Sorry to disturbe Mr. Tallon [Nicholas]

Dagen havde budt på mange nye udfordringer. Hende og Jacs havde brugt formiddagen på at gøre sig klar til et eller andet galla som Jacs havde fået hende lokket med til. Da Ames så ville tage et par jeans på og en normal og måske endda på grænsen til kedelig bluse på havde Jacs spærre øjnene helt op og tydeligt vist at det kunne hun dog ikke. Hun var forsvundet ind i hendes skab og var kommet ud med en rød kjole, den var nærmest lavet af noget silkelignende materiale og Ames havde kort stået og rystet på hovedet. Det var dog hurtigt gået op for hende at hun ikke rigtig havde det helt store valg i denne situation. Hun var gået ud for at skifte tøj og bare det at mærke silkekjolen over den solbrune hud havde været markant anderledes end alt det tøj hun plejede at gå i. Hun havde ikke brugt langt tid på håret som let og legende lå løst ned over hendes skuldre. Jacs havde længe presset på for at hun skulle tage en større halskæde på, men hun rystede kort på hovedet. Det eneste hun ønskede at have på var hendes sølvkors. Normalvis så havde hun det udelukkende på når hun sov, men for i aften passede det bare så flot med hendes kjole. Hun tog et par guld stiletter på som komplimenterede kjolen fantastisk og de tog af sted

De havde brugt aftenen på at snakke med folk, smile og være venlige og for Ames havde det handlet om at sørge for ikke at røre nogen. Hun vidste at hendes berøringsangst ikke var fantastisk og der var kun få der kunne få hende på andre tanker når det netop kom til berøring og dette var bestemt ikke et helt rum fyldt med skræmmende nye mennesker. Hun havde set Jacs hygge sig og havde hurtigt bestemt sig for at det var på tide at tage hjem. Hun havde ikke brug for at hive Jacs med da hun så ud til at hygge sig og der kunne vel ikke ske meget på den korte tur hjem kunne der?

Hun gik let ned af gaden og gadelysene lyste let denne blide sommeraften op og et smil lå på hendes læber. Hun gik i sine egne tanker og lod blikket kort falde på de mange smukke og dyre bygninger som prægede denne gade, det var helt sikkert et dyrt kvarter og et sted som en pige som hende aldrig nogensinde ville kunne bo. Hun var vidst ikke den type som disse rigmands personer nød at have i nærheden, hun var.. anderledes. Midt i hendes tanker lagde hun ikke mærke til manden som kom bag ved hende, han greb hurtigt fat i hendes arm og skubbede hende op imod væggen og lagde hånden over hendes mund. Hun stivnede og frygten hamrede igennem hendes krop. De brune og uskyldige øjne faldt i hans og hun rystede – hun stod i noget der føltes som timer og kiggede skræmt på ham og anede ikke hvad hun skulle gøre. Hun satte hurtigt knæet i retning af hans underliv og ramte ham tydeligvis, da han knækkede sammen på jorden. Hun stod ikke længe og kiggede på ham, men løb væk – hun så en dørmand ikke langt fra hende og løb hen til ham. Han kiggede kort underligt på hende og spurgte så om hun kendte nogen i bygningen. Det var først der at det gik op for hende hvor hun egentlig var.

”Ja jeg.. kender Mr. Tallon, men de behøver ikke kalde på ham.. jeg vil ikke forstyrre”

Hun tog sig let til håndleddet, der bar tydelige mærker af hende overfald og hun rystede kort. Hun ville bare lige stå lidt sammen med ham inden hun gik videre – hun ønskede ikke lige at være alene lige nu. Dørmanden kiggede kort bekymret på hende og ringede så kort op til Mr. Tallon


”Undskyld Sir. Der står en kvinde hernede som siger hun kender dig, hun ønskede dig ikke jeg skulle ringe til dem – men hun virker ikke helt på toppen, lidt skræmt. Hun er en brunette, som virker lidt usikker – siger det dem noget?”

Outfit

For Nicholas havde det været en ganske almindelig dag. Arbejde, og så hjem og slappe af. Han havde luftet pigebarnet han havde rendende, i form at have lukket hende ud af det værelse han havde sørget for til hende. Et ganske nydeligt værelse, men uden flugtmuligheder naturligvis, og... som han selvfølgelig havde sørget for var lydtæt og lå bagerst i lejlighedens fjerneste afkrog. Hun var pisse irriterende, men han var så iskold, at det ikke generet ham. Hans egen lille slave, før eller siden, skulle han nok knække hende.

Nicholas var dog træt af hende tidligt denne aften, og sendte hende tilbage til sit værelse som han naturligvis låste forsvarligt. Hun havde da et fjernsyn at hygge sig med. Han havde netop slået benene op på sofabordet da hans mobil ringede, og han genkendte straks nummeret på displayet. Dørmanden ringede sgu sjældent, så det måtte være vigtigt. ”Tallon..” besvarede han opkaldet og hørte manden ud. Et bryn blev hævet ved beskrivelsen. Han kendte ikke mange usikre brunetter. ”Luk hende ind i opgangen, jeg kommer ned” svarede han mens han rejste sig op. Hvem andre end Amy kunne det dog være? Selvom hun vidst aldrig var kommet forbi her. Underligt. Hvorfor ville hun ikke have han fik besked om at hun var der.

Med et suk stak han mobilen i lommen, og samlede nøglerne op, inden han smuttede ud af lejligheden. Hans ben var hurtigere end elevatoren, så knap et halvt minut senere, stod han i lobbyen. Hans blik faldt overrasket på Amy, hendes mundering var da ret .. speciel. Hun havde tydeligvis været til et arrangement af en art. Han tog sig sammen og gik hen imod hende, den ene hånd stukket i lommen på sine bukser, det ene bryn hævede, og så fangede han ellers duften af hendes frygt. ”Hvad er der sket?” krævede han at vide. I modsætning til hvordan hun normalt så ham, var han klædt ganske afslappet.

Outfit

Hun stod udenfor bygningen og ønskede ikke at forstyrre ham, selv om hun måske gerne ville være tæt på Nicholas lige nu, så var det her bestemt ikke hans problem og hun ville ikke lade ham se hende sådan her heller – det var jo ikke hende denne slags tøj? Hun bed sig lidt i læben da dørmanden gik lid væk fra hende, han skulle da ikke forlade hende? Han tog dog kort telefonen op og kom tilbage kort efter. Hun sendte ham et blidt smil da han kom tilbage, han havde kort spurgt om hun ikke ville ind i gangen og til at starte med havde hun faktisk sagt nej tak, men hun kunne også tydeligt se at regnen var tæt på at falde og hun ønskede bestemt ikke at stå som en druknet mus.

Hun trådte stille ind i gangen og kiggede lidt rundt, den var faktisk næsten større end hendes lejlighed – tænk at bo sådan et sted som dette, det var jo mageløst og smukt. Hun trådte tæt på døren, da hun stadig ville have muligheden for at kunne komme ud hvis det hele blev for meget. Hun kiggede ned på hendes håndled som tydeligt bar præg at hendes behandling. Hun overvejede kort om det på nogen måde kunne skjules for alle dem hun kendte. Hendes hjerte bankede stadig og hun kunne ikke lade være med at kigge ud af døren om fyren måske pludselig kom gående. Hun stod med ryggen til elevatoren, da det ikke var der hun regnede med at nogen ville komme og bestemt ikke nogen som hun kendte. Hun hørte dog pludselig skridt bag sig og vendte sig om – Nicholas.

Han kom gående i lidt mere afslappet outfit, men stadig – som altid – ekstremt tiltrækkende. Hun åbnede kort munden for at svare på hans spørgsmål, men vidste faktisk ikke hvad hun skulle sige. Han havde det med at se lige igennem hende og hvis hun prøvede at lyve for ham, ville han kunne se det eller mærke det på hende. Hun slog kort de blide øjne i jorden og overvejede i et flygtigt sekund at flygte. Men det ville hun nok ikke få så meget ud af. Hun førte den ømme hånd kort om bag ved ryggen og så på ham. Hun lagde de blide og uskyldige øjne i hans og frygten havde kort været til at spore i hendes øjne, men hun kæmpede også med at gemme dem væk.

”Ikke noget – jeg ville ikke forstyrre dig.. jeg.. øhm.. Bussen.. regnen.. ”

Hun kunne som altid ikke finde ord sammen med ham, hun trak vejret lidt og vidste at det ikke ville hjælpe noget at famle i halve undskyldninger med ham og hun trak så vejret en smule beroligende før hun lod de blide øjne møde hans.

”Jeg var til Galla og på vej hjem ønskede en fyr… ja det ved jeg faktisk ikke”

Hun trådte et enkelt skridt baglæns og vidste at kom han for tæt på, ville hun havde svært ved at holde sig fra ham. Hun ønskede godt nok at være meget tæt på, men hun ønskede ikke at forstyrre ham og hun kom egentlig bare væltende.

Hun ønskede måske ikke at stå udenfor hvis det nu begyndte at regne for ikke at ligne en druknet mus, men en mus lignede hun nu alligevel. Så lille og forskræmt som hun så ud. Nuvel, det var mere duften af hendes frygt end synet af hende der gav udtryk for at være bange, men han fornemmede et nu tydeligt alligevel. Blikket gled over hende, mange ville måske tro han gjorde det for at nyde synet af hende, men ærlig talt, lå det langt fra hans tanker lige nu. Han så ned over hende, skannede hende for skræmmer og skader, og måden hun skjulte sin ene hånd for ham, sagde tydeligt der var noget er. Hendes forsøg på at lyve så han ligeledes lige igennem med, og han stod snart rimelig tæt på. ”Sandheden Amy..” krævede han med et dystert blik. Som sandheden omsider brød hendes læber så usikkert, bed tænderne blidt hårdt sammen, blikket mørkt. Dørmanden stod atter udenfor, så derfor ikke hvad der foregik derinde, men for Amy var det tydelig at hans blik var ved at blive helt sort, morderisk.

Han lænede sig ned mod hende, helt tæt på, og snussede let til hende. ”Stay here” faldt hans ordre, tonen bestemt, men hviskende og faretruende. Hun skulle ikke diskuter det her med ham, så meget var sikkert. Sekundet efter var han også trådt forbi hende, og udenfor hvor regnen ganske rigtigt var faldet. ”Mr. Tallon?” lød dørmandens stemme spørgende. ”Would you please stay with her for a moment?” bad han manden uden at se mod ham. Denne bøjede hovedet og gik ind til Amy. Da døren lukkede, lagde han nakken tilbage, lukkede øjnene, og snussede ind. Regnen skyllede noget af idiotens fært væk, men sekunder senere, opfangede han mandens luft, og så var han væk.

Et par blokke væk indhentede han idioten, greb ham om kraven og tvang ham ind i den nærliggende gyde og knaldede ham direkte op mod husmuren. Et gisp forlod mandens læber, og han så forskræmt og overrasket mod Nicholas. ”What the hell dude..” længere nåede han ikke at komme før han spottede de kulsorte øjne og slap et hyl af frygt hvorefter han forsøgte at komme fri. Han formåede at skubbe Nicholas’ kasket af hovedet, og den faldt til jorden uden at han tænkte over det. I stedet trak han ham fra muren, og knaldet ham hårdt mod den igen, slog al luften ud af ham. ”I am not the type to teach lessons, so you my friend..” spyttede han det sidste i raseri. ”Just signed your death warrant…” manden så forskræmt på ham og skulle til at sige noget, men Nicholas gad end ikke høre på det, og gjorde kort proces med idioten. Sekundet efter, havde han vredet halsen om på ham. Manden faldt livløs til jorden, og med et fnys, samlede Nicholas sin kasket op. Nu var den beskidt, så den kunne han ikke lige få på. I stedet for trådte han ud af gyden, var nærmest drivvåd af regnen, men satte bare kursen hjemad igen. Han var stadig vred, men blikket var ved at antage en normal farve igen. Sådan da. Omsider trådte han ind i lobbyen, dørmanden havde spottede ham og åbnede døren for ham. ”Thank you..” sagde han bare med en kold tone, greb om Amy’s raske håndled, og trak hende med sig mod elevatoren uden et ord. Heldigvis var elevatoren der på ret kort tid, og han trådte derind og stak nøglen i panelet, indtastet koden til sin lejlighed, og elevatordøren gled omgående i. Han havde sluppet hendes håndled, men så snart døren lukkede sig til elevatoren, vendte han sig mod hende, og skubbede hende op ad den ene væg, hans læber over hendes i et hårdt og desperat kys der afslørede hvor bekymret han egentlig havde været for hende.

Hun vidste udmærket at han kunne lygte hendes frygt lige meget hvor meget hun gerne ville skjule den. Hendes hjerte hamrede hurtigere og frygten strømmede igennem hende, samtidig med den adrenalin det havde påført hende. Hun kunne tydeligt se at hans blik gled ned over hende og hun kendte ham godt nok til at vide at denne gang var det ikke på grund af hendes udseende, han søgte efter skade og blot det at hun ønskede at skjule sit håndled var nok for ham tydeligvis. Han var meget mere bestemt og nærmest krævende i forhold til hvad han plejede at være. Han ønskede sandheden og da han fik den kunne hun tydeligt se at han reagerede. Han bed tænderne hårdt sammen og hans blik blev mørkt. Hun kunne tydeligt se dem blive sorte og hun rystede lidt på hovedet. Hun var udmærket klar over at han ikke ønskede at gøre hende noget, men det blik han havde var skræmmende og hun ønskede ikke at han skulle gøre noget dumt – slet ikke på grund af hende.

Hun lænede sig tæt på hende og snusede nærmest til hende, hun vidste udmærket hvad det var han fiskede efter. Han bad hende om at blive, det kunne han da ikke mene? Det var dog tydeligt på hans stemme at det var ramme alvor at hun ikke skulle prøve at gøre noget dumt og hun skulle ikke prøve at diskutere det med ham. Han trådte forbi hende og hun kiggede kort efter ham.

”Nicholas… please dont…”

Hun nåede ikke at sige mere før han var væk, han stod på gaden og nærmest som et rovdyr der søgte dets bytte lagde han nakken tilbage og nærmest prøvede at fange en duft i aftenens himmel. Hun ønskede at gå ud til ham, ønskede at stoppe ham. Hun vidste at han nok ikke ville komme tilskade, men alligevel frygtede hun det alligevel. Hun kiggede kort og en smule trist over på dørmanden. De følelser som strømmede igennem hende kunne hun ikke helt finde rede i. I noget der føltes som evigheder stod hun og ventede og dørmanden stod diskret og prøvede at holde øje med at hun ikke stak af. Tiden sneglede sig afsted og hun kunne ikke finde ro i sig selv. Pludselig gik døren op og hendes brune og uskyldige øjne søgte personen der kom ind, det var ham. Hun bed sig kort i læben og ønskede at sige noget, men inden hun overhovedet nåede at åbne munden, havde han fat i det raske håndled. Han trak hende ind i elevatoren og hendes blik faldt kort til jorden. Hun havde gjort det her ved ham, det havde været grunden til at hun ikke ønskede at forstyrre ham – hun vidste ikke hvordan han ville reagere eller om hun forstyrrede. Hun havde tydeligvis gjort et eller andet forkert. Da så elevatordøren gled i, forsvandt disse tanker med det samme. Han skubbede hende let op af væggen og hun mærkede hans våde, men bestemt faste krop imod hende og inden hun nåede at opfange hvad der var sket mærkede hun hans læber imod hendes egne.

Hans læber ramte hende hårdt og nærmest en smule desperat, men den følelse som lå i dem var tydelig, han havde været bekymret for hende. Hun lukkede øjnene og det føltes næsten som om hendes hjerte slog et slag over, hun førte hænderne let op i hans nakke og mærkede kort varmen sprede sig i kroppen. Hun brød kort kysset og lod de blide og uskyldige øjne falde i hans.

¤hey i´m okay.. ¤

Hendes stemme var blid og bekræftende, de brune øjne søgte kort hans – før hun blidt lagde sine læber på hans igen. Han skulle ikke have gjort det for hendes skyld, han burde passe på sig selv – han var ikke ligefrem en der ville høre til bag tremmer.

Han ventede ikke, selvfølgelig havde han tænkt sig at gøre noget ved det. Intet idiot i verden ville nogensinde slippe af sted med at røre hende. At manden så fik lov at lade livet, var bare hans uheld, men sådan var det bare. Man lagde sig ikke ud med folk han holdt af, det gjorde man bare ikke. Nicholas var rationel på mange punkter, men ikke lige når det kom til følelser, og Amy var nu nok en svaghed han ikke ønskede at erkende.

Det var da heller ikke længe han var væk. Da han dukkede op igen var han i mellemtiden gennemblødt, og trak af sted med hende. I elevatoren mistede han så selvkontrollen idet han skubbede hende op ad væggen og pressede kroppen mod hendes uden at tænke over at han ødelagde hendes fine kjole. Det måtte han kompenser for senere. I stedet var han rimelig bevidst om hendes dundrende hjerte og vejrtrækning. Hendes hænder gled da også rundt om hans nakke, i hans hår, og inviteret ham nærmest tættere på. Han tøvede da heller ikke med at presse sig tættere ind mod hende, om end hun brød kysset.

Hendes brune øjne fandt hans, uskyldige som altid, og så prøvede hun ellers at berolige ham. Hans søgte i hendes blik tegn efter usikkerhed, men lige nu fandt han intet, og nikkede bare. Da hendes læber fandt hans igen, besvarede han kyssede. Pludselig standsede elevatoren, og han slap hende omsider for i stedet at hive hende med indenfor. Hans lejlighed var stor og fin, åben og meget stilet. Nu havde han jo også hele etagen for sig selv, så der var rigeligt med plads. Knap var de trådt ind, før en lille hund kom løbende om benene på Nicholas der måtte stoppe op. En meget kortklippet Yorkshire terrier. "Be nice Joey.." hun gøede og han sukkede hvor derefter at slippe hende og samle den lille hund op.

Hun mærkede hans krop imod hendes egen og hun tænkte slet ikke over at hendes kjole, eller rettere at Jacs kjole ville blive ødelagt. Hendes tanker var helt andre steder og bare det at han stod så tæt på hende fik hendes hjerte til at hamre hurtigere end normalt. Han fik hendes følelser i gang og hendes adrenalin pumpede. En kort tanke strejfede hende og det var om han egentlig kunne blive syg, nu hvor han rendte rundt i vådt tøj. Et blidt smil ramte hende læber bare ved tanken om det, hans læber ramte hendes igen og hun nød det, hun lukkede nydende øjnene og åbnede dem egentlig først igen da han hev hende ind i lejligheden.

Aftenen havde indtil videre budt på mange forskellige følelser, gallaet havde været skræmmende, hyggeligt og egentlig til at have med at gøre. Manden havde skræmt hende fra vid og hans og blot tanken om ham, satte en snert af frygt i hende – hvad når hun skulle hjem? Hun kiggede kort på Nicholas som fyldte hende med helt andre følelser og hun ønskede egentlig ikke at vide hvad han havde gjort ved manden. Hun bed sig kort i læben og så ned på hendes håndled, lidt i et stjålent blik, da hun måske prøvede at skjule det for ham stadig. Hun faldt dog ud af de tanker da en gøen forstyrre hende. Hun kiggede ned omkring hans ben hvor en bedårende lille hund sprang rundt og tydeligt gerne ville have hans opmærksomhed. Et stort smil plantede sig på hendes læber og hun betragtede den lille hund, før hun atter kiggede op på ham.

”You are full of surprises.. “

Hun ville aldrig nogensinde havde gættet at han havde sådan en bedårende lille ting, som faktisk nærmest stod i kontrast til den ellers så kontante person han ellers virkede til at være udadtil. Hun strakte kort hånden frem for at hilse på den bedårende skabning før hun lod de brune øjne glide lidt rundt i den store lejlighed. Hun trådte kort forbi ham og over imod de store vinduer som nærmest viste hele byen, det var et fantastisk syn – tænk at vågne til det hver eneste morgen. Hun vendte sig om imod ham igen. De brune øjne kiggede let op imod ham, en smule spørgende – var det forkert at være bekymret for ham? Hun vidste hvad han var, men alligevel var hun bekymret. Det våde tøj satte sig ekstremt flot på hans veltrænede krop og fik en rødmen til at skylle over hendes kinder.

¤jeg ville ikke forstyrre dig.. du skulle ikke have.. jeg mener.. ¤

Hun kiggede kort væk fra ham, han havde ikke behøvet at gøre noget. Nu havde hun bragt ham i en situation som hun ikke lige vidste hvordan han skulle komme ud af. I takt med at hun kiggede ned mod jorden, faldt blikket over kjolen – den var let forvandlet til mørkerød hvor han havde rørt hende..

Nicholas havde stadig ingen ide om hvor hun havde været, men igen... at dømme ude fra påklædningen var det noget fint… Hvordan hun så lige var endt på hans dørtrin var stadig uafklaret, men aftenen var endnu ung, så de havde rigeligt tid til at få det slået fast. Omsider trådte de ind i lejligheden, og her blev de mødt af Joey, hunden var ivrig efter opmærksomhed, og blev samlet op uden problemer. Det syntes dog at overraske Amy at han havde kæledyr, hvad han ikke kunne gøre meget for end at trække på skuldrene af.

”It is just a dog..” svarede han. Måske havde hun regnet med en schæfer eller lignende, men ærlig talt, de små hunde var sjovere end de store, og med mere krudt i røven også. Joey var ganske kærlig, og lige det Nicholas havde brug for når han kom hjem fra arbejde. Hun rakte ud for at nusse hunden, og han lod hende gøre det. Joey logerede med halen og slikkede hendes fingre i retur. Masser af kys og kærlighed fra den lille fyr, uden tvivl. Derefter kiggede hun sig omkring i lejligheden. Hun gøede i mellemtiden igen, og Nicholas blev opmærksom på at han ikke var helt tør. At fryse eller blive syg var ikke muligt for ham, han var trods alt en levendedød, mere død end det andet.

Så vendte hun blikket mod ham mens han havde siddet på hug for at overbevise hunden om at blive der, og han så mod hende. Naturligvis bemærkede han straks at hun rødmede, og han hævede spørgende det ene bryn. Hans blik fulgte hendes som han atter kom på benene, og han bemærkede hendes eget tøj. ”Du forstyrre ikke, Amy. Jeg beklager at have ødelagt din kjole, jeg skal naturligvis nok erstatte den med en ny..” med disse ord, trak han T-shirten over hovedet. Han tænkte sgu ikke specielt meget over det, den klistrede til hans krop, og var derfor irriterende. ”Jeg har noget tøj du kan skifte til hvis du gerne vil?” foreslog han. Hun kunne låne et par boksershorts, bukser, skjorte eller T-shirt, ja hvad end hun havde lyst til.

Det havde været en tumult aften allerede og det at stå her sammen med ham lige pludselig gjorde det ikke ligefrem nemmere. Hun kiggede på den lille hund og et stort smil forlod hende. Den valgte så at logre med halen og slikke hende på fingrende, det førte til et blidt grin til let at forlade hendes læber. Hun havde aldrig forestillet sig med et lille nuttet kæledyr, slet ikke efter de ting Jacs havde prøvet at fortælle om ham – hun havde gjort sin mening helt klar om Nicholas ved deres sidste tøseaften, men hun kunne bare ikke se det ting Jacs så. Hun kunne ikke tage øjnene fra den lille bedårende skabning og lod så de blide og uskyldige øjne let føres over ham og hun nikkede

”but a cute one!”

Hun førte kort en hånd igennem håret for at fjerne de hårstrå som mente de skulle danse rundt foran hendes øjne. Hun ville lyve hvis hun sagde at hun ikke betragtede ham kort som hans tøj klædte sig mere intenst op af hans muskuløse krop. Dette førte dog til at hendes kinder fik den næsten kendte røde farve og hun bed sig kort i læben – det var altså et tiltrækkende syn. Hun stod faktisk lidt for længe og kiggede på hende og vågnede først lidt op da hans stemme kort rumsterede igen. Hun kiggede op på ham og så ned af sin kjole med et let smil. Hun rystede så på hovedet, da han snakkede om at han ville betale for en ny. Det skulle hun ikke, hun havde jo ikke ligefrem selv afvist hans kys.

”Dont think about it – It belongs to Jacs, she will understand”

Hun ville forstå, hvis hun ikke nævnte hans navn – valgte hun at nævne hans navn, ville Jacs ikke være nær så samarbejdsvillig. Hun nåede kun lige at tænke de tanker før han tog blusen af og hun åbnede både mund og øjne lidt måbende, inden hun kort bakkede og prøvede at finde alle andre steder at kigge hen. Hun lod dog kort et stjålent blik falde på ham og hold da helt fest! Hun bed sig kort i læben, før hun skyndte sig at fjerne blikket. Hun vendte kort ryggen til ham og lod som om hun skulle kigge ud af vinduet. Hans ord lød så og hun kiggede sig over skulderen og lod kort det uskyldige blik falde ganske blidt på hans krop, før hun nikkede en smule usikkert. Hun tog hånden og førte den let over det øverste af ryggen, så håret blev fjernet fra ryggen og blottede lynlåsen.

”would you mind?”

Hun kunne ikke nå den selv, så hvis hun skulle have noget andet tøj på, var han nød til at hjælpe hende. Bare tanken om ham så tæt på igen, var nok til at sætte hendes hjertes tempo en smule op.

I det mindste var det hunden der blev kaldt nuttet, og ikke ham. Mange ting kunne hans ego holde til, bare ikke lige det. At være nuttet lå trods alt ikke øverst blandt de ting – eller tillægsord – han ønskede at blive beskrevet med. ”Hørte du det Joey, du er nuttet…” bemærkede han til hunden der logrede ivrigt med halen og gøede let. Nicholas rystede opgivende på hovedet af hunden.

Hvordan hun kort efter tjekkede ham ud, bemærkede han ret hurtigt, andet var svært når hun trods alt blev rød i hovedet og hendes puls steg. Hun vågnede dog fra trancen da han brød stilheden, og det trak svagt op i hans mundvig. Han kunne skam vældig godt lide den reaktion. Brynet blev dog skudt i vejret som hun fortalte at kjolen tilhørte hendes kære søster. ”No she wouldn’t. You do realise you sister hates me more than anything else, right?” hvorvidt Jacque havde fortalt sin søster om deres møde, anede han ikke, det tvivlede hun lidt på.

At smide trøjen viste sig mere interessant end først antaget. Hun stirret på ham, måbende og med mund og øjne åbne. At hun prøvede at kigge væk, det var lidt for sent. Han havde set hendes blik, og det gjorde ham egentlig ikke noget. Han opførte sig dog pænt, og spurgte om hun ville skifte til noget andet, hvad hun tilsyneladende ville. Overrasket så han dog mod hende da hun bad om hjælp med kjolen. ”It will be my pleasure..” svarede han. Derpå trådte han nærmere, stod måske lidt for tæt på, men lyden af hendes hamrende hjerte og hendes varme, var tiltrækkende. Forsigtigt greb han om lynlåsen, og med en langsom og glidende bevægelse, fik han lynede kjolen op. Hendes duft var berusende, men.. der var noget anderledes ved den. Hun duftede.. specielt denne gang.

Hun lagde blikket på den bedårende hund og det fik et smil på hendes læber – hun lod de brune og nærmest uskyldige øjne glide i hans, han var bestemt også nuttet – i hvert fald i hendes øjne. Hun vidste ikke hvorfor, men han var altså bare… speciel for hende. Hun bed sig kort i læben og et blidt grin forlod hende derefter da han snakkede til den lille søde hund. Hun kunne ikke lyve sig fra at hun havde betragtet ham, han var yderst veltrænet, han var dejlig og se på og hele hans måde at behandle hende på var.. skøn.

Hun kunne med det samme se hvordan han reagerede da hun valgte at bringe sin søster på banen og hun nikkede kort da de næste ord der forlod ham omhandlede hendes søster. Hun vidste udmærket at hendes søster ikke kunne fordrage ham og hun ønskede mere end noget andet i verden at Ames ville holde sig så langt fra ham som overhovedet muligt – men hun kunne ikke. Hun var draget af ham og han fik hendes hjerte til at galoppere hurtigere end hun sjældent havde oplevet det. Hun løftede kort hånden for at lægge den på hans mave, men holdte den meget få centimeter fra ham – hun ville så gerne. Hun lod de brune øjne kigge op mod ham og et smil lagde sig på hendes læber.

”I really dont care what she thinks.. I cant stay away from you… “

Hendes stemme var en smule forsigtig og uskyldigheden væltede nærmest ind over stemmen. Hendes blik blev let drejet i jorden og hendes kinder fik den lette rosa farve som de så ofte fik når han var tæt på. Hun havde drejet sig om, så han kunne komme til og hun mærkede med det samme at han var meget tæt på. I det hun følte hans nærvær tæt på, mærkede hun varmen sprede sig i kroppen og hun stoppede et sekund med at trække vejret. Hun lagde blidt hovedet på skrå, til modsatte side af hvor han stod – hun havde let fjernet håret for ikke få det fast i lynlåsen. Der gik ikke længe før han havde fået den op og det som dækkede ryggen var en sort blonde bh, man kunne dog ikke se meget, da kjolen stadig var på. De store ar på ryggen var på ingen måde til at tage fejl af – de var tydelige ar og for dem som vidste bare en smule om smerte, var det tydeligt at de stammede fra en pisk. Hun kunne dog ikke huske om han havde set dem før.

Hun drejede sig kort rundt og lod blikket falde i hans – de smukke klare øjne, han var så fængslende, men det var hans væsen vidst også skabt til. De var skabt til at jage byttedyr som hende, ved at lokke dem. Hun førte let hånden frem og lagde den let på hans bryst. Bare det at have kontakt til ham fik en varme til at flyde igennem hende.


”Thanks… ”

Jacque havde bedt ham holde sig fra Amy, og til det havde han pænt understreget hun skulle blande sig fuldstændig udenom. Uden pæn-delen, altså. Han hadede når folk blandede sig i hans affære, og forhåbentlig havde han sat hendes søster nok på plads sidst, til at hun ikke ville blande sig endnu engang. Oh well, han kendte Jacque nok til at vide hun ikke gav op så let, og slet ikke når det drejede sig om hendes søster. Amys svar rev ham i mellemtiden ud af sine egne tanker, og det trak op i hans mundvig. ”Good, I don’t want you to stay away..” svarede han roligt, de intense gyldne øjne hvilende i hans. Når hun sagde den slags, her.. hjemme hos ham, og kort efter bad om hjælp til at lyne kjolen op, oh.. hvor det sendte en bølge af begær gennem ham. Han havde dog selvkontrol nok til ikke at udnytte situationen helt. Ikke endnu i alt fald.

Hun havde blottede halsen for ham da hun vendte sig sådan rundt, og han stod helt tæt på hende. Hendes puls dragede ham, og han lænede sig da ned og lod læberne kort strejfe siden af hendes hals. Naturligvis bemærkede han de store ar på ryggen da han rettede sig op, og det fik hældt iskoldt vand ned over hans begær. Af gode grunde vidste han hvor de mærker kom fra. Hun var blevet pisket. Han trak vejret unødvendigt ind, og slap lynlåsen. Nej, han havde ikke set de mærker før, og dog forklarede de en hel del om hvorfor hun ikke stolede på folk.

Hun vendte sig rundt, og deres blikke mødtes. Hans øjne havde kort skiftede farve til kulsorte, og han slog det ned og fik kontrol over sit blik igen. Hendes hånd endte mod hans bryst, og hun takkede ham, sekunder efter trak han hende ind i sin favn, og holdt hende tæt. ”Who gave you those marks..?” ville han vide. Hans stemme dirrede af den vrede han forsøgte at tilbageholde fra sit blik.

Første gang hun havde lagt billet på denne billedskønne fyr havde været for år tilbage, da hun var endnu mere sød og uskyldig end hun var nu – hvis dette overhovedet var muligt. Ames havde lukket ham tættere på, men slet ikke tæt nok på til rigtig at lukke ham ind. Men han havde været tættere på end nogen anden og da han så havde valgt at smutte havde det været Jacs opgave at samle stumperne op og derfor kunne hun ikke lide Nicholas, hun var overbevist om at han ønskede at gøre det samme denne gang. Men Ames havde ikke engang haft en lille strejf af den tanke. Hun vidste at når han var nær var hun… glad. Hans stemme lød igen og hun lod blikket blidt falde op i hans. Kinderne fik den rødlige farve og et smil dannede sig på hendes blød læber. Det blik han havde, den gyldne farve som spillede i hans smukke øjne var utrolig fængslende.

”Good.. i wanna be .. here.. with you. “

Hun talte sandt, hun vidste ikke hvad han havde gjort eller hvorfor at han bare fik hende til at føle sig så tryg som hun gjorde. Hun burde være bange for ham, burde frygte at han ville skade hende, men den tanke var så fjern fra hendes tanker. Hun følte sig tryggere i hans arme end hun gjorde noget andet sted i verden og vidste at han ikke ville såre hende. Han læber ramte nu hendes hals og hendes hjerte sprang et slag over og hun måtte nydende bide sig i læben. Hun nåede at se det helt sorte blik i hans øjne og vidste udmærket hvorfor hans øjne så sådan ud – han var vred og ikke bare lidt vred, det samme blik havde dannet sig hos ham for kort tid siden da fyren havde taget fat om hendes hånd og prøvet på mere. Hun skulle til at svare ham da han hev hende helt ind til sig. Hendes krop dirrede kort af at være så tæt på ham og hjertet galoperede voldsomt afsted. Hun slappede af som hun stod der, hun førte kørt læberne op kyssede ham blidt på kanten af hans kæbe.

”hey im safe here.. now.. “

Hun vidste godt at hendes ord måske ikke betød så meget for ham i den her situation, men hun ønskede at prøve, hun ønskede at berolige ham som han beroligede hende. Hun lagde let hænderne omkring ham og puttede sig nærmest helt søgende ind til ham. Hun anede ikke hvorfor hun så gerne ville være lige her, men hun kunne ikke finde andre steder hun hellere ville være. Hans ord fik det så til at læbe koldt ned af hende, havde hun ikke fortalt ham det? Kendte han ikke til det? Åhh det måtte have været hårdt for ham at finde ud af så, når han ikke reagerede så godt på at hun kom til skade.

”I got whipped when I even touched a boy – smiled at one or if I did anything.. wrong.. Once a boy game be his blanket because it was freezing and I got whipped 10 time for taking it.. “

Hendes stemme have en let dirren, men hans stemme gjorde hende ked af det. Hun ønskede at hjælpe ham, være der for ham og sørge for at han ikke tog det så tungt. Hun trak hovedet lidt væk og lod de brune og uskyldige øjne glide i hans. Hun førte begge hænder op på hans kinder og drejede hans blik lidt ned imod hendes.. Hun plantede kort hendes læber på hans og lukkede kort og nydende øjnene. Hun ønskede at være der for ham, ønskede at fjerne hans smerte – men hvordan?

Han vidste godt at hendes kære søster bare ønskede at beskytte hende, men ærlig talt, havde han prøvede at komme tættere på Amy sidst, hun havde bare været brutal og ikke ladet ham, hvorfor han havde opgivet. Det havde dog været et spil for ham, og da han havde kedet sig, var han skredet… denne gang var dog anderledes, og det vidste han, hvad et eller andet sted skræmte ham. Ikke desto mindre skulle Jacque stadig blande sig udenom, det her vedkom ikke hende.

Han spottede dog snart mærkerne, og så faldt hans spørgsmål. Hun nåede tilsyneladende dog alligevel at se hans kulsorte blik, der direkte var morderisk. Hendes krop dirrede, og han antog det skyldtes minderne om personen der havde påført hende skaderne, hvad absolut ikke hjalp på hans vrede. Hun strejfede dog hans kæbe med sine bløde fyldige læber, og hans blik faldt mod hendes som hun forsikrede ham om at være i sikkerhed i hans favn. Hans greb blev strammere per automatik. Det kunne hun bande på! enhver der prøvede at såre hende, ville skulle komme forbi ham for at få den mulighed.

Hendes arme fandt om ham, og hun trykkede sin slanke krop mod hans hårde muskuløse korpus. Hendes forklaring fik ham til at spænde op i hele kroppen, og uvilkårligt endte en dyb og brummende knurrende med at arbejde sig op gennem hans strube. Hvor han før havde tvunget øjnene til deres normale farve, blev det umuligt, så da hun løftede blikket mod ham, pressede han øjnene hårdt i så hun ikke skulle blive skræmt over at de var kulsorte. *I swear to God I am going to kill every each and one of them.. I will burn the place to the ground.. they will regret ever touching her like this* han rasede i tankerne.

Hendes hænder gled til hans kinder, og hun prøvede at dreje hans ansigt mod sig hvor han modvilligt lod de sorte øjne der var helt livsforladte falde mod hende. Han så hende klarer end nogensinde før, men hans øjne var helt sorte, og han var ret klar på at hun ville bakke væk. i stedet trykkede hun sine læber mod hans, overraskede ham virkelig. Hans respons var et øjeblik at stå helt stille, og da vrede og had mod disse mennesker blussede op, reagerede han ved at hive kjolen af hende så den faldt om fødderne på hende. På et splitsekund løftede han hende op i sine arme, og bar hende ind mod sit værelse, ikke givende hende en chance for at protestere. Derinde skubbede han døren i bag sig før hunden kunne følge med, og skubbede skoene af inden han uden besvær lagde hende ligeså forsigtigt i sengen og kravlede ind over hende.

Hendes søster ville altid være et lidt nervepirrende og anspændt emne i mellem dem. Hun elskede sin søster helt vildt, men hun brød sig ikke om at hun så på Nicholas på den her måde – hun så slet ikke den fantastiske mand som hun så, den mand som ville passe på hende og beskytte hende mod verden. Han fik hendes hjerte til at banke og et smil på hendes læber. Det så hendes søster ikke, hun så bare et monster og det var han jo slet ikke. Han var ikke et menneske bevares, men han havde aldrig nogensinde gjort noget som kunne tolkes som monster – overfor hende i hvert fald.

Hun var ikke skræmt over hans øjne, ikke på den måde han frygtede at hun ville være skræmt. Hun var ikke bange for at han ville dræbe hende, hun var bange for at han ikke ville se hende på samme måde. Det nærmest morderiske blik i hans øjne skræmte hende ikke, hendes hjerte slog hurtigere, hun ville fjerne den følelse hendes mærker gav ham. Hun mærkede tydeligt hans greb blive strammere og hun holdt kort vejret, det at han var så tæt på gjorde hende ubeskriveligt tryg – tryggere end hun var andre steder. Han krop påvirkede hende, hans muskuløse krop var trænet og spændt op. Hun mærkede dog hurtigt at hendes ord fik hans krop til at spænde helt op og der var noget i ham som havde forandret sig – han var rasende. Hun ville så gerne hjælpe ham, gøre noget for ham, få ham til at falde til ro – men hun vidste faktisk ikke hvordan hun skulle gøre det. Den måde han havde reageret på hendes overfaldsmand havde tydeligt givet hende et indblik i hvordan han tænkte om hende – så dette måtte ikke være helt nemt for ham. Hun førte kort hånden ned af hans bryst.

¤it´s a long time ago.. please don’t let this bug you.. ¤

Hendes stemme var blid og hviskende – det uskyldige flød rundt i dem, men bekymringen for ham var også åbenlys. Den knurren der forlod ham forklarede så meget – hun puttede hovedet helt ind til ham. Hun ville bare have ham helt tæt på sig lige nu. Hun så godt de sorte øjne, og selv om hun plantede et kys på hans læber var der ved første øjeblik ikke lige nogen reaktion. Pludselig valgte han dog at hive kjolen af hende og et kort gisp forlod hende. Da den røde kjole faldt til jorden, blottede den en smuk solbrændt krop, kun dækket af sort blonde undertøj og et par selvsiddende strømper. Det eneste som brød den smukke krop var de ar som let lå over hendes krop – nogen større end andre. Han løftede hende så ubesværet op og hun greb kort og overrasket fast om nakken på ham. Hun vidste ikke hvad han ville med hende, men hun vidste at han tydeligvis havde brug for det. Han lukkede døren og lagde hende ubesværet på sengen. Hun lod de uskyldige øjne en smule undrende betragte ham.

¤are you oka… ¤

Inden hun nåede at snakke færdig mærkede hun pludselig bevægelser og hans dejlige krop var på vej op over hende og det satte hendes hjerte i gang. Hun lod blikket følge ham og det fik som prydede hendes brune øjne var ikke til at tage fejl af. Der lå en bekymring i hendes blik, en blidhed og et spørgende blik. Hun så på hans krop og hun holdte nærmest vejret – hun vidste ikke hvad han gerne ville…

Nicholas ville sgu aldrig bede Amy droppe sin søster, det ville han ikke vinde point på, og det ville være en tabt sag alligevel. Så længe han ikke behøvede komme i nærheden af hende, så kunne Amy gå op og ned ad sin søster så tosset hun ville. At hendes søster så ham som et monster var underholdende, hun anede jo ikke engang hvad han var, og hvis hun først fandt ud af det, ville hun formentlig være ret så dramatisk omkring det.

Hans blik skræmte hende ikke, hvilket i og for sig var et mirakel. De fleste normale mennesker ville være løbet skrigende væk for længst, sådan som han lignede noget fra en horrormovie. Ikke Amy, underligt nok… han fattede hende simpelthen ikke. Hvordan kunne hun føle sig tryg når han så sådan ud? Nemt var det ikke nej, og han var optændt af vrede og had til de personer der have påført hende smerte. Næste gang hun vågnede op, ville det være til nyheder om massemord på de folk der havde udsat hende for denne smerte. Og det ville sågar være mere end bare velfortjent. Hun gled hånden over hans bryst, og han prøvede virkelig at kontroler sin vrede. ”Bug me? I want to kill them.. all of them!” svarede han ud gennem sammenbidte tænder. Ja, det sagde han faktisk højt, og hans blik veg ikke fra hende. Hun ville ikke være i tvivl om at han mente sine ord, for det gjorde han.

På sekunder havde han dog brat trukket kjolen af hende, og løftede hende op. I næse øjeblik var de inde på hans værelse, hendes gisp fuldstændig overhørt. Hun nåede da heller ikke at sige særlig meget inde på værelset, før han var over hende og hun tav. Hans blik gled mod hendes, var hun skræmt? Det ville ikke undre ham hvis hun var! Hun var smuk, betagende.. helt ubeskrivelig.. og hendes blik så spørgende og så bekymret at han ikke kunne holde det ud. Hvorfor var hun bekymret for ham? ingen var nogensinde bekymret for ham?! Hun gjorde det virkelig svært at modstå hende, og så greb han om hendes hænder, og rykkede dem op over hendes hoved i et fast tag. Hans læber gled til hendes pande, strøg videre ned over hendes tinding, kind, kæbe og videre ned over halsen. Han begravede næsen ved udhulningen mellem kraveben og hals. Han inhaleret hendes duft og… stivnede. Langsomt og stift løftede han sig op, en svag rynke mellem brynene var at finde, og så trak han sig brat fra hende. ”You smell.. of devil..” det var måske noget underligt noget at sige, men hun duftede altså af en anden mand, og tilmed en djævel. Hans første tanke var at det var en eller anden idiot der havde prøvede at gøre hende fortræd og at hun formentlig ikke vidste det var en djævel.

De ville ikke få det mindste gode ud af at snakke om hendes søster – dette var nok også grunden til at Jacs og Ames aldrig nogensinde havde snakket sådan rigtig om Nicholas, udover at Jacs ikke ville have at de sås. Ames havde ikke fortalt Jacs hvad Nicholas var og hun havde også lovet at lade være – men hvordan hendes søster ville tackle det hvis hun vidste det? Det kunne hun faktisk ikke svare på, hun ville vidst kæmpe med næb og kløer for at holde Ames hjemme for ikke at se ham – men det ville ikke virke, hun ville ikke kunne holde hende fra at se ham…
Hun vidste ikke hvorfor hans blik ikke skræmte hende, hun vidste at hun burde være skrækslagen og ville ønske at forlade ham lige på stedet. Men hun forstod faktisk hvorfor de blev sådan – på grund af hende. Hun kunne i teorien ikke vide om han kunne styre den vrede som han havde eller om han ville lade det gå udover hende, men hun stolede på at han ikke ønskede at skade hende. Hun kunne tydeligt se vreden i ham og hun ville så gerne hjælpe ham, men hun kunne ikke helt finde ud af hvordan hun skulle bryde igennem hans hårde ydre. Hendes hånd som kærtegnende førtes let over hans bryst havde fået hendes eget hjerte til at eksplodere – hun stod så tæt på en, som betød så meget for hende, og han havde ikke meget tøj på. Hendes blide og uskyldige øjne betragtede ham let og det skræmte hende en smule at han sagde disse ord – men mest fordi hun var bange for at der skete ham noget.

”Please dont… its a long time ago, and I don’t want you to get.. hurt”

Hun kunne tydeligt se på hans blik at han mente det, men hendes ord blev også sagt med en let dirren, hun var oprigtig bekymret for ham. Hun bed sig let i læben for at styre den fra at dirre sådan. Han måtte ikke gøre sig selv til en morder for hendes skyld.

Hans blik var fængslende og betagende og det tog vejret fra hende. Det at mærke hans krop så tæt på satte så mange følelser i gang hos hende. Hendes krop dirrede meget let og hver af hans berøringer føltes som en brændende fornemmelse. Han tog hendes hænder og førte dem op over hendes hoved. Hun lukkede roligt øjnene og nød bare følelsen af hans kys som ramte hendes krop. Et blidt og nydende suk forlod hende let. Hans hoved kom helt tæt på og nærmest begravede sig i hendes udhuling imellem hendes kraveben og hals. Pludselig stivnede hans krop og han forsvandt nærmest brat fra hende og hans ord fik hende til at kigge på ham – hun vidste udmærket hvem han havde lugtet på hende. Hun slog kort blikket i jorden og kiggede så op på ham med et lidt uforklarligt blik.

”Caine.. ”

Hun vidste godt at hun ikke rigtig skyldte ham en forklaring, men hun havde lyst til at forklare ham det og alligevel ikke, hun var så bange for at miste ham at hun slet ikke vidste hvordan hun skulle sige det. Hun ønskede ikke at miste ham, hun ønskede at putte sig ind til ham, være sammen med ham og aldrig forsvinde – men sådan endte det nok ikke. Det gjorde hende allerede nu trist..

”Caine is a devil, I met him before I knew you were back. He kissed me and I liked it. I thought I might could lead to something – but then you came…”

Hun valgte ikke at sige mere, men rejste sig så i stedet fra sengen og gik hen mod døren. Hun lænede sig kort op af døren til hans soveværelse og kastede kort et blik tilbage på ham. Hun anede ikke hvordan han ville reagere og dette var chancen hun havde valgt at tage ved at fortælle ham dette. Hun vidste udmærket hvad hendes hjerte ønskede, men om han ville det samme tvivlede hun på. Hun vidste at han nok ville bede hende om at gå nu og derfor havde hun rejst sig. En let tåre løb ned over hendes bløde kinder og det blide blik blev slået i jorden.

¤im sorry¤

Hendes stemme var hviskende og havde han ikke haft god hørelse, havde han nok ikke hørt det. Hun drejede så rundt, så hun stod med ryggen til ham og kiggede kort ind efter hendes kjole – hun ønskede ikke at gå, men hans reaktion havde nærmest været nok i sig selv.

Længe siden eller ej, det ændrede absolut ingenting for ham. Han havde tænkt sig at gøre noget ved det, og hun kunne ikke stoppe ham. ”Get hurt? Darling, I am dead.. how can humans possibly hurt me? They wouldn’t even know what hit them…” slog han fast, og understregede samtidigt at det ikke ligefrem var første gang han gik på togt på denne måde. Hun kunne ligeså godt droppe at tage den her samtale med ham, for hun ville ikke kunne overbevise ham om andet. Hans beslutning var fast.

Og så gik deres lille boble ellers i stykker. Nuvel, den var ikke gået helt i stykker, ikke før hun havde forklarede sig. For han havde ærlig talt troede nogen ville prøve at skade eller såre hende, snuppe hendes sjæl som djævle nu havde for vane at gøre, men hendes forklaring, udtryk, hamrende hjerte og … skyldfølelse… det sagde noget andet. Intet slog dog den forklaring han fik, og han var helt målløs. Stod hun virkelig og fortalte ham at hun havde kysset en anden mand, og havde ladet ham komme sig så nær efterfølgende, og så stadig så den anden mand? Wow… så meget for den uskyldighed hun rendte rundt og gav udtryk for, det var da præcist det omvendte! At se hende spille det kort stadig, gjorde ham mildest talt rasende, og hans blik da ellers havde genvundet sin natur, blussede op i vrede. ”I can’t believe you did that, what a nerve you have..” udbrød han som hun nåede hen til døren. Hun undskyldte, men han var så blændet af vrede, og en følelse han ikke kunne sætte fingeren på lige nu, at han bare fnøs. ”Oh no you don’t! You don’t get the chance to play the victim, not this time.. nor ever! Get out, you disgust me..! GET OUT!” et lignede ham virelig ikke at miste besindelsen sådan, og han stod da med knyttede næver og dirrende krop. Tænderne var skudt frem, og alligevel havde han ikke råbt, nærmere hviskede faretruende. Han ville have hende ud af sit hjem, nu og her.

Smerten som gik igennem hende var helt enorm, det føltes som om alt i hende gik i stykker. Hun kiggede på ham og tårerne løb ned over hendes kinder – hun så ikke Caine mere, hun havde fortalt Caine at hun kunne være sammen med ham fordi hendes følelser for denne mand var for store og alligevel endte det sådan her. Hun havde nærmest forudset det, hun vidste at dette måske ikke kom til at virke, men hun havde alligevel ikke vidst at han ville blive ked af det over det. Det hele var sket nærmest før hun havde mødt ham og efter hendes følelser for ham var blevet så kraftige, havde hun ikke været det mindste i tvivl. Hendes brune øjne kiggede ned i jorden og hendes hjerte hamrede, hun ønskede bare at flygte så langt væk fra denne situation som hun overhovedet kunne, men det ville vel ikke hjælpe noget. Hun stod med ryggen og skulle til at gå – men kunne på ingen måde få sig selv til det. Hun vendte sig om og rystede på hovedet. Hun lod så blikket føre op på ham og hun vidste han var sur og hun vidste at hun tog en chance som måske ikke ville være til hendes fordel.

”No .. i dont need to play the victim.. all of this were before I found out what this was.. I cant just leave now.. everything in my body screams to crawl away and hide for the rest of my life – but I cant, I want! You are to.. “

Hun stopped og kunne faktisk ikke få de sidste ord over sin mund. Hun vidste ikke hvordan hun skulle beskrive ham, han havde vundet hende og hendes hjerte og lige nu knuste han det – godt nok på grund af noget som hun selv havde gjort, men det var slut og hvis han ønskede at smide hende ud? Så måtte han selv gøre det, hun vidste at han kunne og hun forventede også lidt at han ville gøre det, men hun var nød til at prøve. Hun trådte prøvende over mod ham og stoppede en meter fra ham ca. Hun lod øjnene forsøgende kigge op i hans

¤Please i really dont see others now.. ¤

Det var tydeligt at hendes stemme bar præg af hele situationen, men hun kunne ikke bare forlade ham – han måtte på en eller anden måde kunne tilgive hende.

Han kunne ikke rumme hendes følelser, ganske enkelt fordi han selv var så optændt af sin vrede. Han var overbevist om at hans udbrud ville få hende til at løbe skrigende bort, eller bare.. løbe bort, men alligevel blev hun stående der, og hun kort efter havde hun sågar nerverne til at vende sig rundt, og komme nærmere. Hun så ikke den anden gut mere? "Why is his stench all over you then, huh?! Explain that! You must have been with him not many days ago..” ja han kunne jo stadig lugte djævlen på hende, så hun matte da virkelig komme op med en ordentlig forklaring. Hans vrede var til at tage og føle på, så tydelig i blik og udtryk, og som hun kom nærmere, bakkede han instinktivt... nærmest for at beskytte sig selv mod hende.

En hånd gled frustreret gennem hans hår, og hun gav absolut ikke mening. Hvad fanden havde hund og gang i?! Nu hvor hun stod tættere på ham, så var vreden blevet lidt mindre, og tænderne var forsvundet tilbage i gummerne til deres normale størrelse. For første gang, måske siden hans forvandling endda, kunne usikkerhed spottes i hans blik, og det stak i øjnene. Følelserne kom væltende ind, og hans for længst døde hjerte knugede sig kraftigt sammen. Han fattede ikke hvad der skete selv, og det var så skræmmende og så uforklarligt.

Han havde vundet hende og knust hendes hjerte nu? Jamen det var helt og holdent hendes egen skyld! Han havde absolut intet gjort hende, og det hun fik ham til at føle lige nu.. det var som om hans hjerte bristede, og han havde ikke engang et! ”Now? About about later?! What about when I am not looking?! How many other men would I have to smell on you before you are satisfied?!” hans tone var hård, men stadig hævede han ikke stemmen. ”A devil.. really? Of all things..” nuvel, det kunne have været en varulv. På den anden side, sådan en stank havde han opdaget ret hurtigt.

Han havde lukket hende ude og det gjorde nærmest mere ondt end noget af den smerte hun nogensinde før havde følt og det rev hende op indefra – det hun allermest gerne ville var at gå over og knuge sig ind til ham, gemme sig fra verden og bare være der sammen med ham. Hans ord gjorde ond på hende, hendes blik blev slået i jorden, hun var ikke sådan og det vidste han. Det var sket før han havde meldt sin ankomst. Hun kiggede dog en smule arrigt op på ham, for første gang nogensinde, mærkede hun et lille stik af vrede inde i sig. Hvordan kunne han tro… han havde aldrig givet udtryk for at det var dem og at.. Hun stoppede sine tanker, hun havde vidst ingen ret til at komme med dumme undskyldninger.

”I told him i couldn’t be with him because I was crazy about you – that’s why I saw him a few days ago! That’s why i.. “'

Hun stopped op og slog hurtigt blikket i jorden, da det egentlig gik op for hende hvad hun havde sagt. Hun havde ikke styret sine følelser og var kommet til at plapre løs om at hun faktisk kunne lide ham. Hun hørte vreden i ham og da hun så at han bakkede da han nærmede sig stoppede han med det samme. Hun bed sig i læben og lod de brune øjne falde til jorden, en tårer dansede atter ned af hendes kind. Hun ønskede ikke at kigge op på ham, hun ønskede ikke at høre de ord som hun nok havde på fornemmelsen ville komme – det smertede i hende hele denne situation og ligemeget hvor gerne hun ville træde tæt på ham, vidste hun at han ikke ville tillade det. Han var den hun kom til når hun havde det sådan og nu.. hun lod forsigtigt blikket glide mod hans og så en usikkerhed i hans blik hun ikke kunne forholde sig til – havde hun gjort dette ved ham. Hun bakkede et skridt tørrede kort øjnene for de tårer som flød ned over hendes kinder. Hans ord ramte hende hård og hun rystede på hovedet før hun atter lod de brune øjne finde hans.

”Stop it! You are the only one I need close to me! You are the only one I wanna be smelling of – but you never said that you wanted this! I know that’s not an excuse – but I was terrified of letting anybody in like I let you do.. “

Hendes første ord var en smule hårdere end de burde være og hendes hjerte hamrede skræmt afsted, ikke fordi hun var bange for at han ville gøre hende noget, men fordi hun var bange for at han ikke ville have med hende at gøre mere. Hun følte sig utrolig sårbar lige nu, stod og snakkede om følelser. Hun stod i sit undertøj og følte sig, blottet og sårbar og netop i dette øjeblik havde hun mest brug for ham – men hun vidste at han nok aldrig ville lade hende putte sig ind til ham igen.

Han kunne lugte den snert af vrede hun følte, og det var ellers ikke en lugt der hang over hende normalt, og som egentlig kom bag på ham og trickede hans egen vrede endnu mere. Han var sådan set klar til at hun ville råbe af ham, det gjorde sindssyge kvinder trods alt, hendes søster deriblandt, men nej... i stedet faldt hendes erklæring, og han stivnede igen og stod praktisk talt og stirrede på hende. Igen var han målløs, to gange på en dag, det var alligevel en præstation hun kunne være stolt af. Hendes blik blev slået bort, og han var virkelig ikke uden reaktion overfor det væld af tårer der flød over hendes øjenkrog nu og da. Mente hun det virkelig? Legede hun med ham? ærlig talt, hun brugte hans eget spil imod ham, og det var bare så.. hårdt! Han var vant til at være hjerteknuseren, hvornår havde det dog pludselig ændrede sig?! Hvornår var han begyndt at få følelser for hende? Han anede det ikke, og det var så fandens skræmmende at vide at man havde en svaghed.

Han var hård ved hende, og selvom hun tørrede tårerne bort, bad hun ham stoppe og han stoppede for nu og stirrede på hende mens hun fortsatte og gav udtryk for ikke at ønske andre. Kunne han tro på hende? stole på hende? nuvel, han var den af de to der havde kidnappet en kvinde og havde hende på et værelse i lejligheden. Hvad ville hun ikke sige til det hvis hun nogensinde fandt ud af det? Det var dog langt fra ligeså forfærdeligt som det hun havde gjort hvis man spurgte ham.

Godt nok havde de ikke snakket om det, godt nok havde de ikke sagt noget om deres følelser, men havde det ikke ligget implicit i deres adfærd overfor hinanden? Nuvel, han var faktisk ikke en skid bedre selv... han havde måske følelser for hende, men når det kom til stykket, havde de ikke været et par… han havde bare ejerfornemmelser over hende. I grunden havde han været værre, for mens han stod her og dømte hende for et kys der var faldet før deres genforening, så havde han sat tænderne i mennesker, drukket deres blod.. rørt ved kvinder og sårbar haft sex… for det var den han var, hans natur krævede det… ellers mistede han kontrollen og slog nogen ihjel. Så, hvad ville hun sige hvis han gav hende denne viden? Hvis han sagde at de var kvit? ”I didn’t know I wanted this until I smelled that idiot on your skin” røg det ud af ham. Han pressede øjnene hårdt i, og strøg hånden frustreret gennem sit mørke hår. Opgivende sank han sammen på sengekanten, lænede en anelse forover og albuerne pressede mod lårene, tæt ved knæene, hænderne i sit hår og øjnene pressede hårdt i. Det var ikke engang løgn, indtil han havde lugtet denne Caine på hende, havde han ikke været bevidst om hvor meget det betød for ham om hun var med andre.. men alene tanken om en anden mand der rørte ved hende, fik vreden til at blusse op, og en knurren i at true med at bryde hans strube.

Hun havde for vane ikke at reagere helt som han havde forventet det, men hun var jo heller ikke helt som alle de tøser han normalt omgikkes med, så det kunne ikke komme helt bag på ham at hun nærmest altid gjorde det modsatte. Hun lod for nu de brune øjne let forblive i jorden, hun kunne ikke kigge på ham. Frygten for at miste ham var større end nogen frygt hun nogensinde havde haft for at han ville gøre hende noget. Hun havde oprigtige følelser for ham og hun vidste allerede da hun gik ind i hans lejlighed at hans følelser ikke havde været de samme som hendes, men alligevel havde et eller andet ændret sig. Hendes krop begyndte let at ryste, hun var så glad for ham og hun vidste at det burde hun ikke være, han havde alle dage givet udtryk for at han elskede at være sammen med kvinder og at det lå dybt i hans natur at gøre det. Det gjorde ondt på hende at vide at han måske var sammen med andre kvinder, men hun kunne bare ikke holde op med at se ham.. hun kunne ikke holde sig væk. Bare tanken om ham fik hendes hjerte til at hamre hurtigere og hendes krop til at føles varmere.

Som hun stod der vidste hun ikke hvad pokker hun skulle gøre, hun ønskede bare at gå hen til ham og gemme sig fra verden. Men lige nu virkede det stadig som om han ønskede hende så langt væk som overhovedet mulig. Hans ord havde stoppet og for nu var han bare tavs, hun lod kort de brune øjne glide op på ham. Han havde været den første hun nogensinde havde ønsket at være sammen med og lige nu føltes det som at den tanke lå forfærdelig langt væk.

Det at han var vampyr kunne hun ikke gøre noget ved og det ville hun ikke, det var den han var. Det at han drak fra mennesker havde hun på sin vis accepteret, det var nok aldrig en tanke som man ville vænne sig helt til. Men det var nok meget godt at han ikke havde fortalt hende at han havde dyrket sex med andre kvinder – så ville hendes hjerte da først blive knust. Han havde ønsket at passe på hende, han havde haft et behov for det og hun vidste at han havde ledt efter ham som overfaldt hende tidligere, hvad der var sket med ham havde hun dog ingen ide om. Hans ord lød så og det gav hende et overrasket udtryk i øjnene. Det bekræftede hende i at han ikke havde været afklaret med at det var hende han ønskede at være sammen med, før denne aften. Men nu.. havde han lige sagt det hun troede? Han faldt nu til sengen og kørte frustreret hånden igennem håret og det var tydeligt på at se på ham at han var frustreret og en let vrede blussede nu let over ham igen. Det var uvirkeligt at se ham sådan her, han var altid den rolige, forførende og selvsikre mand og det var slet ikke den mand hun så nu. Hun bed sig kort i læben og overvejede hvad hun skulle gøre. Hun valgte så med blide og lidt hurtige skridt at træde hen til ham. Hun stillede sig foran ham og afstanden imellem dem var nu kun få centimeter. Hans hoved var lige ud fra hendes mave.

¤I am really sorry.. I don’t know what to do.. I promise you are the only one who can touch me like that..¤

Hendes stemme var blid og det var tydeligt at høre at hun mente hvert et ord. Hun førte let hånden om i nakken på ham og lod neglende en smule let nusse ham i nakken. Hun vidste at det måske var farligt at komme så tæt på ham lige nu og hun var egentlig ikke sikker på at han var faldet helt ned endnu. Men hun var nød til at prøve at få ham til at slappe en smule af – hun hadede at se ham sådan her..

Han sank sammen på sengekanten, og hun trådte nærmere efter noget tid. Han både hørte og lugtede det tydeligt. Igen undskyldte hun, og lovede at han var den eneste mand der nogensinde ville få lov at røre hende på den måde. Så mærkede han hendes fingre mod hans nakke, og han løftede blikket mod hendes, hans udtryk i komplet forvirring og ja… usikkerhed. Han var en mand der altid var i kontrol, men denne lille ting hylede ham fuldstændig ud af den, og det alene hylede ham endnu mere ud af det. Han var helt tom for ord, for første gang nogensinde var charmen fuldstændig væk, og han lignede mere eller mindre en forskræmt teenager.

Han rettede sig langsomt op, gled hænderne om hendes hofter og uden et ord, trak han hende ned på sit skød, hendes ben på hver side af sig. Armene fandt rundt om hende, og han holdt hendes slanke skikkelse mod sig, hans ansigt begravet ved hendes skulder og hals, en hånd i hendes hår. ”You make me insane..” hviskede han mod hende og holdt hende stadig tæt. ”I don’t deserve to feel this warmth, or to have these feelings. But even knowing that, I want to hold you. I want to touch you.. I can’t stop myself..” det gav absolut ikke mening, men han sagde det.. sagde det han følte.. og det var komplet forfærdeligt. Hvor varme og søde de ord end var, skulle der nok komme en dag, hvor han ville miste hende, sådan var det at have den slags følelser for dødelige.. følelser der var ubeskriveligt stærke og irrationelle, men så utroligt sande.

Hun lod fingrene let lege i hans hår og det var faktisk umådeligt svært for hende at se denne normalt så stolte, stærke og selvsikre mand sådan her. Hun ønskede ikke at få ham til at føle på denne måde, det gjorde nærmest ondt på hende, at det var hendes skyld. Hans blik blev nu rettet op på hende og det som tydeligt susede rundt i hans blik var forvirring og… usikkerhed? Det lignede ham ikke og selv det fik nærmest en tåre til at danne sig i hendes øjenkrog. Hun var glad for at han viste følelser, men det her var overhovedet ikke de følelser hun ønskede at han skulle vise. Han havde det svært med det her og med hende. Hun overvejede kort om det var bedst bare at gå og lade ham være, men det kunne hun ikke – hun holdte af ham og ville aldrig forlade ham i den her tilstand. Han havde prøvet at smide hende ud, men han virkede ikke som om han mente hun skulle gå lige nu. Hun løftede let hånden og placerede den på hans kæbe – hun ville sige noget, men hun anede ikke hvad hun skulle sige.

Hun udbrød et kort gisp da han valgte at føre hænderne op af hende – mest fordi hun faktisk ikke havde forventet det, hun havde ikke forventet at han ønskede at gøre det, men det var dejligt. Han trak hende så ned på sit skød og hun lagde benene på hver en side af ham og mærkede hans arme om sig, hvilket fik hendes hjerte til at galoppere hurtigere. Hun lukkede nydende øjnene da hun mærkede hans hånd i nakken, hun holdte dem lukket da hans ord lød.

”Hey.. you make me insane as well, more than I can say. You deserve this, you deserve feeling things you may didn’t know that you had. I don’t want you to stop touching me, don’t want you to stop holding me – this is where I feel safe”

Hun snakkede normalt ikke om disse ting, hun følte sig så sårbar lige nu. Hun sat i sit undertøj, snakkede om ting hun aldrig ville sige normalt og sad med en hun holdte så ubeskriveligt meget af. Hun førte blidt hånden over hans kæbe og ned under hans hage før hun løftede den let op og plantede sine bløde læber på hans. Hendes hjerte sprang et slag over da deres læber mødtes og da de slap hinanden igen, holdte hun øjnene lukkede lidt og åbnede dem langsomt.

¤you are amazing – you deserve what ever you want.. please remember that.. ¤