I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)

"You never have to....."
Mere nåede han ikke inden han tillod sig at nyde hendes læber og svarede da også med en lav men lysten knurren da hun nappede ham i øret. Han kunne godt mærke hun var lidt træt og hendes sult kunne han næsten regne ud. Så efter en kort tanke kom han på en idé hun nok ville synes om.
"Here is an idea.... We lie on the couch.... Very lightly dressed....
Maybe finding a movie.... And i will order what ever food you would like... Burger... Pizza..... Sushi.... And the only time we have to move is if you tease me...."

Svaret der faldt inden hun kyssede ham fik hende til at smile i kysset. Godt! Hans lave dybe knurren fik en varme til at sprede sig i hendes krop. Den lyd, elskede hun bare.
Derpå blev kysset brudt og hun så mod ham som han kom med et forslag, det var et hun rigtig godt kunne lide. "I like that idea very much. Let's do it" svarede hun kærligt.

Så gik han ud af bruseren og satte først der hende ganske langsomt ned. Selvfølgelig sikrede han sig at hun stod sikkert hvorefter han gik hen og tog et par badekåber til dem.
De var dejligt bløde og virkede nærmest helt nye. Først lagde han forsigtigt den ene om hende hvorefter han tog den anden på og strøg hende så blidt på kinden.
"Ready my Rose?......." Såfremt hun sagde ja, gik han ned i stuen sammen med hende og fandt så et par tæpper og lagde på sofaen. Derefter lagde han en hånd fast på hendes bagdel og kyssede hende. "What food would you like?......"

Han satte hende snart ned, og hun måtte lige holde fast i ham et øjeblik da hun ikke var så sikker på benene. Efter noget tid, endte hun dog med at slippe og det gik. Han fandt to badekåber til den, og snart havde hun den ene om sig. Den var dejligt blød. "Ready" svarede hun blidt inden hun fulgte med ham ud af badeværelset og snart befandt sig i stuen. Hand hånd fandt ned om hendes bagdel, og hun smilede bredt. "I really want to say you,
but that isn't enough.. hmm..I don't know? Pizza or something?" Det betød intet, det skulle bare være mad, gerne hurtigt.

Han grinede kort efterfulgt af en lavmælt knurren inden han sagde: "I can sate you in many ways.... But i am not sure it will do for your hunger..... I will see to it....."
Så gik han kort hen og åbnede et skab overfor sofaen der afslørede et stort lækkert fjernsyn hvorefter han rakte hende en fjernbetjening. "There should be some service on it to find movies.... But i have never learned how....."
Så kyssede han hende meget lidenskabeligt inden han fandt telefonen og ringede efter pizza. Dog stod han så han stadig kunne se hende og nyde udsigten.
"Hello? Yes this is Dr. Dumitrejsko.... I would like to order a large pizza... Four seasons please.... 15 minutes? I will pay double if you can get it here in 10.... Thank you....." Så lagde han på og satte sig over til hende

Hun smilede og satte sig ned i sofaen mens han fandt en fjernbetjening og afslørede han ikke vidste meget om det. Hun så overrasket mod ham. "Have you never used it?!" spurgte hun chokeret. Derpå endte hun med at tænde fjernsynet mens han fik bestilt mad. Okay betale dobbelt for fem minutter? Hun kunne da godt vente, det var ikke verdens undergang. "I could have waited 15 minutes.
You shouldn't waist your money like that" svarede hun alvorligt. Han havde allerede brugt en del penge på hende, og hun vidste at hun også måtte bidrage med noget. Sådan var det jo bare. Han satte sig hos hende, og hun puttede sig ind mod ham. "what should we watch?" spurgte hun ham.

Han smilede og lagde roligt armen om hende inden han så forklarede:
"When i pay double, they bring soda with it which would have costed the same.... So all i really did was provide a small tip... They are in a low of business and they are good customers of Dr. Dumitrejsko.... And i was hoping you would like the cold soda along the pizza..."
Kort lod han blikket hvile i hendes imens han smilede intenst inden han gav hende et blidt men lidenskabeligt kys.
"A small thing to make you smile...." Så kiggede han på skærmen og følte sig kort rimelig dum. "I.... Do not know that many movies... There are plenty there.... So surprise me.... I love you....." Han følte for at sige det og han elskede at sige det

Hvor var han sød og betænksom! Hun puttede sig ind mod ham med et svagt smil og lod hånden hvile mod hans bryst, gled den forbi badekåben og strøg fingrene over hans hud. "You are a good man.." sagde hun pludseligt. Det passede dog, han var en god mand, og slet ikke så brutal som man skulle tro. Et eller andet sted havde hun vel altid vidst det, dengang hun havde været yngre og de havde mødt hinanden. Tænk, hun havde fortrængt nogle af de syn hun havde haft gennem tiden, eksempelvis synet om at deres veje ville krydses. Håbet var forsvundet for mange år siden, men her sad de så.
Hans blik endte intenst mod hende, og hun smilede og nød den velkendte fornemmelse af når hendes mave trak sig sammen. Kysset gengældte hun kærligt.
Så spurgte hun om film, og han vidste åbenlyst ikke hvad de skulle se, hun fik derfor selv kiggede listen igennem og hørte derpå hans kærlighedserklæring. Hun glemte kortvarigt fjernsynet og så op mod ham. "Say it again.." bad hun dæmpede. Ordene havde allerede fået en varme til at spirer og sprede sig ud til fingerspidserne.

Han lyttede meget til hendes ord og kunne egentlig godt lide det. Han havde aldrig oplevet at nogen havde sagt han var en god mand. Men hun havde heller ikke set på ham med samme øjne som så mange andre havde. Hun så ikke kun handlingerne men også manden.
"I am glad you think so......."
Han vidste jo ikke hun havde haft syner om de mødtes igen, men et eller andet sted havde han håbet. Tiden den gang havde været voldsom så hun var et kærkomment lyspunkt. Kort smilede han nydende ved fornemmelsen af hun nussede ham hvorefter han hørte hendes anmodning. Så han så hende dybt i øjnene og sagde: "I love you....."

Angelique vidste det var ord han ikke hørte særlig ofte, hvis nogensinde. Snart bad hun ham gentage sine ord, og det gjorde han. Deres blikke hvilede i hinandens og hans intense blik tog pusten fra hende. Hun endte med at sukke, smilede kærligt og strøg hånden fra hans bryst og op ad hans hals. "I love you too" svarede hun dybt og intenst. Hun trykkede sine læber mod hans, og smilede tilbedende. "I don't want to see a movie, I will rather look at you" sagde hun med et varmt og bredt smil.

Han fastholdt sit intense blik på hende og smilede endnu mere som hun sukkede stille. Samtidig føltes hendes berøringer og kærtegn virkelig dejligt så han lagde hånden om hendes talje.
Hendes ord brændte vidunderligt i hans indre og den følelse blev kun forstærket af hendes kys og det efterfølgende smil.
Nok var han nådesløs og brutal når det kom til hans arbejde men hun så mere i ham og lod ham mærke hvad hun så.
"It is perfect for me as well..... I can look at you for eternity......" Hvorfor også se film når de alligevel bare nød hinanden. Dog gik der ikke længe inden der blev banket og man kunne høre: "Pizza Delivery for Dr. Dumitrejsko...." Han så hende i øjnene og kyssede hendes kind inden han sagde: "I will just get that.... And then i will be right here again....."

Hvor længe de sad sådan inden der blev ringede på hoveddøren, anede hun virkelig ikke. Det føltes som få øjeblikke! Hun slap ham og flyttede sig så han kunne komme op, selvom hun ikke havde lyst. I princippet kunne hun selv have gået efter den pizza, så behøvede han ikke rejse sig, men han var allerede på benene før hun kunne å at sige noget. Hun satte sig derfor bedre tilrette, og gled hænderne gennem sit fugtige hår. Hun skulle nok have det børstede, men det orkede hun ikke gøre lige nu, så det måtte vente.
Kort efter var han tilbage, og hun kunne dufte pizza og blev bare mere sulten.

Da han kom tilbage igen, satte han pizza og cola på bordet imens han smilede intenst til hende. Lidt pludseligt pressede han hende lidenskabeligt tilbage i sofaen og kyssede hende tilsvarende lidenskabeligt imens. Så trak han sig ganske lidt og så hende dybt i øjnene hvorefter han hviskede: "Sorry..... I simply could not help myself...... I will be right back my Rose...."
Efter endnu et intenst kys, kom der en susende lyd og han var væk. Snart kom den susende lyd igen og han stod der endnu en gang og havde to glas med isterninger der blev sat på bordet. Der satte han sig så ved hende igen og spurgte lidt drilsk:
"Anything else?......"

Så kom han tilbage med pizza og sodavand og som han satte den ned, nåede hun knap at reagere før han pressede hende tilbage i sofaen og hun havde hans læber mod sine. Hjertet slog hastigt i brystet mens hun gengældte kysset ligeså lidenskabeligt. Alt for hurtigt blev det dog brudt "Alright" svarede hun med heftig åndedræt. Øjeblikket efter var hans læber mod hendes og han var væk med et sus som affødte et vindstød. Det samme skete der han dukkede op med to glas med isterninger. "You..?" spurgte hun smilende og satte sig straks ind mod ham.

Han smilede intenst ved hendes svar og satte sig godt til rette så hun kunne komme til at sidde som hun ville. Om det var på hans skød, ved siden af eller hun ville hvile sit hoved på hans ben. Hun måtte gøre lige hvad hun ville.
"Here i am..... All yours...."
Så strøg han hende blidt på håret imens han betragtede hende med elskende øjne. Selvom det måske var en lille ting med pizza og cola så var det stadig en ny men vidunderlig følelse at kunne sørge for hun havde det godt også på den måde

Han slog sig ned hos hende, og hun hældte sodavand op glassene og tog pizza over på en tallerken inden hun puttede sig ind til ham, møffede sig helt ind så hun tvang hans ene arm om sig. Så kunne hun jo selv made ham hvis det var. Hun tog derpå en bid af pizzaen og holdt den op for ham.
Det var rart bare at sidde der, nyde hinanden, slappe af og ikke behøver at tænke på noget som helst! Hun elskede det, og det var anderledes end hvad hun ellers var vant til. Aldrig i sit liv havde hun regnede med at komme til at sidde her.

Det at hun møffede sig helt ind til ham, generede ham ikke det mindste og han smilede varmt og kærligt til hende.
Da hun så holdt pizzastykket op for ham, grinede han kort og smagte på det. Efter det var røget ned, kyssede han hende kort og sagde:
"I could get used to this..... It tastes good but maybe it is because you are serving it....."
Da han for så lang tid havde siddet indespørret i hendes faders fangekælder, havde han ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig at de ville sidde sammen som de gjorde nu. Men så igen, hun var den eneste den gang der viste ham venlighed af nogen art. Stille nussede han hende på ryggen og sukkede glad

Meget havde ændrede sig siden da, virkelig meget! Hun havde ikke været særlig gammel, og manden her var mere end dobbelt hendes egen alder. Ikke at det betød noget for hende. Han havde været indespærret, såret, tortureret, udsat for alt muligt, men hun havde søgt ham.. hans selskab. Måske fordi hun havde følt en eller anden form for samhørlighed? Hun havde set sig selv i ham? Han var blevet tæsket og tortureret fysisk, hendes sår havde været knap så fysiske. Hun havde vel søgt trøst hos ham, som han havde søgt trøst i hende, og sådan var tiden gået.
Nu sad hun så der, i hans sofa. Verden havde ændrede sig en del, han havde ændrede sig, men lignede stadig den mand hun havde mødt dengang. Skæbnen havde bragt dem sammen igen, af en grund hun endnu ikke helt kunne forstå.
"If that is the case, then I will never stop fedding you.." hun vidste godt han ikke fik den samme næring af pizza, som han fik af blod.

Det havde været en utrolig mørk tid selv for en som ham, når man tænkte tilbage på den tid ved hendes faders hof. De pinsler han blev udsat for var af en karakter selv de mest dystre sind ikke kunne udtænke. Men ligemeget hvordan han var blevet fremstillet så havde hun stadig besøgt ham. Selv det blodbad han havde skabt gennem paladset havde åbenbart ikke skræmt hende. Hun så mere om ham end han selv gjorde. Og havde han fundet noget som helst tegn på hvor hun var henne, så havde han fundet hende før.
Han så hende i øjnene på en måde så han sagde hvordan han elskede hende med et blik.
"Then i will be truly blessed......"

Nok engang smilede hun varmt, gav ham nok et bud af det stykke hun sad med og puttede hovedet ind mod ham igen. Der var hverken fysiske varme, vejrtrækning eller hjerteslag, men det var ligegyldigt. Den varme hun følte omkring ham var heller ikke kommet den fysiske varme han udsendte, men af de følelser hun havde for ham.
"Tell me something about yourself I don't know" sagde hun langsomt. Nok vidste hun nogle ting om ham, men det var ikke alt. Desuden var nogle af de ting hun vidste påvirket af hvad hendes familie havde bildt hende ind der for mange år siden. En mørk tid ja, ikke kun for ham.

Der var ingen grund til at rette på sig selv eller flytte på sig, for alt føltes helt perfekt sådan som hun puttede sig ind til ham.
Det var stadig overvældende at hun kunne sidde sådan uden at være bange men det var på en god måde.
Ganske vist var han kold men det lod deres følelser til at kompensere for helt fint. Da hun så spurgte om noget hun ikke vidste om ham måtte han lige tænke sig om.
"Something you don't know?.... That was a good question.... I was active in both world wars... I specialized in assasination against Nazi's..... I have been security operative for several musicians and politicians.... Other than that.... Well it depends on how your family portrayed me.... Somethings tells me they haven't spoken the truth...." Måske var det et dystert emne at bevæge sig ind på men der herskede ingen tvivl om han elskede hende højt og han ville ikke gemme noget for hende

Hun havde været bange for ham, dengang han var kommet hende til undsætning i gyden. Det havde dog primært været fordi hun ikke havde genkendt ham. Men nej, bange var hun ikke, også selvom hun vidste at mange andre ville betragte hende som skør. Han var ingen almindelig mand, og heller ingen almindelig vampyr for den sags skyld.
Ved hendes spørgsmål tænkte han sig om. Hun betragtede ham tavst mens hun spiste og som han fortalte hende nogle ting, var hun både imponeret og overrasket. "Well.. they told me you were a monster. I knew that wasn't true though..have always known that. But they said you tried to kill my family. Mother. Siblings..my father as well. They told me you are dangerous, a killer..murder and never to be trusted ...they told me a lot of things.." blev hendes svar med en trækningsliste på skuldrene.

Han nikkede en gang af hendes ord og uden at tænke over det, havde han strukket sig og taget et glas cola med is til hende.
"Well i did kill alot of people.... Both before and after my capture....
Despite your family's words..... You still came to me in the dungeon....
You put ointment on my burn wounds......"
Så vendte han hovedet ganske let så han kunne se hende i øjnene og det var som om hans øjne skinnede af de følelser han havde for hende. Så lagde han den ene hånd på hendes kind og sagde:
"But the past is the past..... I am forever yours..... As you are mine....."

Ja det var ingen hemmelighed at han havde slået folk ihjel, det vidste hun jo godt. Det var naturligvis forfærdeligt, men han havde gjort det klart og vidt hende at han kun slog folk ihjel der fortjente det. Ja, om det var godt nok eller ej, anede hun ikke, men hun lod til at have stillet sig tilfreds med det svar.
"I did, you needed me. And somehow, I needed you. Nobody dared to come close enough to remove me, and even when they tried would come back." svarede hun og så op mod ham for derefter at tage imod det glas med sodavand han nu talte hende. "I should have waited for you.." tilføjede hun. Tingene ville have været anderledes hvis hun havde ventet på ham i stedet for at tage flugten da hun var blevet smidt på porten. Men på den anden side, alt det der var sket havde ledt til at de nu sad hvor de gjorde. Hun tog en tår af glasset, nød den kolde smag af sodavand og sukkede dæmpede.
Hans ord fik hende til at smile og hun slog blikket op mod hans. "Yeah.. after my show in the bath.. you really don't have a choice.." tilføjede hun med et skævt smil. Hendes duft ville for evigt være over ham.

Kort kyssede han hendes pande inden han kærligt hviskede:
"No.... You did the right thing..... And it still lead us together agani.... Had i gotten any hint or trace, i would have found you.... I am just happy that you are here now...."
Hendes næste ord fik ham til at grine lidt inden han gav sig til at køre fingerspidserne ned af hendes ryg. Ikke så der gik hul men nok til at hans gift ville sitre en anelse.
"After the show... It will be a miracle if the neighbors did not hear it.... I really dont care.... Because i wanted you to feel every little bit.... And i love the thought of being yours....."