Show me you are worth it - Nightrage

Tid: 23.15
Sted: Dybt inde i skoven
Omgivelser: En masse træer og buske. Sikkert nogle dyr et sted.
Vejr: En kølig brise af og til
Påklædning: Outfit + pelsfrakke
Tag: @Nightrage

Mørket var faldet på, og aftalen var at Charlie skulle tage til skoven klokken 23. Jacintha havde allerede været der i en halvtime og havde sørget for de sidste. Hun befandt sig dybt inde i skoven, havde gjort lænkerne klar, og den hytte hun havde liggende i skoven var ikke så langt væk i tilfælde af at hun fik behov for skjul fordi tiden løb fra dem, eller fordi de ville have mere komfortable forhold omkring sig. Nuvel.. der var en chance for at han kunne slå hende ihjel, men hun var mere spændt end bange.. selvom hun over de sidste re dage havde overvejet om det her var en god ide. Ikke så meget deres udfordring, men det med at tage ham til mage. Det kunne være risikabelt, og hendes blod kunne potentielt gøre ham til enten misbruger eller sindssyg. Hun prøvede ikke at tænke for meget over det som hun gik rundt om det træ hun havde udvalgt til formålet. Stort, højt, og med en tyk stamme der ikke bare ville knække. Lænkerne var er 7 stykker af, tykke, store og tunge.. ikke bare lige nogen man kunne smadre medmindre man havde overnaturlige styrke.

Selv havde hun klædt sig efter hans ønske med hensyn til farver, planen var dog at pirre ham. Hendes krop var dog i øjeblikket dækket af en lang pelsfrakke, så tøjet under det ikke kunne ses. Alt til ceremonien var også klar, og hun kunne mærke månen var på vej hvilket grundet hendes alder, også påvirkede hende.

De sidste par dage havde mildest talt været nervepirrende. Hun havde givet besked om hvornår han skulle være hvor og kommet med en lokkende besked om at hans ønske var blevet opfyldt. Så tiden gik utrolig langsomt, alt for langsomt.
Han vidste godt at det ville blive farligt, hvilket faktisk gav ham endnu mere lyst til at det skulle ske. For hvis det ville blive så farligt og hun havde ønsket det så var det fordi hun virkelig ville have det skulle ske. Det i sig selv var en stor ting.

Han havde sørget for at hvile godt og spist godt så der var alt den energi der overhovedet skulle til. Han havde sågar mediteret så han var så meget i balance som han nu kunne. Derefter havde han taget sig et godt bad og iført sig sko der hurtig kunne ryge af, og lette sorte træningsbukser. Selvfølgelig ingenting indenunder som hun havde ønsket.
Dog kunne han godt mærke at månen var på vej så han var rastløs og nervøs for hvad der ville ske. Men det skulle nok blive intenst på den ene eller anden måde. Så kom han overraskende lydløst ud til det sted hun havde forklaret hvor han så smed skoene og kiggede på hende. Han kunne dufte hvordan der var meget lidt under den pelsfrakke.

"Ready?.... Where do you want me?"

Og så dukkede han ellers op, han duftede anderledes, men om det var fuldmånen eller noget andet, var hun ikke sikker på. En ting var sikkert, det var en lækker og berusende duft og hun havde lyst til at sætte tænderne i ham. I stedet vendte hun sig langsomt rundt mod ham, bemærkede netop som han smed skoene og.. han havde bar overkrop.. lækkert.

"Against that tree of course.." faldt hendes svar roligt mens hun gik nærmere træet igen og stilede sig med armene overkors. "Are you ready for this?" spurgte hun langsomt og gik igang med at lænke ham til træet med alle syv lænker. Der kom lænker rundt om hver håndled, hver ankel, og et hen over hans ben, og to hen over hans bryst og mave. De var bundet tæt, og forsvarligt. Om det var for meget eller slet ikke nok, ville de vel snart finde ud af.

Hendes sanser snød hende ikke, det var som om at duften af en Alpha blev mere markant under fuldmånen. Lidt tilsvarende hendes specielle duft, så var hans egentlig også en form for parringskald. Det kunne selvfølgelig godt være det fordi de skulle i gang med sådan et ritual.
Hun var lokkende og smuk, og han kunne nærmest ikke vente med at se hvad hun havde under frakken.

"Of course...." Han udstrålede ikke kun selvsikkerhed men det stod nærmest skrevet i hans øjne hvor målrettet han var. Som hun begyndte at spænde kæderne, nikkede han og kiggede efter hende med et meget intenst blik. Øjnene var begyndt at blive røde. "As ready as i can be...."
Det var nogle ganske solide kæder så det skulle nok blive en udfordring. I hvertfald noget af tiden

Hun fik lænede ham færdig, og stillede sig tæt på ham, tæt nok til at de kunne mærke hinandens kroppe så tæt, og deres ånde mod hinanden. Hendes hånd gled lokkende over hans bryst, og hendes næse gled mod hans hals, mhm.. han duftede fantastisk. "Wonderful.." hviskede hun sensuelt. Hans øjne havde skiftede farve, og hun smilede og bakkede nogle skridt, åbnede pelsfrakken og lod den glide af hendes skuldre og ramme skovens hårde jord så hun var til fuld skue for ham.

"So... this is really easy.." sagde hun med et glimt i øjnene, armene overkors. "You will just follow your insticts, chase me.. and if you catch me, you can do what ever your want, but.. try not to kill me." Fortsatte hun snart med et skævt smil. "I will try to fight you, but don't give in.. and when you get the chance, bite me and take some of my blood.." det lød måske voldsomt, men det var derfor det ikke blev gjort så ofte, og hun ikke gjorde det så ofte. Det handlede om at naturen tog til, og naturen krævede at hun som kvinde gav efter for manden, hvad hun aldrig havde været begejstret for. Lykkedes det ham at få hende, var det velfortjent.

Som hun kom helt tæt på ham og inhalerede hans duft, lukkede han kort øjnene og knurrede lavmælt. Hendes duft var mildest talt berusende. Hun var allerede lokkende og dragende, det skulle nok blive mere end bare intenst.
Da hun så bakkede og fjernede pelsfrakken, blev hans øjne også meget mere intense og han smilede så man kunne se tænderne.

Han lyttede meget nøje efter hvad det var hun forklarede og nikkede så som tegn på han havde forstået hendes ord. Selvfølgelig lyttede han også til advarslen om han skulle prøve ikke at slå hende ihjel hvilket han ikke havde tænkt sig alligevel. Men det var også et farligt ritual så man kunne aldrig helt vide hvad der ville ske.
Snart kiggede månen lidt mere frem og man kunne se hvordan hans muskler nærmest sitrede og hans tænder blev mere spidse. Han rykkede kort i kæderne og dem ved hænderne gav allerede en ildevarslende knirken fra sig hvorefter han kiggede målrettet og sultent på hende.
"Run......"

Han kunne tydeligvis lide det han så, perfekt.. så havde hun ikke ramt ved siden af. Ordene havde han tilsyneladende også fanget, og hun mærkede selv månen titte frem. Mhm... nu begyndte det. Lyden af kæderne fik hendes blik tilbage på ham efter at have set mod himlen. Hans muskler spændtes, og lyden af hans hjerte forandrede sig nærmest. Havde hun selv haft en puls, var den også steget.

Han bad hende løbe, og hun tøvede ikke et sekund. Et blik på ham, og hun stak i rend. Med vampyrfart gik det heller ikke langsomt, og hun bevægede sig yndefuldt trods de høje hæle på den ujævne jord. Nu måtte hun se hvor længe der gik inden han slap ud af lænkerne, men månen stod nu højt på himlen, og hun mærkede det på egen krop. Solens refleksion i månens lys.

Hans puls steg markant og hjertet hamrede også som det for skarpe ører nærmest ville lyde som trommer. Nok havde hun ikke en puls men han kunne fornemme hvordan hun lige så meget var spændt på hvad der skulle ske.

Lige så snart hun var løbet, ruskede han voldsomt i lænkerne der til at starte med ikke gav sig særlig meget. Hans tænder blev mere spidse og man kunne nærmest høre hans muskler knage men han forvandlede sig dog ikke. Få sekunder efter brølede han mod månen og kæderne ved ben og arme sprang ved et skingert brag. Kæderne ved maven blev flået og uden et sekunds tøven, satte han i løb efter hende. Hun skulle snart finde ud af at han ikke jagede som andre varulve. Han var mere end dem

Det var ikke længe han var om at bryde ud af lænkerne, hun hørte tydeligt hvordan de gav efter for ham som var de ikke andet end grene. Hans brøl fik det til at sitre i hendes krop, og hun stoppede kort op, så sig omkring og kunne høre ham komme nærmere faretruende hurtigt. Hun stak i rend igen, satte fart på, og havde i hvert fald ikke tænkt sig at gøre det let for ham. Kort strejfede det hende igen hvordan det her let kunne ende som hendes sidste nat på Jorden, men hun følte ingen frygt, kun spænding.

Ganske som forventet løb han til at starte med meget målrettet med hende, men det blev ikke ved længe. Der var en grund til at folkene fra hans hjemland så ham som et spøgelse. Først sørgede han for at løbe så hans dufte blev spredt så det blev endnu sværere at finde ham via duft. Og på trods af hans massive størrelse så var han stort set lydløs.
Men hun skulle vide han var på vej udover duften, så han stoppede op og hylede nærmest majesætisk mod månen inden han endnu en gang skiftede retning og bevægede sig mere hen mod siden af hende end lige bag ved hende

Han var hurtig, let på fødderne så hun knap kunne høre ham komme nærmere, og hans duft.. var stærk, men synes at komme fra alle retninger. Igen stoppede hun op, hans hyl fik det til at sitre i hende. Heldigt hun ikke havde nogen puls, ellers havde han uden tvivl hørt den. Spændingen steg, jagten var underholdende og nervepirrerende, men hun anede virkelig ikke hvad hun ville blive mødt af.
Hun prøvede at lokalisere ham, opfangede hans hjerterytme og vejrtrækning, men hun var ærlig talt ikke sikker på hvor han kom fra. Synet hjalp hende heller ikke meget her, primært fordi månen stod så højt at det påvirket hendes syn så det gjorde hendes syn overfølsom overfor lyset. Hun gav dog ikke op, og satte i løbet igen..

Han kunne nærmest mærke hvordan hun virkede lidt forvirret så hans taktik virkede ganske efter hensigten. Men havde han været en svagede jæger, så kunne hun udemærket slippe væk fra ham. Men der var jo nok en grund til at hun havde valgt ham til den slags. Det var ikke et spørgsmål om hun havde valgt ham, det var også et spørgsmål om at hun ville fanges som et tegn på hans styrke på alle områder.
Han havde en udemærket klar idé om hvor hun var henne og satte derfor endnu mere i løb så han kom et stykke foran hende, som om han omringede hende. Snart ville hun nå en lille lysning hvor han så trådte frem fra træerne. Hans øjne var blodrøde og tænderne sylespidse. Han havde ikke forvandlet sig men havde dog kløer på hænder og fødder

Hans fært var alle vejene, og det var nærmest lige meget hvor hun løb hen. Farten blev sat ned til mere rolig gang, mens hun anstrengte sig for at lytte efter. Så trådte hun ud i en lysning, dækket af græs og hvor månen lyste ned rimelig skarpt. Det sitrede i hendes krop, og hendes hud kløede, øjnene var ikke helt tilfredse, men.. så hørte hun ham. Lyden af hans hjerte, og han dukkede op. Røde øjne, skarpe tænder, og klø på hænder og fødder. Instinktivt knurrede hun, han var trods alt varulv, selvom en del af hende higede efter ham og hans blod, så var de stadig fra naturens side fjender, hvad nok skulle gøre det her interessant. Hun holdt øje med ham, hendes egne tænder skudt frem, øjnene orangerøde af en blanding af opstemthed og besidderiskhed. Det her var en farlig leg, men Gud hvor hun nød den lige nu!

Hendes knurren var tydeligt instinktivt da deres arter var fjender men der var lige så meget lyst i det fra både ham og hende. Det var så absolut en farlig leg, men den var intens på en helt særlig måde.
Hendes glødende øjne og tænderne der viste sig var et overraskende lækkert syn, det var hun nu i forvejen. Langsomt begyndte han at kredse som hende med overraskende elegante skridt og en ilvevarslende og dog lokkende knurren. Snart sænkede han hovedet lidt og kunne springe efter hende hvert øjeblik det skulle være. Han vidste så udemærket at hun ikke bare ville lade sig underkaste så der var jagt tilbage endnu. Med et hurtigt brøl sprang han efter hende

De bevægede sig begge to elegant, to enorme dyr der fulgte deres instinkter men som bevægede sig som en dans der midt i skoven.
Han kredsede om hende, og hun fulgte ham med blik og krop, rykkede sig til angrebsposition og var tydeligvis opmærksom. Jagten var måske færdig, men hun havde ikke underkastet sig ham, og ville i alt fald ikke gøre det uden kamp. Hans truende adfærd var intens og skræmmende på et og samme tid, men hun stod imod hans dragende væsen og lysten til at gå på ham.
Ikke længe efter endte han med at kaste sig frem mod hende, og gengældte gestussen med intention om at få ham væltet. At flygte ville da være kedeligt.

Det virkede egentlig heller ikke som om hun havde tænkt sig at tage flugten, så det blev egentlig mest en ildevarslende og dog intens dans mellem to så perfekte rovdyr. Hendes position viste også hvordan hun var klar på hvad der skulle ske.
Nok var han en Alpha men hun var også en gammel vampyr, så hun formåede også at få ham væltet. Men ikke uden han greb fat ved hendes ankel samtidig og hev hende til jorden.
Hurtigt var han oppe og tog hårdt ved hals og kæbe på hende, vejrtrækning var jo ikke et problem alligevel. Hans ene klo pressede imod hendes kind imens han sørgede for at placere sig så hun i hvertfald ikke kunne ramme ham i skridtet. Hans glødende øjne var fastlåst på hende og hans knurren var intens

Hun fik da væltet ham, og troede hun var sluppet, men næ nej! Han havde fat om hendes ankel, og hev hende ned. Heldigvis var smerte en relativ ting for hendes art, og luft havde hun heller ikke behov for, så det blev til at hun hurtigt vendte sig rundt for at møde ham. Han var dog over hende før hun havde kunnet nå at komme på benene. Grebet om heldes hals og kæbe var fast, og hans klo pressede sig mod hendes hud, mens et gisp kort havde brudt hendes læber i ren overraskelse. Han var jo ligeså hurtig som hende ved fuldmåne! At sparke ham i skridtet var ikke muligt, om end hun greb om hans hånd med sin ene og pressede neglene ned i hans hud, og vred sig under ham, forsøgte at komme fri, og lagde kræfterne i for at få skubbede ham af sig. Hendes krop og muskler arbejdet på højtryk for at komme fri, og overlevelsesinstinktet samt stoltheden slog til hvor hun naturligvis ikke lod sig tæmme så let. Hun hvæssede trodsigt, og fik rykket ham tilstrækkeligt til at kunne rykke sig lidt væk, om han kunne nå at gribe fat i hende igen var så spørgsmålet..

Han havde ganske rigtigt været over hende for at mindske risikoen for hun slap væk, han havde da også sin arts fordel under fuldmånen. Men det gav en lækker tilfredsstillelse at hun ikke bare underkastede sig, der skulle kæmpes for det.
Hun havde dog tilstrækkelig styrke at han sagtens kunne mærke hendes negle hvilket skabte en kortvarig højere knurren og det lykkede hende da også at komme fri. Men ikke nok til at komme helt væk. Han sprang med det samme efter hende og tog denne gang hårdt fat ved hendes fødder så hun ikke kunne bruge dem til at sparke ham med.
Lige så hurtigt rakte han efter at få fat i hendes hænder

Han var hurtigt over hende med fat om hendes ankler og hænder og hun knurrede i vrede. Naturligvis gav hun ikke efter så let, det havde hun jo også fortalt ham at hun ikke ville, at han skulle kæmpe for det, og det gjorde han så sandelig også. ganske tilfredsstillende når det kom til stykket.
Naturligvis kæmpede hun for sin frihed, det gik ikke så godt. Han havde alt for godt fat.

Hun kæmpede ganske godt imod, han havde selvfølgelig heller ikke regnet med andet. Hun havde jo sagt hvad han skulle gøre hvilket han bestemt også havde tænkt sig. Det kunne selvfølgelig godt resultere i hun kæmpede endnu mere imod men han valgte at tage en chance, ved at dreje hende rundt så hun lå på maven imens han stadig havde fat i hendes fødder. På den måde ville det være meget sværere at få fat i ham med hænderne. Den nu ledige hånd tog ved hendes små trusser og trak dem af hende i en voldsom bevægelse

Han vendte hende rundt, og hun knurrede og forsøgte at komme fri, uden specielt meget held. Hænderne blev knyttede til næver, og hun kæmpede for at komme fri. Så rev han trusserne af hende, og hun gispede. Et øjebliks panik ramte hende, men hun tog sig sammen.. det her havde hun selv bedt om, og det var ham, ikke Clarence. Det skulle nok gå! Hun slog koldt vand i blodet, og fortsatte sine forsøg på at komme.

Charlie var en af dem man kunne læse som en åben bog og man kunne det samme ud fra hans lyde. Så man kunne høre på hans knurren om du snart var død eller om du ville overleve. Og hun kunne altid få ham til at knurre på en ganske særlig måde.
Efter trusserne var kommet af hende, drejede han hende endnu en gang rundt så hun kunne se ham i øjnene. Hans øjne var intense og fyldt af lyst.
Så pressede han hendes ben fra hinanden så han kunne holde sig mellem dem og undgå eventuelle spark og sørgede for i samme bevægelse at holde hendes hænder

Hun vidste hans knurren var lyst, det var helt tydeligt. Hvordan han kunne holde fokus i sådan en situation, med fuldmåne og alt det, forstod hun virkelig ikke, men han klarede sig fremragende.
Snart vendte han hende rundt igen, og hun bed tænderne sammen og knurrede igen. Hendes ben blev spredt temmelig hårdhændet, og han rykkede sig imellem med et fast greb om hendes hænder. Hendes blik var flammende, en blanding af opstemthed, vrede, begær og nydelse dominerende øjnene, og hun var så sårbar som han kunne have hende. Fuck, det her var virkelig ved at ske.. om få minutter ville han være bundet til hende på en ganske specielt måde.

Havde han været en hver anden af sin art, ville han nok have forsøgt at flå hende fra hinanden. Men han var vokset op med hvad han var og lært det ikke var hverken en sygdom eller en forbandelse. Derfor havde han omfavnet sit indre bæst hvilket gav så meget mere kontrol.
Han elskede det blik hun havde, det mindede også meget om hans eget. Han var fyldt af lyst, begær og en dominans som kun fandtes hos perfekte rovdyr.
Om få minutter ville de være forbundet på en ganske særlig måde, ham til hende og hende til ham.
Han holdt hendes ben spredt imens han overraskende let trak træningsbukserne af der afslørede at der intet var under. Normalt set ville de gå amok i lidenskab og bruge hænder, mund, tunge og alt hvad de ellers kunne. Men det var et dyrisk ritual med en ganske særlig mening. Det var også tydeligt at se hvor opstemt han var

Han fik trukket sine bukser af, mens han ikke tog blikket fra hende. Hvordan han lige kunne gøre det, forstod hun ikke, men det var også underordnet. Hendes blik gled ned over ham, han havde intet under. Nu håbede hun alt hvad hun havde sagt tidligere var husket.
Endnu engang knurrede hun af ham, kæmpede stadig med at komme fri og få ham på afstand. Men nej, der skete intet uanset hvor meget hun prøvede at komme fri.