Still Very Much Alive (Sapphira)

Han stoppede snart, og hun satte farten ned og stoppede en meters afstand fra ham. Månen gjorde hende anspændt, men den var ikke fuld, så der var ikke nogen fare for en forvandling lige nu.
Så fik hun ellers noget ros, inden han var videre med sin undervisning. Hun rynkede brynene uforstående, men lukkede øjnene og fokuseret på sin hørelse og lugtesans, da hun lokaliseret dyrene omkring sig pegede hun i forskellige retninger mens hun udpegede dem. "A deer, fifty meters that way, five squirrel's in a tree about tewlve meters that way, a fox in that direction.. about twentyfive meters away.." det var lige umiddelbart det hun kunne opfange. "Oh.. there is a stinky vampire .. oh wait.. that's just you.." tilføjede hun, og fnøs, armene overkors, og et hævede bryn.

Han kunne ikke lade være med at grine lidt af hendes flabede kommentar men det var jo at forvente. Så kiggede han ganske kort lidt rundt inden han trak vejret lidt dybt.
"Pretty good.... But you have a long way to go yet.... Your hatred gets you reckless.... There are three deer.... One big male fortyfive meters away.... And yes.... I sthink of vampire as you say..... But that scent is not me..... That is a cheap cologne..... Hair gel..... Clothes that needs a trip to the dry cleaners...... "
Hvis hun lyttede rigtig godt efter ville hun ude blandt træerne kunne høre et meget nervøst: "Fuck....." Så var der noget der satte i løb. Charlie kiggede på hende. "Come on.... You're a true Wolf are you not? Catch him....."

Som han pointerede det var en vampyr i nærhed, va hendes sanser mere end bare vakte, og hendes øjne lyste op. Tænderne blev blottede, og knap havde han sagt sætningen færdig, før hun satte af sted i retningen af vampyren der ganske rigtigt havde taget flugten. Hun var fuldt fokuseret mod den levendedød, og bevægede sig yndefuldt men hastigt igennem skoven mod personen. Hun indhentede vampyren, en mand, og sekunder efter kollideret de med hinanden hvor hun sendte ham i jorden, røg med, men hurtigt var oppe igen med tænder og klør blottede.

Han nikkede stolt for sig selv som hun løb afsted og ventede så lidt inden han selv løb efter hende. Men han gjorde det ganske lydløst, det her var hendes jagt. Eller i hvertfald første del af den.
Han så som hun fik fat i vampyren der både græd og hvæste på en gang. Nærmest som af skyggerne kom Charlie frem fra et træ og sagde:
"He is newly changed.... His Sire was reckless..... The wounds are still fresh..... But you know what to do..... You cannot learn to hunt with him around...."
Så ventede Charlie bare på hvad hun gjorde ved vampyren der tiggede om nåde

Hun lyttede knap til sin kære broder, for hvor var det ligegyldigt hvorfor denne vampyrer var der. Hun var varulv, de to var ærkefjender, og så var der kun én af dem der kunne gå levende derfra. Hun betragtede ham vurderende, kalkuleret på situationen for ikke bare at springe hovedkulds ud i det og ende som taberen. Nye forvandlede vampyrer var ikke uden styrke trods alt, de var tilgengæld ret utilregnelig!
Et smil trak over hendes ene mundvig, og vampyren hvæssede inden de to gik til angreb på hinanden. Det var en ret kort kamp, for Sapphira fik fældet idioten der var blændet af sin sult, vrede og frygt. Efter at have fældet ham, skilte hun hans hoved fra resten af kroppen, og smed det tilside. Væmmelsen over at have vampyrens blod på sig fik hende til at fnyse.

Egentlig var han overrasket over at hun stadig lige vendte situationen men det var positivt. Hmm.. Så lærte hun bedre end forventet.
Da hun så havde aflivet vampyren og revet hovedet af denne, nikkede han til hende og sagde: "Good.... Very good.... Now you're ready to hunt..... Tell me.... Do you want to hunt as werewolves always have around here?... Or do you want to learn true Hunt?.... To be in tune with your surroundings so that no prey may escape?.... Do you want to Hunt like the Wolf of our people?....."
Han var den sidste med den viden tilbage og selvfølgelig skulle hun lære det hvis hun ønskede det

Han var synligt tilfreds med hendes præstation, og havde på intet tidspunkt blandede sig mens hun havde håndteret vampyren. Nu hvor hun var færdig, så hun mod ham mens han spurgte nærmest på udfordrende vis. "You know pretty well the answer for that question.." svarede hun med strålende rovdyr øjne. Hun var klar når han var.

"Good..... Keep up....."
Hans øjne skiftede og blev som Ulvens inden han knurrede og satte i løb. Da de nåede lysningen igen, stoppede han op og sagde: "To hunt like the Wolf of our people.... You do not need your eyes......" Så tog han et klæde frem og rakte hende det. "Cover your eyes....."
Så ventede han roligt på hun gjorde det. Såfremt hun valgte at gøre det, nikkede han en gang og sagde: "Feel the wind to choose your path.... Use your other senses to find your prey.... Listen to it's heartbeat.... Feel it's bodyheat..... Use your sense of smell to find the strongest in the herd of deer..... Take your time.... Run alongside it.... Wear it down...... And strike....."

Han rakte hende et klæde for at dække øjnene, og hun brummede irriteret men lystrede for en gangs skyld uden at brokke sig. "What now..?" spurgte hun nu med bind for øjnene og kun med de andre sanser til brug.
Han guidede hende, og hun trak vejret dybt ind og fangede færten af sit bytte, hørte dets hjerteslag, og så stak hun i løb. Hun måtte være obs på træerne og flere gange var hun faktisk ved at ramle ind i et træ, og til sidst.. skete det. Sammenstødet med træet fik hende væltet om, og slog luften ud af hendes lunger.. og skræmt dyret væk. Irriteret rev hun klædet fra øjnene. "You can't be serious about this!"

Han fulgte hende ganske lydløst og kunne se hun rent faktisk gjorde noget ud af det. Så endte hun godt nok med at ramme et træ og miste luften, så han gik hen til hende og stod overraskende roligt.
" You are impatient..... You follow it by hearing and scent..... If your prey can avoid running into trees then so can you..... Put the blindfold on..... Find that animal..... Hunt it, not just run after it...."

"My prey isn't blind.." knurrede hun mens hun tvang sig selv på benene. "This is idiotic!" konkluderede hun surt og skulede af ham. Hvordan skulle hun undgå træerne når hun ikke kunne se dem, og de var i en fucking skov?!

"But you dont need your eyes.... If you want to be among the best, you need to get this!"
Som hun skulede af ham, sukkede han en gang og tog en dyb indånding inden han sagde: "Your prey is 650 meters due north.... It is getting tired...."
Så tegnede han på jorden imens han forklarede: "Follow its scent like a path to follow.... Not in a straight line... If you run where it is you wont hit anything"

Hendes modvilje var tydelig, men hun havde samlede læberne til en trutmund og lyttede nu engang. han fik det til at lyde så let. En brumme fulgte, inden hun med endnu en skulen tog bindet for øjnene. "If I get myself killed, it will be entrely your fault.." knurrede hun imens. Så var hun klar, og sekundet efter lokaliseret hun dyret, og satte jagten igang. Denne gang mere fokuseret. Nogle gang var det ved at gå galt, og det var ikke så elegant, men hey.. hun ramte ikke flere træer. Hun halede ind på dyret, forsøgte at skærme sin fært.
Så faldt blikket på det, det stakkels kræ var tydeligvis træt, men det stoppede hende ikke, og sekundet efter havde hun kastede sig over det, og fældet det. En indædt kamp mellem dem faldt, og måtte virkelige bruge sien kræfter før dyret lå tavs og.. død.

"You wont..... " Som hun satte fra i sin jagt, smilede Charlie og løb efter hende i det skjulte. Ganske som han havde forventet så var hun langt bedre end første gang. Det var ikke specielt elegant eller noget men ikke desto mindre effektivt.
Som hun kæmpede med dyret og fik det dræbt, kom Charlie hen til hende overraskende rolig. "Rip out its throat or snap its neck..." Han knælede ved dyret og undersøgte efter puls inden han smilede til hende. "Good job.... Very good.... Only one has been faster...."

Han fulgte efter, og selvom hun ikke lige tænkte over hvor han befandt sig, så var hun klar over at han var fulgt med. Det lykkedes da også at fange dyret, og snart havde hun dræbt det, han ønskede dog at hun flået struben op, så.. det gjorde hun uden at tænke to gange over det. At det så efterlod hende ret blodig, var jo sådan det var. Bindet blev omsider fjernet fra øjnene, og hun så op mod ham med halvdelen af ansigtet dækkede i blod, og det samme med hænderne. "You.. of course?" svarede hun bare. Hvem skulle det ellers være..

Han rystede på hovedet som hun mente ham inden han svarede: "No..... I was about as fast as you.... I just learned it earlier because of how I grew up..... The only one faster is Father Wolf himself..... As I told you..... This way of hunting is exclusive to our bloodline.... And you did great.... All you have to do is give some of the blood back to the forest..... That is how our ancestry works...."
Så tog han en halskæde frem fra sine bukser med et ulvehoved lavet af mat krystal. "Here..... It belonged to your birth mother...."

Hun kom på benene og lyttede med et hævede bryn. "Give some blood back to the forest... like this you mean..?" ved at jage eller mente han noget andet. Som han fandt en halskæde frem, hævede hun brynet. "What should I do with that?" hun havde ikke brug for det, hun havde ikke brug for beviser af nogen art. Det var lige meget. At hun dog havde klarede det godt, glædede hende naturligvis.

Så nikkede han til hende og pressede ved dyrets hals så blodet løb ud. "Yes..... Way of the Wolf is a gift.... But you must give back instead of only taking...."
Det var klart hvordan hun blev forvirret over halskæden, så han holdte den frem og forklarede: "It calms the Inner Beast..... It can't stop it but it makes it easier for you to control and handle the change...."

Hendes blik fulgte ham, og hun nikkede langsomt. Det gav vel mening, eller noget. "Fine.. how often do I have to do that?" spurgte hun.
Hvad angik halskæden, hævede hun brynet ved hans forklaring. "Really?" hun tog det fra ham, og trak halskæden på. Omgående mærkede hun en varme skyde gennem kroppen, og hendes øjne lyste et øjeblik, før et gisp forlodhendes læber. Hun følte sig svimmel..

"Just Every once in a while.... I just made it a habit to do it every time I hunt in the forest....." Det behøvede hun ikke nødvendigvis men det virkede bedre for ham på den måde.
Han svarede på hendes spørgsmål om halskæden med et nik som hun tog den på. Så kunne han godt se hun blev svimmel og gispede så han skyndte sig at forklare: "No need to worry...... It is just the necklace aligning itself with your inner beast....."

"Alright.." svarede hun og skrev sig det bag øret til fremtidig brug.
Halskæden derimod, fik gjort noget ved hende, hun ikke lige havde forventet. Charlie skyndte sig at forklare, og hun rystede på hovedet enkelte gange for at klare tankerne og få samlet sig. "What does that even mean, does it mean I can't take the necklace off?" ville hun vide.

Det kunne selvfølgelig godt være en overvældende effekt når man ikke lige var forberedt på det skete, så hendes reaktion var fuldt ud forståelig.
"You can take it off if and when you want..... But you will find that your rage is far easier to control with it on..... I had one similar a couple of years back....." For ham var den ikke så nødvendig mere hvilket også var derfor han havde skillet sig af med den

Det her åbnede nye døre for hende, især fordi hun - som de fleste varulve - havde svært ved at kontroller sig vrede. Det kunne man håbe om under kontrol nu. "Well, gonna be interesting.." svarede hun bare. "I think I need to wash of.. thanks to you, I am all dirty and covered in blood.." hun tørrede ansigtet med ærmet for den værste blod.

Han nikkede til hende ganske roligt og sagde: "It will yes..... It makes ones life alot easier...." Da hun så forklarede om hvordan hun skulle vaskes, trak han lidt på smilebåndet inden han kiggede et øjeblik op mod himlen.
"Until you know how to control it.... It can get messy yes... When you have learned more, i will teach you how to control your change more.... To only specific parts of your body should you wish it"

"Oh I would love that. Being able to shift whenever I want could be very practical.." hun var stærkere end hvad man umiddelbart troede, men hun havde stadig brug for at kunne skifte når det passede hende. "Ready whenever you are.." hun foretrak dog at få vasket blodet af sig før de startede, det ville bare blive svært at få af hvis det først størkenet helt. Det havde hun prøvede før, og det var absolut ikke sjovt.