Its better to forget you....(Reece=privat)

Tid :: Midnat

vejr :: Månen er blod rød og vejret er varmt .

Sted :: Skoven

Omgivelser :: ingen nær overhovedet O_O

tøj :: shorts(sort) top hvid. Jakke sort.

Dato :: irl






kajika gik i skoven for sig selv, med hænderne dybt begravet i sine lommer mens hun stille går og nynner en melodi mens hun prøver at slå Ma´lakel ud af hovedet, hun ville så gerne glemme ham. alt om ham komme videre og leve uden det bæst hun så inderligt elskede for den han var, hvorfor forstod han det ikke, hvorfor måtte hun aldrig rør ! ham... hun sukkede og tog sig let til hovedet og huskede da hun mistede hukommelsen det var så meget bedre den ! gang den gang ! han var væk den gang! hun ikke skulle tænke på! ham eller ikke vidste hvem han var.... hvorfor kæmpede hun altid mod alle når hun bare kunne gi efter og lade dem gør med hende som de ville, måske kunne hun så hukommelses tab igen...

Reeces katteagtige skikkelse sad på en tyk gren oppe i et træ. Det var synd at sige hvis han ikke mindede om en kat overhovedet - for det gjorde han i hvert fald. Både hans øjne og kropsholdning samt det kønne ansigt med de flotte markerede kindben. Han var iført den sædvanlige grå skjorte og et par rødlige jeans(ses på avataret). Netop nu var hans hår lyst næsten hvidt. De sorte katteører stak ud fra hans hovede og gav ham det look som utrolig mange piger ville hvine og siger at hvor var han dog iih hvor nuttet og kær! Folk havde utroligt mange meninger om ham. Hans krop var både slank og så okay veltrænet ud men ikke alt for trænet. Han åbnede øjnene og lod sit katteagtige blik glide hen over den pige, der netop nu traskede gennem skoven og forstyrrede hans vigtige søvn. Hver eneste chance han fandt for at gøre et andet menneske fortræd eller hvis personen gjorde sig fortjent til det. Tja. Så måtte denne person straffes. Og den her pige fik allerede hans irritation til at dukke op. Hun havde vækket ham blot ved sine traskende skridt hen over skovbunden. Reeces rejste sig på grenen og sprang adræt ned fra den og landede lydløst men yndefuldt lige foran pigen. Denne gang stak også hans sorte let-pjuskede kattehale også ud. Slog fra side til side bag ham som når en kat veltilfredst havde fundet en mus den kunne lege lidt med.

kajika stoppede let op i det hun betragtede Reece i noget tid og slog med håret til siden(det løse hår) og sagde"Tsk!" hun kiggede surt ned i jorden temmelig irritabel og sagde"du går på min sti" hun stak hænderne mere ned i lommerne og sukkede lettere bedrøvet og træt, træt af alle minderne alle de tøser alle fyrene alt!, alt kunne rande hende lige nu også hendes liv om hun så skulle slåsse mod denne fyr ville hun være fuldstændig ligeglad!... hun så på ham igen og sagde"sig mig har du svært ved at høre ! .... fagget!" hun mente ikke et ord men noget i hende fik hende til at bruse vredt op og bare lyst til at springe på ham bare bide i ham bare gå amok!!!... hun lod foden hamre ned i jorden så det fløj mod fyren og så væk fra ham med de blanke dådyr øjne og hendes katte agtig udseende i ansigtet kun, hun så ned igen så det blonde platin blonde hår hang foran hendes ansigt og dækkede nærmest alle spor af bedrøvelse og så begyndte hun at grine hånligt og sagde"hahah!!! har du tænkt dig at gøre mig noget nu lille missekat!" hun kiggede op mod ham i det hun grinte hysterisk og tog sig til hovedet lidt, mens hun slikkede sig om læberne lettere fristende og hendes øjne blev som en kats.. hun grinte endnu mere nu og neglene blev mere krogede i det.... hun så på ham direkte nu klar til alt hvad han ville gør mod hende, men om hun ville gør modstand?? det måtte tiden vel vise...

Han stod stille.. Lod let hovedet glide på skrå og betragtede hende forundret. Hans katteagtige øjne havde en ligegyldig kulde i sig. Så ingen følelser blev afspejlet i dem. Ingen. Intet kunne ses på ham. "Din sti?" Hans stemme var ligesom hans øjne. Hård og kold og på sin vis ligegyldig som om det hun gjorde netop nu skræmte ham eller gjorde at hans egen vrede blussede op. Han så kun på hende som om hun var noget mærkværdigt han netop havde fundet i en skraldespand der ikke var blevet tømt i flere år. Da jorden fløj op mod ham dukkede han op lige ved siden af hende. Det var ikke telepati. Blot en meget hurtig reaktion der gjorde det næsten umulig at se. "Først vækker du mig og så fornærmer du mig som om du ejer hele skoven. Og nu udfordre du mig som en anden lille fisefornem forkælet lille unge?" Hans stemme var blevet koldere men ellers var der ingen ændring i hans toneleje. Han hverken råbte op eller viste nogen af sine yderligere følelser. Denne pige begyndte så sandt at irritere ham grusomt. Han krummede sine fingre og de voksede til tredobbelt størrelse som en hel masse skarpe knive.. gadvide hvad pigen her egentlig havde haft i tankerne da hun startede med at fornærme ham? "Dumt af dig lille pige.."

kajika betragtede ham stille og sagde"ha! jeg ikke bange for dig.... lille svans" hun sukkede i det hun stille begyndte at gå og sagde"baka! .... du virkelig ulidelig at høre på" hun grinte ondt i det hun begyndte at gå længere frem for sig og kiggede sig ikke over skuldren men stoppede dog stille op og så mod ham i det hun knugede sin hånd og sagde"Hmmm prøv bare at kaste de små slappe knive og så skal jeg flå dig i stykker din! lille irriterende møgunge" inden i brændte vært et ord, men hun havde fået nok at verden hvordan kunne ma´lakel tro noget om hende..... tro hun ikke elskede ham den gang og han ville ha hende til at vise i .... i berørelse, det gjorde hende vred at mange troede de kunne trampe på hende at hun bare blev skubbet ind i noget drama med drenge når hun slet ikke bad om andre end blot Ma´lakel!.... men hun ville glemme ham! ... hvorfor gjorde hun altid fejl i at snakke til ham eller prøve at føre en samtale, han ignorerede hende koldt som han var, så forbandede koldt, hvordan! kunne hun nogen sinde være faldt for en .... en som netop var ham selv... hun sukkede let i det hun smilte ondt og løb mod Reece i det hun skrig og sprang på ham med de lettere krogede negle og greb ud efter hans arme! for bedre at kunne få fat og flænse ham i stykker....

Et lille smil undslap hans læber da hun endelig sprang mod ham. Det var da på tide at pigen bestemte sig for hvad hun ville - om hun havde tænkt sig at flygte eller springe på med krummet ryg. Han syntes godt om hendes valg fordi så var han selv fri for at styrte efter hende for at give hende en straf. Godt nok kaldte hun ham lille kat men han var faktisk en dæmon. med yderligere evner. Og pigen der var svag fordi at hun var vred og sprang på ham fyldt op med vrede og kun vrede. Det var ikke det man skulle når man kæmpede. Man burde bevare koncentrationen og kæmpe med hjernen. Ellers tabte man trods man havde en overraskende styrke. Det duede ikke nej det gjorde ej. Derfor forudså han allerede nu at pigen her til at starte med ville være et let bytte. Han lod hende springe over sig. Og i sammeøjeblik krummede han hånden med de enormt lange fingre og lod dem synke dybt ind i maven på hende. Han mærkede med en hvis glæde at blodet gled ned over hans hånd.

//well du ville ikke dø vel? men glemme? xD//

//ja glemme ^^ ikke dø O_O//


kajika skrig i det hun så på ham med åbne øjne og bed smerten i sig og kradsede ham hen af kinden vredt og bed efter ham med de skarpe tænder som en slags dæmon kat selv om hun end ikke var dæmon. hun bed efter ham hun ville flænse ham, i det hun mærkede yderligere smerter hoppede hun af ham, kørte en hånd hen af maven på sig selv og smilte ondt i det, det helede det store sår selv om smerterne stadig var der var sårene og blodet inde i hende, dog ikke det der var løbet ud. hun grinte ondt og sagde"kan du ikke mere svans" hun tog fat i en gren knækkede den hårdt af og gik mod ham med den tykke gren og ville smadre ham med den, kvase hans ! hoved til mel, bare se blodet boble ud fra hjernen af ham. hun kunne ikke styre sin vrede nu den tog så meget overhånd, hun gik imod ham og svang med grenen som var den et sværd, og hun var utrolig go til sværdkampe og nærkamp, dog ikke når hun var vred fordi så glippede alt for hende, reaktionerne var elendige og hendes kodination var os, timing var endnu ikke bedre end normal.... hun svang grene fra højre side af og håbede den ramte ham direkte i siden hårdt!...