Starlight Night ☾ Nicholas Tallon

Musikken spillede blidt i baggrunden, med Heights af Jodi Guthro. Mobilen spillede blidt løs i rummet, før Rayna langsomt drejede om på sin venstre side og gav et lille gab fra sig, før hun rakte ud efter den hvide mobil, med de slanke fingre, der bar glansfulde små spidse negle. Med et lille bump, kom hun til at skubbe mobilen ned på gulvet, heldigt for hende, så lå den fluffede dyne, med det hvide sengetøj, allerede på det halv slidte gråhvide trægulv. Hun åbnede langsomt sine trætte øjne, før hun så rundt, inden det gik op for hende, at hendes mobil lå nede på gulvet. Blidt satte hun sig op i sengen og strakte armene op over hovedet, før hun lod et gab undslippe hendes fyldige læber. " Urrhhaaa...! ". Hun lod armene falde ned, før hun så ud over sengekanten og kiggede ned på sin mobil, der spillede radio, som vægur for hende. Hun rakte ned efter den og samlede den op, før hun lagde den på senge bordet, ved siden af sengen. Hun svang søvnigt sine ben ud over siden og sad der et lille stykke tid, mens hun holde fast i sengens kant. " Ugh.. ". Hun havde ikke rigtig lyst til at stå op, eftersom hun vidste at en lang dag, med hårdt arbejde lå fremme. Hun strakte sig kort igen, inden hun rejste sig op og gik hen til spejlet og betragtede sit spejlbillede. Hun var iført en stor oversize tshirt, i hvid med et print over sig, i sort skråskrift, hvor der stod young blood. Hun smilede til sit selv og uglede lidt op i det platin blonde hår, før hun gik hen til kanten af sin etage og kiggede ned af mod stuen. Hun havde kun boet her i noget der svarede til 3 uger, dog føltes det som længere tid. Endelig et hjem.. ikke mere hjemløs. Hun lukkede sine øjne blidt i og lyttede til det beroligende musik, før hun gik hen og tog sin mobil og gik ned af vindel trappen, der drejede rundt om sig selv. Hun gav et lille blid elegant hop fra sig, ved det sidste trappe trin, i det hun gik hen til badeværelset´s dør, der var ved siden af hendes køkken. Hun tog et morgen bad, hvorefter hun gik ud iført en sort kåbe, samt håndklæde om sit lange hår, der gik hende til hofterne. Hun åbnede køleskabet og trak noget mad ud, før hun satte sig ved bordet og spiste for sig selv, med sin mobil ved siden af sig, inden hun skyllede af og vaskede op. Hun gik meget op i renlighed, dog ikke så det grænsede til sindssyge, men vis man kiggede på hendes hænder, ville man kunne mærke de var bløde og passet godt på, samt ikke bar skidt under dem.

Da hun havde børstet tænder, samt sat sit lange blonde hår op i en hestehale, iførte hun sig nogle hulrevede sorte jeans, samt en hvid crop trøje, der gik til under hendes bryst, samt en sort bh indenunder, der havde snøre der gik lidt rundt om hendes mave. Man kunne svagt ane, at hun havde nipple piercings, men dog stod det ikke så tydeligt frem. Hun lagde ikke makeup, eftersom hun ikke rigtig behøves det, ikke før iaftes engang. Der var et kæmpe show der skulle ske i byen i nat. Det var en af A list catwalksene. Alle der var noget i byen kom, samt folk udefra kom ligeså, altså.. dem der kendte til Di Morga. Rayna stod for at skulle hjælpe med showet backstage, eftersom hun ønskede at få lidt viden inde for modebranchen, samt få skrevet lidt på sit nye friske CV, eftersom hun gerne ville være designer. Hun tog forbi det lokale internat og hjalp til der, hvorefter hun tog forbi modehuset Louvre, hvor hele showet skulle foregå fra kl 22:00 til og med helt til 02:00 dog var det med afterparty, samt showet begyndte ved en 22:00, men folk der var noget, kom for det meste ved en 21:00 tiden, for at bliv fotograferet, samt blive stillet spørgsmål, inden de kunne gå ind og sætte sig og den rutine kunne hurtigt tage helt op til en halv time, hvorefter man så kunne ha lidt tid til at snakke med dem man sad ved, indtil showet ville begynde og stoppe ved en 00:00 tiden, hvor afterpartyen så ville begynde. Rayna løb det meste af dagen i byen, fra den ene ende til den anden og hentede ting fra forskellige forretninger, samt afleverede invitationer til de sidste folk, inden showet. Normalt så fik folk invitationer lang tid på forhånd, hvilket de også ville ha fået, men de ville dog stadig få afleveret et special kort, i sort med guld skrift på, hvor deres personlig invitation stod, samt det ville selvfølgelig blive afleveret med roser og dyr champagne, samt lidt chokolade, af fin belgisk kvalitet.

Rayna stod og så invitationerne igennem, i det hun satte sig udmattet i en stol. Aiden kom gående forbi hende, før han stoppede op og så mod hende, i det han sagde " Er du ikke lidt sent på den Rayni ". Rayna så op mod Aiden og rakte tunge til ham, så hendes tungepiercing kunne anes, hvilket var en flad ligene sten, i opal. " HA HA HA.. meget sjovt Aiden. Skal vi bytte plads, så kan du løbe rundt i hele Terre og aflevere ' vi håber at se dig iaften, Xoxo Louvre ' ". Aiden kunne ikke undgå at lukke en lav klukken af et grin ud, i det han rystede på hovedet og sagde " Ej, det lader jeg dig om. Du jo så god til det ". Han grinte drilsk og rakte hende det sidste brev. De gyldne honning farvede øjne, inspicerede kort brevet, i det hun sagde " Tallon Enterprises? ". Hun studerede det en smule og sagde" Er der noget der hedder det her? ". Aiden spærrede sine øjne en smule op, i det han sagde " Du joker, ikke også? ". Hun så undrende på Aiden, i det hun sagde" Øhm, nej? ". Hun viftede en smule med brevet, i det hun sagde " Skulle jeg da kende det, eller nærmere dem? ". Aiden lod et stort grin slippe ud, i det han sagde " Never change Rayni ". Før han rystede på hovedet og begyndte at gå, i det han gjorde et håndkast med den ene hånd, for at sige ses. Rayna så kort mod Aiden, i det hun rejste sig op og sagde" Hey?!, Aiden.. du kan ikke bare lade mig hænge?!.. Aiden! ". Hun sukkede tungt, da han var gået, før hun så mod brevet og derefter gik hen og fik roserne og derefter gave kurven, inden hun smuttede ud af døren og ind i en taxi. Hun fik tingene ud, uden at krølle dem, samt ødelægge gaveæsken i sort, med guld bånd om sig, samt de røde roser indeni. Hun gik hen til døren af Tallon Enterprises, i det hun så forvirret rundt. Det var langt større end hun havde regnet med til at starte med. Hun gik hen til receptionen og satte tingene, i det hun forklarede sit ærne og receptionisten smilede og tog imod det, samt brevet, før Rayna så en smule rundt, mens hun gik mod døren. Hun tog sin mobil frem da hun kom ud, før hun bestilte en taxi igen og tog den hjem.

Hun skulle i bad, samt nå at ha noget at spise, samt slappe en smule af, inden hun skulle afsted igen til aftens showet. Det ville blive vist på de fleste kanaler, dog ville hun ikke være så meget i fokus, ved mindre nogle havde brug for hjælp med en kjole der hang fast, eller vis der skete en wardrobe malfunction, eller skulle dele velkomst drinks ud. Da hun kom hjem begyndte hun så småt at gør sit karbad klar, hvor hun tilbragte en del tid, i det let sentet vand, der duftede svagt af vanilje. Hun steg ud af vandet og vaskede sig af, før hun gik ud der fra. Hun satte sit hår i en nogle glansfulde beach bølger, samt brugte glans spray, så det havde et glansfuldt skær over sig. Hun rettede sine bryn til, samt tegnede dem lidt op, puttede mascara på de allerede lange ravne sorte øjenvipper og fandt sit aftens tøj frem, samt kort, som hun skulle bære om sin hals, for at måtte gå backstage. Hun var iført hvide stiletter, samt et outfit hun selv havde skabt, samt syet. Det var i en smuk lys grå farve, samt føltes blødt ved berøring. Hun bar ikke trusser inde under, eftersom det ellers ville ha kunnet ses ved siderne af hendes bukser, der var åbne i hver side, men sammensat med kæder hele vejen op. Hun bar en matchende top, der ikke viste nipple piercingerne, eftersom de var dobbelt lagt, så stoffet var så tygt, at man ikke kunne ane det igennem. Hun lod det lange platin blonde hår lægge over sine skulder og fuldførte sit look, med øreringe i hvert øre, samt en smal choker, i diamant, fra et af hendes catches. Hun betragtede sig kort i spejlet, før hun tog den sorte rem om sin hals, med hvor der var hendes navn, samt sort kort indenunder plastikket, med hendes navn, samt backstage access, på den anden side, samt nogle andre småting, som hvilket company hun hørte til, hvilket i dette tilfælde var Louvre.

Aftenen var kommet og hun var blevet hentet af Tiffany fra arbejdet af. De fulgtes hen til indgangen, hvor der var lagt rød løber og de fleste biler var så småt begyndt at komme. Hele gaden var lukket af, hvor der kun blev lukket biler ind, som skulle aflevere de kendte. Et smil gled over de rosa pink læber, af Rayna´s, da hun stod der med Tiffany og skulle til af ind, inden hun hørte lyden af noget der lød som en kat der pev. Rayna stoppede op, i det hun sagde" Kan du høre det? ". Rayna´s hørelse var en del bedre, end menneskers, eftersom hun var i harmoni med sit indre dyr, nemlig en panther, dog havde hun ikke ligeså god hørsel, i menneskeform, men hun havde alligevel en bedre end mennesker. Tiffany så undrende på Rayna, i det hun sagde " Høre hvad? ". Rayna så kort rundt, i det en sort bil kom glidende hen af siden, for at skulle aflevere en. Den havde mørklagte vinduer, samt så ud til at være af rigtig dyr klasse. Katten kunne endnu engang høres, i det bilen kørte ret så hurtigt, taget i betragtning, af at man var inde i byen, dog var der jo spærret af til drop offs. Rayna gjorde tegn til at Tiffany blot kunne gå ind, som hun så gjorde. Hun så kort rundt med de gyldne dådyr øjne, før hun fik øje på en kat der så ud til at sidde fast med dens ene pote i et af de små afløb.
Bilen nede af gaden kom i en ret høj fart. Rayna så lettere panisk ud, i det bilen havde retning mod den lille sorte kat, der prøvede at rive sig fri. Folk havde intet hørt, fordi de stod og snakkede og bilen nærmere sig mere og mere. Rayna´s instinkt kickede ind, i det hun løb direkte ud på vejen og direkte ind foran bilen og nærmest tog om katten. Bilen bremsede hårdt op, så hjulene pev fra sig, i det den endelig stoppede, lige i tide, til at den ikke ramte Rayna, men kun var få cm fra. Rayna så lettere chokeret op, i det hun så mod katten og fik dens pote fri, før hun slap den blidt og den løb skræmt væk der fra. Hun rejste sig op, i det hun så mod bilen, der lyste direkte mod hende, så man kunne se de gyldne dådyr øjne, der næsten lignede guld i skæret fra den. Hun så lettere vredt på bilen, i det hun sparkede til den foran, dog ramte hun forkert, så hun endte med at ramme dens forlygte med bagenden af sin spidse stilet hæl, hvilket fik hende til at tag sig til munden af chok, fordi der kom en lille flænge i bilens forlygte. " Shit! ". Hun skyndte sig at gå væk fra bilen og lade som om hun ikke vidste der var kommet en flænge i. Hun gik hurtigt mod den røde løber og hurtigt indenfor, eftersom hun hverken havde pengene til at erstatte forlygten, men ligeså heller ikke tiden til at stå og snakke om forsikring, desuden de fleste der kom her, var rige som helved og den bil var ikke end undtagelse.

Det var snart tid til at alle ville være kommet og skulle ha taget billeder. Hun skyndte sig indenfor og Tiffany så kort mod hende, i det hun rystede på hovedet, eftersom hun havde set fra det punkt hvor hun sparkede til bilen " Du skal lære at styre dit indre vilddyr Rayni..  ". Rayna pustede kort en forvildet hårlok væk fra sit ansigt, i det hun sagde " Det ikke min skyld at idioten køre hurtigere end han må, desuden så havde hvem end der ejede den bil, helt klart penge til selv at erstatte hans dumme lygte ". Tiffany undlod at kommenter på det, eftersom de havde et arbejde der skulle gøres og Rayna var en stædig en af slagsen, så det kunne ikke betale sig, at snakke mere om det med hende. Rayna stod og delte velkomst drinks ud til folkene med Tiffany, før hun forsvandt backstage med Tiffany og Aiden, indtil showet var færdigt og after partyen var gået igang. Der var drinks og mad, samt modeller blandt folkene samt kendte designer, skuespiller, samt business folk og de arbejdende måtte også blande sig med mængden og feste med. Rayna så en smule rundt, i det hun snakkede med head designeren, før hun tog imod et glas champagne og tog en blid tår, der var iskold og forfriskende. Hun gik ud fra det store lokale og tog trapperne op, til en ekstra etage, hvor man kunne se ned på alle folkene. Her stod hun og kiggede ned på festen, mens musikken spilleder der ud af. Hun tog endnu en tår af sit champagne, før hun lukkede sine øjne og nynnede en smule med på sangen.

Dagen var startede som de andre dage, træning, et langt bad, noget morgenmad som bestod af proteindrik og en sund smoothie. Godt nok var han død, og en vampyr hvilket betød næring kun kom ad blod, men han kunne lide smagen og nød tanken om at han alligevel tilførte kroppen et eller andet næringsrigt via disse drikke. Desuden handlede det om at falde i et med mængden og ikke skille sig ud for andet end et menneske, et temmelig magtfuld menneske der var kendt for sin unge alder, succes og magt. Fra morgentræning og forberedelserne til en ny arbejdsdag, iført han sig et nålestribede jakkesæt, satte håret og påførte sig en anelse parfume inden han stak fødderne i de blankpolerede sko. Så var han klar. Allerede på vej ned mod den høje bygnings private parkeringskælder, modtog han dagens første opkald. Han satte sig ind bag rettet af sin sorte Mercedes, og sikrede sig for god ordens skyld, at vinduerne var lukkede inden han tog solbrillerne på, for derefter at køre ud. ”Jeg er glideglad, Martin. Det er din opgave, få styr på det” lød hans stemme irriteret da han havde fået koblede telefonen til bilens bluetooth og dermed kunne have hænderne fri til at køre og sin medarbejders stemme lød hen over bilens højtaler. ”Javel boss..” lød den maskuline stemme fra den anden ende ar røret, underdanigt og lydigt. Nicholas nikkede tilfredst, og uden at sige noget mere, lagde han bare på.

Tyve minutter senere kunne han parker bilen i firmaets private parkeringsplads, og træde ud af bilen. Elevatoren blev taget fra parkeringskælderen og hele vejen op til hans kontor på øverste etage. Hans sekretærer var allerede på arbejde, og ja… han havde hele to af slagsen. Så snart elevatorendøren gled op, bemærkede han solen der gled ind genne vinduerne. ”For fuck sake women! How many times do I have to tell you to pull the curtains down before my arrival!” hvæsede han, og straks var begge kvinder på benene og ifærd med at rule gardinerne ned. ”I am so so sorry sir. I forgot all about it..” svarede den ene af den undskyldende tydeligvis angst. ”Again.. one more time and you will be fired!” svarede han hidsigt og trådte ud af elevatoren da gardinerne var nede. Kvinden sank en klump og nikkede. Hvor det dog irriteret ham de glemte den slags, men de fattede heller ikke at hans allergi kunne være så slem. At sige til dem han kunne gå op i flammer hvis solen ramte ham, ville de nok heller ikke tro på. Nuvel, de behøvede ikke tro på ham, de skulle bare gøre som han sagde. Heldigvis var hans kontor udstyret med vinduer der holdt solens stråler ud, var skud og smadsikre, og kunne kun åbnes af ham. Som han trådte derinde, blev lysene tændt.

Dagen forløb stille og roligt, dvs. han sad med telefon og bag computerskærm det meste af dagen, og afholdt dagens fire møder, hvoraf den ene var via Skype. Hans sekretær bankede på hen imod eftermiddagen og kom ind med en invitation til modehuset Louvre, det var nok nærmere end påmindelse end en invitation, for han havde allerede noteret det i kalenderen at han skulle være med til aftenens arrangement. Det hele så så fint ud, og nærmest helt overdådigt, og han klagede ikke. Chokoladen var af god kvalitet, men han overlod blot pakken til sekretærerne, og Champagnen beholdt han til senere rug, man vidste aldrig hvornår man fik lyst il den slags. Desuden var den bedst kold.

Omsider blev han færdig med arbejdet og tog hjemad for at slappe lidt af inden han skulle af sted igen. Han havde sikrede sig at chaufføren var klar til at køre ham når han selv var klar til det, og alting var i den skønneste orden. Mere eller mindre. At socialisere sig gjorde ham skam ikke noget, han håbede bare ikke det blev alt for ensformigt eller kedeligt. At deltage var dog nødvendigt, han var trods alt et kendt ansigt, og hans manglende tilstedeværelse ville blive omtalt især når han havde modtaget en invitation. De fleste ville formentlig ankomme med en date, men han valgte at lade være. Det var altid så sjovt at se medierne køre tingene op, og sidst han havde været til et lignende arrangement og haft en date med, havde overskrifterne og rygterne sagt, at de var et par. Det var ikke tilfældet, og hun var nærmest blevet lejet til formålet. Nu ville overskrifterne igen lyde på at byens mest eftertragtede ungkarl var fri på markedet, og så ville han igen grine af menneskers hjernedøde opførsel.

Som aftenen skred frem, gjorde han sig igen klar. Et klassisk sort jakkesæt med en hvid skjorte og butterfly i stedet for slips. Naturligvis blankpolerede sorte sko af fint læder og ved skjortens ærmer vil man svagt kunne ane manchetknapperne med hans initialer på. Håret blev tjekket, og han så sig en ekstra gang i spejlet, inden han forlod sin lejlighed. Chaufføren ventede på ham og åbnede døren for ham, han satte sig ind på bagsædet af sin sølvgrå Bentley GT. Chaufføren kørte snart af sted, og de havde ikke kørt længe da Nicholas modtog et opkald. Derfor var han ikke helt opmærksom på hverken fart eller sted de kørte, og pludselig bremsede manden hårdt op så Nicholas nær havde tabt telefonen og gled frem i sædet. ”What the h..” han afbrød sin egen sætning, og bemærkede pigebarnet der vendte sig mod bilen temmelig vredt, og..what the fuck?! Sparkede hun lige til hans bil?! Hans lille baby?! Hell no! Hun skyndte sig dog ind. Chaufføren kørte længere fremme og stoppede. ”Jeg ringer til dig senere Jackson..” sagde han i telefonen da han kom i tanke om telefonen. Derpå lagde han på. Fotograferne og journalisterne fyldte gaden, og hans chauffør stod ud af bilen for at tjekke skaden, men åbnede også døren for sin chef. Nicholas stod ud og stak telefonen i lommen, inden han knappede sin habitjakke. Fotograferne var allerede i gang med at knipse løs på deres kameraer. ”Boss, lygten har taget skade..” sagde chaufføren dæmpede. ”Fix det..” svarede Nicholas irriteret. Manden nikkede og smuttede, og Nicholas vendte sig mod den røde løber og sendte fotograferne smil mens han gik indenfor. Invitationen blev vist, ikke at det var nødvendigt, og så gik han indenfor.

Showet var spændende, og han var temmelig underholdt. Timerne skred frem, og så var showet over, og den efterfølgende fest gik i gang. Nicholas havde en del henvendelser fra forskellige folk, kvinder deriblandt, og manden havde ligeså meget opmærksomhed som modellerne fik. Han klagede ikke, og snakkede med folk og fik nye kontakter rimelig hurtigt. Pludselig spottede han pigebarnet som havde sparket til hans bil, og hans blik fulgte hende mens hun gik ovenpå. Han fik undskyldt sig, og diskret fulgte han efter hende. Snart var han oppe i balkonen, det virkede som en balkon i hvert fald, hvor man kunne stå og lure på folk. Lydløst trådte han frem, betragtede hendes ryg, krop, kurver, det lange lyse hår.. og hendes duft. Han genkendte straks hendes race, ikke et menneske, men en Najavo. Han stillede sig ved siden af hende, og lænede sig over kammens kant med sit eget glas mellem hænderne. ”Havde katten det fint?” lød hans spørgende, rolig og maskuline stemme uden at han så mod hende. Hans blik hvilede et langt øjeblik over mængden af mennesker nedenunder. Derpå drejede han ansigtet mod hende, øjnene som normalt var brune, havde fået et rødligt skær. Han var ikke specielt tilfreds med hende.

Outfit - link here

Lyset nede fra, oplyste nærmest en siluet af lys, om den timeglas formede krop, med smal talje, brede hofter, samt bølgende platin blonde hår, ned til hofterne. Man kunne ane hendes dimples, ved slutning af hendes læn, eftersom bukserne var en smule lavtaljet, dog ikke til den vulgære side. Musikken begyndte så småt at skifte over til Black Mirror med Sophie  Simmons. Blidt begyndte hun at synge med på omkvædet, med en melodisk stemme, der bevarede en smule af den eksotiske accent, eftersom hun ikke var fra Di Morga, men Egypten. Hun havde ikke hørt ham komme, så da han stilte sig ved siden af hende, gav hun et lille hop fra sig, før de slanke fingre, løsnede sit greb om champagne glasset, dog nåede hun lige i tide, at fange det ud over kanten, i toppen af glasset, med sine fingerspidser, hvilket havde fået hendes pupiller til at udvide sig en lille smule, eftersom hendes instinkt havde sat ind. Hun tog glasset op til sig og ordentligt om det, før hun vendte sin opmærksomhed mod den fremmede, der havde fundet op til balkonen, hvor man kunne se ud over de mange folk. " Katten? ".

Hendes stemme var eksotisk, men dog også blid i dens tone leje, med denne feminine lyse elegance over sig. Hun så undrende på ham og tog en tår, i det hun kom i tanke om hele opspændet fra tidligere. " Nårh.. den kat. Vent.. Så du det? ". Hun lod sine øjne vandre op og ned af den fremmede, før hun så ud mod folkene, i det hun svarede " Den er okay, men den ville nok ha haft det bedre, vis de rige kunne finde ud af at hyre ordentlig chauffør, de har penge nok til det jo.. ". Hun så kort mod manden, i det hun smilede undskyldende og sagde " No offence.. jeg bliver bare så rasende, når folk ikke tænker sig om.. hvem end den person var, så kørte han i hvertfald langt over det han måtte, inde i by zonen.. ".

Hun tog endnu en tår af sit glas, mens dråberne gled ned af glassets side og en dråbe faldt blidt ned mod hendes hals, i det hun bøjede glasset op af, for at få lidt af de gyldne dråber. Hun så en smule mod den fremmede, i det hun kiggede væk og slikkede sig blidt om de fyldige rosa farvede læber af sine. Hun lod dråben være, der gled ned fra hendes hals, til siden af brystet. Det var blot vand, fugt fra glasset og ville hurtigt fordampe igen, samt hun ville ikke til at stå og tørre fugt væk fra sin krop af, foran en fremmed. Da han drejede hovedet mod hende, stod hun en smule og kunne ikke fra rive sit blik fra ham, især hans øjne. * Har han.. nej, det må være lyset *. Hun vendte hurtigt sit blik væk fra ham. En svag rødmen havde lagt sig hen over kindbene samt næseryggen af hende. Hun var ikke særlig god til det med at få opmærksomhed. Hun tøvede en smule, før hun spurgte " Så hvordan kan det være du ikke er nede blandt alle de vigtige folk i nat? ".

Han overraskede hende tydeligvis, og hun havde nær tabt sit glas, havde det været tilfældet, ville han hurtigt have fanget det for hende, men hun fik styr på det. Det trak svagt op i hans ene mundvig, men eftersom han ikke så direkte mod hende endnu, så ville hun næppe kunne se det. I stedet for kommenteret han på katten og det tog hende lige lidt tid at komme i omdrejning, men så lykkedes det også i sidste ende, og hun huskede hvad det handlede om. Ja, den kat. Han lod hende køre sit eget show, snakke, og lyttede blot tavst i et stykke tid. Han noteret sig hendes stemme var lys, men ikke skinger, men derimod behagelig. ”Det gjorde jeg..” svarede han derpå bekræftende over at han havde set episoden med katten, det havde været svært med andet. Hun fortsatte dog, og gav hans chauffør noget af en omgang, hvad fik det til at trække op i hans mundvig igen.

”Det gjorde han måske, men vi var forsinket. Du skylder mig for resten en ny forlygte..” han rettede sig omsider op, og vendte sig mod hende. Tilsyneladende fik synet af hans blik på sig, en rødme til at skylle op i hendes kinder. Kært, men klædeligt. Den ene hånd blev stukket i lommen på sin habitbukser, og han løftede sit champagneglas til læberne med den anden mens han så mod hende ud over glassets kant. Øjnene stadig en anelse røde, om end man ganske rigtigt kunne komme i tvivl grundet belysningen.

Hans skarpe blik opfangede dog den dråbe af fugt som gled ned over hendes bryst, og .. well, man var vel en mand. Hans blik fulgte dråben til den forsvandt bag stoffet, og det fik atter hans mundvig til at vippe opad. ”Jeg er den vigtigste, og jeg har snakket nok med dem der var interessante at snakke med. Derfor valgte jeg at finde gerningsmanden der udøvede hærværk på min højtelskede bil.. og her er jeg så..” svarede han ærligt og direkte. Han var ret sikker på at hun ikke havde råd til at ordne hans bil, og selvom han bar en snært af vrede over hendes barnlige opførsel derude, så vejede det op for hendes nuttede opførsel og åbenlyse forlegenhed i øjeblikket.

Hun lænede sig en smule ud over balkonen igen, med de slanke fingre, blidt glidende om glassets fugtige stilk. Hun tog en blid tår og lod de forfriskende dråber, slukke hendes tørst. De ravne sorte øjenvipper, var lange og let buede, de gav en god effekt, til at give hende et uskyldigt næsten dådyrs ligene udtryk. Da hans maskuline og forførende stemme endnu engang, gled som sød musik igennem luften, stivnede hun dog for et sekund, i det han sagde at de var forsinket. Hun så kort mod ham, i det hun hørte ham sige, at hun skylde ham en ny forlygte. * FUCK.. *. Hun spærrede sine øjne en smule op, og vendte sig om mod ham, i det der fremtrådte et undskyldende udtryk over det kønne ansigt, samt et lille nervøst smil over de fyldige læber, i det hun svarede med en næsten rystende stemme " Så.. d-det var din bil? ". Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle reager, andet end at stå og smile lidt dumt.

* Fuck fuck fuck!... hvordan?!.. shit, jeg har ikke råd til at erstatte en forlygte af den kalibre!? *. Indeni var der kaos, eftersom hun ikke var dum. Bilen var en Bentley, dog hvilken slags, anede hun dog ikke helt *. Hun rømmede kort sin hals, i det hun vigede sit blik væk fra ham og så en smule ned mod gulvet, hvor den svage rødmen tydeligt stod i kontrast, til hendes gyldne kulør, som hun var født med, eftersom hun var fra Egypten. Han var en utrolig flot men også lidt faretruende mand at kigge på. Hun kunne mærke sit indre, at hun følte at hun stod overfor en Alpha han. Hun gned sine fingre en smule mod stilken af glasset, mens hun prøvede at bevar roen, skønt hun allerede havde mistet sin indre ro, så var der ingen grund til at vise ham det udenpå også.

Da hans blik gled ned af hendes hals, til bryst, kunne hun dog ikke undgå at lukke sine øjne kort og rødmen over kinderne, blev en smule kraftigere. Hun så forsigtigt op mod Nicholas, med sine 1,61 cm højde, før hun så hans mundvig der vippede en smule op, i det han med sin arrogance forklarede at han var den allervigtigste. " Well, vis du er så vigtig, så har du vel også tusind andre Bentleys du kan tag en lygte fra? ". Hun smilede en smule flabet til ham, i det hun foldede sine arme og skød hoften en smule til siden, mens hun stod ansigt til ansigt med ham nu og rødmen så småt var ved at aftage i hendes kinder. Hun så næsten udfordrende på ham, i det hun lyttede til hans ord. Hun vidste at det var hendes skyld og hun skylde ham, men hun var alt for flov til at skulle forklar, at hun altså var en der arbejdede her.. så hun var ikke i besiddelse af så mange penge. " Så hvad skylder jeg dig ". Hun ville dog vise prisen for hans lygte, måske kunne hun lave en deal med ham, også selvom hun ikke rigtig brød sig om hans tone, men så igen.. hun havde ødelagt hans billygte og det var hans chauffør der kørte stærkt, ikke ham.

Hans ene bryn gled i vejret ved hendes spørgsmål. Det var da det han lige havde sagt, så han så ingen grund til at gentage sig selv. Det havde de trods alt slået fast nu. Hendes usikkerhed var dog underholdende, og han morerede sig i det skjulte udtrykket dog måde hårdt og en anelse køligt også. At hun stod der og smilede en anelse dumt, afslørede blot hendes usikkerhed. Desuden, hvis hun troede at hun skjulte noget for ham, tog hun fejl. Hendes kropssprog afslørede hende en del, men fordi han var hvad han var, afgav hendes krop også en duft der afslørede hendes følelser.

Hendes udseende var også noget for sig, hun var en ganske attraktiv ung kvinde, tydeligvis ikke fransk af afstamning, men derimod, mere østlig. Hun så da også ud til at rødme mere da han gled blikket ned over hende. Pludselig blev hun dog flabet i kæften, og igen skød han brynet i vejret. Lagde hun sig nu virkelig ud med ham? Troede hun seriøst at det var en god ide? Han trådte et skridt nærmere, stod helt tæt op ad hende, og løftede hånden med glasset hvor han lod bagsiden af pegefingeren strejfe hendes kind. ”Careful now..” lagde han ligeså blidt og roligt ud med. ”Det er kært at du prøver at virke modig, men vi ved begge to, at det ikke vil funger for dig..” fortsatte han ligeså stille og roligt. ”Du skylder mig mere end hvad du har råd til.. hvad med at vi lægger ud med at du giver mig dit navn..” krævede han ligeså stille og roligt fra hende.

Da han trådte et skridt nærmere hende, trådte hun en smule bagud, hvilket også fik hende til at bryde det kryds hun havde lavdet med sine arme, foran sit bryst. Selvom hun havde trådt et lille skridt bagud, var det ikke nok til at han ikke endte med at stå helt tæt op af hende. Hun så hvordan han løftede hånden og hendes pupiller udvidede sig en smule. Hun lukkede sine øjne, da hun mærkede hans pegefinger strejfe hendes kind, før hun åbnede de store dådyr øjne igen og så ham direkte i øjnene. Hans berøring havde fået det til at sitre i hendes krop og nakke årene rejste sig svagt. Hans stemme varslede, at han var en mand man ikke burde lege med, samt udfordre, men det fik blot det indre dyr i hende, til at vise endnu mere tænder. Den svage rødmen viste sig så småt i over hendes kinder igen, eftersom hun ikke var van til berøring fra mænd, især ikke fremmde mænd.

Hun vidste at vis hun gav ham sit navn, ville han sikkert kunne få hende fyret, eller måske ende med at gå tomhændet hjem, vis han virkelig var så vigtig, som han nu påpegede, så hun vidste ikke helt hvor klogt det ville være at give det. " Du kan kalde mig Night, samt hvad ved du om hvad jeg kan erstatte og ikke erstatte ". Hun tog en lille tår af sin champagne, der var ved at blive tømt. Lyset nede fra gled engang imellem op og fik oplyst deres siluetter, ellers var der ikke forfærdelig meget lys oppe hvor de stod. Folk snakkede løs nedenunder dem og ingen kunne høre hvad de snakkede om, for musikken som kunne virke en smule overdøvende, vis man stod nedenunder, i forhold til oven på, hvor musikken ikke rigtig rakte op. " Jeg indrømmer dog, at jeg kan lade min vrede styre mig engang imellem.. og det var forkert af mig, at smadre din forlygte, sir.. men vis du ikke fortæller mig prisen, så kan jeg desværre ikke hjælpe dem med deres problem ". Hun smilede en smule flabet, i det hun gav ham den standart, arbejder tone.

Hun lukkede øjnene som hun så hans berøring komme, og et øjeblik overvejede han om hun forventede at han ville gøre skade på hende. Det kunne snildt være tilfældet. I stedet strejfede bagsiden af pegefingeren hendes kind i noget der bedst kunne beskrives som et blidt kærtegn. Hendes gyldne øjne endte mod ham, store, med udvidede pupiller og som et skræmt lille dådyr. Kært, han kunne vældig godt lide det uskyldig strejf hun havde over sig. Et øjeblik overvejede han om hun var jomfru. Igen begyndte hun at rødme, og det trak atter op i hans mundvig. Hvorvidt hun var vant til berøringer fra mænd eller ej, var han ikke sikker på. Hun var køn, kroppen var veldrejede, og hun virkede så uskyldig at det naturligvis vakte alle hans sanser til live. Indtil videre, var det jo præcist som han kunne lide kvinderne, hans ofre.

Han spurgte efter hendes navn, og det virkede til at være et svære spørgsmål end han umiddelbart havde regnet med. Hun stod formentlig og overvejede hvorvidt det var en god ide at opgive det. På den anden side, han kunne snildt tvinge det ud af hende. ”Jeg har ikke tænkt mig at få dig fyret, Rayna” svarede han. Der var ikke meget hokus pokus over hans viden, hun var stadig iført sin badge med både billede og navn, og hans syn var som et rovdyrs så det var ikke svært at spotte. ”Angående min viden om din indtægt, er det ganske simpelt. Du ville ikke arbejde sådan et her sted, hvis du kunne være gæst. Lygten på min bil kommer til at koste mindst 1500 euro” tilføjede han, tonen mere rolig og tålmodig end hvad man ellers skulle tro muligt for en mand som ham.

Hun fortsatte dog den flabede tone, og han lagde hovedet på skrå og betragtede hendes ansigt. Hun kunne blive sådan en fin vampyr, så bevarede man det ansigt i al evighed. Han kunne også bare udstoppe hende og stille hende så pænt i sin stue. Åh ja, hvor ville hun dog pynte. Hans eget glas blev snart tømt, og han stillede det på kammen, ligeglad med om det ville falde over hovedet på en eller anden hvis man skubbede det ud over kanten. ”Du er ikke vant til at snakke med fremmede, er du?” endte han med at spørge direkte. Han var fra et andet århundrede, en tid hvor kvinder ikke havde så meget at skulle have sagt. Nok kunne han lide modspil, men han kunne stadig godt lide at være dominerende.

Hans smil fik det til at gyse indeni hende, eftersom hun ikke helt kunne regne ud, hvilken form for person denne mand var, samt hvad han havde i tankerne. Vis han ikke mente hun havde råd, hvorfor stod han så stadig og snakkede med hende, hvorfor gik han ikke direkte til Louvre´s ledelse og klagede om erstatning?. Han ville blot have hendes navn og da han ikke fik det, tog han det nærmest, i form af at være observant og kiggede mod hendes kort. Hun tog for sent om sit kort, i håb om at kunne skjule sit navn. Da han sagde det, så hun flovt væk, for et kort sekund, inden hun vendte sit blik mod ham igen. Det var lidt creepy den måde han kunne regne ud, at det var derfor hun havde taget tid, om at sige sit navn, for derefter at give ham sit kælenavn. Ide mindste kunne hun ånde lettet op, omkring at han ikke havde i sinde om at få hende fyret.

Hun spærrede sin øjne en del op, da han sagde hvad prisen for hans lygte var. " W-Wauw... det... det havde jeg ikke regnet med ". Hun stod en smule chokeret, før hun fik kontrol over sig selv igen og så lidt ned. Hun havde det skidt med at ha smadret hans lygte og sagde med en blid stemme " Undskyld jeg smadret den.. og min tone overfor dig her tidligere.. ". Hun fornemmede ikke, at han var så skidt en person, skønt han var meget frembrusende, men indtil videre, så havde hans toneleje været rolig og ham ligeså tålmodig, taget i betragtning, af hvad hun havde gjort ved hans bil.

Hun trådte nogle få skridt bagud, for at få lidt afstand mellem dem begge, eftersom hun kunne mærke sin krop blive en smule varmere samt sit hjerte banke ligeså stille hurtigere, eftersom han havde stået tæt på hende i et godt stykke tid. Da han spurgte omkring det med at hun ikke var van til at snakke med fremmede, så hun kort væk, i det hun prøvede at få lidt værdighed tilbage, ved at lade som om han ikke påvirkede hende, men det gjorde han. Der var bare noget.. fascinerende over manden, samt den måde han talte, samt hans utrolig stil, samt frembrusende måde at opføre sig på.

Hun tog sig en smule til sin kind hvor han havde rør hende, før hun vendte siden til ham, i det hun blidt strøg sit hår over den anden skulder, den væk fra ham, så hendes hals blev blottet foran ham, før hun begyndte genert at flette sit hår en lille smule. " Joh.. eller.. jeg blot ikke van til at være alene i enrum med... fremmede ". Hun havde været alene med fyre før, dog ikke.. fremmede. Samt hun var skam også jomfru, på så mange forskellige måder, men det var dog ikke noget hun havde valgt. Hun kunne ikke lide at være uerfaren og uskyldig i folks øjne.. nok var hun kun 20 år, men hun kunne sagtens klare sig selv og være selvstændig.

Hun foldede blidt sine arme og så mod den fremmede, i det hun spurgte " Så nu når du kender mit navn, kan jeg så ide mindste få dit afvide? ". Hun ville ha det bedre, ved at vide blot lidt om denne fremmede, så hun følte at hun ikke stod helt på bar bund overfor ham.

Det var for sent, han havde spottede hendes navn, så at dække skiltet til, virkede ikke rigtigt. Snart fik hun da også prisen på billygten at vide, og det var tydeligvis mere end hvad hun kunne klare. Ja hvad havde hun regnet med?! Det var trods alt et af verdens dyreste biler, og delene var ikke lette at erstatte om end hans chauffør var i fuld gang med at prøve i disse øjeblikke, at finde en mekaniker der kunne ordne det så hurtigt som muligt. ”Nej, det var det jeg tænkte..” svarede han derfor roligt. Så gav hun sig til at undskylde, og det trak atter op i hans mundvig. Undskyldninger var kedelige, og det kunne han ikke brug til særlig meget. ”Mhm.. det må du nok sige..” hans blik hvilede nærmest anklagende på hende.

Så trådte hun nogle skridt bagud, lagde afstand til ham, og han blev stående uden at rykke sig. For nu i hvert fald. Han var ret bevidst om den varme hendes krop udstrålede, og hendes hjerterytme. Blodet pumpede intenst gennem hendes årer, og det var en vældig smuk lyd. Nåh ja, et lille sip fra hendes åre ville helt bestemt ikke gøre ham særlig meget. Hendes uskyldsrene udtryk og handlinger gjorde ham næsten helt sikker i sin sag, hun var jomfru, det kunne nærmest ikke være andet. Hans spørgsmål gjorde hende tydeligvis forlegen, og han observeret hendes handlinger, måden hun rykkede håret og blottede sin fine bløde hals. Hans tænder blev længere, og han måtte lægge bånd på sig selv. ”Teknisk set er vi ikke i enrum… alle har adgang hertil, og folk dernede vil let kunne se os hvis de ellers kiggede herop..” understregede han for hende.

Så ville hun gerne vide hvad hans navn var, og det kunne hun let finde ud af. Det var bare så kedeligt at give hende det sådan uden noget til gengæld. ”Ikke før jeg har fået min betaling. Eftersom du dog ikke har råd til at betale mig for min forlygte, må jeg sætte et andet krav. En lille tur i min bil, bare en bilkørsel hvor end du vil hen… du kan sågar få lov at sidde på skødet af mig og styre rettet..” svarede han. Hans øjne havde skiftede farve, var som flydende guld i øjeblikket, et flirtende og legesygt humør. Hvad?! Hun var køn, og han var en anelse tørstig, og hvis han kunne få mere end blod, ville han da heller ikke klage.

Hun kunne føle det lettere anklagende blik, der hvilede på hende, fra den fremmede mand. Hun kunne ikke helt placere ham et sted, men der var dog noget bekendt over ham, men hvad var hun ikke helt sikker på. Det var ikke så sært, at han var ret kendt, han havde både skønheden samt fremtoningen, til at være en mand, som mange ikke ville glemme, hun ville i hvertfald ikke, når aftenen endte med at stoppe. Hun stoppede kort efter med at fingerer med sit hår og skubbede det blidt bagud, i det hun vendte sig mod ham igen, for at bevar en form for øjenkontakt, dog nogle gange var hun alligevel nød til at kigge væk.

Da det var at han sagde, at han ikke ville give det, før han havde fået sin betaling, så hun undrende på ham, i det hun adskilte sine læber, som skulle hun til at sige noget, men tiede dog hurtigt, da det var han fortsatte med at sige hvad han forlangte som en form for anden betaling, end kontant. Da det var han sagde at de skulle tag en køretur, samt at hun måtte sidde på hans skød, steg rødmen i hendes kinder og hun så flovt på ham, i det hun sagde" Øhm, det kommer ikke til at ske. Hvor fra skulle jeg vide, at du ikke er en morder i forklædning eller voldtægt mand, ligeså snart jeg sætter mig ind i din bil ".

Hun smilede flabet til ham og krydsede sine arme, i det hun betragtede ham. Hun lagde mærke til hans øjenfarve, hvordan den så ud til at ha skiftet sig. * Så det var altså ikke blot min forestilling?... der er et eller andet over hans øjne *. Hun så undrende på ham og sagde " Hvad er du.. ". Hun gav sig til kort at dufte til luften mellem dem. Han duftede godt, men.. anderledes, end de fleste hun havde stødt på?. Hun lagde hovedet en smule på skrå og så uskyldigt men nysgerrigt på ham, så hun fik et lettere nuttet udtryk over sig. * Er han et menneske?.. *.

Han fremsatte sit krav, og hun var tydeligvis overraskede, men rødmede som han havde forventede at hun ville. Andet ville simpelthen være underligt. ”Det kan du i princippet heller ikke være sikker på at jeg ikke er, men du vil meget gerne, for ellers.. må jeg snakke med din chef omkring min bil..” afpresning? Også i den grad, han kunne også bare tvinge hende til det, han havde evnerne til det trods alt. Det var ikke fordi han ikke havde voldtaget før, men han foretrak at lade være. Desuden var det ikke helt sex han ville have lige nu, det kunne selvfølgelig godt ændre sig, men det var ikke det han ville have indtil videre. Skulle det dog ske, skulle hun nok komme til at nyde det, man kunne ikke andet med ham, han var trods alt skabt til det.. og havde evner indenfor området.

Så spottede hun hans øjne, og lagde to og to sammen. Måden hun snussede til luften fik det til at trække i hans mundvig igen, men hun fandt ikke ud af hvad han var. Åh, helt ung… og aldrig mødt en vampyr? Endnu bedre! ”Lille Najavo dog, ved du ikke hvad jeg er?” Han sørgede selvfølgelig for at hun ikke kunne spotte hans tænder, og de blev atter kortere og lettere at skjule mens han snakkede. Forsigtigt løftede han hånden, gled håndryggen blidt over hendes kind, og ned over hendes kæbe og hals. ”Kom med mig, og så skal jeg besvar alle dine spørgsmål” lovede han roligt. Han kunne selvfølgelig også gå til den her, men han foretrak at have sit bytte for sig selv trods alt.

Da han sagde hun ikke kunne være sikker, så hun en smule overrasket på ham. De fleste ville blot ha sagt at det var de ikke eller noget henne af i den stil, men denne mand var så kold angående anklager, i form af indskydelser af hvad man troede om ham. Da han nævnte, at hun rigtig gerne ville, kunne hun ikke lade vær med at give et lille blid grin fra sig, der melodisk gled ud i rummet samt mellem dem, dog forsvandt det ligeså hurtigt det var kommet, da han sagde, at han ville snakke med hendes chef i stedet for så. " Please nej! ". Hun så kort ned, flov over at ha reageret så hurtigt, på hans afpresning. " Jeg skal nok gå med.. ". Hun sukkede en smule, i det hun tog fat i remmen om hendes hals, i det hun tog den over hovedet og holde fast om den, med den ene hånd. " Jeg skal blot lige ned og.. aflevere dette til Tiffany.. ".

Da han nævnte Navajo, slog hun dog øjnene en del op, eftersom hun ikke anede hvordan han kunne vide dette!?. " Vent hvorfra ved du at jeg er en Navajo?.. ". Hun så tøvende på ham og undersøgte ham med sit blik, nærmest lod det vandre over ham, fra top til tå og tilbage. Hvad pokker var han?. Var han også en Navajo.. eller varulv måske?.. Djævle.. hun kendte ikke rigtig til andre former for overnaturlige racer.

Da han løftede sin hånd hen mod hende, veg hun dog ikke blikket væk fra ham af, dog da han berørte hendes kind, så hun svagt væk, før hun lukkede sine øjne, i det hun mærkede hans hånd glide ned af hendes kæbe.. og fortsætte til hendes hals, inden hun slog hans hånd blidt væk og så bestemt på ham, med et blik der varslede, at han ikke skulle gå for langt. " Jeg ville passe på vis jeg var dig. Den her kat bider fra sig ". Hendes pupiller blev en smule mere spidse i det, mens hendes hjørnetænder gled en smule ned, fra oven og undermundens tandsæt, samt øre kunne anes, der så småt gemte sig bag det platin blonde hår.. dog blev hendes øjne kort efter normale igen, samt hendes tænder og tegnene af øre forsvandt ligeså også. Hun havde dog ikke i sinde at bide ham, men.. nærmere skræmme ham. Hun kunne ikke lide den kontrol han havde over hendes krop. Hendes vejrtrækning var blevet dybere, samt mere koncentreret, samt hendes hjerte slog hurtigere og hendes krop syntes at være varmere. " Jeg har alligevel brug for noget frisk luft, så hvorfor ikke ". Hun tog fat om hans glas, før hun tog sit eget, hvor hun tog den sidste tår og gik så forbi ham.

Hun duftede svagt af vanilje, samt hendes hår gled blidt efter hende og slog mildt mod hendes slanke ryg, hvor man kunne ane de små dimples ved lænden af hende, samt at hun ikke bar nogen former for bh, eftersom hendes top nærmest havde en bh indbygget i sig. Hun trådte hen til døren og åbnede den, i det hun så hen mod den fremmede og sagde" Kommer du? ". Hun gav et lille forsigtigt smil fra sig, men sandheden var, at hendes hjerte galloperede der ud af. Hun var nervøs for at følge med ham, men hun havde ikke rigtig et valg i dette tilfælde, men vis det kom til det.. så var hun ikke bange for at bide fra sig.

Da hun endelig kom nedenunder, fandt hun frem til Tiffany, i det hun blidt tog fat om hendes arm og trak hende til siden og sagde " Jeg smutter.. her ". Hun gav hende sit kort og pegede mod Nicholas, i det hun sagde " Vis jeg pludselig ender op myrdet, eller forsvundet, så det ham i skal gå til, fordi så det helt klart ham der har dræbt mig ". Tiffany grinte og viftede med hånden, i det hun svarede " Du altså så overdrama...!? ". Hun stoppede dog i sin sætning, da hun så Nicholas, før hun så mod Rayna og sagde " SKAL DU MED HAM!? ". Tiffany vidste godt hvem Nicholas var, dog undrede det hende ikke, at Rayna ikke kendte til ham, eftersom Rayna selv havde svært ved at bruge en computer, som havde hun boet under jorden siden hun var barn. Rayna så undrende på hende, i det hun sagde " Ja.. kan du please ikke stemple mig ud iaften.. please ". Tiffany nikkede, men hun så blot mod Nicholas helt forelsket, mens hun tog fat i kortet og vinkede, da det var Rayna gik hen til hans side og vinkede farvel, inden hun gik udenfor og fulgte med Nicholas.

Det var da hurtigt at han fik hende overbevist. Skønt, så behøvede han ikke blive grovere med sin afpresning. Det kunne han hurtigt blive. Da hun så trak badgen af, nikkede han blot. Det gjorde ham ikke noget, så naturligt som muligt. Han var dog ret sikker på at medierne nok skulle flippe helt ud over det her. Faktisk, var han slet ikke i tvivl om at der ville blive taget billeder, hvor var han dog ligeglad. Snart fortalte han hende hvad hun var, og hun var tydeligt overraskede. ”Der er meget jeg ved om dig” svarede han og endte med at blinke lettere drilsk. Han kunne jo ikke dy sig, især ikke når hun var så kær. Det var tydeligt at hun prøvede at regne ud af hvad han var, men det gik ikke helt så godt for hende.

Han endte med at løfte hånden, og stryge hendes hud så blidt. Det passede hende dog ikke helt at han tog sig friheder, og snart fik han lov at se vildkatten i hende komme op til overfladen. ”Spændende..” svarede han ganske roligt og uanfægtet da hans hånd blev skubbede væk. I stedet var han vidende til lidt af en forvandling, men så hurtigt som hun var dukkede op, så hurtigt forsvandt det igen. Han stak begge hænder i sine lommer igen, og lod hende om at tage glassene hvoraf hun tømte sin egen. Derpå satte hun kursen nedenunder igen, og et øjeblik blev han stående for at beundre synet af hendes vuggende bevægelser, velformede røv, slanke krop, og det faktum at hun hverken var klædt i bh eller trusser. Det var da frækt, var det ikke? Tungespidsen strejfede kort og diskret hans læber, og ved hendes kommentar om hvorvidt han kom eller ej, smilede han skævt og rystede svagt på hovedet inden han fulgte efter.

På vej nedenunder, fandt han sin mobil frem og gav sin chauffør et opkald. Hun fandt denne Tiffany, og han kunne sjovt nok høre deres samtale trods afstanden. Tiffany syntes at genkende ham, og det undrede ham ikke at hun gjorde… det var snare underligt at Rayna ikke gjorde. ”Gøre bilen klar, jeg køre selv” sagde han i røret, og lagde derpå på inden han trådte nærmere mod de to kvinder. ”Godaften, du må være Tiffany..” hilste han pænt. ”Jeg lover at passe godt på Rayna..” forsikrede han den anden kvinde, inden han blidt tog kvindens hånd, løftede den til sine læber, og lod dem strejfe hendes hånd ligeså blidt. Derpå slap han hende, og vendte et gyldent blik mod Rayna. ”Shall we?” spurgte han blidt og slog ud med hånden mod udgangen. Derpå smuttede de sammen, og i samme øjeblik kørte hans chauffør frem og stoppede. Han stod ud af bilen og så overrasket mod Nicholas der trådte frem og åbnede døren for hende. En masse journalister hoppede til og begyndte at tage billeder igen. Chaufføren var stadig forundret, men sagde intet. I stedet gik han om på den anden side af bilen, og satte sig ind bag rettet og hvorpå han trak sikkerhedsselen på og accelereret ud på vejen.

Hun var overbevist om, at han intet vidste om hende, men man vidste dog aldrig i den branche hun var i. Hun ønskede at blive designer, dog når hun mødte folk som Nicholas, kunne hun ikke undgå at tvivle lidt på sit fremtidig karriere valg. Da hun stod og snakkede med Tiffany, havde hun dog ikke forventet, at fyren ville komme hen og præsenterer sig selv, dog stadig uden at nævne hverken sit navn eller noget der kunne røbe ham. Snu det måtte hun i hvert fald give ham. Tiffany var alt for forblindet af ham, hvilket betød at hans ord havde været sande, angående at han var vigtig. Tiffany var en total kendis fan, dog kun ved de virkelig rige og berømte, folk der var af den lave del af overklassen sagde hende intet, så denne mand måtte virkelig være noget specielt inde for business eller mode branchen.. måske film branchen?.

Da det var han spurgte om de skulle gå, nikkede hun forsigtigt og så kort mod Tiffany med et nervøst blik. Dog Tiffany gjorde intet andet end at stå og se jaloux ud, skønt hun smilede en lille smule. Rayna vendte sit blik mod Nicholas, mens hun fulgte med ham udenfor. Hun så på bilen der kom kørende og kunne genkende chaufføren, som hun havde fået et kort glimt, dog hun så ikke særlig meget andet, før hun hørte nogle kamera kliks, inden folk begyndte at sværme omkring hende. Hun holde den ene arm op foran sit ansigt og prøvede at komme forbi, men hun var lidt for sød af sig. Hun så Nicholas åbne døren for hende og tog sin chance til at skynde sig ind i bilen og lukkede døren efter sig, hurtigere end nogensinde før. Blitsene syntes ikke så forfærdelige inde fra bilen af, men de var dog stadig i fuld gang, samt begyndte at omringe bilen, i det Nicholas kom ind og før hun vidste af det, så var de kørt.

Hun satte sig tilbage i sædet, inden hun tog fat i selen og blidt trak den over sit bryst, inden den blev klikket fast. Hun kunne ikke lade vær med at lægge mærke til nervøsiteten der ligeså stille steg, nu da hun sad i samme bil med Nicholas og virkelig var alene. Hun så en smule tøvende hen mod ham med de gyldne dådyr øjne, før hun tøvende spurgte " Så.. hvor vi på vej hen? ".

Hun var tydeligvis ikke vant til medier, hendes reaktion over kameraerne var underholdende, men han hjalp hende ind i bilen og lukkede døren før folk ville få mulighed for at overfalde hende med spørgsmål. Hurtigt var han selv ind i bilen, og fik kørt ud derfra før journalisterne blev helt mulige at komme igennem. Først da de havde kørt et lille stykke, satte han farten ned til noget der lignede den lovlig grænse. Hun sad helt stille, havde dog heldigvis fået sikkerhedsselen på, for ellers ville bilen larme helt vildt indtil man gjorde, og omsider så hun mod ham.

Der var ingen tvivl om at hun var ret nervøs, hendes hjerte var nærmest et øjeblik fra at forlade hendes bryst. Om han havde ondt af hende? Ikke det mindste. Han havde det vældig fint, og fandt det alt sammen så hyggeligt. Hun stillede et spørgsmål, og det trak op i hans mundvig endnu engang, inden han sendte hende et sideblik. ”Jeg har en ide, lad det blive en overraskelse..” svarede han roligt. Det var ikke vildt, eller meget overdrevet, men han kendte et sted hvor de kunne nyde en smuk udsigt, og… snakke. Nuvel, det var afsides, og hun ville måske blive bange, men hey… duften af frygt. Mhm..

”Så Rayna, hvilke dyr kan du forvandle dig til? En kat måske..?” det var umiddelbart et gæt baseret på formen hendes øjne og ører havde antaget, og naturligvis hendes tænder da han havde rørt ved hende. Helt præcist hvilke type kat hun blev til, anede han af gode grunde ikke. Det kunne være en lille huskat, og det kunne være en løvinde eller det der var værre! Han var dog oprigtigt interesseret i spørgsmålet, dels fordi det ville give ham en ide om hvad han skulle være opmærksom på, og hvor langt han kunne gå. Samt hvor farlig hun var. Ikke at der var særlig meget farligt ved hende sådan når man bare så på hende, men han var ikke dum, og undervurderet hende bestemt ikke.

De gyldne øjne, så glansfuldt mod Nicholas, mens hun ventede tålmodigt på et svar, angående hvor de egentlig var på vej hen af. Hun anede ikke hvorfor hun havde fulgt med, men inderst inde, var det vel også af nysgerrighed, over ham og hvad han var. Hun ville dog heller ikke miste sit job, ellers ville hun ende uden mad i sin mave, samt skulle finde et nyt arbejde igen og hun ville også få dårlig omtale og det var det værste i denne branche. Da han sagde at det ville blive en overraskelse, borede hun en smule sine små spidse negle, der var fint filede og blanke i det, ind i siderne på sædet hun sad i, dog ikke nok til at lave skade eller sætte mærker efter sig. Han gjorde hende nervøs, ud over et punkt hun aldrig havde mærket før.

Hendes blik kunne ikke lade vær med at vandre over ham, betragte ham og nærmest sluge hver detalje af ham med øjnene. Hans markerede kæbe parti.. hans fortryllende og fangende øjne, den måde han smilede engang imellem, samt hans tøj der sad som skrædder syet til ham, hvilket det helt sikkert også var, nemlig skræddersyet. Hun lagde dog kort mærke til manchetknapperne med et bukstav hver. Hun lagde hovedet en smule på skrå, dog blev hun slået ud af sine tanker, i det han spurgte ind til hende, hvad hun kunne forvandle sig til.

Hun smilede en smule i det hun svarede ham flabet tilbage " Vis du tirre mig nok, så får du det skam roligt at se ". Hun gav et lille grin fra sig og mærkede hvordan hun så småt begyndte at slappe lidt af igen, eftersom der ikke var noget bedre for hende og hendes sjæl, end at kunne fyre små flabede bemærkninger eller drilske kommentar af, hvilket måske gjorde hende en smule barnlig, men hey, hun var også kun 20 år og havde masser af år at gro i. " Vis du fortæller mig dit navn, så vil jeg fortælle dig det, men ellers så holder jeg det for mig selv ".

Hun ville vide hans navn, ellers havde de ikke en deal. Hun vendte blikket mod sit vindue, i det hun lagde armen mod vindues karmen og lod sit hoved hvile mod sine knoer, i det hun kiggede ud af vinduet og engang imellem, så hun da også Nicholas spejlbillede og kunne ikke undgå at rødme svagt over sine kinder, ved tanken om da han berørte hendes hud, hvilket fik hendes hjerte til ligeså stille at banke en smule hurtigere igen, men ikke meget. Hvis han sagde hvad han hed, ville hun svare ham, med en blid stemme, nemlig at hun kunne forvandle sig til en Panther.

Nicholas var bevidst om enhver af hendes bevægelser, vejrtrækning, puls, hamrende hjerte… alt! Han gjorde hende tydeligvis nervøs og bekymrede, og at han ikke fortalte hvor de var på vej hen, hjalp tydeligvis ikke. Han kørte også bare, stoppede der hvor man absolut skulle, men fortsatte ellers bare gennem byen og med kurs mod udkanten af byen. Han mærkede snart hendes blik mod sig, og vendte sit mod hendes et øjeblik hvor hun tydeligvis tjekkede ham ud. Han klagede ikke, og jo... jakkesættet var skræddersyet til ham. Der var en del at beundre ved at se på ham, men det kom dels af at han havde DNA der var godt, men også det faktum at han var den race han nu engang var. De besad ganske enkelt udseende og udstråling som mange andre racer simpelthen manglede.

Han spurgte indtil hvad hun kunne forvandle sig til, og svaret fik ham til at smile. Hun opfordrede ham jo nærmest til at tirre hende, og det var ikke så svært når hun var i hans selskab. Før skulle der ikke mere til end en enkel berøring, før hun viste klør, nu.. krævede hun mere. Hun havde vel nok et kedeligt liv siden hun legede den leg. Især nu hvor de var alene. ”Bare rolig, det er også planen” svarede han med næsten et legesygt blik mod hende.
Nåh nåh, en byttehandel? Ikke dårligt. Hans navn var ingen hemmelighed, men han kunne ikke dy sig for at udfordre eller skræmme hende alligevel. ”Jeg kan også tvinge det ud af dig..” lod han hende vide. Det kunne han faktisk, hans ene evne gjorde det muligt at kontrollér hendes sind, og på denne måde tvinge hende til hvad som helst.

”Mit navn er Nicholas, Nicholas Tallon” præsenterede han sig omsider, og efter en lille pause. Han stoppede ved et lyskryds hvor lyset var rødt, og vendte blikket mod hende, hans blik i samme gyldne farve som før. ”Du må være den der kom med chokoladen og champagnen tidligere på dagen” tilføjede han med et skævt smil. Hendes duft afslørede hende, det havde været overalt på chokoladeæsken og champagnen, samt den invitationen som han stadig havde i lommen.

Hun prøvede at undgå at se så chokeret ud som muligt, da han sagde at det også var hans plan. Hun vidste virkelig ikke hvem denne mand var, men han gjorde hende mere og mere nervøs, for hvert lyskryds de krydsede, eftersom hun kunne se de var på vej ud af byen. Da det var han sagde at han kunne tvinge det ud af hende, hævede hun det ene øjenbryn og svarede " Med at afpres mig yderligere? ". Hun havde ikke rigtig fået et svar fra ham, om hvad han var eller om han var menneske, men hans øjne sagde noget helt andet. Han kunne umuligt være blot et menneske, samt han kendte til Navajo racerne.

Da han endelig sagde hans navn, nikkede hun forsigtigt, i det hun sagde " En glæde at møde dig Mr. Tallon, samt endelig at vide dit navn ". Hun sad en smule for sig selv og det var som om der var et eller andet inde i hende, der tændte, da hun tænkte mere om navnet. " Tallon? ". Hun så kort mod ham, før han selv afslørede hvor fra hun kendte ham. Tallon Enterprises!. Hun spærrede sine øjne en smule op, i det hun spurgte ret chokeret " Som i ejer af Tallon Enterprises? ". Det gav vel også lidt sig selv, at hun var den der havde kommet med det, dog... hun havde aldrig nogensinde regnet med at han var den mand. Hun forbandt altid store kæde business med gamle mænd, der havde svært ved at give magten videre til deres børn, vis de da havde nogle.

Da de nu holde for rødt, kunne hun ikke lade vær med at sidde en smule uroligt. Hun havde mest af alt lyst til at stikke af ud af bilen, men for nu, blev hun dog siddende. Hun var dog ikke så nysgerrig, at hun havde lyst til at vide hvad hans overraskelse var. " Så du spurgte hvad jeg var.. jeg er en del af Feline familien. En panther ". Hun lod stilheden overtage i nogle sekunder, før hun forsigtigt så mod ham og lod sin hånd blidt glide igennem fra starten af hårgrænsen ved panden, til nakken, mens hun floffede blidt op i sit hår en smule, så det ikke lå så flat igen. Hun så forsigtigt mod ham, i det hun spurgte " Så Mr. Tallon.. hvad er de egentlig for et væsen? ". Hun var ikke meget for at kalde folk for deres navn, eftersom det virkede så tæt på og personligt.

Han chokerede hende ved sit svar, og det morerede ham gevaldigt. Hun ville tirres, men når han sagde det var planen, blev hun chokeret? Var man lidt for uskyldig eller hvad? Eller måske var det bare ungdommen nu til dags der bare ikke anede hvad det ville. Man havde trods at hørt om en del kvinder der har kaldt det et overgreb når de havde lagt op til en hel masse, og så havde skiftede mening i tolvte time. Den slags ville ikke fungerer med ham, når først han havde sat tænderne i hende, så var hun hans til han ikke gad lege mere. Ofte hvad kvinderne heller ikke meget at skulle have sagt.

”Jeg behøver ikke afpresse dig for at få informationer ud af dig lille hun..” svarede han med et skævt smil. Han kunne overbevise hende på mange andre måder, og i værste fald, kunne han bare manipulere hende til at fortælle ham alt han ville vide. At hun så stadig sad og overvejede hvad han var for en, kunne han næsten gætte sig til, han havde dog ikke i sinde at fortælle hende det bare fordi hun var nysgerrig. Hans hemmelighed var en hemmelighed af en virkelig god grund.

I stedet fik hun navnet, og endelig faldt tiøren for hende. Hun var pludselig så høflig og tiltalte ham på sådan en måde, han ikke kunne lade være med at grine. Professionel? Også i den grad. Men var de ikke forbi det punkt hvor de talte pænt og høfligt til hinanden? Hun ville have han tirrede hende trods alt. ”The one and only..” svarede han bekræftende da hun chokerede spurgte til hans identitet. Han kendte i hvert fald ikke andre med sit navn der ejede sammen firma, så det kunne ikke være andre. ”Ja jeg ved det, jeg er flottere end hvad du havde troede, og ser ikke ud til at være nær så gammel som dine forestillinger...” kunne han ikke dy sig for at tilføje.

Han stoppede for rødt, og overvejede om hun havde tænkt sig at løbe ud af bilen. Han havde ikke låst dørene så det kunne hun i princippet godt. I stedet blev hun siddende og fortalte ham hvilke art hun tilhørte i forvandlet form, og det fik endnu et smil frem på hans læber. Der var ingen tvivl om at hun var nervøs, og da hun så mod ham og gled hånden gennem sit lange hår, lagde han hovedet på skrå. ”Jeg tror du vil kunne lide den her bil. Et væsen som dig, med den animal spirit, ville elske fart.. har jeg ret?” endte han spørgende i stedet for at. Hun ville vide hvad han var, og han havde ikke lyst til at fortælle hende det bare. ”Jeg formoder du ikke har mødt en af mine slags før, siden du ikke kan genkende min fært. Nuvel, jeg dufter også bedre end de fleste af min art” drillede han.

Da han nævnte overfor hende, at han ikke behøves at afpresse hende, for at få informationer ud af hende, så hun undrende på ham, med et hævet bryn, i det hun svarede " Hvad gør du så? ". Hun vidste ikke helt hvad han mente med det, men eftersom han tydeligt ikke var et menneske.. så var der sikkert en form for evne. Alle hun næsten havde mødt, havde haft en eller anden form for evne, dog hvad det var, anede hun ikke, men hans ord vækket dog en indre frygt inde i hende. Han behøves ikke afpresse hende, så hvad betød det, hvad kunne han gøre?. Hun lagde mærke til det lille skæve smil og kunne ikke undgå at mærke hårene rejse sig i nakken, mens hun fik kuldegysning.

Da det var han sagde, at han godt vidste, at han var flottere end hvad hun havde troet, kunne hun ikke lade vær med at grine, i det hun sagde " Du holder dig ihvertfald godt, vis du er over 80, men taget i betragtning af, at du umuligt blot kan være menneskelig, ja så gætter jeg på, at muligheden for at du er over 100, faktisk kan være ret stor ". Hun smilede en smule og studerede ham lidt, over hvordan han ville tag hendes ord. Om hun kunne ane en eller anden form for reaktion, der måske kunne fortælle hende noget, men indtil videre, så følte hun sig blot mere fortabt i mørket end før.

Da det var han spurgte om hun kunne lide fart, så hun kort mod ham, i det hun så derefter mod vinduet og dets mange bygninger. " Det ved jeg ikke.. jeg har aldrig rigtig været i en hurtigt kørende bil, eller haft chancen for at køre en bil bare generelt.. ". Hun så forsigtigt mod ham og gav et lille tøvende smil fra sig, før hun så ud mod vejen foran dem igen. Hun lod sit blik glide lidt rundt i bilen, før hun sprugte " Er det iorden jeg tænder radioen? ".
Da han sagde at han formodet hun ikke havde mødt en af hans slags, eftersom hun ikke kendte til færten, kunne hun dog ikke lade vær med at komme med en kort latter, da det var han sagde, at han duftede bedre end de fleste af hans art. " Aha, så det tror du? ". Hun smilede en smule flabet og rettede lidt på sit tøj, i det hun så ud af side vinduet igen og hvilede sit hoved mod sine knoer igen, før hun sagde " Måske.. jeg har dog aldrig mødt en med sådan en duft over sig.. ". Hun sad en smule og blev lidt utålmodig, i det hun spurgte " Hvorfor ville du gerne ha mig med egentlig? ". Hun lød mere blød denne gang i sin stemme og usikker, med et uskyldigt udtryk over sit ansigt. Hun var usikker på hvad han ville med hende, samt hendes usikkerhed var kun vokset som de var kommet et godt styk væk fra folke mængderne, inde fra byen.

Hun blev utilpas, og tænkte over hans svar, det var ret tydeligt. Han lod hende om det, og ved hendes svar, lagde hun heller ikke skjul på det. ”Åh.. lad os håbe du aldrig finder ud af det” svarede han med et glimt i øjnene. I princippet havde han ikke sagt at han ikke var et menneske, selvom han havde lagt op til at han var andet. Han kunne også være en af de freaks der elskede det overnaturlige og nærmest rendte efter dem.

Han formåede da også at løsne op for hendes humør ved hans efterfølgende kommentar om sit udseende, og han fik fornøjelsen af at høre hendes latter. En ganske betagende lyd hvis han selv skulle sige det. Hendes svar var ikke helt blondineblankt, og det gav hende point i bogen hos ham. ”Jeg aner ikke hvad du taler om..” svarede han alligevel, uden at afsløre han faktisk var langt over de hundrede år hun nævnte, ja han var sågar også over to hundrede.

Hendes svar fik et hævede bryn fra ham. Måske ikke, men en panther var blandt andet kendt for fart… så det burde hun lidt vide om hun kunne lide eller ej. Han tog det dog ikke så tungt, i stedet smilede han skævt. ”Kom her, sæt dig på mit skød…” opfordrede han mens han atter satte bilen i bevægelse og kørte videre på vej ud af byen. Han inviteret hende på sit skød, som han havde sagt han ville, og så kunne hun få lov at prøve at køre.

”Tænd du bare radioen” svarede han bare da hun bad om lov til dette. Igen fik han hende til at le, og det generet ham så absolut ikke. Det klædte hende en del mere end at se så bekymret ud. ”Det er ikke noget jeg tror, jeg er ret sikker på det” slog han fast med den velkendte selvsikkerhed. ”Hvorfor ikke? Du er kær… og ganske køn” svarede han bare uden tøven da hun ville vide hvorfor han i det hele taget tog hende med. Godt selskab, og måske ville han få noget godt ud af det. Lidt blod ville ikke skade. Hendes duft var skam også betagende, ikke så lækker som en engels, men bestemt ikke dårlig.

Hun prøvede at tænke på duften af ham, samt blive indulged i hans nærvær. Hun lukkede blidt sine øjne og lod hans duft trænge ind, mens hendes tanker strejfede minderne om hans øjne, hvordan det havde set ud, som om de havde ændret sig. Hun åbnede sine øjne og så forsigtigt og så diskret hun nu kunne, mod hans ansigt, mod øjnene, hvilken farve de havde. Da han sagde, at han ikke anede hvad hun talte om, trak hun en smule opgivende på skuldrende, før hun tændte radioen, da hun fik afvide hun godt måtte. Hans ord inden, havde dog fået hårene til at rejse sig igen og nervøsiteten til at stige en del. Musikken begyndte så småt at spille og sangen der kom på var, Every Time i Go Home, af Caroline Pennell. Hun skruede en lille smule mere op, dog ikke alt for højt, eftersom hun helst ikke ville ødelægge hele moodet.

På den ene side, var hun virkelig nysgerrig efter at vide, hvordan det var at køre en bil, men så igen.. at sidde på hans skød. Hun kunne ikke lade vær med at føle sig lidt som en teenager, der var sammen med en af de store drenge, fra college. Hun studerede ham en smule, da det var han svarede hende, med hvorfor han havde taget hende med. Kær og køn. Hun kunne ikke lade vær med at smile en lille smule, i det hun svarede flabet " Okay.. vis du holder ind, så kommer jeg om til din side og sidder på dit skød, men vis du prøver på noget, så bliver du ligeså hullet som en nålepude... og vis jeg alligevel ender med at blive myrdet i aften, så kan jeg ligeså godt leve lidt, inden ". Hun grinte sødt, før hun smilede mod Nicholas, med et oprigtigt smil, der viste at det meste af nervøsiteten, så småt var ved at forsvinde, dog var der en svag rødmen over kinderne, eftersom hun ikke helt var så tryg ved tanken om at sidde på hans skød. Hun ville ikke helt lægge det fra sig, at han kunne finde på at myrde hende, eftersom han var nået ret langt i udkanten af byen allerede, eller det hun ville kalde for udkanten.

Hun fik da tændt radioen, og sangen der spillede var ikke helt dårlig. Musik sagde ham sjovt nok ikke så meget, ikke denne type. På den vinkel var han en klassiker, kunne spille musik på diverse instrumenter, men sang behøvede ikke være involveret. Hvad hun tænkte om hans invitation? Det ville han vel snart finde ud af. Han vidste hun tænkte sig om, tænkte over tilbuddet, og var fristet. Hun endte da også med at sige at han kunne køre ind til side hvis han ønskede hun skulle gøre det. Samtidigt gav hun udtryk for at hun var bange for at blive myrdet. ”Darling, hvis jeg ønskede at myrde dig, ville jeg ikke have taget dig med for øjnene af alle de journalister” ærlig talt, det ville være et dumt træk, og han var sgu ikke specielt dum. Ellers ville han ikke være så succesfuld. Hans succes byggede i hvert fald ikke på held, men viden. Manden havde faktisk en uddannelse, vampyr eller ej.

I stedet for rakte han over mod hende, og fik klikkede hendes sikkerhedssele op. Bilen gav sig straks til at alarmere om det, ikke en overdøvende lyd, men nok til at man var obs på at hendes sikkerhedssele var oppe. Han rakte en hånd over for at assistere hende, for nej, han havde ikke tænkt sig at holde ind til side. I stedet rykkede han sædets ryglæn en anelse tilbage, så hun ikke ville føle sig mast. Hans overblik ville ikke fejle noget, og han havde stadig fuldstændig kontrol over bilen. Hun ville næppe kunne naviger pedalerne når hun aldrig havde kørt, men han kunne lære hende at bruge rettet. ”Af med skoene inden du hopper herhen” bad han dog. Han vidste præcist hvordan det her skulle gøres, og noget sagde ham at hun ville elske det.

Det gav mening, at vis han ville ha myrdet hende eller ville gør det, at så var det måske en ret dum ide at tag sit bytte med hen foran alle de journalister." Vent.. ". Noget slog hende pludseligt, i det hun så mod Nicholas med sine gyldne dådyr øjne, før hun spurgte " Hvad nu når de har taget billeder af mig, med dig.. du jo ret så ' populær ' som sagt.. så nu får jeg vel ikke fred i lang tid ". Hun sukkede tungt. Hun brød sig ikke om at folk rande rundt efter hende eller rodet i hendes fortid, skønt der ikke var særlig meget at tag af.

Da han rakte hen over hende, så hun flovt på ham, mens hendes hjerte begyndte at slå hurtigere. Hun trak sig en smule bagud og gav ham plads, før hun hørte selen klikke op. Hun foldede sine arme en smule og sagde" Så, du vil ikke holde ind fordi?.. er du bange for jeg stikker af ". Hun kunne ikke lade vær med at grine en smule og smilede drilsk til Nicholas, i det hun betragtede hans hånd med et blid og uskyldigt blik, da han rakte den mod hende, for at signalere, at hun skulle tag den. Havde han seriøs tænkt sig at gøre dette!?. Hun så på ham med et lettere chokeret udtryk, før hun tøvende løftede sin hånd, dog inden hun var på vej over, stoppede hun dog op, med ansigtet kun få cm fra ham af, i det han sagde hun skulle af med skoene inden. Hans stemme lød en smule hård.

Hun rakte bagud og fik taget sine stiletter af, før hun blidt løftede det ene ben elegant hen over gearstangen. Hun syntes det var en farlig, men også vanskelig position han havde sat hende i. Hun gled derefter elegant hen over ham, i det hun tog fleksibelt den anden fod til sig, før hun befandt sig lige over hans skød. Hun slap hans hånd og lod sig blidt sætte sig over hans skød. Hun vred sig en lille smule, for at få sig sat ordenligt, dog prøvede hun at lade vær med at vride sig for meget, for deres begges skyld. Hendes lange bølgende platin blonde lokker af hår, lå smukt ned af hendes ryg, der var blottet foroven ved de slanke skuldre, men ligeså også nede ved lændet. Hun tog blidt fat om sit hår og førte det over den venstre skulder, så hendes nakke og højre side af halsen, var blottet så smukt.

Hun mærkede hvordan adrenalinen pumpede hendes hjerte hurtigere, mens hun fik det varmt i hele kroppen og den svage rødmen blev kraftigere, i det hendes vejrtrækning ligeså blev mere koncentreret. " S-så hvad nu?? ". Hun havde ikke så store fødder, eftersom hun brugte en størrelse 37 i sko. Hun så forsigtigt en smule bagud. Hun kunne ikke fatte hun sad på hans skød.. og så i mens bilen kørte!?. Hun kunne mærke nervøsiteten stige og en knude kunne ligeså mærkes i hendes mave. Hun havde det ikke helt for godt med situationen. Hun så på rettet og ventede på instrukser fra Nicholas, før hun turde gør noget.