Howl - Evelyn B

---

Trods fuldmånen, og de unaturligt mange hyl hun havde hørt, havde Ashley alligevel formået at sove trygt og uforstyrret denne nat. At hun så havde været vågen længe, hvis ikke helt til klokken tre, og stået og kikket nysgerrigt ud af vinduet og et eller andet sted håbet på at se det der mindede om en menneskelignende skikkelse blandet med noget der mindede om en ulv, var en anden snak. Det var måske ikke det smarteste at have på listen over sine ønsker, for hun anede trods alt ikke hvor megen kontrol en varulv havde når de forvandlede sig ved fuldmåne, og dertil heller ikke om hun kunne kommunikere med væsnet hvis det skulle komme alt for tæt på - det var et mørkt væsen, og om hendes lyse magi kunne trænge igennem, vidste hun ikke.

At hun vågnede tidligt var intet nyt, og som hun havde rejst sig fra sengen og var gået over til vinduet og hurtigt trukket gardinerne fra, og ellers set hvor både hvor vådt og tåget det var udenfor. Dog havde hun tænkt at det ikke skulle stoppe hende fra hendes sædvanlige morgengåtur!; lidt vand, eler uhyggelige tåge skræmte hende ikke, og hun vidste også at hun på nuværende tidspunkt heller ikke ville støde på en varulv i dens lycanform.
Ashley iførte sig derfor hurtigt det man måske ville beskrive som det simpleste tøj, og bevægede sig derefter ud i den tågede og våde skov. Det var ikke hendes første tur i sådan et kedeligt vejr, og tanken om at hun ville fare vild strejfede hende på ingen måder. Derimod håbede en lille del af hende måske at støde på noget uventet, for ærligtalt, så var det vel hele formålet med denne tur?

Med tasken over skulderen, bevægede hun sig ud fra sin naturlige rute og ellers rundt. Ashley havde vitterligt ingen idé om hvor hun skulle gå hen, men sådan var det vel, når man ikke vidste om man søgte noget bestemt eller ej. Den våde og lidt sumpede skovbund havde allerede efter blot fem minutter gjort hendes sko plaskvåde, men sådan var det. ,,Wha.." Havde hun sagt for sig selv, da en pink plet, eller rettere sagt krop, i det høje græs kom til syne. Det var umuligt at se hvad der lå foran hende, eller, det var et menneske, men om det var et levende menneske elle dødt, og en mand eller kvinde, var umuligt. ,,…Hello?" Havde hun spurgt dæmpet, og ellers trådt et skridt nærmere.

Det havde været en meget våd nat, og det havde været en nat der var kommet ualmindeligt bag på Evelyn. Hun havde ikke forudset at det var fuldmåne den nat, selvom det var noget hun var så vant til. Hun havde aldrig i sit liv misset en fuldmåne før og været så uforberedt på denne.
Det kunne skyldes at Evelyn havde vandret en del, uden at tænke meget over tid, men nærmere over sted.

Hun havde været så lykkelig da hun endelig var nået frem til Di Morga, at det først slog hende tæt på aftentiden, da de første symptomer begyndte at vise sig, at det var fuldmåne den nat.
På dette tidspunkt fik hun travlt med at finde et sted, hun mente var sikkert nok at forvandle sig – og hvordan skulle hun vide hvor der var sikkert, når hun næsten ikke kunne huske området?
Det var endt med at hun havde forvandlet sig et sted inde i skoven, men hun havde glemt at få sit tøj af, så det var revnet helt og aldeles. Da hun vågnede kunne hun næsten græde… Den bh havde ikke været billig – og de bukser havde rent faktisk haft dybe lommer.

Hendes fingre rørte kort hendes læber, for derefter at finde ud af at hun helt sikkert havde spist noget den nat. Der var tørt blod, der smuldrede af hendes mundvig ved berøring. Hun lagde sig modløst ned i græsset igen og sukkede træt – hun ville gøre alt for en tandbørste lige nu.
Som hun lå der i hendes egne tanker kunne hun høre nogen kalde, og hun vendte sit ansigt, og tænkte at hun nok mest af alt måtte ligne et lig, der lå og kiggede tilbage på den person der havde kaldt.

Der gik et par sekunder, før hendes naturlige menneskelige instinkter begyndte at virke igen, og hun dækkede sine bryster med sine hænder og krydsede benene, så hun ikke bare lå og blottede sig for den fremmede kvinde hun nu kunne se. Eller var hun fremmed? Hun mindedes at hun havde set hende før.

”Don’t worry, I’m not dead… I just… Partied too hard and lost my clothes.” en løgn, selvfølgelig. Hun tog ingen chancer.

Ashley var ikke modig, faktisk langt fra, derimod meget nysgerrig, hvilket måske var langt værre end at være modig - hvornår var nok nok? Hun trådte endnu et skridt tættere på, og der havde hun også set skikkelsen i græsset bevæge sig; en kvinde havde sekunder efter hun havde afsløret at hun var der, sat sig op. Hun var nøgen, splitternøgen, og selvom kvinden foran hende ikke havde noget som Ashley ikke havde set før, havde det alligevel fået en rødlig farve til at glide over hendes ansigt.

Partied? Lost your clothes? Havde hun tænkt, som kvinden forsøgte at forklare sig selv. Hun købte den dog ikke, men havde hun været et almindeligt menneske, med ingen kendskab til magiske væsner, så havde hun nok købt den. ,,…You don't need to lie", informerede hun i en dæmpet tone, og valgte at træde endnu et skridt tættere på. Kvinden i græsset burde kunne se, at Ashley ikke var til nogen former for fare, eller besvær for den sags skyld, og derfor tænkte hun ikke over, at det kunne være farligt at bevæge sig tættere på hende. ,,Was it you, that I heard last night?" Spurgte hun, hvilket vel afslørede, at hun havde en kendskab til væsner som varulve, vampyer og hvad der nu ellers var.

Snart stod hun små fem meter fra kvinden og en smule nysgerrigt lagde hun hovedet på skrå. Hun var beskidt. Men der var noget der føltes bekendt ved hende, men hvad kunne Ashley ikke helt sætte ord på. ,,Do you wanna borrow my jacket?" Hun var dog allerede i færd med at tage jakken af, som hun stillede spørgsmålet. Og så snart den var af, rakte Ashley den imod hende. Et venligt smil var samtidigt gledet over hendes læber.

Evelyns øjne hvilede vagtsomt på kvinden; for selvom hun ikke så ud af meget med hendes slanke figur, så havde hun hørt om kvinder som hende, der kunne slå ihjel på et sekund. Dog regnede hun ikke med at det var tilfældet at denne kvinde ville slå hende ihjel, og hvad kom bagefter bekræftede hendes tanker.
Kvinden foran hende, som fortsat kom nærmere indtil hun stod små fem meter fra Evelyn, havde sagt at hun ikke behøvede at lyve og spurgt om det var hende, hun havde hørt om natten. Noget fortalte hendes instinkt at denne kvinde måtte kende til hendes lycantropi og at hun nok selv havde en eller anden form for evne – det var trods alt Di Morga territorie, og det var faktisk mere usandsynligt at hun skulle møde et menneske, end at hun skulle møde et andet magisk individ.

Men hvilket individ var denne kvinde? Hun prøvede at samle puslespillet. Hun kunne klart ikke være en vampyr, for det ville hun helt klart kunne have genkendt, ville hun ikke? Og det var desuden også ved at være lyst – og kun en meget tåbelig vampyr ville begive sig udenfor på dette risikable tidspunkt.
Dog var kvinden her meget yndefuld og havde nogle meget klare grønne øjne, som hun allerede kunne ane her på 5 meters afstand. Men hun kunne vel ikke være en Aspara? Kvinden så ikke meget højere ud end hende selv – og var asparaer ikke kendt for deres højde? Hendes flok havde altid beskrevet dem som værende ekstremt høje væsner på 2 meter. Men måske havde overdrivelse fremmet forståelse…

”So you know…” svarede hun på hendes hentydning til kendskab til varulve. ”Do you live out here, since you heard me? Yeah, I forgot about the full moon for the first time in my life.” Hun rystede på hovedet over sig selv og denne tåbelighed. Hun ville piske sig selv længe over at have glemt fuldmånen. ”So that’s why I’m naked,” og med et nik og et underdanigt smil tog hun imod jakken, som blev rakt hende, for det var trods alt ikke direkte varmt her ude – og hun ville gerne have en mulighed for at kunne dække sig til. ”But what are you? And have I seen you before? Your face looks familiar.”

,,I do'', svarede Ashley kvinden, forsat med smilet på læberne. ,,Actually, not so far from here'', tilføjerede hun sekunder efter, dog egentligt ikke med nogen bestemt grund - eller måske var der. ,,…And how could you forget that?" Hun kunne ikke helt lade være med at grine dæmpet i sit spørgsmål, for ærligtalt, så lød det mærkeligt at en varulv glemte alt om fuldmånen. Kvinden havde sikkert en god grund, eller måske havde hun ikke, men Ashley dømte hende ikke, hvilket også havde været tydeligt på hendes useriøse spørgsmål.

Minutter efter stod kvinden oppe; hun passede jakken perfekt, eller den dækkede i hvert fald de dele den skulle, så det ikke længere ville være (eller føles) akavet at stå og snakke sammen. What are you, spurgte hun om, og lige som kvinden spurgte om hun havde set Ashley før, tænkte Ashley præcist det samme om hende.

,,I'm an aspara. And funny.. I was thinking the exact same thing about you.." Afslørede hun, og lagde samtidigt hovedet en smule betragtende på skrå. Hvad var der med at støde på folk fra fortiden i denne skov? Hun var sikker på at de havde mødt hinanden i skoven - og ikke byen - men i hvilken anledning? ,,Are you hungry? And perhaps a hot shower and … clothes would work?" Armene røg om bag på ryggen som hun forslog dette og et lille genert, men sødt pigesmil spejlede sig på hendes læber. Det havde alligevel været noget af en overraskelse, at finde en komplet nøgen kvinde i skovbunden og så endda få lov til at se ALT. Og så var det måske også en smule forstyrrende at se det indtørte blod omkring mundområdet - hvad pokker havde hun spist?[/i]

Så kvinden boede rent faktisk ude i den skov, Evelyn havde valgt at gå på jagt i… Eller valg og valg – det havde vel nærmere været en tvang? En uventet tvangshandling, ligefrem.
Det måtte da også være dejligt at bo ude i en skov, hvor man kunne være isoleret fra andre mennesker... Men samtidigt var det også en af grundene til at hun havde forladt sin egen familie - hun ville gerne stoppe med at være så isoleret, som hun nu havde været.

”I don’t know how I forgot, honestly,” hun lo en smule ved tanken, det var virkelig dumt at glemme, når det altid havde været til at huske. ”Maybe I’ve been a bit stressed and I lost track of my cycle? I know that happens to other werewolves sometimes.” Hun ville ikke gå i detaljer om hvorfor hun var stresset, det havde kvinden jo heller ikke bedt om at høre. Hun havde ikke valgt at gå sig en tur her til morgen, et komplet øde sted, for at høre på nøgne kvinder fortælle om deres livshistorie.

Så hun var altså en aspara… ”I thought you guys were supposed to be about 2m tall?” hun gav et kritisk elevatorblik, men dog var der stadigvæk et glimt i øjet, som hun sagde det og hun kunne ikke lade være med at fnise lidt bagefter. Evelyn var sikker på at alle arter havde nogen der lå under gennemsnittet – og det var nok det der gjaldt denne kvinde.

Ved spørgsmålet om sult, kunne Evelyn høre sin egen mave knurre en smule, hvilket nok nærmest svarede for sig selv - og hun behøvede ikke et spejl for at vide at hun i hvert fald havde brug for et bad. Men for at være sikker på at kvinden vidste at hun meget gerne ville have noget mad – OG et bad! Så nikkede hun og svarede høfligt ”Thank you, that sounds nice.” det skulle hun bestemt ikke gå glip af. ”My name is Evelyn, by the way.”

Ashley lagde hovedet lettere nysgerrigt på skrå, som kvinden afslørede at hun nok havde været en smule stresset og det nok var grunden til den manglende fokus på månen og det hele. Hun havde intet imod at høre det, men gættede hurtigt at det nok ikke havde været hendes intentioner om at dele det med hende - men hun virkede ikke flov eller noget andet over det. Skulle hun mon? De havde trods alt lige mødt hinanden, også selvom det føltes som om de havde mødtes før.. Men skulle Ashley tilbyde en form for hjælp? En der ville lytte? Eller hjælpe hvis hun kunne det, på en eller anden mærkelig måde? Hun overvejede det i hvert fald kraftigt.

,,2m tall? -" Gentog Ashley med et lille grin. ,, -not everything you read or hear is true", sagde hun drillende, men det vidste varulven jo nok godt - i hvert fald var det noget som Ashley selv havde lært hen ad vejen, specielt når det kom til magiske væsner. ,,..But I'll admit that I am small for an aspara - my parents are at least 15 cm higher than me.." Selv havde hun fået nogle ting at vide omkring varulvene, som at de måske var mere behårede end andre væsner, men da hun indtil videre kun havde stødt på behårede mænd, havde det været svært at tolke om det var fordi de var varulve eller fordi de havde været behårede mænd. Men kvinden foran hende var ikke mere behåret end hende selv, så det havde jo nok været en af de der ting som man havde fået fortalt.

En rumlende mave besvarede Ashleys spørgsmål og det fik hende til at trække en smule op i mundvigen. ,,Lovely." Det var trods alt begyndt at blive en smule køligt, nu hvor de bare stod og hun ikke længere havde sin dejlige varme jakke at putte sig ind til. ,,Evelyn.." Gentog hun dæmpet. Navnet lød bekendt, eller også var det bare fordi at navnet passede kvinden så godt at det ikke kom som en direkte overraskelse. ,,Well, nice to meet you Evelyn, I'm Ashley." … ,,Follow me. I think it will start raining again soon." Der var bare noget i luften der gjorde afslørede det. Hun drejede elegant om på hælen og begyndte derefter, i et roligt tempo, at gå imod hendes hjem. Og nu hvor Evelyn igen sko havde på, valgte hun ruten der ville være mest behagelig for hende og hendes fødder.

Et grin dukkede op i Evelyns ansigt, et venligt smil viste sig, et smil der natten før højst sandsynligt havde været en lille hjort eller kanins undergang. Nej, man skulle ikke tro på alt det man hørte eller læste, det var så sandt som det var sagt.
”Well, maybe you’ll grow those last 15cms one day,” det var nok usandsynligt og Evelyn sagde det selvfølgelig også med et glimt i øjet.

Hun var en anelse ved siden af sig selv og flovheden var begyndte at melde sig en smule, da hun jo ikke havde andet end en jakke på – og Ashley, som det viste sig kvinden hed, var ikke ligefrem en hun kendte. Evelyn havde det normalt meget fint med at være nøgen sammen med andre mennesker og hun havde bestemt ingen usikkerheder omkring sin egen krop, men alligevel var det her en smule anderledes. Det var midt om morgenen, og hun følte lidt at hun havde invaderet et andet individs liv, ved at ligge nøgen på en eng. Det kunne også have været et hvilken som helst andet individ – det kunne have været et helt almindeligt menneske.

Alligevel, så var Ashley så venlig og imødekommende at hun ville vise hende vej til noget mad og et bad, selvom hun intet skyldte Evelyn. Det varmede en smule indeni at blive mødt med sådan en venlighed. Det var på en måde en dårlig start på Di Morga, men også en god start… Det havde bestemt ikke været lige som hendes familie havde forudset.  

”What about vampires? Do you have a lot of them in this place? How is it to live around them?” det var det eneste Evelyn lige nu kunne komme på at spørge om, her så tidligt om morgenen. Det var mest af alt et spørgsmål for at holde samtalen i live, men også et af de mere vigtige spørgsmål for Evelyn. Det var noget hun gerne ville vide… Hvor mentalt forberedt skulle hun være?
Hun sørgede for at komme op ved siden af Ashley, så de bedre kunne høre hinanden og så det ikke virkede som om at Evelyn luskede rundt bag ved hende. Det var selvfølgelig hårdt for fødderne at gå på den jord de gik på, men Evelyn prøvede alligevel at gå et hurtigere tempo, så de hurtigere kunne nå frem, også selvom det betød at det ville være en lidt mere smertefuld vandring.

Ashley fnes over hendes kommentar. Hun var nu ganske tilfreds, også selvom hun ufatteligt nok af og til kunne være ude for at opleve at hun ikke kunne nå de øverste hylder på en reol, men sådan var det vel, når ens far havde bygget stort set alt inventaret i hendes hjem. Men så var det jo heldigt at hendes kæreste var de højere og kunne være hendes redningsmand på det punkt.

Selvom de ikke havde kendt hinanden mere end 10 minutter, var Ashley allerede sikker i sin sag om at Eveyn var god nok. For en gangs skyld var hun også glad for, at det ikke var en mand hun stødte på, men en kvinde - selvfølgelig kunne de begge havde håbet på lidt bedre forhold, men hvem siger de så overhovedet havde endt at snakke sammen?

Vampires… Ordet fik hurtigt tankerne til at vandre og snart var der alverdens spørgsmål, spørgsmål som hun sikkert kendte svarene på, men man kunne jo aldrig vide. Pokkers til nysgerrighed altså! ,,I have met a few", svarede hun med et skævt smil. ,,And it's… different. Some of them are more aggressiv than others, but I would say it depends on who you run into." Nicholas havde muligvis været hendes redningsvampyr fra to andre sultne vampyrer, men hun vidste jo godt hvorfor han havde gjort det, og han havde også fået hvad han havde ønsket sig, eller sådan da - men hun havde for længst tilgivet ham, mærkeligt nok. Så var der Christian, eller retter sagt boogiemanden som hun havde set malet i blod som barn, men han havde overrasket hende ved at være en høflig vampyr.

Der gik ikke forholdsvis længe efter vampyrsniksnakken, at Ashley begyndte at kunne se toppen af sit hjem, dog forventede hun ikke at Evelyn så det lige med det samme da det alligevel krævede et trænet øje at finde huset som var gemt godt og formåede at blænde godt ind. ,,So I guess it's true? That vampires and werewolves don't come along that well?" Nu hvor Evelyn havde bragt emnet op, så kunne hun ikke styre sig. Om hun ramte et ømt punkt eller noget i den stil, det vidste hun jo ikke, men det kunne da godt være - men i hvert fald, så håbede hun at få et eller andet saftigt at vide, eller noget der enten kunne bekræfte eller afbekræfte de mange teorier, historier, krige og hvad der ellers fandtes mellem de to mørke væsner.

Hun spidsede ører, så snart Ashley begyndte at dele sin viden om vampyrer. Det var simpelthen så indgroet en følelse for Evelyn, at have et behov for at vide alt om vampyrer og hvor de befandt sig. Ved de første ord om at hun havde mødt et par stykker, var det allerede som om hendes forældre havde mere ret – der var altså en del vampyrer her… og det gav selvfølgelig også god mening, når der nu var så mange magiske individer bosiddende her.

Evelyn nikkede til først bare af det Ashley havde at fortælle, men så spurgte hun selv ind til fejden mellem vampyrer og Evelyn måtte tage en dyb tænkende indånding, ”Well… I don’t think all werewolves hate vampires, but I know for sure that my family pack did. We moved to the northern part of Norway to avoid them… There’s no nighttime there for a few months of summer, so it was the perfect place to go to avoid them.” Så fik hun alligevel lidt baggrundshistorie, selvom det ikke havde været meningen.
”I just got tired of feeling so isolated – it almost felt like my only… options regarding love and…” hun hævede sine bryn, før hun grinte lidt, fordi hun hentød selvfølgelig usagt til sex, ”well the only options were my cousins, or that’s what it felt like.”
Det havde selvfølgelig ikke været hendes eneste muligheder, men selv dem der ikke var familie, havde føltes som familie.

”I personally don’t like vampires and I’d rather avoid them to my best ability… But at the same time that might not be possible here, so I’m trying to keep an open mind.” det var nemmere sagt end gjort, for hun var næsten sikker på at hun nok skulle få en eller anden konfrontation med den første vampyr hun mødte.

Et lille smil dukkede op på hendes læber så snart huset kom helt til syne. Det var dejligt at de snart var hjemme, mest af alt fordi det var begyndt små dryppe lidt, og det var egentligt ikke så spændende igen - dråberne var trods alt kolde mod hendes hud. Som de bevægede sig op af trappen, begyndte Evelyn at fortælle. Ashley kikkede nysgerrigt på hende, og lyttede selvfølgelig lige så nysgerrigt, for det var jo de saftige detaljer hun ligesom lidt havde håbet på. Og hun kunne ikke helt lade være med at sammenligne det med aspara'erne og menneskernes forhold - muligvis var det ikke helt det samme, men der var alligevel noget over det. Dog var det alligevel vildt, at hendes familie var flyttet helt til Norge for at undgå vampyrerne så meget. ,,Wow..", Nåede hun dæmpet at kommentere, inden Evelyn begyndte igen.
De nåede op til døren og som Ashley begyndte at kikke efter nøglen til hoveddøren i en lille skuldertaske, lyttede hun forsat til Evelyn. Hun stoppede sin søgen, som Evelyn blev stille. Havde hun hørt rigtigt? Hun havde skævet op på Evelyn og… hun havde hørt rigtigt. De havde delt en dæmpet latter, for ja, det havde været temmelig tydeligt hvad hun havde talt om. De havde knap kendt hinanden i tyve minutter, og det overraskede da lidt Ashley at varulven ikke havde nogen problemer med at dele sådan noget - måske var det bare gået lidt hurtigt?
,,Well I won't say that I know how it feels, but… " Hun kunne ikke helt lade være med at grine. Hvad skulle hun sige? ,,But… yeah, I can almost imagine it." Hun stak samtidigt nøglen ind i nøglehullet og drejede derefter nøglen rundt, for så at trække ned i håndtaget og åbne døren.

Evelyn fik lov til at gå først ind og bagefter fulgte Ashley trop. ,,They can be so… so many things, but the ones I have met have been such big control freaks. It's crazy - I don't know if its regular trait for vampires" Hun lukkede døren bag sig, og derefter tog hun de våde sko af. ,,Personally I don't go out after it's dark." Det var ikke dem, det var ham hun ikke ville møde, men det behøvede Evelyn jo ikke at vide. ,,So, this is where I live", sagde hun, ligesom for at ændre emne. Hun slog ud med armene og tog en lille kort svingtur. Smilet blev et hurtigt større og tankerne om vampyremnet forsvandt hurtigt. ,,So, I guess a hot bath is your first priority?"

De små dråber regn var kolde imod huden og selvom Evelyn elskede regn, så var det mindre elskeligt, når hun var halvnøgen. Derfor var det en stor lettelse, da de bevægede sig op ad trapperne op til et hus, som var godt camoufleret her i skoven.
Ashleys reaktion til Evelyns baggrundshistorie var tilfredsstillende nok og måske også den reaktion hun havde regnet med – for det havde været langt at rejse, bare for at komme væk fra én art. Der var så stort et had til vampyrer i familien, uden Evelyn egentlig nogensinde helt havde forstået hvorfor. Det var rart at være væk fra den holdning, selvom hun måske til dels delte denne holdning med sin familie, nu hvor hun var vokset op med den. Evelyn kunne dog bedre lide at se ting med sine egne øjne, i stedet for at få det fortalt.

Da hun var begyndt at tale om sex og fætre/kusiner, kunne hun godt se at Ashley havde set en smule overrasket ud, selvom de begge da havde delt en dæmpet latter. Ja, Evelyn var måske ikke så blufærdig, når det kom til emnet sex.
”I enjoy it a lot, so it was hell for me,” lo hun let, før hun så valgte at pakke emnet sammen og lade det ligge, hvis det nu var et emne der gjorde Ashley utilpas. Selvom hun ikke selv havde et problem med emnet, så ville hun heller ikke træde andre over tæerne, hvis nu Ashley ikke selv brød sig om emnet.

Hun fortsatte vampyremnet, som de trådte ind i hjemmet. Evelyns blik gled rundt og hun kunne ikke lade være med at smile over hvor hyggeligt her var, ”Cozy…” var en kort og lav kommentar til hjemmet, før hun så vendte tilbage til vampyr emnet. ”Well I don’t really have a choice – I need to go out after dark at least during full moon.”
Hun kiggede nu på Ashley og sendte hende et venligt smil, ”Well it’s a lovely home.” og ved ordet bad, grinte hun, ”Yes I would kill for a… I mean I would love a shower, thanks.” det havde måske været lidt brutalt at snakke om at slå ihjel for at få et bad, når man også var en varulv i en fremmed persons hjem. Dog var Evelyn næsten sikker på at Asparaen kunne passe på sig selv – ellers havde hun nok ikke inviteret hende hjem til hende. ”Where’s the bathroom?” spurgte hun nysgerrigt og ydmygt, som hun gjorde klar til med det samme at følge efter Ashley, så hun kunne få sig et dejligt varmt bad.

Det var nok et lidt grænseoverskridende emne for Ashley - hun var i hvert fald ikke på hjemmebane, men hun måtte da indrømme at trangen til sex var blevet… større, nu hvor hun havde prøvet det. Hun savnede i hvert fald følelsen, både op til, og selvfølgelig under, og så hvordan det var efterfølgende. Det ville faktisk ikke gøre noget at få en veninde hvor hun kunne snakke med hende om det, hvis ikke få nogle vejledende råd til hvad hun kunne gøre for at behage sin partner i sengen, men selvfølgelig også hende selv - og indtil videre virkede det jo som om at aspara'en og varulven klingede godt sammen. ,,I can only imagine…" Sagde hun dæmpet, dog var det bevidst at tonen næsten var hviskende, for så kom der den der form for effekt over det.  

,,Thanks - just make yourself at home." Det var sjældent hun havde gæster på besøg, ja faktisk så var Zachary og Evelyn været de eneste to, udover hendes familie selvfølgelig, som havde været på besøg - så selvfølgelig elskede hun, at få en kompliment eller to omkring hendes hjem. Ashley skar en lille grinagtig grimasse over Evelyn's næsten fuldførte sætning. Hun tvivlede ikke et sekund på, at Evelyn gerne ville slå ihjel for at få et varmt bad - det var bare lige talemåde der ikke altid passede så godt, og specielt ikke når det kom fra et magisk væsen som en varulv, som natten forinden havde fanget et eller andet og slået det stakkels væsen ihjel. ,,Behind that door", sagde hun, og pegede så i retningen imod badeværelset. Hele stueetagen var decideret åbent, så nu hvor de stod i indgangen, kunne de både se ind i stuen, køkkenet og hvad der ellers var af hyggekroge. Første sal var derimod fyldt med rum; de var ikke store, men der var plads til det nødvendige, hvilket så var endt med tre soveværelser og et lille kontor. ,,Take all the time you need..I'll find some clothes in the meantime - it looks like we are about the same size." Beroligede hun hende og sendte hende samtidigt et smil. Evelyn var nok lidt mere muskuløs, men udover det så lignede det at de brugte samme størrelse.

Hun nikkede taknemmeligt til Ashley, for et bad var virkelig noget hun havde savnet på hendes vandretur hertil. Man duftede ikke ligefrem af roser efter at have vandret fra Tyskland og her til.
Hun gik ind på badeværelset og smed den jakke hun havde lånt af Ashley, før hun for første gang i flere uger fik set sig i et spejl. Hun vidste ikke hvad hun lignede og hun kunne  ikke lade være med at smile over at hun alligevel var blevet samlet op ad en. Hendes hår var ikke decideret fedtet at se på – hun havde jo været nede i søer og bade… Men det var rodet, beskidt og hele hendes krop så også rimelig beskidt ud.
Hun kunne se at hun stod og havde muligheden for et karbad eller et brusebad. Hun bed sig i underlæben med et overvejende smil… Kunne hun være så fræk?

*noget tid efter*

Evelyn havde været så fræk at nyde et karbad. Først havde hun haft skyllet sig af, så hun ikke lå og badede i skidt… Men efter det havde hun fyldt karbadet op, så hun kunne nyde at hvile i det varme vand – bare lige i nogle minutter… hvorefter hun var faldet i søvn i vandet. Hun anede ikke om hun havde sovet i fem minutter eller om der var gået længere tid, men hun havde i hvert fald skyndt sig at blive færdig, da hun tog sig selv i at være faldet i søvn.
Hun ville være gået ud til Ashley for at spørge efter tøj, men så til hendes held at tøjet var blevet lagt foran badeværelsesdøren. Hun kom hurtigt i det og kiggede sig selv i spejlet igen. Hun kunne ikke lade være med at dreje lidt rundt med et smil om læberne, for hun følte sig en anelse forvandlet: fra en grim frø til en pæn kvinde.
Hun snurrede endnu engang rundt om sig selv, før hun forlod badeværelset og gik på opdagelse for at finde Ashley igen. Til hendes dejlige overraskelse var der mad på bordet, da hun fandt Ashley. ”Are you sure you’re an Aspara? I think you might actually be an angel…” hun sendte hende et varmt smil – det havde virkelig været rart for hende at komme i noget rent tøj og at få et dejligt bad. ”Are you always this nice to strangers?” spurgte hun hende nysgerrigt, før hun satte sig ned til bords.

Ashley endte med at gå lidt rundt i sin egen verden som Evelyn forsvandt ud på badeværelset; hun gjorde lidt rent, forberedte lidt mad og gjorde dernæst lidt rent igen. Ærligtalt så holde hun slet ikke øje med tiden og til sidst anede hun heller ikke om Evelyn havde været der ude i 10 minutter, halv time eller en hel time. I et ganske øjeblik var hun også blevet bekymret og havde da også placeret sig ved døren og forsøgt at lytte til om varulven der ude overhovedet trak vejret mere. Om Ashley havde afsløret sig selv, eller hvad der var sket, vidste hun ikke, men hun havde i hvert fald hørt en plasken komme fra badeværelset og så havde hun ellers forladt døren meget hurtigt og ellers så lydløst som muligt - og selvom pulsen ganske kort var kommet op, så var hun også blevet beroliget i sin skøre fantasi, at der ikke pludselig lå en død kvinde ude i hendes badeværelse.

Minutter efter, blev døren til badeværelset åbnet og en nyvasket og klart mere frisk Evelyn trådte hun.  Og til hendes spørgsmål, om Ashley var sikker på om hun var en aspara og ikke en engel, havde hun grinet en smule dæmpet. ,,I'm sure - but thanks for the compliment..?" De endte derefter med at sætte sig begge ved bordet. Der stod en masse forskelligt på bordet, en masse forskelligt som man spiste til morgenmad, da klokken jo trods alt ikke var mere end omtrent 7:30 AM. Der var lidt frugt, lidt brød, æg, bacon og kød, ja en blanding af fransk og engelsk morgenmad kunne man vel sige. Og som Ashley valgte at hælde noget varmt vand op til hende, spurgt Evelyn hende om noget interessant. Always? Havde hun tænkt for sig selv. Det lød næsten som en dårlig ting. Evelyn var faktisk en af de første rigtige fremmede hun havde inviteret hjem, men udover det, så var hun altid ganske imødekommende og venlig imod fremmede som hun mødte ude på sine gåture i skoven. ,,Well you are the first stranger I have invited inside my home, but to answer your question; yes,yes I am", svarede hun og tilsendte så varulven foran sig et venligt smil.

Som Ashley modtog komplimentet, sendte Evelyn et venligt smil tilbage til den gæstfrie kvinde, som så venligt havde taget hende under hendes vinger og havde sørget for tøj og mad til hende.
”You’re welcome. I hope I can return the favor one day…” svarede hun, før hun rakte ud efter den lækre croissant, der havde flirtet med hende og ventet på hendes mund, lige siden hun var trådt ind i lokalet.

- And I sincerely hope I don’t ever chase you during a full moon – havde hun tænkt for sig selv, men selvfølgelig ikke sagt højt, for hun ville ikke skræmme hende.

For Evelyn var det sjovt at overveje, hvor lidt skræmt varulve var over for andre varulve. De forvandlede sig alle til deres ulveform under fuldmånen og var alle lige på alle tidspunkter. De angreb så sjældent hinanden… Men det skete selvfølgelig, hvis de ville kæmpe om dominans eller jagtområder – det var bare så sjældent at dette skete.
Når man så sad foran en person af en anden race, så skulle man pludselig passe på med hvad man sagde og man var altid en smule mere påpasselig, fordi man vidste at der var en risiko for at de frygtede hvad varulvens væsen i virkeligheden var. Var de lige så dyriske i deres menneskeform?
Dog lignede Ashley ikke en der frygtede dette. Hun virkede til at være meget accepterende over for alle skovens væsner.

”It’s nice to know that there’s good people out here in the forest. You might be an aspara, but you are my forest angel.” Hun tog med et smil en bid af sin croissant, imens hun med et glimt i blikket kiggede Ashley i øjnene. Hun følte nærmest at hun iagttog hendes væsen og at hun brød en eller anden form for privatsfære, ved at blive ved med at kigge undersøgende på asparaen. Det var ikke fordi hun åbenlyst sad og flirtede med den flotte kvinde, selvom hun helt sikkert var Evelyns kop te, men nærmere fordi Ashley virkede så beroligende og positivt på Evelyn… Måske var det også det karbad, der havde gjort det? Hun slog øjnene væk fra Ashley.

”Thanks for the bath… I’m sorry, I think I actually fell asleep for a bit in there.” En lav latter undslup hendes læber, det var bare en kort kommentar, for at bryde den intense stirren hun havde været i gang med.

Smilet bredte sig på de fyldige rosarøde læber over Evelyns ord; det var på ingen måder nødvendigt at gengælde, eller i hvert fald ikke hvis man spurgte Ashley, men havde varulven lyst, så ville hun da på ingen måder stoppe hende i at gengælde - men så betød det da i hvert fald at de ville kunne møde hinanden igen, hvis hun mente sine ord. ,,Well you don't really have to.." endte hun dog alligevel at sige i en dæmpet tone, samtidigt med at hun tog noget af den udskårne netmelon over på den mørkegrønne tallerken.

Sekunder efter sad Ashley med en tallerken der var proppet med alverdens søde frugter, og så en enkelt lille croissant. Hun havde ingen stor appetit, men heldigvis var dette jo også noget man kunne stille til siden og tage af senere. Udover melon, var der også vindruer, mango, ananas og banan. Ak ja, det var vidst temmelig nemt at gennemskue, at hun elskede alt det der var sødt. Som hun tog en drue i munden, lyttede hun til Evelyns ord og kunne ikke helt lade være med at komme med et dæmpet grin over hendes udtalelser. Det var sødt, men samtidigt også lidt sjovt og mærkeligt at tænke, nu hvor hun kom sammen med en engel. ,,You're too kind…" Sagde hun dernæst og bed sig i underlæben, forsat med det lille smil på læberne.

,,Oh so that's why it got so silent.. For a short second I was worried something had happened.." Afslørede hun med et skævt, men på ingen måder dømmende smil. ,,But it's okay, and there is no reason to apologize.. A hot shower is the best thing - and I can imagine it was like heaven after last night.." Så tog hun ellers en bid af sin croissant og nød det. ,,Do you have any plans about visiting the town?" Spurgte hun så, efter nogle bider. Hun skulle alligevel ind til byen om ikke så forfærdelig lang tid; arbejdet kaldte og en idé om at de kunne følges dukkede op, men dette var selvfølgelig kun hvis Evelyn skulle den vej.