Golden Sun - Caine Blackwell

Han lagde overraskende stille og havde et smil på læben af hvad han mente var en rigtig dejlig drøm. Ganske vist havde han ikke noget egentlig billede for sit indre men følelsen af en så tæt på var også lækkert. Han kunne nærmest mærke hvordan hun var legesyg og nysgerrig. Om det var hende eller en drøm kunne han ikke helt afgøre hvilket også var derfor han ikke bare vågnede.
Han kunne nærmest mærke hendes varme så tæt på og et eller andet sted kunne han nærmest mærke et kys. Selv da hun strejfede hans læbe med en finger lå han helt stille med det stille smil på sin læbe. Det fik ham dog til at vågne men det var ikke noget han gav tegn på lige med det samme. Egentlig ventede han for at se om hun gjorde mere.
Da hun så var nået næsten helt hen til døren, slog han roligt øjnene op og smilede hen mod hende imens han sagde lige så roligt: "Var de så bløde som du havde regnet med?....." Selvfølgelig en bemærkning om hun havde rørt hans læbe

Hun stivnede i det hun hørte lyden af ændringen af vejrtrækningen, samt sengen der gav efter, i det Caine spurgte hende. Hun rødmede kraftigt over sine kinder, mens hun stod ved døren og anede ikke helt hvad hun skulle sige eller gør af sig selv. Hun trådte hurtigt ud af døren uden et eneste ord, i det hun flovt gik med halv hurtige skridt ind på sit værelse og lukkede døren efter sig, dog låste hun den ikke, eftersom der ikke var en grund, samt hun tænkte heller ikke direkte på sådan ting nu. Hendes tanker var et stort rod. Hun begyndte at tag sit tøj af, i det hun smed det, som hun trådte hen mod badeværelset, før hun tændte radioen, på det højeste hun kunne, inden hun trådte ind i bruseren og tændte for vandet. Hun lod vandet skylde ned af sig, mens hun prøvede at glemme det pinlige øjeblik der udspillede sig i hendes tanker, men det var simpelthen umuligt at glemme. Han havde været vågen, der kunne ikke være andet i det.. vidste han så alt hun havde gjort!?. Hendes hale og øre trak sig tilbage, men hun bevarede stadig lidt spidse hjørnetænder samt halv store pupiller. Hun lukkede sine øjne og lod vandet glide ned af sig, omfavne sig.

Han tænkte ikke så meget over det men det var dog tydeligt at hun blev flov. Det indikerede de røde kinder i hvertfald. Efter hun skyndte sig ud igen, smilede han roligt for sig selv inden han rejste sig for at tage tøj på. Dog blev det ikke mere end boxershort der sad tæt til. Hvad hun troede, anede han af gode grunde ikke men det var omkring da hun strejfede hans læbe med fingeren at han var begyndt at vågne.
Så gik han roligt ud og så hen til hendes værelse. Der kunne han høre hun var gået i bad så han gik hen til den åbne badeværelsesdør og bankede let på dørkarmen inden han sagde: "Det fik du ikke lige svaret på..... Men godmorgen Rayna..... Jeg går ned og laver morgenmad.... Du er velkommen til at komme ned og spise med...." Han kiggede ikke direkte ind på hende men hun ville kunne se hans ansigt i døren inden han gik ned i køkkenet og gik i gang med maden.
Der forsvandt han lidt i sine tanker og sang imens han lavede mad

While Your Lips Are Still Red

// Der er aftalt på forhånd, at der godt måtte sproles frem i emnet //

Hun så kort over mod døren, i det hun syntes at ha hørt noget der lød som et bank. Hun skruede en smule ned for vandet og lyttede til hans stemme, i det hun nikkede lidt for sig selv, inden hun tændte for vandet igen. Da hun var færdig med sit bad, tørte hun sig og tog håndklædet om sig, inden hun gik ind og fandt en sort langærmet trøje, samt bukser og sneakers samt strømper. Hun skulle arbejde idag, få fat i maleriet og placerer det et hemmeligt sted. Da hun gik ned af trapperne, kunne hun høre en blid stemme der gled ud fra køkkenet og fylde rummet med en melodisk klang. Hun smilede en smule for sig selv og stillede sig i døråbningen ind til køkkenet, mens hun lyttede til Caine´s sang. Hun rødmede svagt, eftersom de ord han sang, passede en smule på hende. Hun så forsigtigt ned og trådte indenfor, i det hun hilste på ham og spiste morgenmad med ham som normalt. Hun sad og nød morgenbordet, skønt det var virkelig awkward denne gang. Hun vidste dog ikke, at denne dag.. ville være en dag hun sent ville glemme.

Aftenen..

De gyldne øjne, så chokeret på den sorte skikkelse foran sig, der tånede sig hen over hende, i det hun faldt på knæ, så det gav et stød igennem den spinkle krop. Hun adskilte sine læber, som for at sige noget, men ord kom ikke ud. Hun så ned på gulvet foran sig, hvor røde pletter ramte det fine trægulv. Det dunkede i hendes skulder, samt hendes hjerte galoperede afsted. Hendes øre gled langsomt frem og hendes tænder blev skarpere, i det hun mærkede sin krop knække, før hun forvandlede sig foran den fremmede. Hun forvandlede sig til en sort panther, der blendede ind med natten. Hun gav et brøl fra sig, i det hun sprang på manden og mærkede endnu en skarp smerte i sin skulder. Hun bed sig fast i halsen, samt ansigtet af manden, før hun flåede ham i småstykker. Da blodet flød hen af gulvet, forvandlede hun sig tilbage, før hun stod hen over den fremmede mand, inden hun tog sig til skulderen. Nøgen og blødende.. skudt i sin højre skulder. Hun stak sin finger ind i hullet og gav et skrig fra sig, i det hun prøvede at holde blødningen tilbage, før hun gik hen mod maleriet og tog fat i det. Hun gik ud fra hans lejlighed, efterlod blodige spor efter sig.. før hun trådte ud i haven. Hun gik så hurtigt hun kunne, før hun fandt det sted, hvor der lå en taske med grej. Hun pakkede maleriet ind og sendte lokationen til sin kontakt, der skulle hente det, før hun lagde mobilen i pakningen, på lydløs og fik det bundet op i et træ, hvor det skulle hentes samme nat. Hun mærkede hvordan alt begyndte at gå langsommere for hende og smerten var uudholdelig. Hun forvandlede sig tilbage til en panther og gik med langsomme skridt, hjem af mod Caine, før hun endte i hans have. Hun gik hen mod hans dør, inden hun endte med at forvandle sig foran døren. Hun var nøgen og frøs.. som følte hun sin krop var af is. Hun havde blødt en del, samt skudet var ikke gået igennem, så kuglen var stadig inde i hendes skulder. Hun så mod døren og med sine blodige fingre.. rakte hun ud efter håndtaget.. inden alt gik i sort og hun faldt til jorden, på hans terasse.

Han havde i første omgang ikke registreret hvordan hun havde stået og lyttet til ham men smilede så da han fik øje på hende. Det forhindrede ham dog ikke i at synge sangen færdig, han havde jo teknisk set lovet hende at hun ville få lov at høre det. Selvom det kunne antydes på hende at hun havde det lidt akavet med det, så var han varm og rolig nærmest dragende som han plejede at være. Men det blev trods alt en hyggelig morgenmad sammen med hende.
Hun havde nogle ting hun skulle så hans dag blev brugt med arbejde som sædvanlig. Selv når han havde fri, tyede han ofte til arbejde bare så tiden gik.


Hun havde ikke snakket om hvornår hun kom tilbage igen men han ville heller ikke bestemme noget. Desuden havde hun jo en opgave der skulle udføres. Så sent på aftenen sad han roligt i sofaen med et glas vin og havde treated sig selv med at sætte en film på. Og dette blev bedst gjort i joggingbukser og t-shirt så man var så afslappet som muligt.
Dog var han ikke mere end nået halvvejs igennem filmen da han hørte et bump ude på terrassen, Filmen blev pauset og han gik hen for at se hvad det var. Så fik han øje på hende som hun lå der nøgen og med et voldsomt skudsår.
Der tænkte han ikke rigtig andet end han løb nærmest der ud og tog hende op i sin favn. Normalt set ville han have brugt sin evne men de voldsomme bevægelser ville have gjort mere skade end gavn. Men han skyndte sig så meget han kunne og lagde hende op i hans seng hvor han sikrede sig der var liv i hende. Så lagde han dynen hen over hendes underliv så hun ikke var helt blottet. Nok var hun utrolig smuk og havde en fantastisk krop men det var simpelthen under hans værdighed at udnytte sådan en situation. Så da han havde sikret sig at hun lå behageligt, hentede han meget hurtigt en skål med kogende vand, bandager og sygrej samt en tang. I hans branche og på den måde han gjorde tingene, var det ganske enkelt en nødvendighed at kunne behandle skudsår. Der udover havde han været soldat i Anden Verdenskrig.

Første skridt var at begrænse blødningen hvorefter han gav sig til at undersøge om kuglen stadig var der. Da han havde fundet ud af det, prøvede han at se om han kunne vække hende bare lidt. "Rayna?.... Rayna det er Caine....
Jeg bliver nødt til at gøre noget ved det her..."

Verden var tåget og hun følte at hun blev trukket dybere og dybere ned i mørket. Hun så det for sig, som var hun landet i sort tjære.. der trak i hende, hver gang hun prøvede at række ud efter det mindste form for lys. Hun følte sig kvalt.. ude af stand til at bevæge sig, indtil en stemme trængte igennem. Hun åbnede sine øjne med et chok, i det hun tog hårdt fat i armen af Caine og så på ham med skrækslagne øjne. Smerten fra skudsåret dunkede forfærdeligt, mens hun følte en træthed skylle over sig. Hun mærkede sine arme blive slappe og hun faldt langsomt hen igen, før hun åbnede sine øjne igen og så mod Caine, i det hun prøvede at lytte til hans stemme. " Caine.. ". Hun gav et skrig fra sig, i det hun mærkede den anden arm dunke, eftersom hun havde givet sådan et hårdt ryg fra sig tidligere. Hun mærkede tårerne glide ned af sine kinder, i det hun så mod Caine og sagde " Please bare gør noget.. få det til at stoppe! ". Hun anede ikke hvad der var ved at ske, men hun havde det skidt.. hendes hoved føltes tungt og hun følte sig ude af stand til at bevæge sig særlig meget. Hun lå og trak vejret hurtigt, dog prøvede hun at fokuser på sin vejrtrækning, i det hun så mod ham bedende. Vis han bad hende om ting, ville hun følge hans råd.. det var det eneste hun kunne gør. Hun var bange for at dø.. bange for at forlade verden.. selvom den aldrig havde været blid mod hende, fra starten af.

Som hun bange bad ham om at gøre noget, sørgede han for at så hende i øjnene med et nærmest dominant blik så han var sikker på han havde hendes fokus så vidt muligt. "Rayna tag det roligt, det skal nok gå. Du bliver nødt til at gøre hvad du kan for at bevare roen. Jeg skal nok gøre mit bedste, men det kræver du hører efter..... Jeg bliver nødt til at fjerne skudet først så du skal ligge helt stille. Ligger du ikke stille så kysser jeg dig til du gør"
Det var med en svag drilsk udnertone men mest for at hun skulle flytte sit fokus nok til at han ville kunne gøre noget ved såret. Dog havde han tænkt sig at gøre det hvis hun bevægede sig for meget. Så gik han meget metodisk til værks og havde en meget rolig hånd. Han satte sig ved siden af hende og lagde hendes hånd på hans lår hvor han så sagde: "Klem til når det gør for ondt...." Han ville uden problemer lade hende klemme så meget hun ville. Først fik han skudet trukket ud af hendes sår og var meget hurtigt til at holde noget forbinding på så hun ikke blødte mere end højest nødvendigt.

Imens han holdt det godt på plads, så han hende intenst i øjnene og sagde: "Jeg bliver nødt til at sy det inden jeg forbinder det...."

Hun lyttede så beroligende til hans stemme, som hun kunne, selvom hun følte sig rigtig svag og i stor smerte. Hun trak vejret i dybe drag og prøvede at holde sig selv under kontrol så godt hun nu kunne. Da det var at han drillede hende, kunne hun ikke undgå at smile en lille smule til ham, men også kun en lille smile, før hun lukkede sine øjne en smule og åbnede dem igen. Hun mærkede sin hånd mod hans lår og klemte godt til, i det hun bed tænderne sammen. Hun kunne mærke hvor belastet hendes tænder blev, fra at blive presset hårdt mod hinanden, mens hun prøvede at holde sine skrig inde. Det var en forfærdelig smerte der skød igennem hende, så forfærdelig, at hun endte med at besvime for en kort stund, for så at vågne op igen. Sveden var så småt begynde at pible frem på hendes pande, samt rundt omkring på hendes krop og hendes fingre var begyndt at blive utrolig kolde. Da det var han så hende i øjnene og sagde at han blev nød til at sy det, så hun tøvende på ham, i det hun rystede på hovedet og sagde " N-nej.. please Caine.. ring efter en ambulance.. ". Hun følte allerede at hun havde mistet for meget blod.. men hun ville hellere leve med spørgsmål fra et politi samt hospital, end at ende med at dø foran Caine.

Han kunne godt se hvordan koldsveden gjorde sit indtog og hun havde det sværere ved at holde bevidstheden så han måtte også handle hurtigt. Men han vidste at en ambulance ville tage for lang tid så han måtte selv køre hende. Så han så hende i øjnene meget alvorligt og sagde: "Rayna du skal tage det roligt.... Hvis du panikker for meget, bliver det sværere at gøre noget.... Det skal nok gå.... Hold det her...." Så lagde han hendes hånd oven på den forbinding han havde lagt og rejste sig. Med vindens hast var han væk og kom tilbage med et par joggingbukser og en t-shirt. "Det her kommer til at gøre ondt men vi skal skynde os" Lige nu var det fuldstændig ligemeget at hun var nøgen, han gav hende tøjet på hvorefter han lagde forbindingen mere fast og tog hende op i armene. "Bliv hos mig Rayna....."
Så skyndte han sig så meget han overhovedet kunne ud i bilen og fik hende sat ind og selen på inden han selv satte sig ind. Som han begyndte at køre, sagde han: "Hold ud.... Du slipper ikke så nemt for mig"
Aldrig havde han kørt så hurtigt for det skulle gå stærkt. Var hun ved at miste bevidstheden, ruskede han i hende for at holde hende vågen. Dækkene hvinede som han kom ind til hospitalet hvor han fik hende ud og op i sine arme og løb indenfor imens han sagde højt: "Læge! Hun er blevet skudt!"

Hun lod sin hånd lægge slapt og blidt mod forbindingen, mens han rejste sig og gjorde sig klar til at de skulle ud og køre. Hun mærkede hvordan smerten skreg igennem hendes krop, i det han tog jogging bukser på hende samt tshirt. " Grrhh! ". Hun bed tænderne sammen og lukkede øjnene i, mens hun prøvede at holde det ud. Smerterne var nok det eneste der egentlig holde hende ordentlig vågen lige nu. Da han tog hende op i sine arme, så hun svagt på ham og lukkede sine øjne kort, før hun forsvandt endnu engang. Blinkende lys gled fra gaden af og ind af bilvinduet.. det gik fra skygge til lys, når gadelygternes lys skinde ind. Hun åbnede forsigtigt sine øjne, før hun lukkede dem igen. Hun begyndte at ryste en lille smule.  Da det var hun mærkede hans favn igen, kom hun så småt til sig selv en lille smule, før hun så mod Caine og smilede, i det hun svarede " Det okay.. ". Hun følte en tryggen stige inde i sin krop, før hun lukkede sine øjne og følte at verden om sig langsomt gled ud i et.



En læge trådte indenfor i det ene rum som Rayna var blevet placeret i. De havde hooket hende til 2 slanger, af blodtransfusion, blodtype 0, hvilket var universalblod, eftersom de hverken kendte til blodtypen hun havde, eller hendes id. Lægen var en mandelig, i starten af 40´erne og ret ung af udseende. Han så kort på Rayna og derefter hendes tavle, før han lyttede til åndedræt, efterfulgt af han tog hendes puls ved håndledet. Han tjekkede poserne og lukkede for den ene, ved at dreje på et lille stykke hvid plastik, der havde et hjul der hang halvt ude. Det slukkede for blodet for den ene pose, hvor der havde været små dråber der dryppede ud, før han tog slangen ud og puttede tape med vat indenunder, mod hullet. Han bøjede hendes arm og lagde den på hendes bryst. Rayna åbnede forsigtigt sine øjne, i det hun så tåget rundt. Hun havde svedt en del, dog var det ganske normalt, ved blodtransfusion. Forsigtigt lukkede hun sine øjne igen, før lægen gik der fra.

En sygeplejeske kom kort efter og duppede Rayna af, så hun ikke var svedig over alt, samt tog temperatur ved øret, efterfulgt af hun lagde et drop med væske. Den næste blodpose blev stoppet. Da hun ikke havde flere slanger i sig, andet end droppet, med væske, vågnede hun så småt igen. Sygeplejersken gik kort efter. Hun åbnede sine øjne, dog denne gang meget mere klart.  Hun følte sig tung i hovedet og så forsigtigt rundt. Hun anede ikke helt hvad der havde været sket... " Caine?... " hendes stemme var tør og en smule rystende.

Som han kom ind på hospitalet med hende, så han kort på hende og sagde: "Det bliver det..... Det bliver okay igen..... Det lover jeg....." Så lod han ellers lægerne tage over men han var aldrig ret langt væk. Som hun var blevet taget ind på stuen til behandling, satte han sig på en stol lige udenfor og ventede på nyt. Hvor mærkeligt det end lød så havde han aldrig været så rastløs som han var nu. Både fordi det var sket med hende men også fordi han ikke forstod hvorfor han havde det sådan. På en måde prøvede han at overbevise sig selv om det var jo bare endnu en person og han kunne derfor bare tage hjem. Men det kunne han ikke få sig til lige meget hvor meget han prøvede. Snart kom en læge ud til ham og Caine rejste sig meget hurtigt op. "Hvordan har hun det?" Lægen svarede roligt: "Hun er stabil nu..... Men havde der gået ret meget længere.... Hun er ude for livsfare nu.... Men hvordan blev hun skudt?" Her gjorde Caine det han nu en gang gjorde allerbedst. At snakke så folk troede ham. "Hun er lige flyttet ind hos mig.... Hun ville gerne have en tur i byen.... Og de kender jo byen Dr...
Ikke alle er så harmløse.... Hun var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt...." Lægen nikkede en gang og sagde: "Det har de desværre ret i Mr. Blackwell..... De kan gå ind til hende, men hun vågner ikke lige med det samme...." Caine nikkede til ham og sagde: "Skulle der opstå nogen financiel begrænsning så klarer jeg den...." Så skyndte han sig ind til hende og satte sig ved siden af hendes seng i en stol. Dog sørgede han for at personalet kunne komme til.

Hvor lang tid der gik fra han kom der ind til hun vågnede igen, havde han egentlig ikke noget indtryk af. Hans tanker var hos hende så tid var ligemeget, så længe hun kom sig. Da hun så begyndte at vågne, satte han sig frem på stolen og lagde hans hånd ved hendes. "Jeg er lige her....."

Hun så afkræftet på Caine, med tågede øjne, i det hun gav et lille forsigtigt smil fra sig, der formede sig over de fyldige rosa pink læber, der havde en svag blålig undertone, fra da hun havde mistet en del blod. Hendes krop skulle komme sig, især efter det store trauma, fra både skudet, men ligeså også manglen på blodet. Hun berørte blidt hans hånd, i det hun tog sig til skulderen og skar en kort grimasse af smerte, over det kønne uskyldigt udseendet ansigt. Hun sukkede tungt og betragtede Caine en smule, da hun havde fået sit blik vendt mod ham igen, efter at ha prøvet at rette sig mere op i sengen, dog blev hun enig med sig selv om, at sengen måtte rette sig for hende og ikke omvendt. " Kan du.. få ryglænet til at bøje en smule?".

Hun følte sig en smule syg af at lægge, samt hendes krop føltes tung og svækket. Hun gav små suk fra sig, mens hun prøvede at finde hoved og hale i alting. Hun prøvede at huske tilbage til natten.... dagen var så småt ved at komme frem. " Hvor længe har jeg været væk? ". Hun så mod vinduet. En alene stue. Hun betragtede hvordan vinduet der var en smule på klem, blidt lukkede en blid brise ind, der legede med det hvide gardin. Hun lukkede kort sine øjne og nød den friske luft, dog duften af renhed og sprit hang tungt i hospitals lokalet. Hun så forsigtigt mod Caine og smilede en smule igen, i det hun sagde " Tak for hjælpen Caine.. ". Hun følte han havde reddet hendes liv, hvilket han egentlig også havde. Hun følte sig dog utrolig dum, efter at ha gjort sit arbejde så dårligt, samt kommet til skade og... hun huskede tilbage på manden og hvordan hun havde forvandlet sig, i det hun mærkede tåre glide ned af kinderne. " J-Jeg... ". Hun prøvede at fremstamme sine ord, i det hun så skamfuldt på Caine og tog den raske hånd op til sit ansigt og dækkede det i skam, i det hun sagde " Jeg.. dræbte ham.. ".

Han gengældte hendes smil og var hurtigt helt henne ved sengen hvor han strøg hende over kinden og sagde: "Tag den med ro..... Du har behov for at hvile dig..... Nu skal jeg....." Så rettede han lidt på hendes pude og fik trykket på knappen til sengen var i en vinkel hun gerne ville have. Folk der kendte ham fra før i tiden ville have stået med meget store øjne over at se ham hjælpe en der lå som hun gjorde. Folk havde altid set ham som en der så profit i alting hvilket han til dels også gjorde. Dog vidste ha ikke lige hvorfor det var anderledes med hende. Det var en indre frustration han stadig gik med. Dog holdt han den for sig selv for nu da det ikke ville hjælpe hende på noget.

Da hun så spurgte hvor længe hun havde været væk, kiggede han kort på sit armbåndsur og sagde: "Så vidt jeg kan se omkring 8 timer..... Du havde også tabt rigtig meget blod... Men lægen siger du kommer dig fint....."
Selv havde han ikke lige lagt mærke til vinden fra vinduet men så igen, at sidde og føle man ikke kan gøre noget men samtidig være der for en kunne være udmattende for de fleste.
Så gav han hendes hånd et lille klem inden han sagde: "Det skal du ikke tænke på.... Jeg kunne jo ikke bare lade dig ligge og dø.... Nok er jeg en Djævel men stadigvæk....." Som hendes tårer meldte sig og skammen stod malet i hendes øjne, skyndte han sig at sørge for hun kunne se ham i øjnene. "Rayna hør på mig.... Jeg ved godt det er nemmere sagt end gjort.... Men det er ok.... Han forsøgte også at dræbe dig..... Det stolte dyr i dig forsvarede sig efter bedste evne..... Du passede på dig selv..... Han fortjente det....."

Hun gav et blid gys fra sig, da han berørte hendes kind. Hun følte sig tættere på ham, tættere end nogensinde før. Hun rødmede svagt, ved hans blik, samt berøring.. som smeltede hun indeni. Hans stemme beroligede hendes nerver, samt fik hende til at fokuser på en indre ro, i stedet for at give efter for kaoset indeni. De gyldne dådyr øjne, fulgte nøje hans bevægelser, samt hvordan hans muskler pulserede under tshirten. Hun kunne ikke lade vær med at skænke ham et kort elevator blik. Han var plettet af blod, hist og her.. hendes blod. Hun huskede hvordan han havde båret hende ind, i nøgen tilstand.. samt dækkede hende til, hvorefter han havde hjulpet hende, så godt han kunne. Vis hun havde kommet noget før, så havde han måske ikke været nød til at køre til hospitalet med hende. Hun tog sig forsigtigt til den højre side ved sin skulder.. og berørte blidt stedet de havde syet sammen. Hun vidste der ville komme et grimt ar.. det kunne umuligt undgåes. Hun lyttede til Caine, mens hun holde et blik rettet mod ham og forsigtigt klemte hans hånd med den højre.. dog ikke for hårdt, eftersom smerten kunne føles i hele hendes skulder så, grundet muskulaturen. Hun havde ladt tårerne få frit løb, skønt hun følte sig skyldig.

Hun så på Caine med skam og svarede " Nej... han fortjente det ikke. Jeg brød ind.. han var sikkert skrækslagen for at dø.. så han forsvarede sig.. ". Hun lukkede sine øjne og et smertefuldt udtryk, kunne ses over det kønne ansigt, der før havde smilet tilbage til Caine. Hun følte skammen skylle ned over sig. Hun åbnede langsomt sine øjne og spurgte " Hvad sagde du til politiet.. ". Hun håbede inderst inde, at Caine intet havde sagt. Vis han havde sagt, at han ikke vidste det.. så kunne hun melde sig selv.. for mordet.. men vis han havde løjet.. bragt sig selv ind i løgnen.. så ville sandheden også gå ud over Caine.. og det kunne hun ikke byde ham.

Den måde hun gøs på ved hans berøring var anderledes end den havde været hidtil, det var som om.... Det var et gys der signalerede noget godt. Han kunne selvfølgelig ikke læse tanker men alligevel virkede det som om noget i hende var forandret omkring ham. Så det at hun gav ham et kort elevatorblik med lidt farve i kinderne gjorde ham ingenting, nærmere tværtimod. Og det at han havde lidt blodpletter, tænkte han ikke nærmere over. Det ville jo helt naturligt komme på ham når han bar hende.
Som hun stille rørte hvor der var blevet syet, kunne han nærmest se for sig hvordan hun følte sig dum over det overhovedet var kommet der ud. Men det var den slags der kunne ske i den branche ligemeget hvor dygtig man var til det man lavede.

Caine så på hende med et beroligende blik og svarede med en stemme så blød og varm: "Ja du brød ind.... Men han var ikke bange.... Han har før haft indbrud af andre og dem så man ikke igen.... Han har bare penge nok til at få en tilpas god advokat til at han aldrig bliver ramt af det.... Det er desværre det penge kan gøre... Jeg har kendt ham i mange år.... Der er mange slanger i min profession.... Og han er blandt de mest giftige...."
Uden at sige noget, kunne han ikke lade være med at smile i sit indre over hvor smuk hun var. Hans ydre var præget af en varm og nærmest lokkende ro. "Jeg sagde ingenting.... Politiet har ikke været her... Jeg forklarede lægen at du havde taget i byen for at hygge dig og var endt det gale sted på det gale tidspunkt.... I panik var du flygtet for at komme i sikkerhed for skyderierne.... Og søgte det sted du vidste du var sikker.... Der hvor du lige var flyttet ind...
Bare rolig der kommer ikke til at ske noget... Politi og læger arbejder vist tæt sammen i den her by og de er alligevel underbemandede så et skyderi bliver der kun ofret minimalt på...."

Hun så en smule tænksom ud, mens hun lyttede opmærksomt med på Caine´s historie, angående hvordan manden havde dræbt andre samt hvor giftig han var, dog kunne hun ikke lade vær med at føle sig tung om hjertet. Hun blev dog en smule mere lettet, da han svarede, at han havde sagt der var sket et skyderi i byen. " Jeg melder mig selv.. det er det eneste rigtige at gør ". Hun vidste ikke hvordan hun ellers skulle leve med skylden. Manden havde mange gange haft indbrud. Normalt når hun begik indbrud, så smadrede hun ikke ting, samt hun passede på folks ting, ved mindre de var af værdi.. og arvestykker.. rørte hun yderst sjældent, ved mindre man var rigtig rig, som Caine var. " Hvad arbejder du egentlig med? ". Hun havde aldrig rigtig opfanget hvad det helt præcist var, som Caine arbejdet som, eller med.. men blot at han ejede flere tusinder... men inde for hvilken katagori af arbejde, vidste hun dog ikke?.

Hun fulgte ham en smule med sine øjne, før hun så mod vinduet igen og lukkede forsigtigt sine øjne i, som gjorde det næsten ondt at gør, Hun sukkede tungt og lyttede til vinden der gled ind, samt Caine´s vejrtrækning og stemme. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gør af sig selv på dette punkt.. skulle hun gå til politiet.. men så igen.. så ville de opdage hun ingen id havde.. og hvad ville der så ske.. Hun åbnede sine øjne og så blidt mod Caine, i det hun sagde " Men tak fordi du har været der for mig Caine.. og jeg har skaffet billedet... det bliver leveret til dig, om 3 dage.. ved en 7 om morgenen.. ". Hun vidste ikke om hun ville se ham igen, vis hun melde sig.. eller om han overhovedet ville lade hende, men han skulle vide disse ting. En mand var død grundet et maleri.. så det var kun fair, at det blev afleveret til de hænder, der ønskede dem.. dog var der blod på hendes hænder, såvel som Caine´s. En lettere frygt skyllede over hende... i det hun tænkte på at Caine var en djævle.. og hvor mange andre af hans genstande.. der måske bar et langt spor af blod efter sig... penge badet i blod af uskyldige og skyldige..

Det var tydeligt på hende hvordan skylden tyngede hende også selvom Caine havde forklaret hende at hun ikke behøvede. Selvfølgelig var han ikke klar over hvad hendes karriere havde bragt hende men det virkede ikke som om død var noget man så så tit. Så nikkede Caine til hende inden han sukkede og sagde: "Du kan prøve... Selvom hvis jeg skal være ærlig så tror jeg ikke du får noget ud af det... Den familie er allergisk overfor skandaler og et dødsfald vil få dem til at fremstå som svage så de vil højest sandsynligt forsøge at gemme det væk...."
Da hun så spurgte hvad han arbejdede med, smilede han nærmest drilsk inden han svarede: "Jeg er kunsthandler og så gør jeg i investeringer... Investeringerne er mest en hobby.... Ganske profitabel men en hobby"

Selvfølgelig kunne det være svært at afgøre hvad man skulle gøre i sådan en situation. Caine ville heller ikke bestemme hvad hun skulle gøre men hn kunne hjælpe hende med råd eller forklaringer. Da hun igen åbnede øjnene igen, blev hun mødt af hans dragende og varme blik inden han strøg lidt hår væk fra hendes ansigt hvorefter han sagde: "Det var så lidt.... Jeg ville jo sørge for du havde det godt så vidt muligt.... Når billedet kommer, vil jeg gerne vise dig hvorfor billedet er så specielt....."
Han var sikker på at ligemeget hvad der skete så ville hans dør altid være åben for hende. Ganske vist var det ikke dem allesammen men der var en del ting i hans samling der ikke just var skaffet på legal vis. Det her var ikke første gang blod var blevet spildt på grund af hans handler. Men det var ikke noget han sagde højt

Hun lyttede til ham og tog de ord han sagde, til sig. Hun kunne allerede fornemme, at den verden Caine levede i, var meget anderledes end den hun levede i. Da det var han smilede drilsk og sagde han var kunsthandler, men ligeså gjorde investeringer, kunne hun dog ikke undgå at smile en lille smule. Gad vide hvor han fik sine ting fra. Hun smilede forsigtigt til ham og lukkede kort sine øjne. Da hans hånd endnu engang strøg hendes kind kort, da han fjernede en hårlok fra hendes ansigt, gøs hendes krop igen, som var hun blevet følsom overfor berøring.. eller blot Caine´s i dette tilfælde. Hun lukkede forsigtigt sine øjne og åbnede dem igen og så flovt på ham, med den svage rødmen, der hang endnu engang over hendes kinder. Da han begyndte at snakke om billedet, lyttede hun opmærksomt til ham, før hun nikkede. " Okay ".

Så billedet var utrolig specielt?. Hvordan.. var der måske noget gemt indeni det, eller hvad?. Hun sad og lod tankerne overtage en lille smule, mens hun tænkte på hvad det kunne være, som der var med maleriet, dog en tanke slog hende også. Hans berøring var anderledes mod hende.. for god nærmest. Hun så stadig Caine som blid og sårbar, på visse punkter.. dog havde hun også set, at han kunne bevare en form for vrede, der havde været ret sexet også. Hun fangede pludselig sig selv i at se Caine i et nyt lys, dog en ting der var sikker.. det var at hende og Caine var fra to vidt forskellige verdener... han var rig og succesful.. og hun var fattig.. hjemløs nærmest.. og ukendt. Hun så kort på Caine og forstillede sig, hvor de ville gå hen.. hun kunne aldrig blive hans kæreste.. det ville hans omkredse sikkert aldrig accepterer.. samt han var succesful.. ville han nogensinde være hjemme.. og så igen.. ville hun nogensinde kunne lade sig lænke.. til kun en person.. til et roligt liv?... at lade en eje hende i helhed.. både krop og sjæl. Hun gik ud af sine tanker, i det hun så på Caine og sagde " Jeg virkelig træt.. du burde tage hjem Caine.. og få noget søvn, samt få skiftet tøj.. jeg går ingen vegne.. jeg vil være lige her, når du engang kommer tilbage iaften.. ". Det var morgen.. og hun kunne regne ud, at Caine ikke havde været hjemme og sove, siden han stadig var i sit blodige attire. Hun var dog selv blevet puttet i hvide hospitals bukser, samt top. Hun så afventende på ham og vis han insisterede på at blive, ville hun ligeså stædigt insisterer på han gik.

Ganske rigtigt havde deres verdener været meget forskellige. Hvordan vidste han af åbenlyse årsager ikke, men det kunne mærkes. Hun lod til at se på livet på en anden måde end han gjorde, og måske var han bare hærdet på en anden måde end hende. Igennem hans arbejde havde han slået ihjel eller fået andre til det. Og folk havde før forsøgt på det samme med ham. Men det var ikke noget han sagde for det var der ingen grund til. Han kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet da hun sendte ham et smil og rødmede så smukt. "Jeg vil vente med at inspicere maleriet til du er frisk så du kan være med. Så kan jeg også holde det lidt på afstand indtil da...."

Han kunne ikke læse hendes tanker men en del af ham ønskede at han kunne. Den måde hun rødmede på når han så på hende, den måde hun gøs når han rørte hende. Det var jo på ingen måde negative tegn og hun virkede også noget mere åben for det end hun havde været i starten. Ja han havde en indre vrede der ikke var til at tage fejl af men heldigvis blev han ikke presset helt ud for så blev det for alvor farligt. Måske kunne deres bekendtskab udvikle sig med tiden, han afviste i hvertfald ikke tanken. Og om nogen ville se skævt til det ville han være fuldstændig ligeglad med. Caine var fuldt ud sin egen herre.
Ved hendes ord nikkede han stille og sagde: "Jeg kommer tilbage i aften.... Sørg for at hvile dig.... Vi ses snart Rayna....." Så lænede han sig ind og kyssede hendes pande inden hendes hånd fik et klem og han gik roligt. Ude på gangen mødte han lægen han stoppede og sagde: "Sørg for hun får den bedste og sikreste behandling.... Penge er ligemeget det tager jeg mig af.... Forstået?" Lægen nikkede lettere intimideret inden han skyndte sig videre til andre patienter. Derefter tog Caine hjem og fik taget sig et bad og skiftet tøj.

Ganske rigtigt havde mandens familie villet gemme hele miseren så udaftil var manden slet ikke død. Politiet ville finde ud af han var på ferie på Hawaii

Hun klemte blidt hans hånd med sin, så nænsomt og så på ham med sine uskyldige store dådyr brune øjne. Et lille smil gled over de fyldige rosa pink læber, før hun slap hans hånd og så efter ham, i det han gik ud af døren. Hun gav et stort suk fra sig og sank ned i sengen en smule, før hendes blik gled rundt i det tomme lokale. Ene værelse.. det måtte være Caine der havde betalt det for hende. Hun udstødte et lille suk endnu engang og lukkede sine øjne. Hun kunne høre lyden af noget der lød som en sang, bekendt.. Funeral.. charlotte Day wilson.. Hun nynnede en lille smule med, mens hendes blik var rettet mod vinduet, hvor lyden syntes at komme ude fra. Hun satte sig forsigtigt op i sengen og gav små støn af smerte fra sig, mens hun bandede lavmælt for sig selv. Hun så en smule rundt og sagde til sig selv " Flot gjort Rayna.. ikke nok med du bliver skudt, så lader du også din kunde betale for din hospitals regning, samt ophold.. ". Hun satte blidt sine ben ned mod jorden og så mod droppet i sin arm. Hun trak det ud af sin hånd og holde en finger foran, før hun tog det gamle tape og vat og rev af sin arm og satte over stedet ved sin hånd, hvor der var en hvid handske, hun trak hen over også.. der fungerede som forbinding, samt havde holdt slangen nede. Hun trådte langsomt hen til vinduet og kiggede ud af det, mens hun så folk bevæge sig rundt. Hendes tanker strejfede kort Caine og hvad han mon lavede nu...

Hun lukkede sine øjne i og sukkede tungt, i det hun gik hen til sengekanten. Hun så kort rundt, før hun gik hen til sin dør og holde sit hoved mod døren. Hun lod sine øre langsomt glide ud. Det gjorde ondt og hun rystede svagt af smerte fra det. Hun havde fået smertestillende piller, for at holde smerten mere nede, så hun kunne godt bevæge sig en del mere end før. Hun åbnede langsomt døren og lod ørene glide ind, i det hun trådte ud fra sit værelse, iført tanktop, samt bukser i hvid og en hvid jakke over sine skulder. Hun hilste forsigtigt på personalet, i det hun gik svageligt hen af gangen. Hun kiggede lidt ind hist og her, på folks værelser.. og så en ung pige og hendes familie. Hun studerede pigens kropsform.. og satte sig til at vente udenfor. Da familien og pigen gik, for at tag ned i kiosken, rykkede Rayna ind. Hun fandt et par denim jeans, hullede men brugbar, samt en lys grå trøje og en sort bomber jacket, et par sorte strømper og allstars i sort. Hun lukkede skabet til pigens ting og fandt en pose at have det i, før hun skyndte sig tilbage til sit værelse, så normalt hun kunne. Hun trådte ind og lukkede døren efter sig og tog tøjet på. Hun mærkede en hår elastik i lommen af jakken, samt læbestift i pink. Hun tog læbeskiften frem og påførte sine læber, samt tog elastikken om sit hår, så det sad i en hestehale. Hun tog et stykke papir og foldede, i det hun fandt en kuglepind og skrev.

' Kære Mr Blackwell...
Det med et tungt hjerte, at jeg skriver disse ord
men jeg desværre nød til at sige farvel..
Tusind tak for din hjælp indtil, samt for at redde mit liv..

jeg vil forevigt være i gæld til dig..
Men her stopper vores kendskab..
vi vil aldrig ses igen.. opsøg mig ikke, for dit eget bedste..

Kærlig hilsen Rayna... '

Hun kyssede blidt brevet, så der var et mærke fra hendes læber, ved siden af hendes navn, i det hun lagde brevet halvt under dynen, så det stak en lille smule op, ikke så det var tydeligt, men for Caine´s øjne, ville det sikkert være det. Hun tog drop stativet og trak ud på badeværelset, i det hun lukkede døren der til og satte noget i klemme, så det var ligesom om at hun var ude på toilet, så personalet ville tro det. Hun gemte tøjet i skabet og gik hen til døren og lyttede efter. Da der ikke lød til at være nogle bekendte stemmer, trådte hun ud og trak hætten på jakken over sig, i det hun gik med hurtige skridt. Hun fulgte skiltene og fandt trappen, før hun gik ned. Hun gik ned til parkerings kælderen og fandt udgangen igennem der, så hun ikke virkede alt for opvækkende. Hun så kort mod hospitalet... i det hun sagde " Farvel Caine ". Før hun gik væk der fra, kl 14:32.

//Out//

Caine havde taget sig et langt bad og rigtig plejet sig selv, generelt nydt dagen. Dog kom han ikke til at sove for det kredsede hans tanker for meget til. Men dog fik han spist, klaret lidt arbejde så tiden gik ind til han igen skulle op på hospitalet. Denne gang havde han dog klædt sig rigtig pænt på i form af et sort jakkesæt. og pæne sorte sko. Som de sidste detaljer blev klaret, nikkede han en gang for sig selv og smuttede ud i bilen for at køre.
Som han ankom til hospitalet omkring kl 19 smuttede han forbi deres butik og fik købt blomster til hende. Derefter gik han med rolige skridt mod hendes stue. Dog var der mærkbart tomt som han kom der ind og han ledte efter hende men fandt kun brevet under dynen.

Han kunne mærke frustration og vrede boble op i sit indre som han læste ordene, hvad havde fået hende til at tage den beslutning?! Snart kom en meget nervøs læge ind til ham og sagde: "Mr. Blackwell?...... Jeg.... Vi har gjort som de ville have.... Men hun er vist...
Stukket af....." Caine knugede brevet i den ene hånd og tog voldosmt ved lægens krave imens hans øjne glødede rødt. "Hvad fanden er det for en sikkerhed i har her?! Kan patienter bare komme og gå som de vil når de er blevet skudt?! HVAD FANDEN ER DET HER FOR ET STED?! HUN VAR MERE SIKKER PÅ MIN TERRASSE END HOS JER!!" Lægen stod med øjnene fyldt af frygtinducerede tårer da Caine slap ham og tog et par dybe indåndinger og sagde: "Jeg beklager Dr...... Jeg blev frustreret..... Jeg.... Går nu....." Så skyndte Caine sig ud der fra og ned i parkeringskælderen. Af ren frustration sendte han en trykbølge mod en bil der fløj et stykke og startede et par bilalarmer. Så satte Caine sig ind og kørte. Der var ingen der troede på han kunne smide med biler alligevel.

Som han kom hjem igen, gik han stille op til hendes værelse og kiggede lidt rundt inden han redte sengen og sagde nærmest som en hvisken: "Rayna..... Jeg håber du har det godt....." Derefter gik han ind på kontoret hvor han satte klassisk musik på og tog sig en whiskey

//OUT