Keep out the nightmares!

Det måtte uden tvivl have været en voldsom omvæltning for hende når to mænd havde påvirket hende så kraftigt, specielt når hun samtidig fandt ud af det var meget mere mellem himmel og jord. Når hun var så fantastisk havde han svært ved at tro der ikke var en anden i hendes liv på den ene eller anden måde. Men selvfølgelig håbede Caine inderligt at hun ville vælge ham. Hun havde haft en utrolig stærk effekt på hans liv, en effekt han aldrig ville være foruden.

"Det betyder mere at høre end du aner..... Du er mere end fantastisk.... Nu er jeg faktisk mere end glad for den bil kørte ind i mig den dag...."

Som hun trådte ind til ham, smilede han intenst og lagde armen lavt på hendes ryg. Det gav en nærmest velkendt og helt fantastisk varme igennem hans krop, hun viste endnu en gang hvilken fantastisk effekt hun så nemt kunne give ham. I det hun lænede sig helt ind til ham, lænede han selv ansigtet tættere pp imens hans varme øjne hvilede i hendes.

"I lige måde...... Jeg sagde jo jeg ville være der..... Og her er jeg......" Han var lige hvor han gerne ville være, tæt på hende

Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre og for nu måtte hun simpelthen lægge tankerne på hylden, hun ville drive sig sindssyg at af skulle tage det valg. Hun bed sig let i læben og lod de uskyldige øjne drejedes let op på manden foran hende. Det igen at mærke hans farve fik en flammende følelse til at skyde igennem hendes krop, årh hvor var det skønt at være tæt på ham igen. Hans smil blødte helt op i hende og hans ord sendte det lidt flovt smil over hendes læber, hun var simpelthen ikke god til at tage imod komplimenter.

”Du må ikke være glad for at blive kørt ind i! Det kunne have endt galt!”

Hendes stemme var lidt overraskende fast, hun ønskede ikke at han kom til skade – end ikke hvis det havde ført til at de havde mødt hinanden. Mon ikke at de nok havde gjort det alligevel? Hun mærkede hans hænder på den nedre del af hendes ryg og hun kunne tydeligt mærke den varme de afgav. Hun lod et blidt smil falde over de fyldige læber – hvorfor skulle han sådan vade ind i hendes liv nu? Hun slog tanken lidt væk igen og lagde blidt armene omkring ham inden hun latter lod de brune øjne føres i hans.

”ja du sagde du ville være her og det er du – jeg er utrolig glad for at du stadig er det”

Hendes ord var blide og oprigtige, selv om hun stod i en svær situation så havde hun stadig lyst til at være tæt på ham, mærke ham… hun mærkede blidt hendes lyster flamme op igen.. nej ikke nu! Hun bed sig en smule i læben for at holde dem inde. Han var så pokkers lokkende og indbydende.

¤undskyld¤

Han havde nok ikke den fjerneste ide om hvorfor hun undskyldte, men hun følte bare at hun var nød til at undskylde for hele denne situation som hun vidst havde bragt sig selv i og hun ikke anede hvordan hun kom ud af..

Det var heller ikke fordi han ville gøre hende skør eller frustreret, men derfor skulle hun stadig vide hvordan han havde det med hende. Det var også lidt overvældende for ham at have det sådan, men efter han havde fået sagt hvad han var, var han også den intense og sikre mand hun startede med at møde. Og det var også den mand han var.
Måske var det et flovt smil hun kom med men det var stadig et henrivende smil.

"Jeg er heller ikke glad for at blive kørt ind i..... Men jeg er virkelig glad for at jeg mødte dig...."

Selvfølgelig var han ikke glad for at komme til skade, men det gjaldt jo om at finde det positive i det. Måske havde de mødt hinanden alligevel men han var bare glad for de i det hele taget mødte hinanden. Hvor hans hænder blev placeret lod til at blive taget godt imod og han kunne mærke hendes vidunderlige varme. Han kunne da heller ikke lade være med at slippe et tilfreds lille suk som hendes arme endte omkring ham.

"Jeg er også virkelig glad for at være her..... Jeg holder hvad jeg lover.... Specielt for dig..."

Som de stod så tæt, kunne han godt mærke følelserne fra deres sidste aften sammen røre på sig og det virkede til hun havde det på samme måde.
Som hun undskyldte, smilede han dragende til hende og strøg hendes kind.

"Det er helt ok..... Amy..... Lige om lidt kysser jeg dig.... Stopper du mig?...."

Han havde varme følelser for hende og det var hun ikke i tvivl om og hun ville bestemt lyve hvis hun ikke sagde at hun også havde varme følelser for ham – det var hun ikke i tvivl om hun havde og havde det været alle andre tidspunkter hvor hendes liv ikke havde været et totalt kaos, havde hun ikke tvivlet et sekund på at han havde været den helt perfekte person og bruge alt sin på ham. Men hun syntes ikke det var fair, at køre dette spil – for hende var det ikke et spil, men ægte følelser som hun aldrig før havde haft og som hun ikke kunne finde ud af.

”jeg er også glad for at jeg mødte dig.. ”

Det var en ting hun på ingen måde var i tvivl om, det var hun! Hun nød at være sammen med ham, hun nød han måde at behandle hende på og den måde han bare var der for hende på. Hun lod de brune øjne i hans og så den varme og selvsikre mand hun hele tiden havde haft æren af at være sammen med og det gav hende en varme i kroppen som hun før havde haft. Det gjorde hendes hoved mere forvirrende og hun kunne ikke finde ud af hvad hun skulle gøre. Skulle hun fortælle ham om hendes dilemma? Hans stemme hev hende let ud af hendes tanker og hun sendte ham et blidt smil.

”Det er jeg glad for at høre, jeg holder bestemt også hvad jeg lover Caine”

Hun mærkede hans hånd på hendes kind og hun lukkede nydende øjnene, hun elskede hans berøring – hans blide og kærlige berøring. Men hun kunne ikke fortsætte uden at fortælle ham sandheden, hun var nød til at få lettet brystet – hun måtte holde igen både med ham og Nicholas, træde tilbage og lade tankerne finde deres ro.

”Jeg vil så gerne sige nej.. jeg vil virkelig gerne.. men kan ikke være det bekendt overfor dig. Jeg er splittet – mit hjerte forstår ikke hvad der foregår og jeg forstår ikke alle de følelser jeg er begyndt at føle. En person fra fortiden hat meldt sin ankomst og det har betydet splittelsen hos mig”

Hun sagde ikke dette for på nogen måde at såre ham eller jage ham væk – hun var bare nød til at fortælle ham det – hun holdte af ham og var lige nu ikke i stand til at vælge imellem dem – hun måtte væk fra situationen.

Han var fuldt ud sikker på hans følelser, og han tvivlede heller ikke på hendes. Og det var selvfølgelig ikke nemt når det hele var så forvirrende.
Det var pp ingen måde et spil, følelserne var fuldt ud oprigtige, men han kunne sagtens mærke at der var noget der trykkede hende. Dog skulle hun stadig vide hvor han stod henne i det hele.

"Det glæder mig at høre...."

Forvirringen i hendes blik var tydelig, men hendes kropssprog og en del af hendes blik vidnede også om at hun egentlig var sikker på sine følelser overfor ham.
Han havde det ganske helt og aldeles vidunderligt sammen med hende og hun skulle ikke tvivl på det.
Han kunne ikke lade være med at smile mere når hun kiggede på ham på den måde.

Hans berøring var varm mod hendes silkebløde kind og det blev endnu mere fantastisk af måden hvorpå hun lukkede sine øjne så nydende. Den nærhed og tæthed var vidunderlig.
Så begyndte hun at lette sit hjerte og hendes forvirring gav jo mening så fint. Han nikkede en gang og lod kort blikket vende sig ned hvor han så tog en dyb indånding.
Som hans blik mødte hendes, smilede han roligt og sagde:

"Jeg forstår.... Jeg vil heller ikke tvinge dig til at vælge.... Men du skal bare vide at det ændrer ikke på hvordan jeg ser på dig.... Det ændrer ikke på hvordan jeg har det med dig.... Du betyder stadig virkelig meget for mig..... "

Hun skulle jo også vide hvordan han havde det, hun var jo stadig fantastisk

Hun lod det blide blik ramme ham og hun bed sig let i læben, han var altså virkelig en svær person at holde sig væk fra. Han satte hendes følelser i kog og det burde han ikke, hun burde ikke være glad for nogen overhovedet og folk burde ikke være glade for hende – hun havde ikke fortjent det. Hans smil fik hende også til at smile lidt og hun lagde blidt hånden på hans bryst og lod den en smule nussende føres rundt – årh hun burde stoppe!

¤undskyld.. det var slet ikke meningen¤

Hendes stemme var lav og det var tydeligt at det påvirkede hende enormt meget. Hun trak vejret blidt og lod blikket føres op i hans dejlige og isblå øjne. Hun elskede hans berøring og hun nød når han rørte hende. Hans hånd var varm og førte et smil på hendes læber. Hun lod blikket glide på ham da hende ord lød og han kiggede ned i jorden og tog en dyb indånding og det stak hende helt ind i hjertet. Der gik ikke længe før hans blik atter fandt hendes og et smil faldt på hans læber. Hun kiggede en smule lamslået på ham da hans ord lød. Nej han måtte ikke være den gode dreng! Det havde hun ikke fortjent…

”Nej Caine.. du er nød til at råbe af mig.. skælde mig ud! Det er ikke i orden!”

Hun bakkede nogen skridt og en tårer begyndte nu at danne sig i hendes øjne. Hun kunne ikke tillade sig at være sådan overfor ham – han var skøn! Hun hadede sig selv lige nu, hun hadede sine følelser og hun hadede den person hun var. Hun kiggede væk fra ham og knugede hænderne i hendes ærmer. Hun bed sig i læben og lod tåren få frit løb ned over hendes kinder. Hun måtte væk, hun ville væk og gemme sig – gemme sig i skoven, være sæk så længe at alle hendes følelser forsvandt og til alle havde glemt hende. Hun kom ikke til denne by for at lave ballade eller få folk som ham til at kunne lide hende!

¤jeg må væk Caine.. ¤

Måske satte han hendes følelser i kog, men åh hvor hun dog gjorde det samme ved ham... Det var sandt at sige lidt overvældende at have det sådan men han ville for alt i verden ikke undvære det for noget som helst.
Hendes hånds vandring over hans brystkasse var fantastisk og varm så derfor gjorde han heller ikke noget for at stoppe hende i det.

"Det er helt ok.... Det er dejligt...."

Han elskede at være så tæt på hende, hver berøring mellem dem brændte så lækkert, en fornemmelse han aldrig nogensinde ville blive træt af.
Hun kunne altid se på ham eller røre ham på en måde der gjorde ham varm og blød i knæene. Det var den mest fantastiske følelse han nogensinde havde prøvet.
Hendes ord var både frustrerende og forståelige på en gang. Så da hun bakkede lidt væk og tårerne begyndte, sukkede han dybt og lod et varmt men beslutsomt blik hvile på hende.

"Hvad vil det gøre?....Vil Det hjælpe dig til at vælge?..... Vil det skræmme dig væk?.... Den risiko løber jeg simpelthen ikke..... Jeg er ligeglad med tid, for du har gjort noget helt fantastisk ved mig og jeg er virkelig glad for dig... Det ændrer sig ikke! Jeg er i dit liv ikke fordi jeg er bundet af mit løfte men fordi jeg vil"

Han kunne godt se hun var overvældes af situationen men hun skulle vide at hans følelser var oprigtige. Han nægtede at ændre sig for at hun skulle tro noget andet, han var faldet for hende og det nægtede han at gå fra.
Da hun så nævnte at hun blev nødt til at komme væk, sukkede han kort og der var tristhed at spore i hans isblå øjne.

"Hvis du føler det vil hjælpe dig.... men det ændrer ikke noget for mig.... Du forsvinder ikke ud af hverken mit sind eller hjerte.... Og jeg håber inderligt at jeg har en plads i dit...."

Hun lod de brune øjne falde på ham og hendes tårer trillede ned af hendes kinder. Hans ord fik et meget lille og forsigtigt smil på hendes læber, hun elskede at røre ved ham og hun nød det lige så meget som det virkede som om han gjorde. Hendes blik blev ført i jorden og hendes krop begyndte nu at reagere med en let rysten. Hans dybe suk skær i hende, det var slet ikke denne følelse hun ville give ham – hun ville kun give ham den samme slags varme som han gav hende. Hun træk vejret en smule hurtigt og prøvede at lægge bånd på vejrtrækningen inden hun hyperventilerede. Hans ord lød så og hun vidste godt at han måske ikke kunne forstå det. Det ville ikke skræmme hende væk, det ville ikke få hende til at vælge – men han var nød til at fortælle hende at det ikke var i orden. Hun var ikke vant til denne kærlighed som han gav hende, hun var ikke vant til denne omsorg og støtte og det skræmte hende.
”Det vil …. ”
Hun vidste faktisk ikke hvad det ville gøre at han råbte af hende, men hun fortjente det. Hun fortjente at blive råbt ad, skældt ud og måske skræmt en smule. Slutningen af hans ord fik hende til at stoppe op og kigge på ham – de brune øjne bar et tydeligt præg af varme, dog var det en smule sløret af gråden og hele situationen. De ord som forlod ham ramte hende hårdere end hun overhovedet havde troet muligt. Det blik som var i hans øjne knuste hende – hun havde gjort det som hun overhovedet ikke ønskede, hun havde gjort ham ked af det.. Hun trådte hen til ham og lagde hænder en smule frustreret på hans brystkasse

”Du må ikke Caine.. du må ikke kunne lide mig.. du må ikke være sådan..”

Da hun snakkede om at han ikke måtte være sådan, vidste hun faktisk ikke helt hvad hun hentydede til. Han måtte ikke være så venlig imod hende, han måtte ikke lade hende slippe så nemt for det her.

Den sidste sætning gjorde hende rigtig ked af det – han håbede at han havde en plads i hendes hjerte. Det havde han! Dette var på ingen måde noget hun var i tvivl om, han havde en plads hos hende og det var bestemt en kæmpe plads han havde fået sig.

”du har en stor plads!”

Hendes ord var lidt mere faste, der var bestemt ingen tvivl om at han havde en stor plads hos hende. Hun stop så tæt på ham og alligevel føltes det som om hun var flere hundrede kilometer væk. Hendes tanker faldt kort over det sølvkors som nu var så tæt på ham. Hun løftede hånden og hev det af og lagde kort blikket i hans smukke og isblå øjne. Hun smed det hen mod bænken, da hun ingen lommer havde. Hun ønskede ikke at det skulle skade ham, hun ønskede ikke at hun skulle skade ham. Hun kunne mærke varmen fra hans krop og under hendes hånd kunne hun mærke hans hjerte slå.

Det var også tydeligt på ham at det langt fra var nemt. Han så det ganske vist ikke som en konkurrence om hendes hjerte, men han kunne ikke lade være med at håbe inderligt at han ville valgt. Hun var kommet tættere på ham end nogen anden og hun kendte nogle af hans dybeste hemmeligheder. Og det var helt fint med ham. Han ville gerne dele den slags med hende, selvom det gjorde ham sårbar.
Som hun stillede sig ind til ham og lagde hænderne på hans brystkasse, kiggede han i hendes øjne med et lille og dog præget smil.

"Jeg har altid været herre over alt der sker i mit liv... Men det er jeg ikke her..... Jeg hverken kan eller vil slukke for mine følelser.... Jeg er sådan og har det sådan.... Jeg har lyst til at råbe og skrige..... Men jeg kan ikke.... Jeg vil ikke miste dig..... Det gør ondt hvis det bliver en anden.... Men det er ingenting i forhold til hvis jeg mister dig" Han vidste hvor voldsomt det kunne blive hvis han begyndte på det.

På en måde vidste han godt at han havde en plads i hendes hjerte men det føltes alligevel rigtig dejligt at høre hende sige det.
Han kunne tydeligt høre det bestemte i hendes stemme så hendes oprigtighed var mere end tydelig.
"Så ved du også hvorfor jeg ikke vil miste den...."

Han tillod sig selv at nyde hvor tæt på hun var men sagde ikke noget. Øjeblikket i sig selv var vemodigt og alligevel vidunderligt. Da hun så tog og smed korset væk, kiggede han undrende på hende

Hun mærkede hans krop, der var dog stadig en smule afstand imellem dem og det fik hende til at se kort ned over ham. Hun bed sig i læben og minderne fra deres tidligere aften kom brusende ind i hendes hoved. Hans varme, hans ømhed, hans vidunderlige krop og hans dejlige væremåde. Hun rødmede lidt om disse dejlige minder – årh hvor var han altså skøn. Hun mærkede en varme ved hans smil og forholdte blikket væk fra ham – hun kunne ikke se ham i øjnene lige nu, hun havde lyst til både at smide sig ind til ham, lægge armene om ham og blot fortsætte hvor de slap sidst. Men samtidig havde hun også lyst til bare at stikke af og gemme alle hendes problemer. Hans ord fik hende næsten til at kigge på ham, men alligevel valgte hun at beholde blikket nede – hans blik var lokkende og dejligt, hun måtte modstå.

”Du er stadig herre over dit liv. Du har din selvkontrol og dine følelser kan du godt gemme en smule væk – selv om jeg ikke ønsker det. Du er nød til at råbe og skrige – jeg har fortjent det! Jeg går ikke væk bare fordi du råber af mig – det er din ret”

Hun havde ingen ide om hvor voldsomt det ville blive hvis han råbte af hende – men han havde lyst til det og det burde han gøre, hun havde fortjent det. Hun vidste ikke hvad hun ville få ud af at han råbte, men hun var nød til at lade ham gøre et eller andet. Han var nød til at reagere på det. Hun bed sig i læben og holdte fortsat blikket væk fra hans ekstreme øjne, som hun virkelig elskede at se ind i.

”Det vil du aldrig gøre Caine.. du vil altid have en plads hos mig… uanset hvad!”

Det var ærlige ord, endte hun sammen med ham ville han være der og hvis han ikke endte med hende ville hun aldrig slippe ham alligevel. Hendes blik forblev på hans krop og hun trak vejret en smule uroligt. Hun havde smidt korset væk for ikke at risikere at det ramte ham og skadede ham. Hun vidste hvor det lå og kunne hente det bagefter – han var tæt på hende nu og hun ønskede ikke at han måske ved at uheld kom til at røre det.

”jeg finder det senere”

Hendes stemme var blid og rolig og hendes hånd forblev på hans brystkasse, hun mærkede hans hjerte og hun fik en smule mere kontrol over sin vejrtrækning.

Det var en underlig frustrerende blanding af deres sidste aften sammen men også vemodigheden over hun måske ikke valgte ham. Men han ville gøre alt hvad han kunne for at hun var lykkelig, selvfølgelig håbede han på det ville blive med ham.
Han havde aldrig haft sådan et hav af følelser før, han vidste nærmest ikke hvad han skulle gøre af sig selv. Men han vidste dog at han ville være hos hende. Han kunne godt mærke hun kiggede ned for ikke at se ham i øjnene

Som hun nævnte hvordan han burde råbe og skrige, trak han vejret dybere og lidt hurtigere inden han sagde:
"Nej..... Jeg kan ikke bare gemme følelserne væk..... Jeg vil Ikke!" Han hævede stemmen meget men det blev blandet med lyden af det træ der blev væltet af en trykbølger fra ham.
Han tog et par dybe indåndinger og strøg hende let på ryggen inden han så ned.

"Jeg vil ikke ende som min fortid.... Fortiden viste mig hvem jeg ville være.... Og selvom følelser kan gøre ondt så vil jeg ikke af med dem....."

Han håbede ikke hun ville blive skrænt eller tage afstand grundet træet der væltede, men han måtte bare lukke det ud. Og hun virkede til at ville de mere reaktion.
Han strøg hende over håret imens han stille sagde:

"Jeg ved det et eller andet sted godt..... Men du aner ikke hvor meget det betyder at høre det.... Du er dyrebar..... Mere end dyrebar...."

Om korset havde skadet ham, havde han egentlig været ligeglad med det. Men han ville heller ikke gøre hende trist ved at skade sig unødvendigt. Som de stod der kunne han godt mærke at de altid ville have en rolle i hinandens liv. Hvor han dog inderligt håbede at det blev tæt.
"Jeg..... Ville gerne holde dig helt tæt ind til mig......"

Hun lod blikket løftes lidt til hans brystkasse, hun ville gerne se ham i øjnene – men hun ville ikke kunne kontrollere sig selv hvis hun først lod de brune øjne falde i hans intense blå øjne. Hun ved sig lidt i læben og hun vidste inderligt ikke hvad hun skulle gøre – hendes følelser fik det til at føles som om hun var ved at drukne – hun mærkede hans hjerte og det fik hende til at tænke lidt. Hun ønskede ikke at såre ham – hun holdte inderligt af ham. Hun måtte væk fra ham, inden hun måske ikke kunne holde sig væk fra ham. Hun bemærkede med det samme at hans vejrtrækning ændrede sig, den blev hurtigere og dybere og pludselig hørte hun hans ord. Han havde hævet stemmen og pludselig bag hende flækkede et træ og faldt til jorden. Et lille skrig forlod hende, i det hun lidt skræmt sprang helt tæt på ham.

”du behøver ikke gemme dine følelser væk”

Hendes stemme var en smule forsigtig, hun var en smule i chok over træet som var væltet bag hende og først nu bemærkede hun at hun faktisk stod helt tæt op af ham. Hans dejlige og varme krop var presset let op af hende og hun kunne mærke samtlige aftegn af hans veltrænede krop. Hun bed sig en smule i læben og holdte stadig blikket væk.

¤du er ikke som din fortid – du er her nu. Du er fantastisk Caine¤

Hendes stemme var blid og stadig en smule forsigtig, hun vidste godt at han ikke kunne finde på at skade hende, men hun var alligevel blevet en smule chokeret. Hans hånd førtes over hendes hår og hun kom med et blidt og nydende suk – hun valgte dog stadig ikke at kigge op – hun kunne ikke se ham i øjnene – hun måtte kontrollere sig selv.

”Du kan få det af vide så ofte du vil – indtil du har tænkt dig at forstå det!”

Hun valgte at sige det på en lidt bestemt måde, men alligevel med varmen i stemmen. Hun valgte at overhøre de sidste ord omkring hun var dyrebar, det var hun ikke og hun kunne ikke acceptere det, hun var ikke god til komplimenter. Hans næste sætning satte et smil på de bløde læber og hun stod allerede helt tæt op af ham. Hun lagde hænderne på hans brystkasse og lagde blikket på hans hænder – årh hvorfor skulle han være så charmerende, fantastisk og lokkende. Det ville ikke være fair overfor ham hvis hun ikke kunne kontrollere sig overfor ham længere.

¤det er farligt¤

Det var farligt at stå så tæt på ham, hendes hjerte hamrede afsted og grunden til at det var farligt at stå så tæt var at hun ikke kunne styre sin selvkontrol og de endte måske som sidst – hvis de gjorde ville en af dem nok blive såret. Hende fordi hun måske ville føle hun førte ham bag lyset når hun ikke havde valgt – ham… fordi hun ikke var sikker. Det kunne kun være farligt at være så tæt på ham.

Han havde også overrasket sig selv over hans udbrud men hellere slippe det ud i stedet for det ville være farligt hvis han bare lukkede det inde.
Ganske vist skreg hun, men hun trykkede sig helt ind til ham, så det måtte jo også være der hun fandt tryghed.
Og det havde hjulpet at komme ud med det så han var også langt mere rolig. Han ville aldrig nogensinde gøre hende noget så det var også vigtigt at hun kunne mærke han ikke var farlig på trods af hvad der lige var sket.

"Jeg vil heller ikke gemme mine følelser..... Følelserne gør en til den mand er...."

Den velkendte følelse fra når hun så på ham vendte tilbage og han kunne så tydeligt mærke sin egen varme og hendes vidunderlige krop mod hans. Det var selvfølgelig en noget unik situation de stod I, men han kunne heller ikke skyde tanken helt væk om hvor dejligt det var, han ville heller ikke nægte hende at han kunne lide det.

Hendes kommentar fik ham dog til at slippe et kort men roligt grin inden han sagde: "Jeg vil i hvertfald gøre mit allerbedste..... Så længe du også forstår hvad du betyder for mig..."

Han vidste udemærket godt at hun så lidt bort fra hans kompliment men han vidste også godt at hun hørte den.
Hun måtte jo stå så tæt på ham netop fordi hun godt kunne lide det. Situationen gjorde det selvfølgelig ikke nemt men de tillod sig alligevel den nærhed. De varme følelser overfor hinanden var ikke til at tage fejl af, nu skulle hun bare finde ud af hvad hun ville.

"Måske ja....... Men vil heller ikke være foruden....."

Han havde lukket ud for noget af det som gemte sig i ham, noget af den frustration hun så tydeligt bragte frem i ham og hun kunne ikke sætte sig ind i det. Havde det været omvendt – havde han noget med en anden? Ville hun så overhovedet turde blive? Hun bed sig lidt i læben og hun vidste selv hun ikke ville have haft nerverne til at være sammen med ham hvis han også så en anden. Hendes hjerte hamrede på fuld skrue og blot det faktum at have ham så tæt på var svært for hende. Hun ville gerne bare presse ham helt ind til sig og kysse ham, men det ville ikke være fair.

Hun fandt tryghed hos ham, det var der bestemt ikke nogen tvivl om og hun følte med det samme at hun kunne stole på ham – hvilket også havde været yderst atypisk for hende, men alligevel var hun en smule naiv anlagt og gav altid folk en chance til selv om de måske havde såret hende. Hun trak vejret roligt – førte hånden en smule over hans brystkasse – blidt og nærmest legende.

”følelser er vigtige.. ellers ender man bare som.. ”

Hun vidste faktisk ikke hvad hun skulle sammenligne det med, før hun havde hørt hvad han var, ville hendes svar være djævlen – men den sammenligning virkede vidst ikke rigtig nu. Hun vippede for første gang i lang tid de brune og uskyldige øjne op imod hans intenst og blå øjne og kiggede kort ned på hans læber. Hun bed sig let intenst i læberne for ikke at springe på ham med det samme – hun måtte have lidt selvkontrol omkring ham!

Det grin der forlod ham sendte et blidt og varmt smil over hendes læber, det var godt at han ville lære at han havde en plads hos hende uanset hvad. Han havde vist sårbare sider af sig selv og hun havde ligeledes vist ham mange af hendes sårbare sider. Hun betragtede de smukke isblå øjne som tog vejret fra hende. Hun overvejede kort at træde væk fra ham, men hun kunne ikke få sig selv til det. Hendes hånd blev let ført op til hans kind og om i hans nakke, hvor hun blidt hev fat i hans hår – næsten lystigt. Hun slap dog igen og tog hånden til sig. Hun måtte holde sig fra ham!

”hvad hvis det er bedst for dig at være foruden?”

Måske havde han bedre af ikke at have hende så tæt på – finde en anden kvinde som ikke var nær så.. skrøbelig? Den intensitet han havde var så uimodståelig og lokkende og hun mærkede kort hendes krop reagere ved at de røde kinder atter flammede op – hendes brune øjne betragtede ham en smule indgående – hvordan gjorde han?

På mange punkter var Caine virkelig gammeldags, specielt når det kom til at have en så kær. Ideen om at have mere end en fandtes slet ikke i ham.
Selvfølgelig kunne det være svært at tro på men han så det bare som en mulighed for at bevise han mente det.
Som de stod Der, kunne han mærke hvordan hendes hjerte hamrede afsted. Hans eget hjerte slog ligeledes virkelig hurtigt, han havde en stærk lyst til at kysse hende men vidste ikke om hun overhovedet ville have det lige nu.

Når hun følte sig tryg, var man heller ikke i tvivl om det. Hun viste det så tydeligt og han kunne da heller ikke lade være med at smile dragende og varmt. Smilet sad endnu mere fast som hun nærmest legende kørte hånden hen over hans brystkasse.

"Så ender man som begge mine fædre..... Der er en grund til jeg ikke vil være som dem...."

Han havde en idé om hun ville sige Djævel hvilket til dels også havde været rigtigt. Caine var jo ikke som de fleste andre af sin art. Da hun så langsomt hævede sit blik, blev hun mødt af de klare isblå øjne og hans varme smil. Hendes øjne havde en glød der nærmest trak i ham og gav ham en lækker varme.

Selv med den nye viden om hvordan hendes liv så ud, havde hun fuldt ud den samme stærke varme og dragende effekt på ham. Han kunne så heller ikke lade være med at smile og slippe et lille suk som hendes hånd kørte op af ham og tog ved hans hår. Det gav en lækker varm bølge igennem ham selvom hun hurtigt trak hånden til sig igen.

"Det er det ikke..... Jeg ved hvad mit hjerte fortæller mig.... Og jeg vil ikke være foruden...."

Måske så hun sig selv som skrøbelig men hun var vidunderlig. Og i hans øjne havde hun også en indre styrke hun måske ikke altid kunne finde. Men den var der.
Han var måske en meget intens mand men det skete bare når en så særlig som hende kunne kalde det frem. Da hun så kiggede op på ham, smilede han dragende til hende

Hun havde aldrig nogensinde før i sine 21 år været sammen med en mand, kysset en mand eller på nogenmåde rørt en mand og pludselig inden for få dage vælter to mænd ind i hendes liv og fejer hende fuldstændig omkuld, hvor var retfærdigheden i det? Hun lod blikket falde i hans og hun mærkede den varme fornemmelse han havde skabt i hende blot få dage forinden. Deres hjerter var på en ordentlig tur, hun vidste ikke nøjagtig hvorfor hans dansede sådan afsted, men hun vidste hvorfor hendes gjorde og det var udelukkende ham.

Hun følte sig helt igennem tryg hos ham, hun elskede at stå så tæt på, hun elskede at mærke hans krop imod hendes og selv om hendes gener skreg efter at komme væk fra alt kontakt med alle, så kunne hun alligevel overvinde dem for at stå så tæt på ham. Hun lod det blide blik falde ned over ham, før de atter førtes op til hans hoved. Han snakkede om begge hans fædre og det fik et lille gip til at vise sig i hende – hun kunne stadig ikke forstå at der fandtes et helvede og at han skulle komme derfra.

”Det kan vi ikke have .. du er .. perfekt .. som du er”

Hun rødmede helt ved ordene og bed sig en smule i læben – hvorfor kunne hun ikke bare være en smule mere åben og flirtende som hendes søster var? Hun kunne på ingen måde bare sige nogen ord der nærmest mindede om sådan noget, uden at blive rød i hovedet som en tomat og det var altså ikke altid lige charmerende. Hendes blik faldt så i hans og hendes hjerte sprang et slag over – årh de øjne! Hun lod blikket forblive lidt længere tid i hans end hun nok burde, men hun kunne simpelthen ikke tvinge sig selv til at se væk.

Det lille suk som forlod ham, fik hende til at åbne munden – årh hvor var han dragende og lokkende. Hun elskede følelsen af ham mod hende, hendes hånd mod hans kind og hans læber imod hendes – men hun kunne ikke udsætte ham for det, selv om hun gerne ville! Årh der var nærmest intet andet hun hellere ville!

”nogen gange vil hjertet ikke altid en det bedste – jeg mener… ”

Hun vidste faktisk ikke hvad hun mente, men lige nu følte hun bestemt ikke at hendes hjerte ville hende det bedste – det føltes mere som om det prøvede at sprætte hende op indefra. Han dragende blik ramte hende og et lettere nydende suk forlod hende. Hun førte hånden let ned mod hans mave og bed sig intenst i læben. Hendes læber blev derefter ført helt op til hans, ikke meget plads var der imellem deres læber.

¤du er så… fristende¤

Hendes stemme var blid og uskyldige, men frustrationen var virkelig at spore i dem. Hun burde nok ikke før hun havde afklaret sig med sig selv, men han ville ikke lade hende stikke af i et års tid.. ville han?

Han havde en hel del flere år bag sig og havde levet noget anderledes i forhold til hende. Det havde også chokeret ham hvor meget hun havde påvirket ham, og selvom det havde været så overvældende så elskede han hvert sekund af det.
Han var jo allerede varm men kunne nu også mærke hvordan hun blev endnu mere varm. Fuldstændig som de havde tilbragt en magisk aften sammen. En magisk aften han stadig både i sind og hjerte havde i helt frisk erindring. Hans hjerte slog hurtigt af sted fordi han stod sammen med hende.

Han elskede at kunne give hende den tryghed, at kunne mærke hvordan hun kunne lide at være så tæt på ham. Igen var han fuldt ud klar over at hun havde det rigtig svært med situationen, og alligevel blev hun stående. Så det måtte jo være til at håndtere trods alt. Som han nævnte sine fædre, kunne han godt mærke at hun gippede lidt, det var vel også noget af et chok at få at vide Helvede fandtes.

"Bare rolig jeg bliver ved med at være den mand du hele tiden har kendt.... Det ændrer sig ikke...."

Måske var hun ikke åben og flirtende på samme måde som hendes søster men for ham gjorde der bare hendes reaktioner og kærtegn mere ægte på en eller anden måde. Så for ham var det egentlig bare endnu mere tiltalende at hun var som hun var.
Det blik hun ikke kunne fjerne fra ham, gjorde også at han ikke kunne kigge væk fra hende. Det ville han alligevel heller ikke.

Det var så utrolig fristende da hun let åbnede munden, bare at holde hende tæt og kysse hende. Det var også virkelig svært at holde sig i skindet men han gjorde det for hendes skyld.

"Jeg har ikke oplevet det svigter..... Og det kommer det heller ikke til...."

Igen trak han dragende på smilebåndet som hun kørte hånden ned over hans mave. Og da hendes læber så kom tættere på hans.... Åh det var svært!
Selv havde han lænet sig tættere på så en lille bevægelse og deres læber ville mødes.

"Tro mig..... Det er du også..... Mere end ord kan forklare....."

Han kunne tydeligt mærke frustrationen i hende og han mærkede den også selv. Hvor vidunderligt ville det ikke være at mærke hendes læber på hans når de nu også stod så tæt.
Han ville ikke bare kunne lade hende forsvinde sådan, ikke st se hende ville være frygteligt og han havde noget at bevise

Hun vidste at mange af de væsner som fandtes i dette land havde mange flere år i landet end hun selv havde. Men hun kunne alligevel ikke sætte sig ind i hvordan det ville være at leve så længe og se alle man kender dø eller blive gamle. Hun fik det helt dårligt med det. Hun huskede tydeligt deres aften sammen, som om det havde været i går. Hun smilte blot ved tanken om det. Hans hjerte slog hurtigt og hun vidste at det havde været hende osm påvirkede ham og det elskede hun at hun kunne – han påvirkede jo også hende på netop den samme måde.
Det var en ting som var helt sikker, hun fandt en dyb tryghed hos ham og selv om han havde været vred eller frustreret på hende havde han alligevel givet hende den tryghed og den frihed at lukke hende ind til sig of holde om hende. Hun vidste at han var fantastisk og det var hun ikke i tvivl om. Hun var forvirret over hele det område at helvede faktisk var en realitet.

”Det er jeg glad for. Han er en fantastisk mand!”

Hun havde altid været dårlig i forhold til Jacs og det havde givet hende en del mindreværdskomplekser hvis det er muligt at det kunne blive mindre. Hun lod blikket glide op i hans og det kunne simpelten være farligt at være så tæt på ham. Han holdte hendes blik og det fik hendes hjerte til at springe et slag over. Han snakkede om at hans hjerte ikke havde svigtet endnu og det var jo en fantastisk tin – hendes eget havde svigtet hende de sidste par dage, det gav hende ikke en klar besked.

”Det gad jeg godt at jeg kunne sige om mit eget”

Han smil var fantastisk og lokkende. Hun ville virkelig gerne bare presse sig ind mod ham og lade hendes læber møde hans, hun bed sig dog en smule i læben. Han kom så meget tættere på og alt i hende flammede op, følelser, rødekinder og en brændende krop.

¤Caine.. Jeg vil så gerne kysse dig.. men det er ikke fair overofor dig¤

Hendes stemme var blid og lav, han stod så tæt på at hun ikke følte det var vigtigere at sige det højere. Hendes hjerte hamrede afsted og hun mærkede alt i hende skreg efter ham. Hun vidste at han aldrig ville alde hende stikke af. Hun var bare typen som ville få sig selv dræbt eller ført i ballade.

Det var netop de mange år der gjorde at Caine ind imellem havde svært ved at lukke folk ind i sit liv, specielt så nært som hun var blevet. Hele tiden havde hans frygt været hvordan han ville have det hvis han mistede en han elskede. Men han var efter en hel del år blevet poetisk omkring det og sagde til sig selv at hvis du bare elsker et øjeblik så var evigheden ikke så slem mere.
Det gjorde også at han så anderledes på tid og selvom de havde kendt hinanden i meget kort tid så var hun stadig kommet til at påvirke ham meget såvel som han påvirkede hende.
Frustrationen havde været tydelig men han ville aldrig blive så vred eller frustreret at han ikke ville yde hende netop den tryghed han altid havde lovet hende.

"Såvel som du er en vidunderlig kvinde..."

Hvis man så det fra hendes synsvinkel så var det klart at hun kunne få mindreværdskomplekser af en søster som Jacs, men så man det udenfra så var det en ganske anden sag. Hun var perfekt i hans øjne, fuldstændig som hun var.
Han så hende meget intenst i øjnene og smilede, ganske enkelt fordi han ikke kunne lade være med det.

"Det kan du også..... Nogen gange skal man bare have tid til at lytte til det.... Eller tage chancen omkring hvad det siger til dig...."

Han ville virkelig gerne mærke hende endnu mere tæt, at mærke hendes læber mod hans. Selvfølgelig var det svært for hende når hendes hjerte var forvirret omkring det, men hun skulle vide hvordan han havde det, for det kom ikke til at ændre sig.

"Amy..... Jeg vil gerne du kysser mig.... Det er fair så længe du er fri til at vælge selv..... Jeg vil nyde hvert sekund......"

Han kunne jo ikke bare benægte hende andet og han ville langt hellere have et kys end han ville undvære det

Hun kunne på ingen måde forstå hvordan det måtte have været at leve i sådan et .. ja bogstavligtalt helvede som han havde været igennem. Hun kunne ikke sætte sig ind i det, selv om hun måske gerne ville. Hun havde faktisk aldrig troet at hun ville finde kærligheden og nu havde hun pludselig følelser i spandevis og vidste ikke hvordan disse skulle tøjles. Hun bed sig let i læben og lod de brune øjne søge hans, en smule tryghedsøgende, men samtidig kærligt.

Selv om hun ikke havde mødt ham mere end 3 gange, så var det alligevel underligt hvor hurtigt hun havde lukket ham ind. Men hvis man talte et kort møde som et møde – så havde de jo mødtes mange gange, nu hvor de havde brugt så mange timer sammen. Hun forstod ikke hvordan han kunne tage det så pænt – hun ville ikke selv kunne sætte sig ind i den situation. Hun nussede ham kort på maven og minderne væltede igen ind. Hans faste mavemuskler og hans blide men faste greb om hende.

”du er nød til at stoppe med at sige sådan … ”

Hun vidste at han mente det sødt og kærligt, men hun kunne ikke få sig selv til at lytte på hans fantastiske ord når hun selv var… det modsatte. Hendes søster var skøn, men Ames havde alle dage ønsket at være som hende, det var først her de sidste par dage hun havde overvejet om hun ikke bare burde være sig selv og lære og kontrollere hende selv.

”Hvad hvis det den ene time mener en ting og den næste mener noget andet?”'

Det var et ærligt spørgsmål og hun mente det – hends hjerte sprang fra den ene til den anden og hun følte ikke at hun kunne stille sig på det ene valg og holde ved det. Hun lod blikket glide i hans ved hans næste ord og hendes hjerte sprang et slag over. Han havde vel egentlig fat i noget, så længe hun endnu ikke havde valgt kunne hun vel godt syntes han var fantastisk og mærke hans læber mod hende. Hun holdt ham kort på kinden og lod de brune øjne søge hans og et blidt smil faldt over hendes bløde læber og hun så let ned på han inden hun nærmest lokkende bed sig i læben.

Sandt så havde hans liv på ingen tænkelig måde været en dans på roser, på trods af han havde haft alt hvad hjertet kunne begære af jordisk rigdom. Det var nok fordi han til dels var kommet til verden med et mere menneskeligt sind end sine artsfæller at han stadig gerne ville finde kærligheden. Og den eneste der havde givet udtryk for at elske ham, var taget fra ham i en meget ung alder så det var svært at lukke nye ind.
Men et eller andet ved hende, gjorde det nemt og helt naturligt. Han ville oprigtigt gerne lukke hende ind i sit liv med åbne arme.

Det var også utrolig hurtigt de havde lukket den anden ind i deres liv, men så igen den tid de havde brugt sammen havde været ganske helt og aldeles speciel. Og måske var det ikke specielt mange gange de havde mødtes men det var alligevel en hel del timer sammen og så kunne følelser sagtens udvikle sig.

"Jeg siger kun hvad jeg mener..... Hverken mere eller mindre...."

Han vidste godt det måske ikke var nemt at høre på specielt når man levede i sin søsters skygge som hun mente hun gjorde. Men han havde også svoret at hun skulle se, høre og mærke hvem han var. Så nyttede det heller ikke noget at han pakkede ting væk.
Og hvem ved måske ville hun med tiden lære at acceptere sig selv som meget mere end hun selv troede på hun var.

"Selv hjerter kan være forvirrede..... Men jeg har altid været sikker på mit.... Og måske skal det have tid... Men man skal også turde tage chancen når den er der.... Turde lytte til det.... Jeg kan ikke give nogen opskrift..... Men jeg kan bevise hvem jeg er....."

Som han sagde hvordan hun var fri til at vælge, kunne han nærmest mærke hvordan hendes hjerte hoppede et slag over men det lod heller ikke til at være for noget negativt. Så da hendes hånd lagde sig på hans kind, lagde han blidt hånden på hendes lænd og den anden på hendes kind imens han smilede varmt og intenst. Som hun bed sig lokkende i læben, kunne han mærke del velkendte varme endnu stærkere. Så tillod hun det, lænede han sig ind og gav hende et lidenskabeligt men blidt kys

Hun havde flere gange prøvet og sætte sig ind i hvordan det ville være at være rig. Hun tænkte engang imellem over det – hvordan ville det være at have alt det hun pegede på? Hun vidste på ingen måde hvordan det ville være, men dem hun kendte som havde alt de kunne ønske sig, opførte sig som de rene monstre. De mente altid at de havde ret til alt, kunne få alt de ønskede og at de ikke skulle arbejde for noget overhovedet. Caine virkede dog betydeligt anderledes! Hun havde altid måttet kæmpr for at folk ikke skulle opdage at hun faktisk var en total fattigrøv, det var først nu her hun var begyndt at tjene bare en smule. Hun turde dog stadig ikke bruge dem, hun var vant til at alt hvad hun overhovedet kunne skrabe sammen skulle gemmes.

Dette havde hun lært fra helt lille og hun hadede derfor altid at købe nye ting til sig selv og gjorde det også yderst sjældent. Hun lod de brune øjne falde på ham og ville aldrig selv om hun havde pengene turde at købe en lige så lækker bil som han havde. Hun ville dog nok heller aldrig få råd til det. De brune øjne kiggede intenst på ham, hans ord forlod ham og hun vidste egentlig at han mente det – men hun kunne ikke helt tage det til sig.

”Det ved jeg.. men du er ikke klog at lytte til hjertet i visse tilfælde”

Hun hentydede her kraftigt til hende selv, hans hjerte havde måske valgt forkert og hun vidste ikke om hun overhovedet kunne holde til at være med nogen af dem. Hun vidste at hun på et eller andet tidspunkt ville blive såret uanset hvad – så måske skulle hun blot være tro mod sig selv og forlade det hun havde gang i med dem begge?

Han ville bevise hvem han var – det havde han gjort mange gange allerede og hun var bestemt ikke i tvivl om at han var en fantastisk mand der absolut kun ville hende det aller bedste. Hendes hjerte hamrede blot ved tanken om ham eller hans dejlige personlighed. Hun bed sig let i læben og lod blikket rettes op i hans.

”måske er det ikke tiden til at lytte til hjertet men fornuften”

Hun kunne mærke hans varme intense blik og hun kunne mærke hvor meget hun egentlig havde lyst til at kysse ham – men hun måtte holde sig fra ham, for ikke at såre nogen af dem. Hun mærkede dog hans læber imod hendes og lukkede nydende øjnene, hun burde ikke gøre det – hun burde ikke nyde det… men det gjorde hun og et mildt suk forlod hende. Hun lod blikket glide i hans isblå øjne da kysset stoppede og hendes mund var let åben, som om at alt luften var slået ud af hende.

Caine havde flere gange været mål for fordomme omkring folk med stor rigdom. Selvfølgelig nød han godt af det men han havde aldrig hoveret omkring det, men det kunne være svært for virkelig mange at forstå.
Han havde selv tjent pengene og brugte dem derfor fuldstændig som han havde lyst til, hvilket ofte kom til gavn for dem han holdt af. Han var jo ganske vist opdraget som han nu en gang var men han havde altid gjort hvad han kunne for at man skulle holde af ham for hvem han var og ikke hvor stor hans formue var.

Om hvor vidt hun havde mange penge eller ej var fuldstændig ligegyldigt i hans øjne. Det var jo trods alt ikke hendes bankkonto der havde påvirket ham så kraftigt som hun nu en gang havde gjort.

"Jeg lytter både til mit hjerte og min fornuft..... Nogle gange den ene mere end den anden.... Men aldrig kun den ene af de to....."

Det ville altid være et stort spring at vælge en eller se hvor ens følelser ville lede en hen. Men han havde altid gjort hvad han kunne for at lytte til følelserne i forskelligt omfang. Hvis han blot lyttede til fornuft uden at tage sine følelser i betragtning så ville han gradvist tabe sin menneskelighed. Det var i hvertfald hvad han havde overbevist sig selv om.
Han kunne selvfølgelig ikke tage valget for hende, men han vidste hvad hun betød for ham. Hun skulle naturligvis have den plads hun havde brug for for at finde ud af hvad hun ville, men han vidste så udemærket hvad han håbede på.

"Man skal aldrig kun lytte til den ene..... Fornuften kan ganske vist redde en.... Men følelserne hæver en over ens eget indre mørke..... Det er det smukke og unikke ved mennesker.... "

Måske følte hun ikke kysset var en god idé. Men ingen af dem havde 'givet sig' til en anden hvilket han heller ikke havde tænkt sig at gøre. Så der var som sådan ikke noget galt med et kys. Og han nød hvert eneste sekund med hende og de virkede jo til begge at ville kysse den anden.
Det var et blidt og ganske vidunderligt kys, hvilken vidunderlig lyd hendes suk var. Hans klare øjne hvilede i hendes smukke øjne med et dragende og varmt smil

Hun kunne tænke nok så mange gange over hvad forskellene imellem dem var, men hun ville aldrig kunne finde grunden til at en som ham ville stå her sammen med en som hende og det var nok det største problem for hende – hun vidste ikke hvordan hun skulle forklare det. Den sammenligning som flød igennem hende, var lidt beauty and the beast, hvor det bare var han der var den dejlige beauty. Tanken fik hendes kinder til at rødme og et blidt smil krængede frem på hendes læber. Hun lod de brune øjne søgende finde hans intense og dragende øjne og hendes hjerte skippede let et slag. Hans stemme lød igen og hun vidste at hans ord havde en vis sandhed i sig, men alligevel kunne hun ikke lade være med at tvivle lidt.

¤du må ikke Caine¤

Få ord og lave – hun ønskede virkelig ikke at han skulle have følelser for hende, lige som hun havde for ham. Hun havde ikke fortjent en som ham, hun var slet ikke voksen nok til at finde kærligheden og hun havde på ingen måde nogen former for livserfaring. Hun kunne ikke underholde sådan en som ham. Det kunne hun måske godt, men så var det intet andet end underholdning, hun var ikke på samme uddannelses niveau som han var, hun var ikke nær så social, nær så belært eller nær så udadvendt som han var. Det ville han i længden komme til at hade ved hende og efterfølgende hende.

”mit indre mørke….”

Hans ord var egentlig ret så sande, men vidste hun egentlig hvad hendes indre mørke var? Hendes tanker gled på mange ting og den ene af dem var hendes indre lyst. Hun bed sig lidt i læben og lod de brune øjne glide op på ham med et blidt skær i øjnene. Deres kys havde været fantastisk og fået hendes hjerte til at galopere. Hun førte let hånden over hans kæbe lod hånden føres over hans lokkende skægstubbe.

¤hvorfor skal du være så … skøn¤

Hun mærkede den tydelige tiltrækning og et smil dannede sig på hendes læber. Deres kroppe stod så tæt og hun mærkede tydeligt hans markante veltrænede krop mod hendes egen og en varme spredte sig igennem hende. Hun kunne på ingen måde benægte at hun havde følelser for ham, de var skønne, varme og lokkende. Hun stod nærmest længe og kæmpede med at holde sig fra ham, men hans varme smil fik hende til at placere læberne på hans og lukke de brune og blide øjne. Varmen fra hans læber nærmest brændte på hendes og hendes hænder blev let placeret på hans hofter…. Årrrrh…

Grunden til at være sammen med hende var for ham utrolig nem at finde når det kom til stykket. Måske var de forskellige på rigtig mange måder men det var alt sammen ting som dybest set ikke var relevante når bare man kunne holde af hinanden. Og holdt af hende det gjorde han virkelig. Han vidste så udemærket hvorfor og det havde absolut intet med uddannelse eller lignende at gøre.
Brugte man Skønheden og Udyret som sammenligning ville han aldrig se hende som udyret.
Han var Djævelen, hvis hjerte blev taget af en Skønhed. Og det var så vidunderligt..

"Jo.... Man skal bare turde.... Selvom det kan være svært....."

Måske havde han lagt mere livserfaring end hende men han havde jo også levet i 600 år så det var jo naturligt at han havde det. Hun underholdte ham jo allerede men det var så utrolig meget mere end bare underholdning. Hun havde beriget ham på kort tid langt mere end nogen formue nogensinde ville kunne.
Nok var hun ikke specielt udadvendt men hun havde alligevel åbnet sig rigtig meget for ham på kort tid og havde fundet tryghed hos ham. Hun havde jo så tydeligt bevist at hun så forbi 'Djævelen' og så den mand han rent faktisk var. Hun så forbi pengene og så Caine.

Hvad ens indre mørke kunne være, varierede utrolig meget fra person til person, og Caine var faktisk ikke en gang sikker på hvad hans eget var. Dog vidste han nok til at det aldrig tog over. Det var en af de ting der var med til at han kunne bære sig selv på den måde han nu en gang gjorde. Hun havde triggered hans lyst men absolut også stærke varme følelser.
Han smilede og sukkede lavt men nydende som hun strøg hans kæbe.

"Det kan jeg ikke svare på..... Du er..... Fantastisk......."

Hans egne isblå øjne fulgtes ad med hans smil og vandrede over hende, han kunne tydeligt mærke den dejlige varme og tiltrækningen igennem sig. Hendes vidunderlige krop så tæt på hans, den velkendte fornemmelse fra deres særlige aften meldte sig varmt.
Som hendes hænder blev placeret på hans hofter, lagde han sine stærke hænder på hendes lænd og deres læber mødtes endnu en gang. Hvor var det dog vidunderligt.....