Is this love at first sight? //Arthion-privat//

Mørket havde endnu engang langt sig over Di Morga's skov, men der var alligevel ikke så mørkt som man lige skulle tro, takke været månens blålige lys, som blev kastet ned mod jordens overflade. Skoven var fyldt af lyde fra ugler der sad og tudede og ulve der hylede, men der var også en masse andre lyde, som for eksempel fodtrin der ramte skovbunden. En ung mand var ude på sin sædvanelige tur om natten, ikke fordi han var på jagt eller noget, men fordi han elskede at gå tur i skoven på denne tid. Det sorte hår sad løst ned over hans skuldere og hans ryg, den stramme sorte skjorte var let åbnet og de stramme jeans sad perfekt på hans veltrænede krop. Denne mand var ikke hvem som helst, han kom oprindeligt fra Saoul i Sydkorea, og hans navn var Toshiya. Han kom ud fra en rigsmands familie og det var også derfor han boede i en af de store suiter på hotellet. Toshiya gik stille gennem skoven og passede sig selv idet han opfangede en lyd af fodtrin, han vidste ikke om det var et dyr eller et andet væsen på 2 ben som ham selv, men det måtte tiden jo vise. Han kom til et lysning, hvor månens lys nåede ned til jorden og kastede sit blå lys ned i hans sorte hår og fik det til at se blåt ud istedet for sort. Han førte en hånd gennem hans hår og så op på himlen og smilte for sig selv da han fik øje på den store fuldmåne der stod højt på himlen og de mange stjerner der var kommet frem for at gøre det endnu mere hyggeligt

Arthion gik i skoven her om natten. Han hade ikke noget at være bange for da han var vampyr og ikke så nem, at gøre bange i det smamen standse han op og lytte efter lyde. Som han hade hørt det var vist et 2 bent væsen som ham selv en dreng eller mand, det kunne ikke være en pige eller en kvinde da det var fior tunget. Han gik efter lyden og så ind i lyseninge hvor hans så en ander en, han kom ind i lyset fra månen og hans brunehår så næsten blodrødt ud. Han hilste pænt på vedkomme for at se om ahn ville gøre ham noget ondt.

Toshiya vendte blikket mod den nyankomne og hilste tilbage " Godaften" sagde han og så på manden med sine blodrøde øjne. Hans hår havde gledet ned foran hans ansigt og dækkede lidt for udsynet, så derfor førte han sin ene hånd gennem håret så han kunne se hvordan denne nye person så ud * hmm ikke værst* tænkte han og smilte skævt for sig selv og studerede denne person fra en sikker afstand

Arthion bukke for ham. Han så på ham med bruneøjen og han smielde svaget og man kunne, svaget se hans tænder som var ret spidse men han bed ikke med minder han var nød. Til det for at får mad men han hade nææsten lige spist, han stod 2 meget fra ham og så undersøgen på ham for tjekke ham ud. Han så ret godt ud og hans være måde var lidt lige som Arthion´s egene væremåde, han gik nu en 1 meter tæt på ham for at komme finde ud af. Hvilke race vedkomme var og om han ville skade ham men det så ikke sådan ud,

Toshiya smilte blidt da han så hans hjørnetænder " vampyr?" sagde han stille og så på ham med et roligt blik. Han havde ikke noget imod at han gik tættere på, faktisk håbede Toshiya at han kom tættere på, men okay, det kan man jo ikke bare sige til ham, nu hvor de lige havde mødt hinanden. Han så igen op på himlen og smilte for sig selv " Hvor er det smukt" sagde han stille og bed sig i underlæben, man skulle tro han var forelsket i stjernerne, hvilket man godt kunne kalde det, da han tit var ude og se på dem når de var fremme

" ja jeg er en vampyr. OG stjerne er smukke jeg et helt vild med dem " sagde Arthion, og så på dem og lag sig ned på jorden og så op på himmlen og smilede så man kunne. se hans tænder som var helt snehvilde og rene det var ikke spore af blod, på da det var hurtig væk igen han smielde og så på ham. Og det siter i ham på en underlig måde han slet ikke kunne forklar så han sagde der ikke, men han smielde svaget til den fremme "hvorfor ligge du dig ikke ned lidt. Jorden er slet ikke kolde over hovedt " sagde Arthion

Toshiya så ned på ham med et blidt smil og lagde sig ned ved siden af ham " Du har ret, det er meget bedre at se på stjernerne når man ligger ned" sagde han og smilte for sig selv. Han så over på den fremmede med et svagt smil " Jeg hedder Toshiya" sagde han og så på ham med sine blodrøde øjne, mange folk syntes det var underligt at han havde den øjenfarve, nu hvor han egentlig var en djævel, dog med engleblod i sine årer

" jeg hedder Arthion. Og jeg elsker stjerne og i sær når det er somme eller forår så er det bedste, da det er der komme stjernskud og dem elsker jeg så meget " sagde Arthion. Og lå og så på himmlen sammen med Toshiya og det var ret at ha en som, men kunne snakke med uden at de stak af med det sammen. Hvorfor de altis stak af viste han ikke da han ikke gjore nogen ondt med, med minder de hade gjoret ham ondt på nogen måde forsvare han sig. For det meste med at bide eller et fladermuseskrig som var lammen og kunne, gøre dem døve og det kunne han viste han fik den op på 5 dizbel

Toshiya så op på himlen " Vi er meget ens Arthion. Jeg elsker også stjerneskud, jeg ved egentlig ikke noget bedre udover.." sagde han og stoppede sætningen og tænkte at han måske ikke skulle sige mere end det. Han strøg sit hår væk fra sit ansigt og så stadig op på stjernerne. Han opfangede en lyd et stykke der fra, og det var ikke hvilken som helst lyd, men det var en ulveflok der hylede og det lød som om de kom tættere og tættere på " Arthion måske burde vi forsvinde, med mindre vi har lyst til måske at blive flænset" sagde Toshiya og vendte sig om mod ham

" jeg er ikke bange for ulver. De kan komme an så får de en omgang " sagde Arthion, og rejstre sig op men faldt ned igen hans ene ben gjore ondt igen nu. Han ville op og står men kunne ikke med et ben som gjore ondt på ham, "Toshiya løb jeg kan ikke komme med mit ben et såret og jeg kan ikke komme op. Du må stikke af uden mig jeg vil opholde dem så længe løb med dig, se at komme væk idne de komme " sagde Arthion og forsøget at komme op igen. Men kunne bar ikke hans ben var alt for ømt til at han kunne komme på bene, han kom valken på bene og stille sig ind foran ham i det ulven kom i mod dem.

Toshiya så på Arthion " Jeg går ingen steder! jeg bliver her og forsvarer dig" sagde han og så i retningen af hvor lyden af ulve kom fra, han kunne endnu ikke se dem og så sit snit til at måske kunne heale hans ben " Hvor er det det gør ondt? og er der et sår?" spurgte han og så bekymret på Arthion. Toshya var heller ikke bange for ulve, da han havde blevet angrebet nogle dage før. Han så i retningen af ulvene og så de var kommet til syne. Der var omkring 20 af dem " Arthion du kan ikke klare dette alene, med den skade" sagde han og trak en kniv som han havde fået af en han havde mødt på gaden

Arthion stod stadig foran ham. Såret kunne nemt ses da det blødte en smule og det var det ulven kunne lugte, Arthion og så vred på dem " Toshiya hold dig for øren" sadge Arthion. Og gjore klar til et fllagermuseskrig som kunne skræmme ulven væk, Vids han ramt den rigtig tone kunne han jage dem væk. Men det krave at han sammel sine tilbageværen kræfter, han trak luftent ind og så ned ud til at blive kvlate men han gjoree bare klar

Toshiya gjorde hvad han fik besked på og holdte sig for ørene. Da han så ulvene kom tættere og tættere på ventede han bare på at Arthion gjorde det han nu ville så de kunne komme i sikkerhed og Arthion kunne få det bedre og ikke gå og have så ondt som han havde " Bare gør det" sagde Toshiya og trykkede sine hænder endnu mere ind mod sine ører og ventede på at det skete

Arthion skreg et. Meget skinger Flagermuseskrig så ulven for den smamen veje tilbage som de bar komme, Arthion faldt ned i knæ han hade mistder sine kræfter og han var udmatte. Han så op på Toshiya og nikke så kunne han godt tag hænder fra øøren igen, Det var over nu og Arthion var meget svager og såret. Hans smilede fammel svaget væk igen og han lag sig ned og lukke øjen og faldt i søven, så han kunne komme sig en smule efter det her Toshiya var hos ham for. Beskydte ham vis ulven kom tilbgae igen for så kunne Arthion ikke gøre, noget for at hjælpe for han var falden i søven og han sove meget tunget.

Toshiya fjernede hænderne for ørene og satte sig på hug ved siden af Arthion " Jeg skal nok bliver her hos dig" sgde han og strøg sin hånd over Arthion's kind og smilte blidt til ham og lod ham falde i søvn. Mens Arthion sov fandt Toshiya stedet fvor hans ben var skadet, lagde stille hånden på og healede såret. Kort tid efter kunne der høres ulve hyl igen, men denne gang lød det ikke til det var flere end 3 eller 4 og det kunne Toshiya sagtens klare, det havde han ihvertfald gjort før.

Arthion skulle bare sove lidt. Inde han var klar igen han rurte svaget på sig han var ved at komme til kræfet igen, men det tog noget til før han vånge igen han rulle rundt på maven. Han sove tunger og hade ikke hørt ulven kom igen men kun 3-4 stykker, nu men det var nok da Arthion ikke kunne rør sig ret meget. Og hans var stadig væk ømt men såret var væk takke være Toshiya, vis han ikke hade lukke såret hans Arthion være i fare for at midste livet. Til ulven hans krop var meget svaget og svække men han kom sig ret hurtig kunne men se, på ham og han vånge svaget op igen ret hurtig

Toshiya blev overfaldet af 2 af ulvene mens de 2 andre gik over mod Arthion " ALDRIG!" Vrissede han og stak kniven gennem brystet på den ene af ulvene og skar halsen over på den anden, så nu skulle han bare bekymre sig om de ulve der var på vej over mod Arthion " I rør ham ikke" sagde han og rev dem tilbage i halerne så de vendte sig om så koncentrede sig om ham i stedet for Arthion

Arthion var ved at vånge nu. Han satte sig op og gabet han så stadig en smule træt ud, men det var ikke så slemt han var det mere han fik sig rejste og så på ulven. I det smamen kom en sprigen bag fra og vælde Arthion omkuld på maven, hans arme kunne hen ikke bevæge da den se på dem han forsøget at komme fri af den. Men de var alti for tung for ham lige efter han var vånge igen, den knurre af Toshiya så om den ville side* lad min brøder være ellers. Bide jeg din ven her ihjel * Arthion mærke den kæber lukke sin omkring hans nakke, han gav et hik fra sig inde den lukke tæt omkring hans nakken.

Toshiya så på ulven der havde fat i Arthion " ARTHION!" råbte han og så på ulven og gikløb over til ham " Slip ham dit møg bæst" sagde han og tog fat i ulvens kæber og begyndte at hive fra hinanden til det sidst sagde knæk og ulven gav slip om Arthion's nakke og løb væk " Er du okay Arthion" sagde Toshiya og kiggede efter om han skulle have nogle så, men han kunne ikke se nogle

" ja jeg er okey. Den bed mig ikke den ville bare alvar dig vis du hade gjore de to ander nogen, hade den nok bidt min nakken over men de gjore det ikke så jeg skal nok. Klar mig fint bare jeg ikke var så pokkers svagert lige nu " sagde Arthion, og kom på bene han valke en smule da han stadig væk var meget svage, og svække men hans smilede glad og gik valken rundt og så sig omkring. Han hade brug for mad og noget at drikke og ikke mindst en varm seng at sover i da han var meger træt, og hade brug for søven som alle ander

Toshiya så på ham med et svagt smil " det er jeg glad for at høre" sagde han og tog om Arthion da han kunne se at han ikke havde meget energi tilbage " Hvis du er sulten kan du godt få noget af mit blod, da jeg går ud fra du godt kan lide engle blod" sagde han og så på ham med et svagt smil. og fjernede håret fra den ene side af sin hals så han kunne bide ham hvis det var det han ville

Arthion forsøget at holde sig. I skinder for ikke at bide ham men han hade brug for blod og det for satte, han savget tænder i Toshiyas hals for at får lidt ag hand blod. Det var nogen blodrace han ikke kunne holde til at får for meget afsom dæmon, og djælve blod det gjore ham vred men en engleblod gjore ham godt. Og efter nogen får slurke slap han ham igen eller kunne det blive for farliget, for Toshiya og det ville Arthion ikke ha da han godt kunne lige ham. Det var noget i mellem dem syden Arthion og det gjore ham glad men stille

Toshiya lukkede øjnene af nydelse idet han mærkede Arthions tænder i hans hals. Han bed sig i underlæben og lagde hånden på hans baghoved og lod ham tage det blod han havde brug for " Håber det var bedere" sagde han og lagde hånden over de to bide mærker og fjernede hånden kort tid efter og det var væk, dog sad der stadig rester af blod på hans hals, men det lod han sidde " Kom lad os tage hjem til mig så vi kan få noget søvn" sagde han og tog om ham og begyndte at gå imod hovedvejen

arthion gik med ham. Han gabet svaget han var stadig meget træt og hade brug for varm og bare, noget som er blødt at ligge i så var han godt tilfreds med hvor han så end var. Når han sov hade han den mani med at bide sig selv i armne, da hans eget blod hade en døsen virkening på ham og han hade brug for søven. Ellers gik han kold og var meget sur ind tl næste dag

Da de nåede ud til vejen gik Toshia i retning af hotellet, nogle minutter efter kom de der til, gik op af trapperne til værelset og gk inden for " nu er vi her" sagde han med et blidt smil og så på Arthion. Han viste ham ind i soveværelset og lagde ham ned i sengen og så ned på ham " er det godt nok?" spurgte han og smilte blidt til ham og strøg sit sorte hår væk fra sit ansigt