Trust me

---

Aftenen med Nicholas var gået smertefrit; de havde, ufatteligt nok, hygget sig og hun havde lært nogle ting om den farlige vampyr - og ligeledes havde han lært nogle ting om hende. Han havde været sig selv, hvilket betød at han havde været lige så kontrollerende som ved deres første møde, men denne gang på ingen måder grænseoverskridende, hvilket havde gjort at Ashley ikke havde været så utilpas i hans selskab igen, faktisk havde hun endt med helt til sidst at være helt afslappet. Hvad det var de havde sammen, eller havde fået sammen, kunne hun ikke sætte ord på, men et eller andet sted så var hun blevet klar over at hun holdte af ham; han var, hvis man da kunne sige det, en ven, men heller ikke mere - og han ville heller aldrig blive mere.

Da han allerede vidste hvor hun boede, nu hvor han havde stalket hende, havde hun da også sagt ja til at han kunne følge hende hjem, men hun havde ikke inviteret ham indenfor og grunden havde været ganske simpel; hun vidste ikke hvornår Zachary ville komme hjem og han havde trods alt intet fået at vide om denne middag, med vampyren som han vidste havde sat tænderne i hende. Hun vidste at han arbejdede, og at han skulle arbejde til sent, men hvor sent det havde hun ingen idé om.

Home sweet home… tænkte hun med et lille smil, som hun trådte ind af døren. Der var en smule belysning i stuen, men sådan havde hun forladt det da hun var taget afsted med Nicholas, så det var ikke noget hun tænkte yderligere over. En smule træt, fik hun bøvlet med at åbne og tage de pæne hvide stiletter af. Og da disse sko normalt ikke stod fremme, men var ''gemt'' oppe i det store tøjskab, tog hun derefter en sko hver i hånden. Hun gik målrettet imod trapperne, da det eneste hun kunne tænke på var at komme op i seng, og forhåbentligt snart blive vækket af at hendes dejlige kæreste ville komme og omfavne hende i et kram og derfra putte med hende hele natten.

Zachary trådte ind i det lille træhus og udbrød med det samme et hej - blot så Ashley vidste at det var ham som havde låst sig indenfor. Han fik ikke et svar tilbage, så han gik ud fra at hun var lagt i seng. Derfor bevægede han sig ligeledes ovenpå til soveværelset, men her var hun heller ikke. Han stillede sin sportstaske på gulvet og begyndte at undre sig over hvad der foregik. Han gennemsøgte hele huset for Ashley, før han satte sig ind i stuen. Hun var ingen steder at finde, men hvorfor havde hun ikke fortalt ham at hun var taget ud i aften? Han fandt sin mobiltelefon frem i lommen og gav sig til at skrive en sms: Where are you? for derefter at sende den til Ashley.

Der gik omkring 20 minutter i total stilhed, før han til sin overraskelse hørte en bil på grusvejen udenfor. What the.. han vendte sin overkrop mod indgangen til vinduet, men kunne ikke se hvilken bil det var. Han rejste sig op og lænede sig op af sofaens armlæn med armene over kors og var ellers spændt på at høre hvorfor Ashley først kom hjem nu. Det var som om at hun slet ikke så ham, men blot gik direkte mod trappeopgangen. ”Where have you been?” der var intet glædeligt over hans toneleje og alvorligheden var da også tydelig at se på hans ansigt. Hvorfor troede hun det var okay bare at tage ud om aftenen, uden i det mindste at fortælle ham hvor hun var og hvem hun var sammen med? Hendes påklædning kunne ligefrem antyde, at hun havde været i byen og fået alkohol indenbords. Om så hun havde været ude med et par veninder fra universitetet, synes han under ingen omstændigheder at det var i orden. Han havde jo siddet i komplet bekymring de sidste tyve minutter. Han lod alle de frustrerende tanker forblive indeni sit hoved, indtil han som det mindste havde hørt hendes forklaring.

Zachary havde klædt om på arbejde og var derfor iført et par lyse denimbukser og en sort polotrøje. Han havde været forberedt på, at køre ud og lede efter hende. Derfor var det ikke faldet ham ind at skifte tøj eller gået i seng. Det havde været umuligt for ham, da han havde været ekstremt urolig på hendes vegne.

Hun havde sjældent sin mobil på sig, hvilket måske ikke var så smart, taget i betragtning at hun havde lovet Zachary at kontakte ham, hvis noget skulle ske. Faktisk var hun ikke specielt teknisk, jojo hun vidste hvordan man brugte en mobil, men hun var på ingen måder afhængig af den som så mange andre på ''hendes'' alder nu var. Og så havde hun trods alt tænkt tanken, at Zachary ikke ville komme hjem før hun ville - hvad var klokken overhovedet?

Det var vel en blanding af alkoholen i blodet, og trætheden der gjorde, at hun ikke lige nærstuderede hverken stuen, køkkenet eller andet i den ellers meget åbne stueetage. Ashley så nemlig ikke Zachary, og først da han gav sig til kende, ved at spørge hvor hun havde været henne, og i en ikke specielt begejstret toneleje, gik det op for hende. Hun stoppede på det første trappetrin, med hånden på gelænderet og tænkte, eller forsøgte at tænke. Fuck… Hun ville ikke lyve, men sagde hun, at hun havde været ude og spise middag med vampyren som før havde smagt på hende.
Til sidst vendte hun sig om, dog stadigvæk stående på det første trappetrin. Selvom Zachary ikke så specielt glad ud, sendte hun ham alligevel et lille smil - ikke at hun regnede med at det ville gøre det hele bedre, men der var ingen grund til at se sur ud. ,,Hey… Didn't think you would be home already...", sagde hun dæmpet. Det havde aldrig været hendes planer om at gøre ham bekymret, men det havde hun jo tydeligvis gjort. Hun bed sig ganske kort og svagt i underlæben og overvejede det hele. ,,Out -"… ,,-with a friend", svaret blev kort, og tanken om at det lød som hun skjulte noget ramte hende lynhurtigt. ,,It was just a dinner", tilføjede hun sekunder efter og sendte ham så endnu et lille smil, ligesom for at forsøge at lette det hele, selvom hun tænkte at det ikke ville gøre noget som helst lettere.

Hun var heldigvis ikke plørefuld og hverken lignede en eller talte som en der havde fået noget indenbors, men selv kunne hun godt mærke det. Ashley vidste at hun havde gjort noget forkert, ikke at fortælle ham det, men hun havde sagt til sig selv fra starten, og sagde det samme endnu, at det også havde været for at beskytte ham.

Zachary måtte nød til at se væk fra hende, idet et sarkastisk smil kom til syne på hans læber. Den var god. Hun troede ikke han ville komme hjem før hende og derfor havde hun ikke sagt noget til ham. Det var langt fra en undskyldning, så hun kunne ligeså godt have undværet de ord. Han vendte de grønne øjne tilbage på hende, som hun begyndte at forklare hvad hun havde lavet. Han stirrede på hende med et intenst blik, og skulle lige til at spørge hvor dum hun troede han var. Han kunne udmærket godt tyde, at det ikke var hele sandheden. ”I see. So is there any specific reason why you’ve kept this friend a secret for me?” spurgte han direkte og spekulerede på hvem hun overhovedet skulle ud at spise med så sent om aftenen. Det måtte virkelig være en god ven, men åbenbart en som Zach ikke var bekendt med. Den eneste grund til at han var interesseret i personen, var fordi hun havde holdt deres møde hemmeligt. Det var meget tydeligt at mærke på hans anspændthed at han havde været virkelig bekymret for hende, for der var sådan set ikke andre grunde til at virke så alvorlig omkring det. Men dette kom jo igen an på hvem personen havde været og hvorfor hun ikke bare havde fortalt Zachary om det – ligegyldigt for hvem der kom først hjem. Han ville altid have det bedst med at vide hvor hun var. Især efter mørkets frembrud.  

”You really worried me” sagde han med en større lethed i stemmen. Hun havde ingen idé om alle de forestillinger han havde fået i sit hoved. Tyve utålmodige minutter kunne skabe en masse angstfulde scenarier, som han bestemt ikke ønskede for Ashley. Han troede ligefrem at hun blev kidnappet af en vampyr eller slavehandler. Denne bekymring var atter et bevis på hans uendelige kærlighed til hende, som kun var vokset siden deres genforening i skoven.

Forsat stående på det første trappetrin, lod hun de grønne øjne hvile på ham. Og tankerne som Ashley havde haft, om at hun bare kunne hoppe ud af kjolen og dernæst putte sig under den dejlige dyne var allerede pist borte; på den ene eller anden måde skulle de nok komme til at skændes. Hun sank en lydløs klump ved hans spørgsmål og derefter trådte hun ned af trappetrinet, dog hvilede hånden stadigvæk på gelænderet. ,,Because I know that you wouldn't have let me go out if you knew who it was with", svarede hun ham. Hun kunne vel egentligt lige så godt lægge kortene på bordet med det samme.  Men hvordan skulle fortælle det, ja hvor skulle hun begynde så det hele ville give mening? Ligemeget hvad så ville Zachary blive sur og skuffet over hende.

,,Sorry it wasn't my intention to make you worried..", undskyldte hun i en dæmpet tone, efter han afslørede at han havde været bekymret. Samtidigt havde hun kikket en smule væk fra ham og det var ikke svært at se, eller høre på Ashley at hun virkelig mente det. Hvorfor hun blev ramt af en følelse af kvalme over sig selv, gav ikke mening, for hun mente jo at hun havde gjort det af en god grund, det med at hun ikke havde fortalt Zachary det. ,,Please don't get mad…", selv var hun klar over, at hun ikke kunne forlange det, men hun mente heller ikke at der var en grund til at hidse sig op - hun havde intet gjort forkert, blot haft en middag med en vampyr, en vampyr som muligvis havde taget en bid af hende, og hun havde delt et par kys med, men det havde været inden Zachary og hende.

,,I saw him. The vampire. He asked me out for dinner."

Han følte sig ærlig talt som en far til en teenagedatter, der holdt en date med en fyr fra skolen skjult. Hele denne situation irriterede ham grænseløst og det var desuden noget han aldrig troede han skulle opleve så kort inde i deres forhold. Var hun allerede så træt af at være sammen med ham? Da hun sagde at hun ikke ville have han var bekymret, kunne han ikke andet end at sukke. Det var jo lidt sent at sige, da det eneste hun burde have gjort var at sende ham en besked. ”You know, it would’ve helped if you replied my text” svarede han og så var han egentlig lidt ligeglad med hvad hendes intention var. Det var nok for ham, at hun havde en intention om at holde en date skjult for ham til at starte med.

Det virkede nytteløst at bede ham om ikke at være sur, for han følte så mange negative ting på en gang, men det var uden tvivl en stor skuffelse og sorg, der førte til hans kolde facade. De næste ord der forlod hendes mund, fik Zacharys hjerte til at stoppe med at banke. Sådan føltes det i hvert fald. Han lagde den ene hånd på maven og kunne heller ikke se på Ashley meget længere. Det stak ham som en kniv i hjertet at hun havde gået ud med en fyr, endda en vampyr, efter de havde indgået et forhold sammen. Han følte sig forrådt og knust og forvirret omkring hvem Ashley i det hele taget var. Han havde fra starten fortalt hende, at det værste man kunne gøre mod ham var at være ham utro. Også selvom de måske ikke havde gjort noget sammen, hvad skulle det så ikke lige forestille at de var tager ud at spise sammen, mens hun hele tiden havde håbet at Zach ikke ville finde ud af det. Han faldt bagover på sofaen, så han nu lå nede i den og betragtede loftet. Han havde mest af alt lyst til at skride ud af hytten og køre langt væk, men hans krop havde brug for at samle sig inden han kunne foretage noget. ”I can’t believe this" det var tydeligt at Ashley ikke havde evnen til at leve sig ind i hans hoved, for så ville hun have fortalt ham om det på forhånd eller som det mindste været mere undskyldende. Det virkede til at hun synes det havde været det mest naturlige for en kæreste at gå ud med en vampyr som for resten havde bidt og kysset med hende for under en måned siden.

,,You aren't being fair Zach.." Tillod hun sig at sige, med blikket rettet ned i gulvet. Hun mente det, til punkt og prikke. Han anede ikke hvad der var sket, om Nicholas havde truet hende til at gå med eller ej - ikke at det var sket sådan, men det kunne han sikkert godt havde fundet på, for han var jo trods alt en type der ikke tog et nej for et nej. Selvom hun mest af alt havde lyst til at trampe op af trapperne som en sur teenagertøs, så blev hun stående og nu havde hun også fået mod til at kikke over på ham; der lå han, opgivende på sofaen og stirrede op i loftet. Skulle hun gå over til ham? Ashley ønskede ikke at han skulle storme ud i et vredesanfald, og det var nok også derfor hun tøvede. Han kendte trods alt heller ikke skoven som hun gjorde.
,,Do you think that I wanted to?" Spurgte hun så, som hun valgte at træde tættere på, dog blot nogle enkle skridt til at starte med. Tonen havde ændret sig, men ikke til noget højt, men mere seriøst. Hun ønskede at han skulle forstå. ,,..Do you think that I'd rather be with him than you?" Hvis det var det der løb igennem hans tanker, måtte hun nærmest slå noget fornuft ind i knolden på ham.

Hun stoppede nogle meter fra sofaen og kikkede på ham, og håbede sådan inderligt at han ville løfte hovedet og kikke op og tilbage på hende. ,,We talked, nothing more", forsikrede hun ham, hvis han nu frygtede at de havde gjort det ene eller andet. Og derefter slog hun så blikket væk fra ham; ,,Or don't you trust me..?" Spurgte hun så, allerede klar på at bryde ud i gråd hvis han sagde at han ikke gjorde. Deres forhold var så nyt; det var nyt for hende og hun kendte ikke ligefrem reglerne. Hun havde muligvis udsat sig selv for fare, men det var også det, og det var nok derfor hun heller ikke forstod hvorfor han skulle reagere sådan, reagere som om at Nicholas og hende havde knaldet midt på bordet i restauranten. Hun ønskede for alt i verden bare, at det her forhold skulle gå, for der var uden tvivl ingen anden hun hellere ville tilbringe sit liv med end Zachary - ak han skulle bare vide!

Han valgte at ignorere hendes sætning om at han ikke var fair, for det var jo lige modsat – skulle han måske bare finde sig i hendes urimelighed? De ubehagelige følelser voksede i ham ved disse ord, men han måtte indse at de ikke ville gå væk lige foreløbig. Og selvom det sidste han havde lyst til var at blive her hos hende, så ville intet løse sig uden en samtale med hende.

Han satte sig op i sofaen, og vendte blikket mod Ashley som hun begyndte at spørge om han troede hun havde lyst. Ifølge ham var det et lidt latterligt spørgsmål, eftersom hun nok havde snakket med Zach om det hvis hun blev tvunget til det. Om end så han vidste hvor hun var, hvis det gik galt på daten. Han stirrede ligefrem idet hun så spurgte om han troede hun hellere ville være sammen med vampyren. Et eller andet sted var han sikker på at hun var draget af ham, for ellers var det vel ikke så svært at takke nej.
”Yes. I think you wanted to, but that’s not the problem” han vendte blikket mod hende som hun nærmede sig sofaen. ”I feel like you don’t trust me, for not telling me about this.. If you’re not honest with me I will always think the worst” forklarede han, selvom hun sikkert ikke forstod sig på det. Det virkede nemlig ikke til at hun synes hun havde gjort noget galt og det gjorde ham trist at han ikke fortjente en undskyldning. Zachary kunne ikke lade vær med at tænke, at de fleste personer ville vide hvor deres mest elskede person var og hvem de var sammen med, for hvis noget gik galt kunne man ikke gøre andet end at vente eller lede i det ukendte.

”Gosh Ashley. How can you not be suspicious of somebody cheating on you, if you keep a meeting a secret?” han havde virkelig mistet så meget af hans tiltro til hende, efter at hun havde holdt dette hemmeligt. Hvorfor ville hun ikke være ærlig overfor ham? Hvad var hun bange for? Det var jo ikke ligefrem et klogt træk at gøre i et forhold. Han var sådan set ligeglad med hvad de havde lavet på daten, selvom det lød yderst mærkeligt at de kun havde snakket siden deres sidste møde var endt ud i et kys og et bid.. men ikke desto mindre håbede han inderligt på at hendes forklaring var sand. ”I’m glad nothing happened and I trust you on this, but I need you to be honest with me in the future if you want this to work” der ville kun komme mistænksomhed og bekymring ud af, at holde stævnemøder hemmeligt for hinanden. Han stolede dog på hende, at hun selvfølgelig ikke havde gjort andet end at snakke med ham.. men hvis hun ikke havde sagt noget, var det klart at han var begyndt at frygte utroskab. Det var vigtigt at hun begyndte at være mere ærlig, hvis hun havde lyst til et forhold med ham. Der var selvfølgelig også grænser for hvad man behøvede at sige, men han synes bestemt det var relevant at vide når ens kæreste tog på date efter mørkest frembrud med en vampyr.

Han satte sig op og vendte blikket imod hende. Det gav en lettelse i maven og tankerne om at de var nået så langt dukkede op, også selvom hun ikke helt kunne tro de næste ord som forlod hans mund. Troede han virkelig det? Selvom der havde været mange grunde for at blive hjemme, havde der også været utallige grunde for at tage der hen, og den største havde udelukket været at finde ud af om Nicholas ville gøre Zachary noget - hvilket han havde afsløret at han ikke havde i sinde at gøre. Det havde været en mærkelig aften, med blandede mavefornemmelser, men hvis hun selv skulle sige det, så havde hun nok endt med at hygge sig i Nicholas' selskab - eller i hvert fald havde hun hygget sig mere i Nicholas' selskab end hvad hun gjorde lige nu i hendes kærestes. ,,If you had been in my shoes you would have had done the exact same thing." Informerede hun ham, og egentligt ganske sikker i sin sag. ,,He knew about us, about you, and how wouldn't you have reacted if that was me? I'm pretty sure you wouldn't have told me, despite what background that would had been involved." Uden helt at afsløre det, fattede Zachary vel også at Nicholas havde stalket hende, hvilket Ashley også havde sagt direkte til ham at han skulle stoppe med, da det var direkte ulækkert.
Efter nogle overvejelser blev hun enig med sig selv og gik til sidst hen til sofaen hvor han sad. Hun satte sig ned, men alligevel med et stykke mellemrum imellem dem, da hun ikke anede hvor tæt han ønskede hende på nuværende tidspunkt. ,,..I understand that you are angry, disappointed, and if you need some time to think about this, about… us. But you have to understand that what I did, I did to protect you. I couldn't care less what could have happened to me.. I just had to make sure that he didn't wanted to hurt you." Stemmen var langt blidere end før, og langt mere dæmpet - ikke at hun før havde stået at råbet for at give ham en idé om hvordan hendes tanker om det hele havde været. I sandheden var Zachary bare et følsomt emne for hende, da hun ønskede det her mere end noget andet.

Efter nogle sekunder stilhed valgte hun at rejse sig op fra sofaen; hvis de skulle forsætte denne her snak, diskussion, skænderi eller hvad end det var, ville hun gerne have kjolen af og så måske have noget mere afslappet tøj på, hvis ikke bare hendes nattøj. Ashley gik hen imod trappen og fik samtidigt fat i lynlåsen bag på kjolen og lynet ned, så hendes ryg delvist kom til syne. ,,I know now, how I should have handled the situation, and I apologies for how I have made you feel - it wasn't my intentions at all..'' Hun stoppede foran trappen, drejede sig om og kikkede så på ham, søgte tydeligt hans øjne. ,,It won't happen again, I promise.." Derefter bøjede hun sig ned, samlede skoene op, en i hver hånd igen, og trådte derefter det første skridt op på trappen baglæns. ,,..I'm gonna change.." sagde hun og snakkede jo selvfølgelig om at skifte tøj.

Et forvirret udtryk kom til synes, da hun sagde han ville have gjort det samme. Han var ikke en mand som var dobbeltmoralsk, så hvorfor skulle han sidde her og diskutere med hende, hvis han ville have gjort det samme? Det gav ingen mening. ”No, Ash… if a vampire knew about you I think you’d have the right to know about it” sagde han dæmpet og var en smule forvirret, da hun åbenbart slet ikke kendte ham så godt som hun troede. Selvfølgelig ville han ligeledes sørge for at der ikke ville ske hende noget, men hun ville da kun være mere sårbar overfor vampyren, hvis hun ikke havde nogen idé. Det undrede ham også lidt hvorvidt det var vampyren, som havde kørt hende hjem – for hvis det var tilfældet, var han jo åbenbart ikke en trussel for nogen.

Hun nærmede sig ham og satte sig ved siden af ham i sofaen, hvilket på en eller anden måde fik ham til at føle sig mere rolig. Hun havde ret i, at han havde brug for lidt tid til at tænke over tingene – hvilket han da også havde gjort lige siden hun kom hjem og startede med at forklare sig. Han kunne dog stadig ikke forstå hvorfor hun troede at hun beskyttede ham. ”Well I would feel more safe if you told me about him.. Besides I’m a cop and I can protect myself against vamps. My light magic is stronger than the sun for them” han lagde sin varme hånd ovenpå Ashleys og så ind i hendes grønne øjne. Selvom det var sødt at hun havde gjort det for at beskytte ham, mente han stadig at det ikke var den bedste måde at gøre det på. Sådan som han også havde forklaret tidligere.

Efter lidt tid rejste hun sig op, hvilket ligeledes fik Zachary til at rejse sig. De var begge faldet mere ned og han vidste det havde været det rigtige at blive ved hende, på trods af hvor skuffet han havde været. Han betragtede hende, da hun undskyldte for hendes handling, hvilket fik en varm følelse til at flyde igennem hans krop. Han var inderligt glad for at hun ikke ville gøre det samme igen og det beviste at hun stadig gerne ville være i et forhold med ham. ”Thank you… and I’m sorry for getting so upset, I’ve just been very scared and worried since I got home” det havde muligvis fået hans blod til at koge en smule mere, end det ellers ville. Derfor fortjente hun ligeledes en undskyldning for at han overreagerede i starten. Han fulgte efter hende op af trappen og gik ud på badeværelset for at børste tænder og tisse af, imens hun klædte om. Derefter gik han ind i soveværelset og selvom de havde haft deres uenighed tidligere, kunne han stadig ikke forestille sig at sove andre steder end sammen med hende.

---

Der var ingen tvivl om, at de begge tænkte anderledes om dette; hvad der beskyttede. Men sket var sket, og gjort var gjort og Ashley vidste nu, at skulle hun støde på en lignende situation, ikke at hun håbede på dette, men så ønskede han at få det at vide, ligemeget hvad det var. Fortrød hun sine handlinger? Både og, for selvom Zachary havde været bekymret for hende i de 20 minutter han havde gået hjemme og ventet på hende, så havde han ikke startet noget så vildt som en kæmpe eftersøgning, hvilket hun næsten var sikker på at han havde kunne finde på at gøre, hvis hun bare havde været 2 minutter forsinket, hvis han havde vidst det var samme vampyr der havde smagt på hende og de havde haft aftalt et tidspunkt hun skulle være kommet hjem.

Dog var hun glad, hvis ikke overlykkelig over, at de til sidst kunne tale sammen om det som to voksne mennesker, ikke at de havde opført sig som små sure børn, men de havde fundet frem til en løsning og dertil ikke haft nogle problemer i at se hinanden eller øjnene eller endda holde hinandens hænder.

De fulgtes op af trappen, men skilte veje for en kort stund; han forsvandt ud på badeværelset og hun ind i soveværelset. Inde i soveværelset der tog hun sig tid til at finde noget behageligt, for derefter at komme ud af kjolen, klikke bhen op og så ellers skifte tøj; med ryggen til indgangen til soveværelset, trådte hun først i de fine små shorts, og som gulvet knirkede og afslørede at Zachary trådte ind, lod hun den røde silkeoverdel glide ned over sin overkrop. Det lille outfit sad pænt på hende, og var sindssygt behageligt både at have på og røre ved - og som en bonus ufatteligt nemt at komme ud af. Ashley havde skævet sig over skulderen og dermed fået øjenkontakt med Zach og et lille smil havde spejlet sig på hendes læber. Hun vendte sig om og bevægede sig så ellers over til ham i et stille og roligt tempo, og på intet tidspunkt tog hun de grønne øjne væk fra hans dejlige, varme og betryggende øjne. ,,..How was your day otherwise..?" Spurgte hun dæmpet og så snart de var tætte på hinanden, lod hun armene glide op i nakken på ham.

Stemningen var en smule uvant imellem dem og for Zacharys vedkommende, skulle deres diskussion have lidt tid til at falme væk fra hans tanker. Egentlig havde han jo lyst til at spørge ind til, hvorfor hun ville være sammen med en vampyr og hvad der gjorde ham så speciel – han valgte dog at lade det ligge og måske spørge ind til det på et andet tidspunkt. Hvis de da overhovedet skulle ses igen.

Han betragtede hendes krop, idet hun havde skiftet til silkerødt nattøj og da hun vendte sig om og sendte ham et smil, kunne han hellere ikke holde den seriøse facade oppe længere. Han hev trøjen over sit hoved og smed den i vasketøjskurven ved døren, før Ashley nåede hen til ham. Normaltvist ville han altid dele de mest vilde og spændende sager med Ashley, dog havde dette været en almindelig dag, med mindre sager og derfor var der heller ikke så meget at fortælle. ”My day was fine. I practised shooting, took care of a few cases about violence.. and this evening we arrested the drug dealer we’ve been trying to find for three months” han elskede at han kunne få lov til at arbejde med så mange alsidige opgaver i løbet af en dag, men drømte samtidig om at blive forfremmet og lave mere detektivarbejde i fremtiden. I en by med flere mordsager end gennemsnittet, var det klart en relevant jobmulighed. Et par fyre havde inviteret ham ud til en øl, hvilket de ofte tog ud og drak i weekenden, men Zachary havde troet at Ashley var hjemme og han havde haft mere lyst til at være sammen med hende i aften. Han lod hænderne glide rundt om Ashleys liv, som hun holdt om hans nakke. ”What about your day? Where did you go out to eat?” det var naturligvis altid godt at vide om hun havde haft en god aften og så prøvede han ellers at lade emnet om vampyren blive liggende. ”Did you go out drinking or did you only have dinner?” det var meget typisk for en universitetsstuderende at tage ud i byen, hvilket han også selv havde gjort meget i en yngre alder, men det var nok kun blevet til en cocktail eller to, for lige nu var klokken omkring midnat.

Zachary kunne godt mærke at han var blevet mere træt, så snart al adrenalinen fra hendes forsvinden til skænderiet var dæmpet af. Af den grund trak han bukserne og strømperne af, før han lagde sig i sengen kun iført boksershorts. Sengen var dejlig behagelig og var yderst veltrængt efter en hård dag på arbejdet - nu manglede han bare Ashley ved hans side.

At de begge to forsøgte at feje situationen under tæppet var vel ikke helt så mærkeligt igen; det var uvant for begge og hvem elskede overhovedet sådanne nogle samtaler? Udover det, så vidste Ashley slet ikke om hun havde lyst til at fortælle hvordan Nicholas og hendes aften var gået, og det var ikke fordi det ikke kom Zachary ved, nej nok nærmere fordi hun vidste at de ville skulle ses igen på et eller andet tidspunkt. Det havde været hyggeligt, også selvom hun havde knurret lidt af Nicholas. Men de begge havde trods alt afsløret noget, noget om en forbindelse eller mærkelig mavefornemmelse som gjorde, og det havde åbenbart intet at gøre med at Nicholas havde taget en bid af Ashley. Og hvordan Zachary ville reagere på det, anede hun ikke og ønskede bestemt heller ikke at tænke på mere i aften.

Smilet var blev delvist større, som Zachary trak blusen over hovedet og med det perfekte kast kastede trøjen over i vasketøjskurven og selvfølgelig ramte pletskud. På vejen over til ham, overtog varmen hendes krop og tankerne om at hun var verdens heldigste pige dukkede op. Som altid var hans krop varm at ramme, og dette gjorde også at Ashley per automatik pressede sig tættere ind til ham end hvad egentligt var muligt - hun frøs ikke, men elskede bare at være tæt på ham, og kunne han dømme hende for det?
Armene fandt som sagt om bag nakken på ham og hovedet blev lagt en smule på skrå, som han begyndte at fortælle om sin ellers meget stille og rolige dag. ,,Really? How great!", ønskede hun ham tillykke i en dæmpet tone og med et varmt smil på læberne. Hun elskede at høre om hans dag, både de dage hvor der ingen ting skete og selvfølgelig også dem som var spækket med saftige detaljer, men mest af alt elskede hun at få ham hjem i et helt stykke. En eller anden dag måtte hun se ham i action med et våben i hænderne - selvfølgelig ikke hvor det omhandlede liv eller død, men hvor Zachary bare stod og blærede sig med hvad kunne.
,,Well… School and then work; Mrs. Petit and I had a little fight about her granddaughter, so I got home later than expected..", hun smilede skævt og rystede samtidigt på hovedet over hele det scenarie som blev genspillet i hendes tanker; Fru Petit og Ashley havde skændtes over hendes barnebarn som havde afleveret chokolade ud til nogle kunder, men senere havde de fået klager over at der var blevet taget bider af chokoladen og selvfølgelig ville Petit ikke give Ashley ret i, at det var hendes barnebarn der havde gået og spist af det. ,,..But emh.. A place in Terre; I think the name of the restaurant was... Impure Résiduelle or something like that. Fine place and good food.. And only dinner." Svarede hun ham, da der jo ingen grund var til at holde stedet de havde spist på hemmeligt. Om det var en dyr og fancy restaurant anede Ashley faktisk ikke, og skulle sandheden frem så var hun også dødhamrende ligeglad, for det gik hun ikke op i. Bare maden var god, og selskabet, og selvom det ikke just havde været 50/50, så havde aftenen været fin.

Så snart Zachary gjorde tegn til, at han gerne ville videre, slap Ashley grebet om ham. Og ganske rigtigt, så tog han det resterende af tøjet af så snart han fik muligheden og forsvandt derefter hen i seng. Ashley fulgte glædeligt efter ham, men endte med at sætte sig på ham og ikke lægge sig ned ved siden af ham. ,,You know.." Sagde hun dæmpet, og lod samtidigt hånden glide kærtegnende rundt på hans muskuløse overkrop. Jo hun var træt, og det var han tydeligvis også, men nu hvor de endelig var sammen og vågne på samme tid, ville hun gerne udnytte det lidt. ,,..It's a question I've been wanted to ask you for a few days now", afslørede hun med det lille smil. ,,..How are your… relationship, or maybe more thoughts about.. Devils?" Spurgte hun så.

Zachary havde kun besøgt chokoladebutikken en enkelt gang, hvor han hentede Ashley fra arbejde så de kunne køre hjem sammen. Fra hvad han kunne huske var fru Petit en meget rar dame og den anden unge pige i butikken havde sandsynligvis været hendes barnebarn. Det var godt, at det kun var et lille skænderi, for han vidste hvor meget Ashley elskede at arbejde der. ”I see” han nikkede kortvarigt, mens det stille smil stadig var placeret på hans læber. ”I’ve heard Impure Résiduelle is one of the best restaurants in town” det var dejligt at Ashley fik lov til at spise på et af de fineste restauranter. Det ærgrede ham bare lidt at hans planer om at tage derud til deres første månedsdag var ødelagt. Han skulle i hvert fald ikke invitere hende det samme sted hen som vampyren og han kunne ærlig talt ikke konkurrere med hans rigdom alligevel. Det var også godt at de ikke havde været ude at drikke, for så beviste det et eller andet sted at vampyren ikke prøvede at udnytte Ashley denne gang, men rent faktisk bare havde haft en stille middag med hende.

Hendes fingre fik varmen til at sprede sig i ham og han elskede hver enkel berøring. Om hun bevidst valgte at stille dette spørgsmål, imens hun sad ovenpå ham og kærtegnede hans krop, var ikke til at vide.. men det var et meget effektivt middel, hvis hun ville undgå en diskussion. Han vidste godt hvor det bar hen og hvorfor hun spurgte netop nu. Havde hun hængt ud med en vampyr, havde hun selvfølgelig også været sammen med en djævel. ”Honestly, I’ve only met devils who’ve been mean to me…” han bevægede hænderne op af hendes krop og betragtede hendes overkrop og ansigt som den berusende følelse voksede i ham. I dette øjeblik kunne han heller ikke forstå hvorfor han nogensinde havde været sur på hende, for det føltes ikke som om han havde evnen til at råbe af hende. Han kneb en øjnene en smule sammen i et mistænkeligt blik. ”Why are you asking?” inderst inde vidste han det halvvejs godt, men der måtte stadig være en grund til at hun var nysgerrig omkring det. ”Not many devils are kind people since they come from hell, but I can’t say for sure what my thoughts are. I like to keep an open mind when meeting a new being. Regardless of their race” forklarede han mere uddybende, af hvad der sandsynligvis var et meget naturligt svar fra en engel, som egentlig ikke havde nogle erfaringer med djævlen. De eneste djævle han havde mødt, var nogle han havde arresteret og så kunne man vel helle ikke bebrejde dem for at hade ham. ”But I will in any case fight against them, should it come down to a war between us” der var hændelser som krig mellem englene og djævle i fortiden, så skulle det komme til det en gang i fremtiden, ville han altid stå på englenes side. Han håbede dog for guds skyld at det aldrig ville ske og at begge racer en dag kunne leve i fred med hinanden.

Han fik bevæget armene rundt omkring Ashley, så han kunne trække hende tættere ind til sig og kysse hendes fyldige læber. ”I love you so much” han blev helt stakåndet som han mærkede Ashleys krop tæt på hans og så ind i hendes øjne. Lige nu var der intet han hellere ville end at være sammen med hende og følte bestemt heller ikke der var grund til at bekymre sig på hendes vegne, for i sidste ende var hun hans.

Hun trak en smule på skulderne. ,,Hmm.. " Tænkte hun højt og lagde samtidigt hovedet en smule på skrå. ,,..It would had been much better if it had been with you", afslørede hun med et lille skævt smil og mente det skam også. Jo det havde været fint, det var slet ikke det, men tænkte hun over det, så ville hun da meget hellere havde været ude at spise med Zachary end Nicholas - om det så havde været Impure Résiduelle eller en anden restaurant, det havde for hende været lige meget.

Selvom Zachary til hver en tid nemt ville kunne få byttet om på rollerne, så Ashley ville ligge nederst og han øverst, overbeviste Ashley sig selv nu alligevel at hun snildt ville kunne overmande hendes kæreste, hvis han nu skulle få den skøre idé og gøre det. Ikke at hun forventede en større slåskamp, eller en ny diskussion for den sags skyld, men man kunne jo vide sig sikker om han ville få endnu et flip. Derfor forsatte hun også de kærlige kærtegn på hans overkrop ,og det var vel ikke helt løgn at hun følte at det havde en form for beroligende effekt på ham. Læberne klemte hun en anelse sammen, som han afslørede at dem han havde mødt, ikke ligefrem havde været flinke overfor ham - og da det kunne forstås på utallige måder, og Ashley besad en ganske stor fantasi, dukkede billeder op af Zachary og nogle ansigtsløse djævle, hvor nogle var værre end de andre langsomt op i hendes tanker. Dog forsvandt billederne lige så hurtigt som de var dukket op, og blev dertil også erstattet af nogle langt bedre billeder og noget som hun på ingen måder havde imod blev en realitet; hans hænder gled langsomt op af hendes krop og dette resulterede i at vække en masse følelser, samt varme i hendes krop. Hjertets tempo steg ligeledes og ganske kort måtte hun lige trække vejret for at få styr på sig selv og de allerede godt løbske tanker. ,,Wha..", sukkede hun dæmpet, som han spurgte hvorfor hun spurgte. Det var helt åndssvagt at noget så simpelt kunne sende hende så langt væk, men det var vel ikke en skidt ting at han havde den effekt på hende. Og som Zachary gik lidt mere i dybden med om hvad hans tanker om disse mørke væsner var, lyttede hun opmærksomt - og fik samtidigt også en smule mere styr på sine indre lyster.
,,Well.." Rømmede hun sig så, og endnu en gang med det lille smil på læberne. ,,..I met one; a devil, some days ago.. And he seemed… kind. We talked and by curiosity I asked what he thought about Angels. And since that, I've wanted to know what you thought about Devils." Forklarede hun stille og roligt. ,,..I've just forget about it, because you've been so busy at work and we barely haven't seen each other the last couple of days.." Hun trak en smule på skulderne ved sin forklaring. Det var sandt nok; når de endelig havde set hinanden, havde det været sent om aftenen eller tidligt om morgenen, og der tænkte hun ikke ligefrem på at stille ham sådan et spørgsmål.
Men Ashley blev da glad for at høre, at Zachary ikke dømte de magiske væsner på deres racer, mærke væsner eller ej, så kunne der vel godt være noget godt i dem, bare man søgte længe nok, eller sådan tænkte Ashley i hvert fald - nogle mente hun var alt for tilgiven, og dette kunne hun ikke altid forstå.
Hun smilede, både med læberne og med sine øjne, over hans lille kommentar om at han til hver en tid ville kæmpe imod dem, hvis der skulle opstå en krig. ,,And I will always be at your side, fighting with you, against anything or anyone", sagde hun og sendte ham så et sødt, men også drillende smil. Måske hun kunne skræmme dem væk med sit sukkersøde smil?

At blive trukket tættere på Zachary havde Ashley intet imod, nej derimod elskede hun det og puttede sig også kun det tættere på, også selvom det til sidst næsten ikke var muligt at komme tættere på ham. Det tynde silkestof gjorde det muligt at mærke alt, og da hans dejlige varme begyndte at glide over hende, blev hun ramt af en ubeskrivelig glad følelse; ingen ord kunne beskrive hvor glad han gjorde hende, og ingen ord kunne beskrive hvor højt hun elskede ham. Han gjorde hende så ufatteligt lykkelig, så lykkelig at Zachary nok ikke var i stand til at forstå det. Varmt, og en smule sensuelt, gengælde hun kysset han startede og så snart deres læber skiltes igen og han sagde hans ord, dukkede et glad og varmt pigesmil frem på hendes læber. Stadigvæk med ansigterne tætte, lod hun læberne strejfe hans i det der var en blanding af dril og pir og hviskede derefter; ,,I love you so much more…" Og derefter igen, omfavnede hun atter hans læber med hendes.