With every stroke of the Brush... (Scarlett) (xxx)

Tid: Søndag omkring 20:00
Sted: Calebs penthouse-lejlighed 
Påklædning: I aften havde han taget et sort jakkesæt med en bordeaux-rød skjorte.
Omgivelser: I emnet

Lejligheden: Der er en lille entre i hvid og lys grå. Så kommer man ind i et stort rum med panorama-vinduer der fungerer som væg ud mod byen. Midt i det hele er det et stort spisebord med 10 tilhørende stole. Alt sammen udskæret i kirsebærtræ. Til højre en hyggelig sofagruppe i sort læder og et sofabord i glas. Stort tv og anlæg og en antik pladespiller. Til venstre lå et åbent køkken. Videre ned var der en dør til badeværelse og døren længere nede til soveværelset med dobbeltseng og silkelagner. Sengen var også i kirsebærtræ. Badeværelset var i lys marmor og stål. Der var både bruser og badekar. Hele lejligheden var i moderne design med sort, hvidt og stål. Rummet fik dog en masse æstetisk varme fra antikviteterne og malerierne på væggene. Han havde også en gylden og bordeauxrød Chaisselon. Det var ved den han havde gjort staffeli og farver klar ved

Maden var bestilt ude fra. Caleb var ikke nogen specielt god kok. Så meget spiste han jo heller ikke. Og han kunne godt lide at fol lavede mad til ham. Det gjorde oplevelsen mere unik. Caleb var perfektionist når det kom til den her slags. Når der kom en særlig gæst, skulle der virkelig kæles for detaljerne. Der var flere slags vin og champagne klar. Der var også mere ordinære drikkevarer klar hvis hun hellere ville have det. Til forret var der lakseruller med kaviar og krydderurter. Hovedretten var filet mignon med råstegte nye kartofler med trøffel-sauce og dampede grøntsager. Desserten var en osteanretning med kiks og frisk frugt. Han skulle bare ringe når han ville have en ret op. Musikken var klar, lejligheden var klar. Han kiggede lige efter at alle farverne var der og at penslerne lå i den orden de skulle. Lærredet var klar. Han gik ud i køkkenet og sikrede sig at drikkevarerne var klar. 

Han kunne ikke helt lade være med at grine lidt af sig selv og blev nærmest nødt til at minde sig selv om at tage den med ro. Alting var jo som det skulle være. Han havde endda fundet en guitar i tilfælde af han kunne overtale hende til at spille og synge lidt for ham. Nu var det sådan set bare at lade tiden gå til hun var her. Hun havde også haft en større effekt på ham end han først ville indrømme for sig selv. Tænkende på hvad hun ville prøve kunne han ikke lade være med at smile lidt. Hun var jo meget stilfærdig bagefter men det kunne jo være en rigtig god ting

Påklædning: En mørkeblå kjole, der er samlet i nakken så ryggen er fri. Den dækker hende til ca midt på lårerne. Et par hvide, højhælede sko. Håret er i anledningen samlet i en fletning.

Det var ikke ret tit, at Scarlett valgte at gå i kjole, omend hun havde tilegnet sig et par stykker gennem tiden. Hun havde simpelthen stået derhjemme, uden at kunne få sig selv til at møde op i sit hverdagstøj. Det ville simpelthen være for klodset, selv for hende. Så hun havde valgt den, hun bedst syntes om. Det var nok også den af dem, der stod bedst til hendes øjne, hvis hun selv skulle sige det.
Den hvide dodge stoppede netop i dette øjeblik ude foran lejlighedskomplekset, og Scarlett trådte ud af bilen. Hun trådte ind, fandt elevatoren og aktiverede den. Mens hun ventede, blev hun overvældet af stedet. Det måtte bestemt ikke være billigt at have en lejlighed her, men så igen... Caleb havde virket temmeligt rig. Hun smilede lidt ved tanken. Det var sjældent, at hun kom så fine steder, og når hun endelig gjorde, var det med snobbede folk, der egentlig ikke var til at holde ud at høre på. For en gangs skyld havde hun dog en anden indstilling. Dette ville nok blive en nat, hun sent glemte.
Elevatordøren åbnede med et lille 'pling' og Scarlett trådte ind. Hun trykkede på den knap, der førte til øverste etage, og ventiden begyndte endnu engang. Hun nynnede stille med på den rolige elevatormelodi, men stoppede ret hurtigt, da hun blev klar over dette. Hun var virkelig i alt for godt humør i forhold til, hvad der var normalt for hende.
Hun rystede tanken af sig. Hun havde tænkt sig at nyde aftenens selskab, og så nyttede det ikke noget, at hun tog sig selv i at være glad. Hun havde trods alt lov til at føle glæde en gang imellem. Hun var dog ret sikker på, at uanset hendes humør, ville hun på ingen måde fortryde i aften.
Elevatoren stoppede og dørene åbnede. Hun trådte ud og gik roligt, men temmeligt støjende på grund af akustikken og de høje hæle ned mod sit bestemmelsessted. Hun stoppede foran døren, tog en dyb indånding og ringede på.

Han ventede et par sekunder da hun ringede på og åbnede døren. Han stod som tryllebundet i nogle sekunder. Hun var smuk så det nærmest tog ordene fra ham. Han samlede sig og kyssede blidt hendes hånd og sagde: miss Jackson.... you look absolutely stunning. A Lily among thorns. Please come in. You are just in time for the first course. Please just make yourself at home, and i will find something to drink to the food.


Han var stadig nervøs men han gjorde da hvad han kunne for ikke at vise det. Det gik også nogenlunde. Han vidste ikke hvad han havde at være nervøs over, bortset fra at hun..... Ja der var noget ved hende. Måske kom det med tiden hvad det mere præcis var. Men lige nu nød han det bare. Han satte lidt forskelligt vin og andet frem. Han hældte op til dem i de relevante glas. Han hjalp hende til hendes plads og de kunne gå i gang med forretten. If i may be so bold... You look far beyond beautiful in that dress miss Jackson. I hope the food suits you.
Pardon me, i will find the music. 


Han gik hen til den antikke pladespiller og lagde en plade på. Han smilede til hende nærmest forførende og sagde: in 1919 i was at a place called Opera Populaire in Paris. i bought a ticket for a certain play. in 1922 the music was published on the first playable media, så i had to have it. I hope you like it. 
Han startede musikken og musikken fra Phantom of the Opera begyndte at spille. Han gik hen og kyssede blidt hendes hånd inden han satte sig ned til sin mad og skålede til hende. Han var ikke i tvivl om at det ville blive en fantastisk aften. Han håbede bare han kunne give hende det samme

Scarlett havde stadig mindet om ham fra dagen før i sin underbevidsthed, men alligevel var hun en smule nervøs. Hun var slet ikke vant til at være formel.
Da han åbnede døren, stod hun et øjeblik og betragtede ham. Det klædte ham nu at gå i jakkesæt, hvis hun selv skulle sige det. Hun sendte ham et smil, og mærkede kort varmen stige til hovedet, da han kyssede hendes hånd. Det var ingenting i forhold til deres afsked dagen før, men han havde efterladt et rimelig godt aftryk i hendes hukommelse.
"Not to sound totally rude, but could you ease up a bit and just call me Scarlett? Formalities kinda makes me nervous."

Hun bemærkede kort et strejf af nervøsitet i hans ansigt, men sagde intet til det, for hun var ikke helt sikker på, at det nu også var det. Og i så fald var der ikke noget i vejen med det. Hun var selv en smule nervøs, så hun kunne jo ikke bare sådan begynde at pege fingre af ham.
Hun lod sig føre hen til en stol og satte sig på den. Hun var stadig en kende nervøs, så hun sad måske en smule mere stift, end hun plejede, men hans ord fik hende til at smile.
"You don't look that bad yourself. I never thought I should say this to anyone, but the suit actually suits you."

Hun hentydede mest til det engelske ordspil, der engang imellem kunne lyde sjovt, men han var bestemt også den type, det klædte at gå med jakkesæt. Der var mange, der gik med det, men det var få, der kunne bære det med stil. Hun måtte dog give ham, at det kunne han.
Hun takkede for glasset og tog et lille sip, mest for lige at smage. Den var ganske udsøgt, men det kom egentlig ikke bag på hende. Han virkede som en, der havde stilen iorden, men det var bestemt ikke for meget. Typisk kedede Scarlett sig hurtigt ved fine møder, men af en eller anden grund, var det lykkedes ham at holde hendes interesse.
Da musikken begyndte at spille, kikkede hun genkendende op. Hun havde bestemt hørt det før, selvom hun ikke var typen der gik i teater.
"I know that album. If I remember correctly the play was made as a movie not that long ago."
Hendes smil voksede en smule, og hun mærkede igen varmen stige til hovedet, da hun blev kysset. Hun gengældte skålen og tog en slurk, inden hun satte glasset fra sig.
"The food certainly looks delicious."

Han kunne ikke lade være med at grine da hun kommenterede hans jakkesæt. Det var ikke nogen ond latter, og man kunne mærke han nærmest blev smigret over det. Og hendes ærlige mening overraskede ham positivt da der ikke var mange der turde sige noget til ham. De fleste ville bare fedte sig ind på hans gode side. Well i am glad that you appreciate my attire miss J... i mean Scarlett. And please call me Caleb. The clothing and stature comes with my origins i guess. Like my father used to say: Caleb you are a Lord of England so you must act with grace and honour!


Han virkede godt nok til at joke med det, men han ville heller ikke have det til at virke for tørt at han reelt set var Lord af England. Han skålede og nippede til sin vin imens hans sendte hende et forførende smil. Han sad nærmest og studerede hendes bevægelser igen. Ganske diskret så hun ikke følte ubehag. Det var endnu en af hans metoder til at samle inspiration til hendes maleri. Han var altid meget grundig og ville gøre det helt perfekt når det nu var en så unik som hende. Hendes bevægelser var stærke men yndefulde. Han ventede med at ringe efter den næste ret indtil hun var færdig med at spise. 

Han satte sig rankt men stadig afslappet tilbage i sin stol og smilede. Deres fødder rørte næsten hinanden med mindre hun havde trukket sine op under sig. Med et alvorligt toneleje, men stadig med en uforklarlig varme sagde han: 

well Scarlett... Have you made any thoughts about how you would like your painting? Your wish is my desire

Måden hvorpå han virkede til at tage lidt pis på sin titel, fik Scarlett til at slappe mere af. Okay helt formel var han altså ikke. Når alt kom til alt, så blev det vel bare en vane efter så mange år med fine selskaber.
Hans latter fik hende til at smile. Hun var glad for, at han tog tingene med letsind i stedet for at analysere alt, hvad hun sagde og gjorde. Det hjalp hende i høj grad til at føle sig afslappet og godt tilpas.
"Well Caleb, Lord of England you are indeed very graceful."

Hun havde et drillende glimt i øjet og hendes toneleje var afslappet. Hun ønskede ikke at støde ham med joken, men hun var typen, der godt kunne lide at tage pis på visse situationer og det her var ganske oplagt.
Hun lagde bestikket fra sig på tallerkenen, da hun var færdig med at spise og gengældte hans skål, inden hun tog en slurk af vinen. Hun gengældte hans smil, selvom hendes måske ikke var så forførende igen, eller var det? Hun var ikke så god til det der med at skelne imellem sine ansigtsudtryk. Mest fordi at hun efterhånden aldrig plejede at vise sine følelser. Lige nu var den eneste undtagelse i meget lang tid. Hun ville gerne opretholde hans interesse, men hun ville heller ikke virke klodset. Det var dog nemmere, når hun var afslappet ikke at tænke over tingene alt for meget. Og han havde jo bevist en gang, at hun egentlig bare kunne være som hun havde lyst til.

Hun sad med benene samlede og lidt fremme, så hun lige kunne ane varmen fra hans fødder. Hun fandt det lidt sjovt, at en vampyr kunne afgive varme, når han nu teknisk set var død. Det var en af de ting hun aldrig ville kunne forstå. På den anden side havde hun det jo også bedst i minusgrader, så der skulle måske ikke så meget til, for at hun kunne mærke varmen.
"To be honest I have no idea. I thought about it, but I'm certainly no expert. I thought that you might had an idea about it, and since you're the expert I would love to hear your input."

Den næste ret kom ind og en lidt mere krydret rødvin blev serveret. Det var en vin der passede rigtig godt til kødet. Han tog den første bid og nød et lille sip af vinen. Udover hun var virkelig smuk, så var der en glød i hendes øjne. Den lokkede nærmest. Det var ikke overdrevet, men derimod helt perfekt til at fastholde hans nysgerrighed og opmærksomhed. Hun var virkelig dejligt selskab. Ikke overdrevet eller noget. Og hun forsøgte ikke at være en hun ikke var

Han satte sig lidt mere frem i stolen og støttede sig nærmest mod bordet med armene. Først kiggede han undrende på hende men stadig med et smil. Han så lidt eftertænksom ud og kom med en lyd der indikerede han havde besluttet sig. Hmm i have a certain way to decide a portrait. All it requires is that you stand up and trust me. No funny business i promise. It is a way to gather inspiration through impression of ones senses. 


Han spiste lidt videre og smagte lidt mere vin. Han var meget nysgerrig omkring hende og han nød hvert øjeblik. Man kunne vel sige at han var fascineret af hende. På flere forskellige måder. But before that. I would love to hear your own thought Scarlett. Han smilede varmt til hende

Da den næste ret kom ind, måtte Scarlett endnu en gang erkende, at denne mand ikke holdt op med at overraske. Retten så fantastisk ud. Det var længe siden, hun havde fået så god mad. Hun var efterhånden selv temmeligt god til at lave mad, men det var ikke det, hun fandt mest interessant, så for det meste blev det noget hurtigt og let noget.
Selvom det var bestilt udefra, havde det ikke været en helt billig resteaurent og Scarlett tænkte kort over, hvor mange penge han mon havde brugt i anledningen. På den anden side havde hun aldrig bedt om eller forventet, at der var blevet gjort så meget ud af det, selvom han var den, han var. Hun slog tanken hen og betragtede ham, mens hun tog en slurk af vinen. Igen smagte den fantastisk.

Hun betragtede ham, mens han tænkte. Hun var temmeligt fascineret af ham. Selvom hans hud var bleg, fandt hun ham meget mere menneskelig end andre. Hun vidste dog godt, at han var blodsuger og hun regnede ikke ligefrem med at han var 'vegetar', så han var stadig farlig, selvom han var venlig. Hun regnede dog ikke med, at han ville gøre hende noget. Ellers var han vel ikke gået gennem alt besværet med at invitere hende hjem for slet ikke at tale om de penge, der var blevet brugt på denne middag.
Hun lagde igen bestikket på tallerkenen, da hun var færdig med at spise. Hun hævede glasset i en skål og tog den sidste slurk, inden glasset var tomt.
"I do trust you. Want me to stand up now, or do you plan to eat dessert first?"

Det drillende glimt var igen tilbage i øjet, selvom det var et reelt nok spørgsmål. Det kunne godt være, at han havde planer om at male hende først og så kalde desserten op. Det var efterhånden alment at man ventede lidt, inden man fik dessert. På den anden side var han på ingen måde almen, hvilket stadig kunne fascinere hende. Det var lidt sjovt, men han var en ganske uortodoks vampyr.
"I don't know much about art or painting, so i have absolutely no idea as to how it should be."
Hendes stemme var hverken irriteret eller afvisende, men derimod fuld af venlighed. Han havde spurgt om hendes tanker en gang, men for en gangs skyld havde hun ikke noget imod at gentage sig selv. Hans vaner bød ham vel, at han skulle spørge en ekstra gang for at være sikker.

Han spiste selv op og lagde bestikket fra sig på tallerknen. Han smilede undrende og tog det sidste af sin vin. I think we will have dessert first. A good painting takes time and i like to be thorough in my work. Especially with one as enchanting as you if i may be so bold. Dont worry the dessert is rather light so it wont be a problem. 


Han ringede igen, og kort efter kom et par tjenere ind med desserten. De tog det brugte bestik med sig og forduftede nærmest så hurtigt som de var kommet. Til desserten var der en kirsebærvin til. Caleb rejste sig selv og hældte op til hende. Han kyssede blidt hendes hånd og skålede med hende indtil han vendte tilbage til sin plads. Han havde gjort sig en del tanker om hvordan hendes maleri skulle være. Der var mange rigtig gode ideer. Og han havde mere eller mindre fået frit lejde. Det gav ret ofte det bedste resultat. Så kunne inspirationen flyde frit. 

Han smagte på maden og sammen med vinen var det endnu mere fantastisk. Ganske vist behøvede Caleb ikke spise normal mad, men han kunne nu godt lide at holde fast i den del af sit tidligere liv. Han tog en drue og nød den imens han lige tænkte efter: I have to be thorough in my inquiry to make sure you get the painting you want. Some want nude, sitting, standing, holding a sword. Ideas are many. Tell you what, you just tell me when you are ready. Then we can get started on the painting.


Han nød samtlige sanseindtryk der om fra hende. Hendes duft, hendes smil, ja alt. Specielt en uforklarlig nærmest sensuel mystik hun havde over sig. Der kunne ikke rigtig sættes ord på det, men oftest var det også smart at lade være når man kom med den slags indtryk. Han nød det bare. Han nød den situation de var i lige nu

Hans svar fik Scarlett til at grine, men det var ikke en ondsindet latter. Nej desserten ville ikke blive noget problem. Hun kunne spise temmeligt meget, fordi hendes krop alligevel var en smule anderledes sammensat end et almindeligt menneske. Den kørte jo næsten altid på højtryk, og det krævede alligevel en del energi at holde den kørende, så hvis det endelig tog hende, kunne hun tømme en buffet. Det var måske ikke det mest attraktive, men det var nu, den hun engang var, om man kunne lide det eller ej.
"Well I do have all night, so you can take all the time you want."

Hendes stemme var måske en smule forførende, men hun bemærkede det ikke selv.
Scarlett betragtede tjenestefolkene mens de ryddede af og gjorde desserten klar. Hun rettede dog opmærksomheden mod Caleb, da han rejste sig og gav sig til at hælde vin op. Varmen steg igen i hende, da han kyssede hendes hånd, men hun gengældte skålen, inden hun tog en slurk. Hun tog igen sig selv i at blive overrasket over smagen. Hvornår lærte hun dog, at han havde sørget for alt og ikke sparet på noget? Hun var virkelig ikke vant til at være så fine steder, og det gjorde hende en smule forlegen, for det var ikke alle situationer, hvor hun vidste præcist, hvordan hun skulle reagere.

Hun greb en kiks og tog en lille bid af den, mens hun lyttede til Caleb. Det var sjovt, som han kunne fastholde hendes opmærksomhed bare ved at snakke. Under normale omstændigheder ville hun nærmest have været som et lille barn, der keder sig på det her tidspunkt, men det var denne gang ikke tilfældet. Var hun virkelig ved at blive gammel og kedelig? Ikke at hun fandt Caleb kedelig, men hun var meget mere dannet denne aften, end hun nogensinde havde været før. Var det fordi hun ønskede at gøre et godt indtryk? Hun kunne ikke helt svare på det.
"Ah, well I didn't know what to think about, so I thought I would let you be the expert, and then let me be the model."
Hendes stemme var fortsat venlig, omend den forførende undertone var blevet en smule stærkere, dog stadig uden at hun selv bemærkede det. Hun havde aldrig været god til at registrere når hun sagde eller gjorde noget specielt.

Desserten var med vilje lavet sådan at det var en man kunne vende tilbage til hvis man blev lidt lækkersulten. Han drak lidt mere af kirsebærvinen og satte glasset ned forsigtigt. Han spiste lidt mere inden han sagde: Well i better make good use of the time then. With an inspiration such as you, i want to savour every impression. I have particular music for when i paint. Excuse me.


Han rejste sig og blinkede til hende. Han gik hen til den gamle afspiller og fandt en anden plade. Han havde ganske vist stort og dyrt anlæg, men den gamle afspiller havde dog en vis charme. Og den hjalp ham til inspiration. Han satte en plade på med sigøjnermusik. Musikken var meget sensuel og kraftfuld. Man sagde at sigøjnere kunne spille følelser ind i folk.

Just right.... Well i will go change to something more relaxing. Its my little ritual to wear it when i paint. If you would stand up by the little table for me? I will be right back.
Han bukkede smilende for hende og forsvandt ind i soveværelset. Ikke længe efter kom han ud igen. Han var klædt i et par sorte, simple bukser af noget fint stof. Udover havde han en kåbe der ville gå ham til midt på låret. Den var af sort silke. Det var kun de to ting han havde på. Kåben stod åben så det var tydeligt at se hans atletiske muskulatur. Ikke et gram fedt så ud til at sidde på ham. Man kunne se han var en der tog sig tid til at se ordenlig ud. Vampyrer var normalt smukke væsner, hvilket var meget tydeligt på Caleb. Han smilede bare og sagde: Are you ready Scarlett?

Scarlett spiste lidt frugt mens hun betragtede ham. Hun tømte den sidste slurk af glasset, inden hun stillede det fra sig. Hun betragtede ham mens han snakkede, og hendes smil voksede.
"Now you flatter me Caleb. But you are very good at it."

Hun betragtede ham mens han skiftede musik, og hun blev igen fanget af hans charme. Det var sjovt. Selvom hun vidste en del af hans tiltrækningskraft var magisk, var det stadig svært at modstå. Selvom hendes levetid havde gjort hende modstandsdygtig psykisk, var der stadig nogle ting, der bare brød igennem. Og det gjorde han åbenbart.
Da musikken begyndte at spille, genkendte hun det ikke, men syntes alligevel at det lød temmelig godt. Det var dog noget anderledes fra det andet, men hun havde intet imod afveksling. Ensartethed kunne hurtigt blive kedeligt. Indtil videre havde han dog ikke kedet hende på nogen måde. Hun havde i den grad nydt denne del af aftenen, og hun forventede egentlig ikke at det ville ændre sig.

Hun nikkede til, hvad han sagde, mens hun fulgte ham med øjnene. Da han kom tilbage igen, hævede hun dog et bryn af overraskelse. Det havde hun ikke ligefrem ventet. Han så fantastisk godt ud, men hun var noget overrasket over den bratte forandring i hans påklædning, hvilket var ret tydeligt i hendes ansigt et øjeblik, inden hun smilede.
"That was a surprise. Now you're the one to astonish me with your looks."
Hendes smil voksede en smule og hun stillede sig over, hvor han havde anvist. Hun betragtede ham intenst og øjnene forlod ham ikke et sekund. Det var måske ret åbenlyst, men hun bemærkede det ikke rigtigt.

Han smilede bare forførende til hende og sagde i et melodiøst toneleje: And appearently your turn to flatter me. Now lets get started. All you have to do is stand and trust me. It may seem weird but it is a part of my work.


Han gik hen mod hende med meget rolige skridt. På intet tidspunkt forlod hans øjne hendes blik. Det var først da han kom helt hen til hende. Han stillede sig så tæt at deres læber var meget tæt på at mødes. Han lagde sine hænder på hendes skuldre og klemte forsigtigt, og studerede hver eneste lille fine detalje i hendes ansigt. Flawless....
Han lod sone hænder glide langsomt ned af hendes arme indtil hans hænder mødte hendes. Han tog dem blidt og løftede dem så hun stod med armene blidt strakt ud til siderne. Han hviskede passioneret: Hold them there Scarlett.... Han tog et enkelt skridt tilbage og betragtede hende som helhed. Han havde to følelser i blikket lige nu. Den først var en slags alvor. Han var ikke som sådan alvorlig, men han koncentrerede sig meget. Den anden følelse var en hungren efter noget så perfekt. Han lagde sine fingerspidser hvile mod hendes hånd. Han lod dem glide op af hendes arm og om i nakken. Her satte han sin mund helt tæt på hendes øre, så læberne strejfede hendes øre når han sagde noget: Perfection.... Han stoppede op omme bag hende og lagde sine hænder på hendes hofter. Her kørte han langsomt hænderne op og ned af hendes sider, dog uden at røre hendes bryster. Han fortsatte med at lade fingrene glide ned af den anden arm. Da han stod omme foran hende igen, stoppede han op og kyssede hende meget meget blidt i mundvigen. 
Han fortabte sig i hendes blik og hviskede: Shall i continue Scarlett?

Hun blev blot stående, mest for at vise at hun rent faktisk stolede på ham.
Hun betragtede ham blot, mens han kom nærmere. Da han stod foran hende, bemærkede hun igen varmen fra ham, selvom den på ingen måde var ubehagelig. Da han rørte hende, mærkede hun igen varmen og denne gang var hun sikker på, at hun rent faktisk rødmede.
Da han lod hænderne køre ned ad hendes arme, sitrede det nærmest i hende. Hun lod sine arme blive ude i luften. Hun var lidt overrasket over hans berøringer, men han havde bedt hende om at stole på ham, så det gjorde hun.
Hun bemærkede hans ansigtsudtryk og hans blik, men kommeterede det ikke. Hun følte sig dog noget smigret over det.
Hans fortsatte berøringer gav hende næsten kuldegysninger, og hun kunne igen mærke den samme varme i sit bryst som dagen før. I takt med hans bevægelser bredte denne varme sig dog ud i hele kroppen. Det var bestemt ikke ubehageligt, men hun undrede sig alligevel over, hvordan han med så lidt effort kunne få hende til at føle sådan. Selv hans ord virkede til at have effekt.
Da han lagde hænderne på hendes hofter og lod fingrene køre, blev hele kroppen overvældet af varmen, og hun mærkede, at lysten til ham steg. Var alt det virkelig på grund af det kys igår? Eller var det planlagt? Hun kunne ikke rigtigt svare på det, men hun fandt vel ud af det før eller siden. Hun var ikke i tvivl om, at han havde fundet ud af hendes reaktion for længst. Ved spørgsmålet blev hun dog nærværende, og hendes smil voksede en smule.
"Be my guest."
Hendes stemme var stadig rolig, og hun mærkede lysten falde en smule. Ikke på grund af ham, men fordi hun fik tid til at samle tankerne og sit fokus.

Han tog forsigtigt hendes hånd og ledte hende hen til den Bordeaux-røde chaiselon han havde stillet staffeliet ved. Han gjorde tegn til hun skulle sætte sig på den. Han tog hendes venstre arm og lagde den op på ryglænet. Han lod sin hånd hvile let som en fjer imens den kørte tilbage op af hendes arm. Han tog et meget forsigtigt greb ved hendes hage og fik hende til at kigge op på ham. Igen et koncentreret blik fra ham. I den her belysning, kunne han også få et bedre indtryk af hendes kæbelinje. Han lagde sin hånd mod hendes kind og smilede. Hendes hud var alligevel som nyspunden silke. Han hjalp hende lidt tilbage så hun var mere afslappet i ryggen. Han lod det ene ben hvile på gulvet imens han løftede det andet op på chaiselonen hvor det dannede en trekant. Han sørgede for at det ikke bøjede så hendes kjole bare faldt tilbage

Han lod en finger køre hele vejen fra hendes skulder, ned af hendes side og hele vejen ned af hendes ene ben. Han var godt klar over hans negle og knogler var som hærdet stål og skarpe som knive, så han var meget forsigtig. Han følte dog alligevel at han skulle komme med lidt forklaring på hvad han lavede: In order to understand the true nature of beauty one must not limit to using the eyes....
Han lod hånden glide op af hendes ene ben ganske let. Han stoppede dog lige over knæet, da hun ikke skulle få negative tanker. Det samme blev gentaget ved det andet ben. Selv hendes fødder blev nærmest studeret med kærtegn. Han lagde hendes højre arm hvile ned af hendes mave og ben. Han lod sin egen hånd hvile ovenpå hendes hånd. Han var varm indeni. Hendes væsen og skønhed var en beruselse i sig selv. 

Han lod en negl glide meget forsigtigt langs hendes kæbelinje og sagde: I hope i am not making you uncomfortable.... I am merely trying to do your beauty justice...

Scarlett lod sig blive ført over til sofaen og satte sig. Hun lod ham 'modellere' hende, som han nu havde lyst til, mens hans berøringer igen fik varmen til at brede sig i hende. Det var næsten som om, at hver en berøring sendte impulser igennem hende. Det var ufatteligt svært at modstå følelsen. Hun prøvede dog, for hun ville gerne holde fokus på at blive malet, når det nu var det, hun var der for. Så kunne det andet altid komme bagefter, hvis det blev aktuelt. Det var ved denne tanke, at det lige netop lykkedes hende at holde fokus.

Da hans finger gled ned ad hende, fortsatte varmen dog med at stige, så selvom hendes hjerne var fokuseret på at blive malet, var hendes krop fokuseret på noget helt andet. Hvis han ikke havde opdaget det, var det da kun et spørgsmål om tid, for hendes feromoner var i den grad frigivet, og med hans lugtesans var det ikke svært at finde ud af, hvad hans berøringer gjorde ved hende.
Han sendte igen nye impulser igennem hende, da hans hænder kørte op ad hendes ben. Overraskende nok var hendes hoved stadig klart, og hun var rent faktisk fokuseret på at blive malet. Hun havde altid haft evnen til at holde fokus i pressede situationer, og selvom det ikke ligefrem var en slåskamp det her, følte hun sig lidt presset. Hun havde dog selv været uden om det. Hun gav ikke ham skylden for noget, for hun havde vel selv bedt om det, da hun bad om en smagsprøve på hans magi.

Hans ord fik hende til at smile, men hun ville ikke bevæge hovedet, når nu han havde rettet det til.
"In this company I don't think I would be able to be uncomfortable."

Han smilede varmt og sagde: I want you to know the dedication i put into my work... And to you...
Han tog hendes ene hånd og lagde imod hans nøgne brystkasse. Så lagde han sin egen hånd på hende, lige mellem hendes bryster og hendes hals. Så kiggede han dybt i hendes øjne som om han forsvandt i den følelse hun gav ham. Han trykkede sig lidt tættere på hende og han lukkede sine øjne. Han var så tæt på at deres læber kunne strejfe hinanden. Han hviskede stille lige ved hendes øre:

.... I am ready..... Let me see if i can capture your beauty... Scarlett....


Han rejste sig langsomt og kiggede på hende med et blik der nærmest skreg på hende. Han gik langsomt i gang med maleriet. Han brugte oliefarver, og var meget metodisk i hvordan han arbejdede med farver og hvilke orden der var hvor han arbejdede. Fra hvor hun var, så det ud som om hans hænder nærmest dansede med penslen. Langsomt tog billedet form. Han malede som aldrig før. Han så ekstremt fokuseret ud ved hvert eneste penselstrøg. Indimellem tog han en pause, hvor han gik hen til hende. En gang strøg han hende over kinden, en anden kærtegnede han hendes ben. Det var som om han havde opsamlet en helt specielt inspiration der skulle holdes ved lige, og så nød han hende.

Han var nået rigtig langt og stoppede op noget pludseligt. Han kiggede på det som om der var noget der gik op for ham: Something to capture your essence.... your expression... I hope you will forgive me Scarlett....
Han satte sig ned ved siden af hende og bøjede sig ned til hende. Han lagde hånden på hendes kind og kyssede hende som han gjorde aftenen før, denne gang dog uden at aktivere sin evne. Det var så også den eneste forskel. Han åbnede langsomt sine øjne og smilede: There it was!.... You really are beautiful far beyond measure...


Han gik op til lærredet, nærmest med fornyet energi. Han var ikke i tvivl om det mindste. Det var som om han var færdig i sine tanker allerede. Der var et stykke endnu, men detvar finpudsning af detaljer. Han kunne dog ikke lade være at vende blikket mod hende en gang imellem for a sende et forførende smil

Scarlett morede sig nu over hans uortodokse måde at arbejde på. Det var hende ganske uvant at have så nær kontakt på hvad der ville synes at være det profesionelle plan. Hun nikkede blot til hans forklaring, som for at indikere at hun havde forstået, hvad han mente. Ord var ikke så nødvendige lige i denne her situation.
Hans berøring af hende havde denne gang ingen effekt, men det var nok fordi hun var så opstemt i forvejen, men det var ikke præcist til at sige. Det kunne ligeså vel være, at hendes hoved var kølet ned og hun nu holdt fokus på arbejdet. Hun følte dog lysten til at kysse ham, da hans ansigt kom helt tæt på hendes, men hun modstod fristelsen. Hun ville ikke distrahere ham i hans arbejde.

Hun betragtede ham så meget som muligt, selvom hendes hoved var drejet til siden. Hun kunne tydeligt lugte olien. Ikke fordi hendes lugtesans normalt var superskarp, men nok fordi hun havde været så tæt på ham på det sidste. Og så nok mest fordi, at hendes sanser efterhånden var rimeligt fintunede. Hun kunne dog langt fra måle sig med hverken vampyre eller varulve.
Hans berøringer kom ikke længere bag på hende, men af og til kunne hun mærke effekten af hans berøringer. De var ikke længere så kraftige, men det holdt alligevel hendes krop opstemt. Det var sjovt som hendes krop og hjerne på ingen måde arbejdede sammen lige nu. Ligesom ham nød hun dog i fulde drag selskabet.

Da han stoppede brat op, tillod hun sig dog at vende hovedet mod ham. Hun betragtede som han satte sig ned. Hun lyttede til hans ord, men nikkede blot som svar. Kysset kom dog alligevel noget bag på hende, men hun gengældte det, mens hun blidt lagde en hånd på den han havde lagt på hendes kind. Da hun åbnede øjnene, kiggede han allerede på hende. Hun betragtede ham mens han igen gik op til lærredet, men da han stod bag det, vendte hun igen hovedet tilbage til den skæve position.
Selvom hendes kinder stadig blussede efter kysset, kunne hun stadig ikke lade være med at finde hans metoder morsomme. Han var nu ret interessant.

Det var ikke længere nødvendigt at kigge frem og tilbage mellem hende og lærredet. Det gjorde han kun fordi han nød hvad han så. Han kunne ikke fjerne øjnene helt fra hende. Men hans fokus lå på lærredet. Han malede nærmest som om han var besat af at gøre opgaven perfekt. Han smilede heller ikke når han malede lige nu. Han var utrolig koncentreret. Selve motivet var helt på plads nu, og han var gået over til finpudsning og tilføjelse af detaljer. Han lod intet være til tilfældighederne

På selve billedet havde han ikke malet sin lejlighed som baggrund. Hun lå ganske vist stadig på chaiselonen. Men baggrunden lignede den lysning hvor de mødte hinanden. Udover det havde han tilføjet en masse små iskrystaller i luften der svævede rundt og dannede det glas han havde malet, hun holdte. Som endnu en detalje malede han sin signet-ring på hendes hånd. Det var Calebs måde at erklære ham som maleren. Et lille våbenskjold indgik altid et eller andet sted meget diskret. Han havde ikke rigtig noget begreb om tiden lige nu. Han tog et par skridt tilbage og kiggede på det færdige resultat. Han stod kortvarigt som om han var frossen. My Masterpiece.....


Han gik hen til hende, kyssede hende hånd og hjalp hende op og stå. Close your eyes Scarlett...
Når hun lukkede øjnene, ledte han hende hen foran maleriet og stillede sig bag hende. Han lagde hænderne på hendes hofter og hviskede tæt ved hendes øre: Open them...

Scarlett kunne ikke lade være med at kigge på ham, selvom hun fortsat holdt hovedet skævt. Den bare mave fangede hendes opmærksomhed mere og mere. Kroppen var efterhånden begyndt at sitre konstant, fordi hun ikke havde opfyldt dens behov, men med mindre man decideret kiggede efter det, ville man ikke kunne se det endnu. Det ville dog blive værre, jo længere tid der gik. Hendes stædighed var dog noget for sig selv, så hendes hjerne var stadig fokuseret på at blive malet. Så måtte hun vel få opfyldt sine behov senere med eller uden Calebs hjælp.
Hun kunne dog ikke skjule sit smil, for hun var stadig glad og hun følte sig godt tilpas i hans selskab. Det gjorde bestemt heller ikke noget, at han så godt ud.

Hun var noget spændt på, hvordan maleriet kom til at se ud, selvom hun var sikker på, at han havde styr på hvad han lavede, så hun regnede med, at det ville ende med at blive ganske nydeligt. Han havde jo trods alt brugt noget tid på det, selvom hun syntes at tiden var gået alt for hurtigt. Hun oplevede dog oftest, at tiden gik hurtigst i godt selskab.
Hun havde på ingen måde styr på tiden, men hun var egentlig ligeglad. Hun havde med vilje ladet telefonen være derhjemme, for hun ville ikke lade noget forstyrre denne aften. Så måtte hun tage følgerne når hun engang kom hjem.

Da han gik hen mod hende, drejede hun dog hovedet for at møde hans blik. Da hun blev bedt om at lukke øjnene, gjorde hun det og lod sig føre det lille stykke hen til maleriet. Da hun åbnede øjnene igen, måtte hun måbe. Hun var jo... smuk. Hvordan var det lykkedes ha at male hende sådan? Hun havde aldrig opfattet sig selv som værende så skøn. Efter lidt tid smilede hun stort.
"I'm actually beautiful. I really love it Caleb."
Da hun havde betragtet maleriet et stykke tid, blev hun dog opmærksom på sin krop. Caleb måtte uden tvivl have opdaget, at hun sitrede let, men det var bestemt ikke negativt. Hun lænede sig lidt prøvende tilbage op ad ham og lod diskret sin bagdel køre op af ham engang, blot for at se hans reaktion. Hvis han sagde stop, ville hun gøre det, men hun håbede lidt på en positiv reaktion.

Han stod med armene stadig på hendes hofter. Han stod først og smilede lidt for sig selv. Han kunne nærmest dufte hendes begær. Man kunne nærmest se hende sitre over det hele. Det generede på ingen måde overhovedet. Han følte det kun fantastisk at hun havde så god en reaktion på ham. Han havde heller ikke nogen intention om at hun skulle gå og være utilfreds med noget som helst. Han hviskede nærmest kælent i hendes øre: It gives me great pleasure that you feel that way Scarlett... No painting or art can ever do you true justice... But i am honoured that you let me try...


Hans smil blev lidt større da han mærkede hun rykkede tættere på ham. Han trykkede diskret tilbage da hun trykkede sin bagdel op af ham. Han lod sin ene hånd glide om foran og hvile lavt på hendes hofte. Den anden hånd gled ned af hendes ene arm. Han kunne kun håbe på at hun nød det lige så meget som han gjorde. En del af ham havde lyst til at kærtegne hver eneste del af hendes krop. Han følte sig nærmest overvældet af følelser af at stå lige her

Med hånden på hendes hofte, holdt han hende så det føles som om han ikke ville give slip. Ikke så det gjorde ondt men så hun kunne mærke ham bedre. You are.... entoxicating.... perfect..... radiant.... you are.... without equal....
Imens han hviskede de søde ord, gav han en serie af kys i hendes nakke, på øret og ned af skulderen

Scarletts smil voksede af hans svar. Han vidste virkelig hvad han skulle sige. Hun var egentlig glad for, at han ikke havde afvist, at hun havde lænet sig op ad ham. Hans berøringer havde dog kun gjort hendes sitren værre, og hun var nu for alvor sikker på, at han ville kunne mærke det, for det grænsede efterhånden til, at hun rystede. Det var virkelig ulideligt bare at stå her. Selvom hun i fulde drag nød hans berøringer, var hun ved at blive en kende utålmodig.
"The flattering never cease to continue. Are you always this kind to your guests Caleb?"

Hun havde igen et drillende glimt i øjet, selvom han nok ikke kunne se det fra sin position, men der var ingen tvivl om, at hun drillede ham lidt.
Hun lod den ene hånd glide en smule bagud, så fingrene blidt kunne nusse ham på ydersiden af låret. Da de nu stod så tæt, kunne hun ikke rigtigt gøre det bedre. Da hans hånd gled ned ad hendes arm, måtte hun virkelig beherske sig for ikke at ryste yderligere.
Hendes smil voksede, da hun kunne mærke, at han trykkede igen. Det var svar nok for hende lige nu.

Hun lyttede til hans ord og hendes smil voksede endnu engang.
"You do have a way with words Caleb."
Da han begyndte at kysse hende, sukkede hun kort af nydelse. Det kom lidt bag på hende. Skulle der virkelig ikke mere til? Tsch hun var da virkelig for nem i øjeblikket.
Hun lagde dog hovedet lidt på skrå, så han bedre kunne komme til. Hendes frie hånd fandt vej om i hans nakke, og hun lod blidt fingerspidserne nusse den.

Der kom et tilfreds suk fra ham da hun nussede ham i nakken. Han lod den ene hånd glide om foran så den hvilede skråt ned over maven og sluttede på hoften. Han var opsat på at give hende en uforglemmelig aften. Han kunne godt mærke hun rystede svagt. Og han kunne dufte på hende hvorfor. Det fik ham kun til at smile endnu mere. Hans anden hånd gled kort op over hendes bryst, dog meget let. Hånden hvilede ved halsen på den anden side. Han lod neglen kærtegne hendes hals. Han passede meget på for ikke at skære hende, men de kunne godt mærkes. Han svarede hende ved at lade læberne røre hendes øre imens han hviskede:

I am only this kind to those who show me true magic.... And you have me enchanted.... Words are merely another way to express a burning desire....


Med en meget hurtig bevægelse, vendte han hende om så han kunne kigge ind i hendes øjne. Every sense can express desire.... Like your eyes.... You wield ice..... but your eyes burn like wildfire.....
Han lod den ene hånd hvile på hendes lænd og den anden lagde han mod hendes nakke og lidt op i hendes hår. Han trak hendes hoved en anelse tilbage og lod kort tungen strejfe hendes hals

Scarlett måtte igen give et nydende suk fra sig, da han kærtegnede hendes hals. Hendes smil voksede og hun lod sig vende rundt, så hun kunne se ham i øjnene. Hun valgte at træde ud af sine sko, mest fordi de efterhånden var irriterende at have på. Hun var slet ikke vant til at gå i dem. Hun kom igen ned på de 176 c. Hun lod sin ene hånd hvile på hans bryst, mens hun lod den anden kærtegne hans mave.
"How about showing me that desire?"
Hun rejste sig på tæer, så hun kunne hviske ham i øret.
"Or you could make me feel it."

Hun lod sig dumpe ned igen, så hun igen kunne se ham i øjnene. Hendes smil voksede, og begæret var efterhånden tydeligt i hendes øjne. Nu hvor hun ikke skulle koncentrere sig om at blive malet, kunne hun frit lytte til sin krops behov. Hvilket var tydeligt for ham såvel som hende selv.
Hun lod ham slikke sin hals, inden hun lænede sig ind og blidt kyssede ham ned ad halsen. Hun stoppede ved kravebenet, inden hun vendte om igen. Hun trak hovedet til sig, så hun igen kunne se ham i øjnene. Hånden på hans bryst kørte stille op til hans kind, og hun rejste sig igen på tæer. Hun kyssede ham blidt, men alligevel intenst. Hun lukkede øjnene og nærmest instinktivt kørte hendes underliv diskret op ad hans. Hun bemærkede det ikke engang selv. Da hun brød kysset, åbnede hunøøjnene og smilede.
"You haven't seen wildfire yet."

Han ledte hende forførende med ind i hans soveværelse. Han gav hende et lidenskabeligt kys, hvor hun kunne mærke han ville have mere. Han var for længst holdt op med at tænke, og var gået over til kun at føle. Det var de begge efterhånden gået over til. Caleb var en sand gentleman, men hun skulle også få at mærke hvordan det føles når en gentleman gav efter for sit begær. For han havde aldrig følt det brænde sådan før. 

Der var rimelig mørkt her inde, men det var heller ikke så underligt at det var et mørkelagt rum siden det var en vampyrs soveværelse. Han kyssede hende igen og gik lidt længere ind i rummet hvor han begyndte at tænde lidt stearinlys. Han smed langsomt kåben fra sig over en stol og sagde imens: I want to savour every little part of you.... Every part of me devoted to your desire....
Han stod pludselig omme bag hende og lod den ene hånd glide op mellem hendes bryster og sluttede med at kærtegne hendes hals. Han bed hende meget forsigtigt i øret og hviskede: The glow in your eyes when we both give in to our desires will be my true masterpiece....


Han lod sin ene negl på den anden hånd køre fra hendes lænd og hele vejen op i nakken. Han lagde begge hænder på hendes skuldre og kyssede hendes hals inderligt. Han begyndte at køre hænderne ned af hendes arme og det var her det kom til udtryk hvor skarpe hans negle egentlig var. Det ville give en prikkende fornemmelse for han var yderst forsigtig. Med en simpel bevægelse med fingeren, løsnede han den knude der holdt hendes kjole ved nakken. Han lagde den ene hånd på hendes nu bare bryst, imens hans anden arm lagde hendes arm mod hans nakke. Dont let your desire be a subtle flame.... Let the wildfire loose.... Give in...