Love at first sight - [Khá]

Så smilede Khá til hende inden han sagde: "That sounds amazing.... We can do some grocery shopping on the way home afterwards...." Det var de mest simple ting der kunne nydes når bare han havde hende med. Det var stadig overvældende at elske og blive elsket så højt men det var en ting han for alt i verden ikke ville undvære.
Khá stod helt stolt som hun fortalte den ældre læge at hun gerne ville være med på holdet og kunne også se lægen boble af begejstring. "Oh this is wonderful news! Your help will be a much welcome gift.... I need some time to form a contract for you, but then i hope we see you here on Monday?"
Så ringede lægens telefon og han kiggede kort på den inden han gav dem et varmt håndtryk. "You have just saved an old mans day...... I do not want to be rude but i have alot of patients today..... Once again thank you very much" Så takkede lægen af og skyndte sig videre

"Could me nice to find something I actually can keep in me" svarede hun og skar en svag grimasse. Mad var blevet en udfordring for hende de sidste par dage, hun håbede det ville gå over, ifølge det hun havde læst var det meget forskelligt hvordan kvinders kvalme var gennem graviditeten, indtil videre havde det været ubehageligt, hun kastede op flere gange dagligt, især efter måltider. Heldigvis virkede barnet til at have det godt trods alt.
Lægen de snart stødte var virkelig glad for hendes beslutning, og hendes smil falmede ikke. "Definitely, I will be here monday" lovede hun ham kærligt. De fik et håndtryk hver, inden manden smuttede. Hun så op mod Khá tog hans hånd igen, inden de kunne forlade hospitalet sammen.

Han nikkede til hende og svarede: "I am sure we will find something my Love.. And maybe you will see something you might not normally eat.... And we try that" Han kunne jo godt mærke at det var hårdt når hun kastede op så meget, heldigvis var det ikke alt der røg op igen. Hende og baby havde det efter omstændighederne godt og de skulle bare finde det hun godt kunne holde i sig. Måske ville det tage en del forsøg men de skulle nok nå det.
Så hilste Khá på lægen endnu en gang inden de kunne forlade hospitalet. Som de kom udenfor, kiggede han lidt rundt og nussede hende på ryggen inden han spurgte: "So do you want to drive in there or do you want to walk? It's not that far"

"Yeah, we will figure something out" svarede hun blidt. Det var jo ikke fordi hun var ved at dø af sult eller slet ikke kunne holde noget i sig, men hendes mave var følsom og specielle lugte eller ting kunne tricke den kvalme.
De forlod hospitalet sammen, og ved hans spørgsmål, smilede hun skævt. "We can walk, it is a long time since I walked a far distance.." svarede hun og flettede fingrene i hans inden de sammen kunne gå ind mod byen. Hun havde også brug for at bevæge sig, og selvom de stadig var meget aktive i sengen og hun stadig arbejdet hos Hugo som hushjælp, så var det ikke så meget bevægelse trods alt. Forhåbentlig ville hun få bevæget sig mere nu hvor hun også skulle arbejde på syghuset.

Så nikkede han til hende og flettede så fingrene med hende imens de gik afsted og han sagde: "Let's do that then....
A good walk never hurt anybody....." Det var rigtigt ja at de var aktive i sengen og det var altid noget ganske specielt. Men det var nu også godt nok at røre sig ellers, for eksempel ved noget så simpelt som en gåtur. Og de havde jo umiddelbart heller ikke noget de skulle nå.
Stille lænede han sig ind og kyssede hende på kinden inden han sagde: "It has been a while since iv'e taken the time to just seeing the city..... And now i have you right here with me..... Made the city a much more nice place....."
Snart kunne de gå op af gågaden hvor der var alskens butikker

"It doesn't, no" svarede hun medgivende og med et blidt smil op mod ham. Byen var fantastisk smuk i hendes øjne, og hun var glad for at opleve den sammen med ham. Han fik snart kysset hendes kind, og sagt netop de ord hun selv havde tænkt, hvad fik hende til at grine. "i was just thinking the same" svarede hun ømt og kærtegnede hans håndryg med tommelfingeren ganske blidt. "Oh look! Wasn't it here we first time met each other?" cafeen hvor de havde siddet og hun havde henvendt sig til ham dukkede nu op. Hun smilede bredt, og huskede det som var det igår. Hun havde ikke i sin vildeste fantasi troede de ville komme dertil hvor de var i dag, i et tæt forhold hvor de var .. en familie. Fraværende strøg hun den frie hånd hen over sin mave. Det var helt fantastisk at tænke på.

Han kunne ikke lade være med at grine sammen med hende og nikkede så. "Funny how we do that a lot"
Så kiggede han i retning af hvor hun pegede og han lyste ligeledes op i et varmt smil inden han nikkede ivrigt. "Indeed it is! Why don't we go in there for a quick lunch? Just for memory's sake?" Stille nussede han hende på maven og kyssede hendes kind inden han gik hen til cafeen med hende. Det var ganske rigtigt et specielt sted for dem og det var rigtig sjovt at se hvor langt de var kommet på rimelig kort til. Deres lille familie var startet og livet kune ikke blive bedre når de nu også skulle giftes

Ja de var ofte enige om tingene, og nogle gange delte de sågar hinandens tanker. Mange ville finde det skræmmende, hun syntes det var skønt at kunne fornemme ham, vide hvor han var henne - sådan cirka altså - og ligeledes kunne fornemme hans tanker.
Så fik hun gjort opmærksom på caféen, og han ville naturligvis straks derhen. Hun grinede, men fulgte glædeligt med. "I wouldn't mind.." svarede hun. De fik et bord på løbet af få sekunder, og hun slog sig ned efter at have trukket overtøjet af. "I am actually a it hungry.." ikke underligt, hun spiste oftere end hun plejede, men det var nu ikke al maden der blev inde. "I want a cherry pie.." sagde hun lige med det samme. Den havde han selv bestilt til hende sidst, og den havde været virkelig godt. Det var måske ikke mad mad, men det var hvad hun virkelig havde lyst til lige nu.

Han grinede varmt og gik ind på cafeen sammen med hende hvor der hurtigt blev fundet et bord og de kunne tage frakkerne af. Selvfølgelig var han galant og trak stolen ud for hende hvorefter han selv satte sig sammen med hende.
Så smilede han kærligt og kyssede hendes hånd inden han sagde: "That sounds like a really good idea.... We don't get enough cherry pie...."
Så fik han kaldt en tjener over der bukkede let inden han sagde: "Can i take your order?"
Khá kiggede og sagde nærmest stolt: "Yes... Two large pieces of cherry pie, one for me and one for my fiancé.... I would love a cup of coffee and whatever my wonderful lady wants to drink" Khá elskede at være lidt fjollet specielt når det fik hende til at smile. Efter hun havde svaret, nikkede tjeneren en gang og sagde: "Coming right up......"

Khá var så galant og betænksom, og hun værdsatte hver og et af hans kærlige berøringer, ord og opførsel omkring hende. Han passede så godt på hende, og tog sig så kærligt af hende.
Hun kunne ikke lade være med at smile ved hans bestilling, og måden han omtalte hende på fik hende da også til at grine. "Just some orange juice for me, please" fik hun tilføjede. Manden smuttede snart af sted, og hun kunne smile mod Khá, og række ind over bordet og lægge hånden over hans og kærtegne den blidt. "I am so glad we did this. The doctor was very kind, and our baby is already som strong and perfect.. I feel a kind of happiness I have never felt before..." sagde hun og slap et nydende suk. Verden behandlede dem godt lide nu.

Han så hende kærligt i øjnene og nussede hendes hånd som hun tog hans hvorefter han nikkede roligt og sagde: "So am i..... One thing is feeling our child through my ability.... But hearing it.... Seeing it..... It is something different in a good way.... Our family is growing..... Our family.... I like those words.... With you... I feel like i belong....."
Så løftede han hendes hånd og kysssede den inden han sænkede den igen. Kort efter kom tjeneren med to stykker tærte, samt hendes juice og hans kaffe.
"I was certain that we would have a wonderful day... But you seeing this place... A wonderful trip down memory lane with you my love..."

Hendes smil var ikke til at tørre af, og blikket hvilede så kærligt og intenst på ham. "I know what you mean, I feel the same way.." svarede hun kærligt mens han løftede hendes hånd til sine læber og trykkede et blidt kys mod håndryggen. Tjeneren dukkede snart op med deres tærter og drikkevare, og hun tog straks en stor tår af sin kolde appelsinjuice. Den var lækker og forfriskende, ganske som håbet. "Yeah, it is amazing how far we have got since ur first meeting. Back then, I was so thrilled to meet the legendary Connor.. Now.. I am in love with him and very proud to be your fiance and the mother of your child.. nothing could ever make me more happy than spending the rest of my life with you" svarede hun kærligt og dybtfølt, følelserne desuden ret tydelige i hendes blik.

Han kunne ikke lade være med at grine lidt men dog kærligt som hun fortalte hvordan hun havde det med minderne stedet vakte. Efter endnu en tår kaffe, smilede han og sagde: "The legendary Connor.... I was not exactly known for good deeds.... I haven't used my mortal name all that much.... Yet here we are..... With a growing family blessed from Heaven itself...."
Så tog han en bid af tærten og den var fuldt ud så lækker som han huskede den. "Although..... I will never forget Gabriels face when you hugged him..... That was kind of funny...... But i am truly blessed..... Having you as my better half...." Et udtryk dødelige lod til at bruge en del om forlovede eller i ægteskab. Lidt sjovt udtryk så han trak igen lidt på smilebåndet

"I wasn't sure I could use your immortal name, don't forget.. I met you just a couple of months after being on earth,.." hvis nogen hørte hende sige det her, ville de nok tro hun var skør. Hans hånd fik dog et kærligt klem inden hun slap den for at spise af sin kirsebær tærte. Som han nævnte Gabriel, kunne hun ikke lade være med at grine. "Gabriel is amazing, just like having an older brother, I think.. I never had one.. but he is kind and protective, even though he wouldn't ever say that out loud.." hun smilede ved tanken om ærkeenglen. "You are nogle the only one who is blessed love, so am I.." forsikrede hun ham blidt og gav hans hånd endnu et klem.

Han smilede kærligt som endnu en bid røg ned hvorefter han sagde: "I am yours in every way..... You can use whatever name you want my love....." Han kunne heller ikke lade være med at grine lidt sammen med hende da hun beskrev Gabriel som en beskyttende storebror, hvorefter han selv sagde: "I can imagine..... Gabriel came to me while i was in Purgatory...... That was not kindness there..... But still..... He seemed to see something in me i didn't ... Sometimes i think he might have some part in my rebirth..... Almost like he vouched for me..... Never got the chance to ask really..... "
Så nikkede han varmt til hende og nussede hendes hånd inden han sagde: "WE are blessed my love..... You, me and our wonderful baby......." En stadig overvældende men virkelig dejlig følelse at de skulle være forældre og giftes. De skulle nok også snart tage snakken om hvornår de skulle giftes

"That does really sound like him" svarede hun med et skævt smil da Khá kom med sin egen beskrivelse af Gabriel. Den kære engel, hun savnede himlen virkelig meget, alting var så roligt, vidunderligt og så ukompliceret deroppe. Hun ville dog ikke bytte sin tilværelse med Khá for noget i himlen, absolut ingenting. Hun var lykkelig hvor end han var.
"Yes, we are blessed.." svarede hun kærligt og spiste lidt mere af tærten som var lækker og lå godt i maven. Hun var sulten, og det gav hende lige netop det hun havde brug for. Og oven i købet havde hun hverken kvalme eller var utilpas. Det var jo bare skønt. Nåh ja, samtalen om bryllup skulle de jo også tage, og så var spørgsmålet også om det skulle være en himmelsk eller kirkelig vielse. Der var mange ting de skulle have styr på.

Kort lænede han sig ind over bordet og nussede hende på maven imens han kiggede på hendes mave og sagde: "Mommy and i love you very much.... We can't wait to meet you...." Så grinede han varmt inden han gav hende et kys hen over bordet og satte sig tilbage på sin plads igen. Der tog han så en god tår kaffe efterfulgt at en bid af den lækre tærte. Det der gjorde tærten endnu bedre, var at hun lod ikke til at have ubehag af nogen art, ingen kvalme eller noget. Det var også rigtig dejligt at se hende spise sådan.
Så tørrede han sig om munden inden han spurgte kærligt: "I was wondering.... Is there anywhere in particular you would like to get married? Or a special day?"

Han lænede sig ind over bordet og rakte ud efter hendes mave, og hun rykkede hænderne så han kunne komme til at nusse hende. Hans ord fik hende til at smile kærligt og varmt, ja.. den lille plet de havde set på skærmen hos lægen, det var deres baby, og de elskede den begge to mere end noget andet i verden. "No.. we cannot.." svarede hun dæmpede og bekræftende. Et par der sad i nærheden havde spottede dem, og hørte Khá's ord, hvorfor de sad og var helt rørte over situationen, deres følelser ramte hende tydeligt og hun smilede svagt mod dem. Hun gengældte hans kys, inden han atter satte sig ned igen.
Hans efterfølgende spørgsmål fik hende til at tænke sig om mens hun tyggede af munden igen efter at have taget endnu en bid af tærten. Forsigtigt gled hun fingrene hen over sin forlovelsesring. "Well, any day will be a special day to me.." lagde hun derpå roligt ud med. "So that is up to you. But I would like it to be a heavny ceremony. But if you want to get married in a church, that is fine as well.." hun tænkte ikke rigtigt over at det juridiske var vigtigt også.

Han så hvordan hun smilede hen mod parret hvor han så selv smilede hen til dem inden blikket igen blev rettet mod hende. Så tømte han sin kaffe imens han lyttede til hende inden han svarede: "I was thinking somewhat like in the summertime?.... As long as it is with you, it will be a special day...." Så fik han et eftertænksomt udtryk inden han så smilede kærligt og sagde: "For a marriage to be legal here on earth we have to get it registered at the Town Hall...
But i would love a heavenly wedding.... I just don't know anything about it really.... How do we have a heavenly wedding?"
Nok var han Seraphim men der var stadig mange ting om Himlen han ikke rigtig vidste noget om

Sommerperioden lød ikke dårligt, hun kunne godt lide sommerperioden. "I wouldn't mind it being in the summer.." svarede hun blidt mens hun drak mere af sin juice. Han fortsatte, og forklarede hende om hvad man gjorde på Jorden. "Oh.." rådhuset? Jamen det kunne de jo også gøre. Intet problem for hende, hun ville da gerne gifte sig med ham på flere forskellige måder.. på alle tænkelige måder hvis det var op til hende. At sige ja til hinanden var det smukkeste i verden, og hun ville aldrig fortryde det. "Well, we can do that as well" sagde hun derpå til ham. Hun tog gerne med på rådhuset og fik det ordnet. Da han så spurgte til en himmelsk vielse, smilede hun kærligt men en anelse usikkert.
"Well.. it is different.." lagde hun ud med. "I cannot be pregnant when we do say yes to each other, it will be dangerous for the baby.." lagde hun ud med. "It requires one of the archangels to marry us, and each of us needs a representative to present and to tell why we are so perfect for each other. When the vows are made, we have to .." hun gik i stå da det gik op for hende hvor slemt det ville være. Nej.. det kunne hun ikke. "Well.. you know what, never mind, I think we will just do it as people do it here.." hvorfor havde hun dog ikke tænkt så langt inden hun havde åbnet munden?! Hvor følte hun sig dum!

Så lyttede han meget nøje efter hendes forklaring på hvordan et himmelsk bryllup foregik men han kunne også hurtigt fornemme hvordan det var en noget voldsom affære at gennemgå. For at berolige hende da hun lige pludselig ikke ville det, kyssede han hendes hånd inden han sagde: "We can just wait until it has been born.... And.... I can see it weighs heavily on you my Love.... I would like to hear more.... Then afterwards we can make decision.... I know how much Heaven means to you.... And don't worry.... You can tell me anything...."
Han vidste jo ikke hvor slemt det ville være men ligemeget hvad så ville han gerne høre det. Hun var jo fra Himlen og hvem ved måske kunne de finde en måde så de begge fik det bedst mulige udfald

Han prøvede at berolige hende, og hun rystede bare på hovedet. Nu havde hun skiftede mening, hvor meget det end betød for hende, ville hun ikke gøre det, ikke når det betød så meget smerte for ham. Nej, det havde hun ikke tænkt over før hun var nåede til den del af ceremonien i sin forklaring. "No it is fine, it doesn't matter were or how we do it, most important is, we are together and say yes to each other.." ideen var helt udvisket, hun kunne ikke bære det, og ville ikke gennemføre det. Det var lidt hormonerne der fik hende til at reagere så voldsomt, men hun mente det faktisk.

Han kunne tydeligt mærke hvordan hun virkelig ikke havde lyst til at sige det, så han lod også være med at presse mere i det. Men samtidig ville han rigtig gerne vide hvad det indebar når det nu var i relation til Himlen. Hendes forhold til Himlen var jo trods alt stærkere end hans.
Så nussede han blidt hendes hænder imens han sagde: "I don't want you to say it if it hurts you that bad..... But i want you to know that you can tell me it should you ever feel like it.... It is something that means something strongly to you.... But only if and when you should feel like it...."
Han havde en klar idé om det var fordi det ville ramme ham på et eller andet punkt at hun reagerede sådan. Udover hormoner selvfølgelig. Men han ville pgså have hun vidste hun kunne sige det til ham

Hun var meget taknemlig for hans forståelse, det betød en del for hende at han ikke bare pressede på. Hvorvidt hun skulle fortælle det eller ej, nuvel.. hun vidste han ville gøre det for hende, uden en flig af tvivl, men hun brød sig bare ikke om det alligevel. "It is not that I cannot tell you, or don't want to... I just didn't think it through befor mentioning it" prøvede hun at forklare. Ganske som han havde tænkt, var hun stoppede op midt i fortællingen fordi det var en anelse voldsomt. Den del af ceremonien indebar nemlig at de fik hinandens navne indgraveret på ryggen hvor der overhældes saltvand over sårene efterfølgende. Og hendes navn var meget meget meget langt! Så nej!

Han smilede beroligende til hende inden han så tog hendes hånd og kyssede den hvorefter han sagde: "It is perfectly fine my Love.... Don't say it if you don't want to..... We already have Heavens Blessing..... And there is still time to think.... And if you feel more like it at the time, we have a church wedding.... We are meant to be either way....."
Han ville heller ikke spørge mere ind til det når det påvirkede hende sådan, de skulle have det godt og være lykkelige.
Så fik han en idé der måske kunne lede hendes tanker et gladere sted hen.
"I was actually thinking..... They have a gathering in the mall in a couple of days... A gathering where all kinds of people can come and see wedding dresses, talk to caterers.... All things needed for a wedding..... Should we go?"