste og samtidig mest sikre. Han åbnede den brune, mondæne dør og trådte ind imens han holdt døren åben for Charmeine bag sig, hvorefter han igen lukkede og låste døren med et smil. ”Welcome to my humble abode” sagde han og hængte sin jakke op på knagen i entréen, så han nu bare var iført sin hvide skjorte og slips. ”Keep the shoes on, doesn’t matter” indrømmede han, og gik forbi Charmeine og ud i køkkenet. ”Make yourself at home” lød det derinde fra, og snart efter var lyden af en køkkenmaskine en smule overdøvende.

Det var en to-værelseslejlighed. Entréen førte ind i en mellemgang, som alle rum havde dør til. Der var et soveværelse, en stue, køkkenet og så et badeværelse. Samlet på omtrent halvtreds kvadratmeter. Det hele så ganske velplejet men ikke følelsesladet ud. Som om, at det meste var klippet ud af boligkataloger eller ikea-magasiner, og så proppet direkte ind i et lokale, hvor det eneste der manglede var nogle halvhjertede modeller med tomme øjne. Nogle ting så dyre ud,  andre gjorde ikke. Farverne var mørke – men ikke sorte – og dæmpede i deres betoning. Af bemærkelsesværdige ting i lejligheden kunne nævnes en enormt fancy-udseende computerstation i soveværelset, tydeligvis speciallavet i træ og med hjemmelavet vandkøling. Dertil, så var der en 60-tommers fladskærms fjernsyn monteret overfor sofaen i stuen, og langs væggen modsat døren derind, var to reoler fyldt op med bøger, der dog alle så ganske ubrugte ud, med det tydelige støvlag der lå på dem taget i betragtning. En skænk var imod en anden væg i stuen, og på den var billeder af nogle forskellige mennesker. Et billede af et middelalderende ægtepar, en kvindelig teenager og så et billede af en smilende Hugo omringet af mennesker, med sin sorte graduerings-kåbe og hat på. Lejligheden havde desuden en helt udmærket udsigt over de omkringliggende gader, på tolvte etage, men kun en fransk altan.

Snart stoppede spektaklet ude fra køkkenet, og Hugo fandt Charmeine uanset hvor hun nu var gået hen på de par minutter hun havde haft til sig selv. ”Here you go – freshly squeezed!” erklærede han med et smil og rakte hende det ene af to glas tydeligvis fuldt med en form for frugtsaft. Det var en blanding, som Hugo selv synes var helt fantastisk: Gulerod med appelsin. Det var en lidt sjov, syrlig smag og bestemt ikke noget som alle kunne lide, men han havde ikke rigtigt tænkt sig om at finde noget mere fordøjeligt til sit kvindelige modstykke. ”Please, come sit” bad han så, og gik over og satte sig i sofaen, så Charmeine kunne sidde ved siden af ham.

Under fjernsynet var et bredt udvalg af spillekonsoller, og fem fjernbetjeninger lå på stuebordet, som Hugo placerede sit glas på, efter at have taget en slurk.

Omsider nåede de lejligheden hvor han boede. Det var egentlig ikke langt væk fra legepladsen. I hvert fald ikke så langt væk at det var noget man blev træt af, og Charmeine var jo vant til at gå. Han låste dem ind i lejligheden med den nøgle han havde haft i sin pung, og hun trådte derind. Selvom han havde sagt hun ikke behøvede tage skoene af, skubbede hun nu alligevel de hvide ballerinasko af, og stillede dem til side. Hun var ikke så stor fan af sko, så hun skyndte sig altid at tage dem af når hun kom indenfor. "Thank you" havde hun dog ved hans første ord. Hun trådte længere ind i lejligheden mens hun selvfølgelig så sig omkring. Han forsvandt selv et eller andet sted, og hun så nærmere på billederne og kastede også et blik ind i hans soveværelse, bemærkede computerstationen og så kort nærmere på det, inden hun atter gik ud i stuen.

Spillekonsollerne fangede hendes opmærksomhed, og da han dukkede op, havde hun sat sig på hug og set nærmere på tingesten. Hvad det var, anede hun ikke. Det her var hun ikke blevet præsenteret for. Hun kom dog på benene og tog imod det glas han rakte hende "Thank you" svarede hun og tog en tår af glasset. Det smagte anderledes end hvad hun var vant til, men det var bestemt ikke dårligt af den grund. Han inviteret hende ned at sidde ved siden af sig, og hun slog sig derfor ned ved siden af ham. "I like your apartment" bekendtgjorde hun mens hun trak benene op under sig på sofaen, så hun sad med overkroppen vendt mod ham og glasset mellem hænderne.

Hugo kunne stadig ikke lade være med at smile, som han kiggede på Charmeine der placerede sig ved siden af, vendt imod ham. Han skubbede sine egne sko af med fødderne, under bordet, og lagde så sit ene knæ på sofaen, og vendte sig ligeledes imod hende. ”I appreciate that, but I don’t like it myself, really” indrømmede han og trak lidt på skuldrene. Om det var de mere vante omgivelser eller hvad det var vidste Hugo ikke, men han var ikke længere så tryllebunden af Charmeine som han havde været tidligere. Måske hans krop var ved at vende sig til det. Han anede det ikke, men fornemmede den klare forskel.

”So – You said you live by the church? Very religious, are you?” spurgte han og lagde hovedet lidt på skrå, imens han uden at kigge tog sit glas fra bordet og drak af det, inden han satte det tilbage. ”No sex before marriage and all that stuff?” fulgte han op, da han måtte indrømme, at det var mest den sammenhæng han tænkte på. Så blev Hugos tanker ledt hen imod idéen om, at religiøse kvinder godt kunne tage den i nummer 2, for det var gud ligeglad med, og munden. Det var en vanvittig idé, og Hugo mindedes en sjov sang han havde hørt om det på internettet. Han håbede dog ikke, at Charmeine var voldsomt religiøs – og han forestillede sig det ærlig talt heller ikke, sådan som hun havde kysset ham, efter han havde kysset hende. Hun havde vist heller ikke holdt sig tilbage.

"Why not?" måtte hun nysgerrigt spørge. Stedet var da hyggeligt, og meget anderledes end hendes lejlighed. I hvert fald en del mørkere, hendes møbler var - chokerende nok - hvide, og alt i hendes lejlighed var hvidt. Hvad der kunne være slemt ved hans hjem, måtte han lige udpensle for hende. Hvad angik følelserne omkring hende, skyldtes det formentlig at hun slet ikke brugte sin magi nu, og det var måske ikke så dårligt endda. Han havde vidst fået rigeligt før.


"Uhm, I believe in God. I pray every day, and I do what... uhm, I help people" svarede hun. Han var formentlig slet ikke troende, det var de fleste mennesker ikke. Hvad der undrede hende allermest dog var, at videnskabsmænd ikke var troende! I hendes verden måtte de jo være de mest troende, videnskabsmænd og folk der generelt havde forstand på naturvidenskab. Han fortsatte dog spørgende, og hun trak på skuldrene. "I believe, marriage doesn't matter. If two people love each other, wants to be together, wants to build or make a family, then God will know that. A sign on a paper doesn't change that" svarede hun ærligt.

Hugo så et øjeblik granskende rundt, da Charmeine stillede ham sit opfølgende spørgsmål. ”It is hard to put my finger on, it is quite impersonal, I guess, really…” svarede han, og så tilbage imod hende. ”Mostly, I am just here watching tv or gaming – or sleeping. The rest of my day I spend elsewhere, usually, you know, so I never really considered this anything other than that. A place I sleep. Not really a home, if that makes sense.” svarede han bramfrit, en smule mere overvejet.

At Charmeine var troende var ikke overraskende, og så alligevel. Hun lignede absolut delen, og opførte sig og talte underligt som om, at hun var ekstremt naiv, endda barnlig på nogle områder. Upåvirket af verdens dårligdomme. Hugo nikkede eftertænksomt imens hun talte, og sagde, øjeblikkeligt efter hun holdt inde: ”You know...” han fattede sit glas i den ene hånd igen. ”My entire reasoning for inviting you here was to have sex with you” erklærede han så, da det jo tydeligvis matte komme som lidt af en overraskelse for Charmeine. Var Hugo blevet spurgt på legepladsen, så havde han øjeblikkeligt hævdet sin uvigelige kærlighed til Charmeine, men nu var der anderledes – han var ved at være sig selv igen, og han elskede hende ikke, ikke længere, ikke nu, ikke endnu. Imens Hugo førte sit glas til læberne så han indgående på kvinden, som var blot en armslængde fra ham.

Hans svar gav vel mening, og hun kastede et blik rundt mens hun hørte ham tale ud. "Having a place to stay or sleep, doesn't make it a home. a home is made by the persons living in it" svarede hun filosoferende, og så sig omkring igen. "You need a family" røg det ud af hende uden filter. Det var i alt fald hendes løsning, han virkede til at mangle noget eller nogen at leve for og værdsætte, samt omvendt. Han manglede at værdsætte og blive værdsat.

Hun tog nok en tår af sit glas, og nød smagen af juicen. Så fortsatte han ellers, og var ret så ærlig. Hendes hoved faldt en anelse på skrå. Det overraskede hende, ret meget endda. "Why?" spurgte hun undrende. Hans følelser var faldet til ro, og var mere naturlige end de havde været i legepladsen. "You are - obviously - not in love with me.." tilføjede hun. Det var noget man kun foretog sig hvis man elskede hinanden, i hvert fald i hendes hoved.

Hugo sank en klump, for at tage sig i, at give Charmeine det glatte lag, efter hendes noget uhøflige bemærkninger – det kendte jo ikke engang hinanden! Og så var det i øvrigt fuldstændig underordnet, om hun havde ret. Hugo drak bare bravt af sit glas, indtil Charmeine svarede på hans erklæring, hvor juicen i hans glas slap op, og han stillede det tomme glas fra sig på bordet igen.

”Yeah, somehow I knew you’d say something like that. Quite strange, aren’t you?” spurgte han lettere retorisk, og fulgte så op, inden Charmeine overhovedet havde fået muligheden for at svare: ”But the answer is obvious, isn’t it? Just not for you. It is very normal for two people to appreciate eachothers company and attain pleasure in such a way.” Hugo tippede panden forover, imod Charmeine og rystede lidt på hovedet. ”I don’t know what kind of home-schooled religious background you have, but trust me when I say sex is not important. It is the feelings two people have very specifically outside of that, that are important, if you wish for a more than a fling.”.

Var hun uhøflig? Hvordan var hendes konklusion værre end hans snak om sex? De kendte ikke hinanden, men han ville gerne begrave sig i kødet på hende? I det mindste havde hun ret, og det vidste han godt inderst inde, deraf hans reaktion på hendes magi. Hans behov havde været tydelig. Han valgte dog bevidst ikke at svare, og tømte i stedet sit glas, nærmest demonstrativt.

"I cannot agree more. Det feelings outside sex is mroe important, the sex is just a part of a intimate relationship, and shouldn't be the significant part of a relationship. Which means, you should only engage in sex with someone special.." svarede hun. De havde den her samtale fordi han prøvede at overbevise hende til at have sex med sig. Meget snak måske, men hun havde ikke tænkt sig at sprede ben for ham medmindre han gav hende en virkelig god grund.

Hugo nikkede i starten af Charmeines svar, en reaktion som udviklede sig til en forbavset og undrende rynket pande. ”What? Nono, that isn’t...” Hugo sukkede og lukkede øjnene et øjeblik. Da de igen blev åbnede, var han særdeles veloplagt: ”Listen, the reason that is precisely opposite is because if you make sex the centerpiece, something holy or difficult to attain, you grant it completely unwarranted importance and power” begyndte han sit modsvar, og trak lidt på skuldrene på sådan en “Så ved jeg ikke hvad jeg ellers kan sige”-manér. ”Ultimately, if you reserve sex for only special occasions or special somebodies, then you are essentially saying sex is as important as your feelings, which is ridiculous. Sex is about earthly pleasure, not some intangible, deeper meaning or greater understanding.”

Da rejste Hugo sig så op og smilede til Charmeine. ”But honestly, you are way too innocent and sweet for someone like me. Your demeanor is one forcing me to be honest with you, which is why I immediately owned up to my intentions – and it is like you are from a different planet.” han rakte hende en hånd for at hjælpe hende op af sofaen igen. ”We shouldn’t waste eachothers time, I think, so you’d better get going. I am sorry for the confusion.”

Hun hørte ham skam, men var langt fra enig. "I guess that is what make us different from you" svarede hun, mente engle da hun sagde us, og menneskeheden da hun sagde you. "I have been living without sex my entire live, and I am feeling fine without it" tilføjede hun.

Han rejste sig pludselig op, og hun fulgte langsomt trop mens glasset blev lagt på bordet. Hans ord fik hende til at smile, og hun betragtede ham med medfølelse i blikket. "It is true you have been honest.
But I have seen your soul, love.. and that is not what you really want. And, you arebetter than you think" svarede hun. "I will leave you now, but I am sure you would love to feel this again.." og med det sidste ord, strejfede hun kortvarigt hans kind og kæbe, ladende sin magi påvirke ham nok engang i en mindre grad så han da ikke mistede jordforbindelsen. Derpå vendte hun sig om, fik skoene på, og forlod hans lejlighed.


///Out?

Hugo lod Charmeine tale ud. De var tydeligvis meget forskellige, og hun snakkede fuldstændig for døve ører lige hvad angik sex – hendes indstilling kunne han slet ikke forholde sig til. Da den lille hvidklædte kvinde kom på benene måtte Hugo dog lytte igen. Sådan som hun tiltalte ham, som var hun hans mor eller sådan noget, var virkelig besynderlig , og så kom hendes berøring igen. Tryllebindingen. Hugo stod bare og stirrede lidt ud i luften, imens han næsten hyperventilerede. Charmeine havde fået sine sko på igen, men var ikke kommet helt ud af hans lejlighed, da Hugo kom op bag hende og ved et tag i hendes skulder vendte hende imod sig. Ikke voldsomt eller smertefuldt, bare helt afslappet.

”How do you do that? What is it you do?” spurgte han, og trådte så hen foran døren. ”I will not let you leave until you reveal it” hævdede han – men det var et bluff. Hvis Charmeine ville ud, så ville han overhovedet ikke prøve at stoppe hende. Der var bare et eller andet rivravende galt med den måde hun påvirkede ham på. Det var noget man blev afhængig af. Meget afhængig, meget hurtigt. Hvad havde Charmeine mon overhovedet forestillet sig, da han havde inviteret hende hjem til sig? Tænkte Hugo. Ja, hun tænkte jo egentlig bare, at det reelt bare var en kop kaffe og ikke andet, det var jo klart. Hun var ubegribelig. Som om hun lige var trådt ud i verden. Mor og barn i én og samme krop - og så også en mere jævnaldrende, smuk kvinde med flotte øjne... Og bløde, tykke kysselæber.

Og så stoppede han hende, og vendte hende rundt. Hun slog straks de klar øjne op mod ham, mens han spærrede hende vejen ud af lejligheden. "You are not ready for the answer, dearest. Once you are,
I will tell you.." svarede hun blidt. Hun flyttede sig ikke, stod i stedet og betragtede ham med hovedet lagt en anelse på sned. Om hun var bange for at han ikke ville slippe hende ud af lejligheden? Ikke det mindste faktisk. Frygt var ikke en følelse der opstod særlig tit, og sidst det var sket, havde det været under en kidnapning og hård tortur. "You only needs to know one thing. What I make you feel,
isn't something I make, i is something you already have, but a feeling you suppress" understregede hun for ham. "You are desperate to feel this, to love, and be loved. To care, and be cared for..." rablede hun? Forhåbentlig ikke.

Hugo bed sig i underlæben imens han lyttede til Charmeines fortsatte formaninger og gisninger – for hvordan kunne det være andet? Hugo fik kort kuldegysninger inden han samlede sig sammen og gav kvinden svar på tiltale: ”The only thing I am desperate about right now, is bending you over my kitchen counter” han sukkede igen og åbnede så døren bag sig. Der var helt stille i opgangen, som der havde været hele tiden efter de var kommet ind i Hugos lejlighed. Naboerne var nok på arbejde, som Hugo også burde have været det.

”I doubt we will ever meet again, sweet, sweet woman. I will not forget this day – in a good way” afsluttede han og lænede sig op ad den åbne døren, imens han stod langs væggen, så hun kunne komme ud. Der kom ikke noget godt ud af, at holde på hende. På ingen tænkelig måde faktisk – og med Charmeine ude af sin lejlighed kunne Hugo tage en spiller og så ellers fundere om hvor meget, hvis noget, af hvad den lille dame havde sagt der mon var rigtigt; og i så fald, om det var noget der var værd at gøre noget ved. Mon han var ved at løbe tør for lotion, i øvrigt? Det måtte han også lige kigge efter.

Hvad kommentaren skulle betyde, forstod hun ikke. Hun tænkte dog det måtte være seksuelt relateret, og hun betragtede ham med hovedet på skrå mens han åbnede døren for hende, en klar besked på at hun skulle forlade lejligheden. "I believe you are" det var ikke løgn det han havde sagt, så meget kunne hun da fornemme.
"Take care, Hugo. I will see you soon" selvsikkert? Nej egentlig ikke, hun havde bare en fornemmelse af at de nok skulle mødes igen. Måske tog hun fejl, under alle omstændigheder ville hun gerne have at han skulle passe på sig selv. Derpå forlod hun lejligheden, og kunne sætte kursen mod legepladsen igen og se de tingester nærmere an.

///OUT

Da Charmeine endelig var smuttet fik Hugo lukket og låst bag hende, inden han lænede sig imod den nu igen lukkede dør og åndede ud som havde han lige afværget en katastrofe. Hans hænder kom op og rode i håret der var lige en anelse for langt, og han sagde til sig selv ud i luften: ”What the fuck…” inden han tog en dyb indånding, og så gik ind i sit soveværelse. Det var midt på eftermiddagen, ja, men han måtte få lidt forløsning og så tage en lur. Hugo var blevet helt overvældet af sanseindtryk.

Først kom slipset af, og blev lagt over skrivebordsstolens ryglæn. Dernæst skjorten, som blev foldet og lagt på skrivebordet. Hugo klappede sig selv lidt på maven, imens han rystede på hovedet. Så kom bukserne, som blev lagt ved siden af slipset, så underbukserne. Hugo hostede en enkelt gang, som for at få noget slim op der alligevel ikke var der, og kløede sig i skridtet inden han slutteligt trak sine sokker, hvor han lugtede lidt til den ene med et forvrængt udtryk i ansigtet, inden de begge blev smidt på gulvet.

Hugo trak den lette sommerdyne til side og lagde sig nøgen ned på den store kingsize seng. I midten. Med den ene hånd rakte han over til sit natbord, hvor han fandt noget glidecreme frem, som han smurte på sine ædlere dele og så pakkede væk igen. Med lukkede øjne og rolig vejrtrækning begyndte Hugo at røre ved sig selv, imens han tænke på hvad han netop havde oplevet med Charmeine, på hendes fantastiske lyse øjne, blonde hår og buttede læber, som han havde kysset flere gange. Han spillede scenen hvor han lå på hende i græsset igen og igen, for sit indre blik, indtil han kom til sin egen lejlighed, hvor han bare forestillede sig, at deres møde havde haft en anden afslutning.

Hugo gjorde sig færdig, tørrede sig selv af og smidt papiret væk. Da han så endelig kom ind i seng igen, nåede han lige at sætte sin telefonalarm så han kunne komme op senere og få set på sit arbejde, inden han faldt i søvn. De sukkersøde drømme omhandlede ligeledes Charmeine, stemningen var bare ikke seksuel, men derimod lykkelig og fredfyldt. Hugo sov tungt, og alarmen nåede langt op i den stigende styrke, inden han vågnede igen.

//Afsluttet.