Interrupted business ~ Nicholas Tallon

Det havde været meningen, at Kate skulle have mødtes med en klient for en time siden, men han var ikke dukket op og Kate havde drukket et glas for meget, mens hun ventede. Ikke at hun var vælte fuld, men hun kunne mærke alkoholen, hvilket var mere end hvad hun brød sig om. For selvom hun havde haft gode bekendtskaber med de overnaturlige, så havde de fleste været ret dårlige og havde en enkelt gang involveret hende liggende halvdød i en rendesten. Ikke en succes. Imidlertid snurrede sommerfuglene også rundt i hendes mave og hun gav sammenblandingen mellem spænding og nervøsitet skylden. Mest af alt kedede hun sig dog og var træt af, at kunden ikke bare kunne være dukket op. Hun havde andre ting at lave end at sidde alene på en natklub og få ubehagelige blikke, som enten kunne betyde sex eller føde.
Kate drak whiskeyen, der stod foran hende, og bestilte en pina colada, som et forsøg på at give kunden en sidste chance. Egentlig var hun bare ret vild med pina colada, men det var en syndig fornøjelse og hun ville ende med at drikke sig stiv lidt for hurtigt, hvis hun først begyndte på dem. Kate lod et par dråber køre rundt på hendes tunge, som for at trække tiden ud før alkoholen ramte hendes blod. Fulde mennesker, der var sammen med overnaturlige, endte som regel med en opsprættet vene eller et misfoster i maven - Kate forsøgte altid at undgå disse smuttere, men i aften drak hun dog alligevel selvom hun var alene og sårbar. Hun rystede næsten umærkeligt på hovedet, da hun kiggede op fra sit glas; hun var begyndt at være alt for komfortable med andre væsener end mennesker.
Kates blik faldt på danserne, der underholdt på deres egne særprægede måder, og hun fnyste. I det mindste var de lavere nede i fødekæden end hende selv. Kate lagde det højre ben over det venstre, og lænede sig tilbage med et suk. Hendes venstre pegefinger begyndte at køre henover glassets våde kant. Hun var glad for at have dækket sine ben fuldstændig med et par lange bukser for at fremstå bare en smule forretningsminded, men den korte top lod egentlig ikke meget til fantasien og hun skuttede sig lidt før hun rystede håret om bag ryggen og tog glasset op til munden.

Hvad Nicholas Tallon lavede sådan et sted? Nuvel, det kunne der være mange svar på, næppe nogen af dem der var korrekte. Den verdenskendte ungkarl som havde taget verden med storm, og som udadtil blot var en attraktiv mand med ben i næsen, og sans for forretning samt høj intelligens, levede livet som et … menneske. Det var nu ganske få personer der havde overlevede at kende til hans hemmelighed. Sådan foretrak han det.

Denne nat var han endt på natklubben, ganske enkelt for at glemme sin hverdag, sine problemer, og en bestemt person som havde hjemsøgt hans tanker det sidste lange stykke tid. Han havde brug for afledning og selskab. Klubben var det helt rette sted, der var mange væsner, både mennesker og overnaturlige væsner, og … duften af en menneskekvinde der spredte sin østrogen omkring sig, formentlig uden at ane det. Nicholas havde siddet i skygge, og observeret hende, og som den nye bestilling var landet foran hende, og hun begyndte at drikke sin pina colada, rejste han sig omsider op og bevægede sig lydløst nærmere. Ikke at hun ville have opfattet lydende alligevel, ikke med larmen omkring dem. Han bevægede sig som et rovdyr på jagt, og slog sig ned overfor hende med et skævt smil, og afslappet udtryk. ”Godaften..” hilste han pænt, ”Jeg så du sad her alene, og jeg mangler selskab.. du kunne vel ikke tænke dig at bruge lidt tid på en ensom sjæl..” at han så ikke havde en sjæl, var en detalje.

Outfit

Et sæt gik igennem Kate, da en mand, som hun ikke havde bemærket sætte sig ved hende side, begyndte at snakke. Med en finger glidende henover glassets våde overflade kiggede hun kort på ham for derefter at kigge kort omkring sig for at finde den person, som han havde talt til. Da hun ikke kunne lokalisere andre skabninger omkring sig, indså Kate, at det blik og den hilsen, som han havde udsendt var rettet mod hende. En kuldegysning løb igennem hende ved denne indskydelse, hvortil hun rigtigt vendte blikket mod ham. Han lignede den slags mand, hvis charmerende blik indsnævrede de søde piger, mens hele hans kropssprog udstrålede den form for selvsikkerhed, der tiltrak de flotte og selvsikre. Kort sagt en farlig mand - og dette var kun hvis han var menneske. Kate tvivlede; mennesker var som regel ikke de mest selvsikre i denne forfærdelige by.
Det blik som Kate sendte den fremmede overfor hende vidste ham alt det, som hun helst ville holde for sig selv; at hun var en af de søde piger, som han også dragede til sig. Han var flot og Kate kunne ikke lade være med at være smigret over hans opmærksomhed.
Kate ruskede mentalt op i sig selv:"Jeg var faktisk på vej videre..." svarede hun med en stemme, der lød lige så lidt overbevist om denne udmelding som hun i realiteten også var - eller ikke var. Det var desuden også i det øjeblik, at Kate samtidig tog glasset op til læberne og indså, at hun nok ikke var ædru nok til at afvise andre folk.

Hendes svar var underholdende. Var hun nu også det? hun lignede ikke en der var på vej nogle steder, og måden hun løftede glasset til læberne og tog en tår, indikeret hun faktisk ikke var færdig med at drikke. Han smilede dog, et af sine charmerende smil, mens hans blik strålede af intensitet man ikke så særlig ofte. Hvor meget hun kendte til den overnaturlige verden, hvor meget hun vidste om vampyrer… det vidste han ikke, men Nicholas var en af de få af sin race, der skjulte det for verdenen, ganske enkelt fordi han kunne, og fordi han fandt det bedst sådan. Ganske få vidste hvad han var, mens en stor del af verden vidste hvem han var.

Hvad angik denne lille snack, hun var yderst tiltalende at se på, han havde gerne set hende i kjole i stedet for. Kvinder i kjoler var bare smukkere, mere tiltalende, mere charmerende.. feminine. Kvinder nu til dags rendte rundt i det underligste tøj, desværre.. men når han først fik en af dem i under sin magt, skulle han nok ændre disse småting ved dem.

”Lad mig byde på en drink, så kan du tage videre derefter..” svarede han, egentlig ikke et spørgsmål. Hans glas var endnu ikke tomt, og det var hendes heller ikke, men alligevel fangede han en tjener og bad om en refill før hun kunne n at protestere. Hans dragende blik faldt mod hende, øjnene i en klar gylden skær, smilet ikke forladende hans læber.

Smilet, der spillede omkring den fremmedes læber, fortalte Kate, at hendes svar havde været alt andet end overbevisende. Stadig med glasset løftet lige uden for hendes mund, tog hun en dyb indånding, der fik den liflige duft fra glasset til at hvirvle op omkring hende. Dette fik Kate til at slikke sig om læberne for at få de sidste dråber med, så de ikke blev fedtede. Glasset var stadig halvt fyldt og hun satte det ned foran sig, inden hun rettede på sit tøj, så det i det mindste så ud som om, at hun muligvis var på vej væk. Hendes indre logiske tanke talte et tydeligt sprog om, at hun egentlig ikke havde noget at lave her, mens hendes farebarometer skreg, at hun skulle tage benene på nakken. Den lille del af Kate, der var komplet styret af hendes ego, vandt dog - hun kunne ikke lade være med at være smigret.
Uanset hvor smigret Kate så end var, så var hun også bevidst om, at hun var ved at blive godt beruset. Så da den fremmede foreslog en drink mere, formede hendes mund sig i et lille 'O', for at protestere. Lyden nåede dog ikke udover hendes læber, før hendes glas atter var fyldt.
"Forsøger du at drikke en fremmed under bordet lige inden denne skal til et forretningsmøde?" spurgte Kate der ene og alene følte sig modig nok til spørgsmålet på grund af alkoholen. En lille rødmen skød på i hendes kinder og hun skuttede sig over skulderen, da hun bemærkede, hvordan det intense blik betragtede hende.
Umærkeligt lænede Kate sig tilbage i stolen og satte sig bedre til rette.