My Money! Du rør dem ikke - Tom

Dato: Søndag Den 4 Juli.
Årstid: Sommer.
Sted: Bolig Kvarteret.
Tid: Midnat.
Vejr: Fuldmåne, men lunt.
Omgivelser: Charity og 2 fyre...

"Giv mig nu bare de penge dame!" Udbrød den mest utålmodige af de to mænd der havde trængt hende op i en af krogene i kvarteret. Charity gentog hendes dovne måde at puste hendes hår væk fra ansigtet på, hvilket pissede de to mænd totalt af. En af dem greb fat i hendes arm, og før han begyndte at tale, fik han øjenkontakt med Charity. Charitys øjne havde samme farve som himlen. Det var som om hende pupiller fyldte det hele, og man kunne se at det løb manden koldt ned af ryggen da han så det. En svag brise, der ikke havde været i den lune sommer før, blæste Charitys hår forover, og mandens bagover. Det bølgende hår opfangede skæret fra månen, og sendte at advarsel's blink ud til de to mænd, og han slap da også hendes arm med det samme. "De penge?" Lød hendes hvislende stemme i natten, og selvom hun ikke talte, følte man at hendes had hang i luften, som en skygge i natten. "De penge, er mine" Hun kiggede advarende på mændende, der egentlig bare stirrede forbløffet på hende. "De penge, er rene.." Sagde hun koldt. "Og nej. I får dem ikke" Hun rettede et profettionelt spark i hovedet af den ene, der da også drættede om med det samme. Charity's øjne opfangede løb fra den anden side, ud i natten. Han ville kunne sladre, og ingen måtte vide at hun var i byen..Lige nu. Med en spinden og et hvæs, sprang Charity ud i luften...Og landte på jorden med fire sorte poter. Den kulsorte panther gik i et med natten, og det var kun skæret fra månen, der aslørede hende. Det store kattedyr sprang over mennesket, og bed ham i hovedpulsåren hurtigere end at han kunne reagere. Da hun igen rejste sig, var hun igen sin "menneskelige" skiggelse. Hendes sorte tøj var ikke sort mere. Det var svagt rødt. Hun hvæsede for sig selv. "Forbannede mennesker" udbrød hun irriteret og rystede koldt på hovedet.

Tom havde været ude for en mærkværdig forvandling, siden at han flyttede fra Forks og ankom til den franske by, Vie La Mort. Han var blevet til en halv sortelver og halv animagus. Men det med at han var en halv animagus, han havde ikke fået animagien under kontrol, følte sig mere som en elver. Hvilket også kunne ses på ham, da hans hud hele tiden var blå! En skinnende blå farve, hvor hans øjne var blevet grønne i stedet for brune. Var slet ikke rigtig sig selv mere, udover at folk godt kunne se at det var Tom, hvis de så godt efter. Udover det kendte han ikke stedet så godt, og havde besluttet sig for at gå en tur ved et bolig kvarter, hvor han også selv boede i nærheden. Han var iført en stor hættetrøje, hvor han havde trukket huen op, og havde cowboy baggy jeans på, samt sorte skater sko, og inden under hætte huen, havde han selvfølgelig også bandana og en cap på. Der gik ikke lang tid før at han stoppede op, da han syntes at han hørte noget støj af nogle stemmer? Med sin hurtig hed dukkede han frem foran en kvinde, men trådte nogle skridt tilbage dernæst, han vidste bare at det var en kvinde, det kunne han også se på hendes krop, da han så på hende. "Er alt okay?" spurgte han, imens at han så kiggede ned i jorden, han var ikke så glad for at blive opdaget på den måde med hans ansigt.

Charity vændte sig stille om imod ham. Hendes selv svage blå-blege hud blev lyst op af månen, der ensomt lyste på dem. Gadelygter var der ingen af i kvarteret, der var der nok ikke råd til.
Stemmen virkede hende bekendt, men hun kunne ikke helt sætte ansigt på ham. Da hun gik over imod ham virkede det som om at hun svævede et par centimeter over jorden, og stoppede stille op foran ham. Stilheden var slående, og svagt uhyggelig, da det eneste man kunne høre var den svage puslen igræsset og træerne. "Selvfølgelig" sagde hun roligt og smilede, uden følelser. "Alt er i den fineste orden." Den døde mand lå på fortovet og hun smilede uskyldigt, som om det ikke var hende, dog uden at frakende sig ansvaret for den døde mand. Som om det ikke var nok, havde hun blod på sig, og hendes helt sorte øjne kiggede hemmelighedsfyldt på den fremmede, som ikke var hende helt fremmed. Han virkede genert, i modsætning til hende selv. Hun var aldrig genert, for hun fortrød aldrig hvad hun gjorde. Hendes selvsikkerhed skræmte en del mennesker, men det var jo bare til hendes egen fordel. Hun smilede dæmpet i natten og satte sig på en kasse, der stod uden for et af husene. En tanke slog ned i hende, men hun skubbede den hurtigt fra sig. Det kunne jo ikke være ham. Hun grinede let af sig selv. Charity stragte sig og gabte.

Tom så ned af sig selv, "Okay," sagde han med et nik før at han bed sig i underlæben. Måske virkede han genert, men det var han ikke, han gemte sig bare for andre, fordi han gerne lidt ville holde sin nye forvandling hemmelig for sig selv, han vidste at det var Charity, en som også før boede i Forks og som havde en gang haft noget kørende med Bill. "Det lyder godt..Chari..-t" mumlede han og hostede falsk, da han lige skulle til at nævne hendes navn og det ville nok ikke være så smart, så ville hun også opdage hvem han var, "Jeg må videre, pas på næste gang ikke?" spurgte han og kiggede stille op, og sendte et skævt smil.

Charity smilede svagt. "Tom altså" Sagde hun lettere opgivende, i et henkastet, lettere sarkastisk tonefald. "Du kunne da bare sige det var dig." Lød hendes rolige stemme. Vinden fik hendes hår til at blæse ind foran hendes ansigt, og kaste underlige skygger omkring hendes allerede mørke og dystre hud. Hendes øjne kiggede nysgerrigt på ham, da hun fornemmede noget anderledes ved ham. Han var blevet højere, ikke? Eller.. var det bare fordi hun ikke rigtig kendte ham, og bare huskede ham som lav...? Hun havde selv været så klog at skifte navn, så ingen ville genkende hende. Men det vidste Tom åbenbart. "Så... Tom?" Lød hendes hemmelighedsfulde stemme igen. "Hvad bringer dig til Vie Et La Mort?" spurgte hun da han havde vændt sig. Charity grinede henrygt ved hans .. måde at prøve at slippe væk fra hende på. "Tom, Tom, Tom.. Nu må du da lige. Sådan bare at gå før vi har talt om hvad du laver her?" Sagde hun med tydelig morskab i stemmen. Hun løb, men den lyn hurtige pantherskiggelse ind i skyggerne, og op foran ham, igen i menneskeskiggelse. "Så.. Hvordan går det med Bill?" Spurgte hun syrligt. Hendes stemme havde forvandlet sig til en kold og hadfuld stemme. Bill... Bill var nok ikke stærkere end hende mere. Bill der havde fået en kæreste.. Hun mærkede nogle af hendes gamle sørgmodige følelser vælde op i hende, men skubbede dem hurtigt væk. Charity knyttede sine hænder.

Tom fik et lille chok da hun pludselig kom ind foran ham igen. "jeg skulle have haft et længere navn, så det ikke så nemt kunne nævnes så mange gange," sagde han roligt og bed sig i underlæben, da hun lige nævnte Bill, selvom smerten havde effekten på ham, lagde han den til side og rystede kort på hovedet, "jeg vil ikke snakke om ham, og jeg flygtede fra Forks for netop at undgå ham.. og at undgå hans navn blive sagt," svarede han med en lidt irriterede tone i stemmen, det kunne høres på ham at det alligevel påvirkede ham når nogen nævnte hans bror. Men.. han lod så sin hætte hue falde ned, så hun bedre kunne se ham. Ja.. han var blevet højere end før, hans hud var blevet skinnende blå og hans øjne var blevet grønne i stedet for brune.. næsten alt var forandret ved ham. Faktisk havde han også fået en hale, den havde han bare lige gemt væk inde under alt tøjet, selvom hans hale kildede ham en del. "det er derfor at jeg er kommet til Vie La Mort.. også for at få en ny frisk start" smilede han skævt og kunne se på hende at vreden var ved at tage over hende, idet at han lagde sin hånd ned på hendes ene hånd, fik nogle af sine fingre ind imellem hendes, ikke alle hans fingre, men bare.. sådan at han kunne løfte hendes hånd, som han gjorde op til sin mund og kyssede blidt håndryggen. "Jeg kan se at du også er sur på ham?" tilføjede han forsigtigt med et drillende, men stadig varmt smil glide langsomt over hans læber. Det drillende smil viste sig også i øjnene på ham, imens at han kiggede hende ind i øjnene.

Charity rynkede øjenbrynene sammen til et lille utrydeligt V i hendes pande. Hvad mente han med det? Nå.. Det var vel ligemeget. "For min skyld kan vi da lade navnet forblive unævnt.. " Sagde hun åndeløst. Det havde rørt hende mere end hun troede, men på de mest uhyggelige måder, virkede det til at Tom faktisk mindede lidt om Bill. På den gode måde. "Jeg tror også det var derfor jeg gik fra forks.." sagde hun, for første gang tvivlende på det hun faktisk sagde. Chairty's øjne fyldtes med chok. Hun måtte have set værre ud end hun havde troet, for da hun så hans blik mærkede hun melidenheden komme snigende. "Er du også...?" SPurgte hun stille, og kørte end hånd gennem håret. Han var meget mere blå end hende.. Meget. Og havde de her, Charity syntes at de var smukke, lysende prikker. En form for selvlysende fregner. Hun smilede blidt til ham og sukkede så. Hun kunne vel tillade sig at slappe mere af i hans nærvær.. Det burde hun. De "Kendte" trods alt hinanden. Charity lod den kolde parade falde og smilede til ham. Hun kiggede nysgerrigt på deres hænder. Hvis han nu også begyndte, og så gjorde ligesom Bill havde gjordt.. Så.. Så vidste hun ikke om hun ville overleve. "Sur er vidst ikke ordet" SAgde hun stille, mens hun stadig åndeløst kiggede på deres hænder. Det hele virkede så underligt..Hun smilede svagt. Charity kiggede ham i øjnene. Og da hun fik øje på hans øjenfarve, lyste hun smilede op. Hun så pludselig ikke så dyster ud. "Den nye øjenfarveklæder dig" Sagde hun varmt.

Tom nikkede lige så stille til hendes spørgsmål, med at hun spurgte ind til hvad det var for et væsen han var. "Tak," sagde han med et smil, og rømmede sig derefter lidt, "Altså.. det ville jeg sætte pris på" mumlede han stille og fugtede sine læber, det at hans tvillingebrors navn skulle undgås at blive nævnt. "Bor du her i nærheden.. siden at..?" spurgte han nysgerrigt og kiggede lidt over mod den døde mand, der lå på jorden. Imens at han prøvede på at skjule et grin, det gik bare ikke så godt, men han syntes at det var fedt at hun godt turde at gå så meget frem i skoene, med direkte at dræbe et menneske, men der måtte jo også ligge en god grund i til hvorfor at hun havde gjort det.

Hun fulgte hans blik mod den døde mand og kløede sig i håret. "Til mit forsvar vil jeg lige sige at han truede mig med en pistol, og krævede mine penge" Hun spidsede tænksomt munden, og valgte ikke at kommentere hvad han sagde om Bill. Måske var det bare bedst at lade det ligge, og bare komme vidre. Hun smilede skævt. Charity nikkede et par gange. "HAr et af de her sørgmodige huse" sagde hun og fnøs. "Men man må jo holde lav profil og ikke bruge sine penge for hurtigt.. Blablabla" Mumlede hun med en lys sarkastisk, efterabende stemme, og gestikolerede mod et af de små huse et stykke væk. Et af de eneste uden lys i. "Youp..Thats my house" Sagde hun grinende og rynkede så på næsen. Lidt pinligt, indrømmede hun over for sig selv, og smilede skævt. Hun begyndte stille at gå over imod huset. "Vi kan da godt gå ind hvis det er?" Spurgte hun smilende og kiggede på ham.

Tom svarede hende ikke da han ikke vidste hvad han skulle sige, var det måske også en god idé at gå med hende hjem? Han tænkte lidt på sin hale og sukkede lydløst inden at han sendte hende et skævt smil og nikkede bare kort til alt det hun sagde og fulgte dernæst med hende, efter at han havde trukket sin hætte hue op over hovedet igen, så ingen kunne se ham. "Ja, hvorfor ikke.. det er også blevet lidt koldt," sagde han roligt og fugtede let sine læber imens at han så på hende og betragtede hende lige så stille.

Charity grinede dæmpet ved hans tavshed. Hun havde svært ved at forstå ham. Hvad var han bange for? Følte hansig ikke stærk nok? Hvis han ville kunne han jo overtage De Morga, og få denne her Zane ned med nakken, altså.. Med de kræfter som Tom havde. Han havde på den ene side en.. Elver magi? Og den anden side noget andet. Hun kunne se at han ikke var helt elver, for så var han blevet meget højere, og ville se mere stolt ud. På den irriterende måde. Hun legede blidt med tanken om at han måske var blevet det samme som hun var. Charity sukkede og begav sig over imod huset. "Ja.. Ja det er der vil" indrømmede hun da hun mærkede den kolde luft omkring dem.

Tom løb med lette og hurtige skridt hen bag tæt ved hendes ryg og fulgte efter hende med hendes skridt. "Se om du kan fange mig," hviskede han mod hendes øre og slikkede hende drilsk på øreflippen inden at han satte sig i løb hen mod det sted hvor hun boede, han havde sådan nogenlunde fundet ud af hvor hun boede jo, men stadig var han lidt usikker på det. Så hun kunne vel nå at fange ham. Men.. altså det var også lige meget hvis hun gjorde, det var for at se også kunne få lavet noget sjovt. Så det hele ikke var så kedeligt. Han fniste lidt med en ondskabsfuld latter, den var ikke så høj igen, Tom var kommet i drille humør.

Charity spandt drilskt i et let, rullende, katteagtigt tonefald. Hun grinede dæmpet og satte i løb efter ham. Siden at de begge to var Animaguser, kunne de løbe utrolig hurtigt, så for et menneskeøje ville det se helt sygt ud. Hun grinede muntert mens hun spændte sig til det yderste, for at nå op på siden af ham. Hendes øjne glimtede i månens faste, blege lys, den eneste lyskilde omkring dem. Charity grinede muntert da hun fik grebet fat i hans håndled og gav ham et blidt ryk så de tumlede grinende om i græs mudderet. Hun grinede for første gang siden hun var kommet til Vie la Mort og trillede op over ham, så hun sad på hans mave, og bed ham grinende i næsen. "GotYa!" Udbrød hun triumferende og grinede igen.

Tom blev da lidt overrasket efter at hun tog fast i hans håndled. Men udstødte nogle lyde, da de væltede ned i græs mudderet. Han grinte let og hostede lidt efter vejret, "Ja.. uheldigvis" sagde han og lagde tryk på 'uheldigvis', men han mente ikke noget med det. Blinkede roligt med det ene øje, imens at han kiggede på hende. "Mhm.. dejligt, nu trænger jeg til et bad" sagde han med et grin, og hævede mistroisk det ene øjenbryn imens at han kiggede på hende, "Jeg håber at du ved at jeg vil hævne mig for det her" svarede han og sendte et drilsk smil. Han var kommet i bedre humør, det kunne mærkes og hans selvtillid begyndte også at stige igen.

Hun grinede dæmpet og fjernede en hånd fra hans brystkasse, ned i mudderet. "Jaeeh" begyndte hun lumskt, i et små fnisend, hemmelighedsfulgt tonefald. "Men så længe jeg er over dig, så kan jeg vel ligesågodt fortsætte. Du kan jo kun hævne mig for den ene gang" Drillede hun og sprang af ham, for derefter at begynde at kaste med mudder. Normalt var Charity ikke en barnlig person. Men måske lige derfor, var det at hun blev det nu. Glæden måtte vel have overhumplet hende. Hun fnes ukontroleret og sprang i skjul bag et træ,m for ikke selv at få en klat mudder efter sig.

//SOrry, har ingen krea -.-

Tom sagde intet, holdte sin mund lukket da hun kastede mudder på ham. Med tiden prøvede han at rejse sig op, hvorefter at han med al sin kraft fik sin hale til at lade springe ud af hans bukser, så den ikke længere var gemt væk, halen hjalp ham til at holde balancen, eftersom han af og til var ved at falde ned igen i græs mudderet, da hun blev ved med at smide mudderet på ham. Lod sit blik glide rundt og kiggede hen på et træ, hvor Charity havde gemt sig. Et grin undslap fra hans læber, "Njuurh, er du blevet bange for mig?" spurgte han stille og løb hurtigt om bag træet, hvor han dukkede op bag hende, og førte sine arme om hende, trak hende tæt ind til sig og gav hende en krammer. "Mhmm.. nu er jeg ikke den eneste som skal i bad" grinte han triumferende. Imens at han kiggede ned på hende. Kunne mærke kramper i maven, pga alt det grineri, det gøre ondt i maven at grine så meget.

Charity trak ikke vejret, og rørte ikke på sig, så hun med sin lytten, kunne finde rundt i når han bevægede sig. Hun fnes dæmpet da han begyndte at gå over imod hende, og ville rykke sig. En flensende lyd, lød da hendes trøje blev rykket i stykker, nede omkring hoften. En af de tusinde grene på træet havde grebet fat i hendes tøj. "Altså" Grinede hun, dog uden at det bekymrede hende videre. "Nej jeg er da aaj" Kaldte hun til ham. "Overhovedet ikke" Hun stak hovedet frem fra stammen og ragte tunge af ham.
"aJ AD" grinede hun lettere småirriteret da mudderet klistede til hende. "Se nu, nu skal jeg oss i bad" Lo hun muntert og krammede let tilbage.

Tom fniste, "Ja, du trænger da i al fald meget til det nu," sagde han med en drilsk tone i stemmen, imens at han betragtede hende, og tænkte tilbage efter at han var i Forks, hvorfor havde han ikke kendte hende bedre der og han kunne slet ikke forstå hvorfor at hans tvillinge bror havde behandlet hende sådan som han havde gjort. Det gjorde ham endnu mere vred på en eller anden måde, men han rystede så kort på hovedet, for at komme til den virkelige verden igen, i stedet for at bruge tiden på at være vred og tænke, det var heller ikke lige hvad Tom gjorde så meget, med at bruge hjernen. Men han var blevet mere fornuftig og sådan. "Erhm.. skal vi gå hjem til dig.. inden vi bliver mere klistreret og.. ulækre, osv" spurgte han med et varmt smil og bed sig forsigtigt i læben, imens at han endelig stadig også bare krammede hende.

Charity smilede og nikkede. "Good idea" mumlede hun og begyndte at gå over imod huset, dog stadig med Toms arm om sig. Hun fattede ikke at hun ikke havde stiftet bekendskab med Tom noget tidligere. Det kunne være det havde gjordt så meget mindre ondt. Hun smilede sørgmodigt. Verden var uretfærdig. Hun vidste ikke at Tom tænkte det samme, i det øjeblik, og kiggede op på ham. På en måde gjorde det hende endnu mere sur, at Bill havde været sådan.. Og på den måde overbeskyttende.. Eller hvad man kunne kalde det, når han nu havde været tæt på at æde hende. Hun gød stille ved tanken, trådte op på verandaen og fiskede en nøgle op af lommen, og drejede den om i låsen. "Velkommen til det stoooore slot" sagde hun ironisk, slog døren op, og trådte ind i en lille forgang, som faktisk var utroligt nydeligt indrettet. Det var hele hende hus. Udenpå var det en skrotbunke, men indeni en diamant. Hun smilede muntert og slog døren op ind til stuen. "Velkommen til stuen"

Tom fniste lidt da hun præsenterede sit hjem, faktisk havde han aldrig været hjemme hos en pige, det var altid hjemme hos ham, som han fandt kedeligt af og til, han rømmede han sig så, og så sig omkring i hendes stue, "Nydeligt.. og smukt" sagde han og nikkede kort, men bekræftende, han smilede let, inden at han så ned af sig selv, da han mærkede at hans tøj klistrede til sig selv, det føltes bekvemt og ulækkert. "Har du boet her selv i lang tid.. eller?" spurgte han nysgerrigt og vendte sit blik mod hende, lagde sit hoved en smule på skrå imens at han lod sin tunge glide ud at slikke ved sin piercing, som sad i underlæben i venstre side.

"Nej" indrømmede hun og bed sig i læben. Hun var ikke meget for at indrømme hvor kort tid hun havde boet i huset, men fandt det nødvændigt at være ærlig. Det var jo trods alt ikke farligt at give sådanne informationer ud. Dog var det første hun gjorde da hun var flyttet ind, at lære huset at kende med bind for øjnene, så hun også kunne gå den i mørke. - Hvis hun derfor skulle blive angrebet, mens hun ikke kunne se noget, kunne hun bare føle sig frem. Det var så en af de grunde til at der var meget enkelt indrettet. Enkelt, rent og lyst. "I 4 dage" sagde hun til ham og grinede let. "Fik det færdigt for 4 dage siden." Hun kiggede sig omkring. "Så det er ret nyt" mumlede hun og kiggede på ham. "Vil du låne noget tøj?" Spurgte hun muntert og kiggede drilskt på ham. Hun ville nyde at se ham i kjole. Dog var hun ikke sikker på hun ejede en han kunne passe. Hun hævede let et øjenbryn og smilede bredt. Cherity trak på skuldrene og fortsatte ind i køknet. "Theeee Kitchen !" Presenterede hun rullende, som om det var et cirkus hun skulle presentere. xD

Tom fulgte efter hende da hun begyndte at gå igen, "Okay, men det er et hyggeligt sted" sagde han og mente det. Smilede skævt og kunne så ikke lade være med at fnise lidt da hun spurgte ind til om han ville låne noget tøj, udover det fniste han også over den måde hun præsenterede sit hus på. "Ja.. det bliver jeg på en eller anden måde nød til.. kan ikke gå i det her tøj lige nu" sagde han og sendte et skævt smil. "Mhm, kan du finde ud af at lave mad?" spurgte han nysgerrigt og for at drille hende blidt, prikkede hende drilsk i siden af hendes mave. Tom var nogenlunde god til at lave mad, specielt når det gjalde om at lave spagetti med noget tilbehør. Da han tænkte tilbage på det tidspunkt hvor Bill havde mistet stemmen, dukkede der et stort smil frem på hans læber, han havde nemlig kontrollen der hjemme på dette tidspunkt, lavede mad til Bill, som for det meste kun var spagetti, hvilket irriterede Bill af og til, men han kunne ikke sige noget til det, og det var det gode ved det! Der var så meget han bare kunne gøre uden at høre noget brok fra sin tvillingebror. Han rystede dernæst på hovedet, Tom gad ikke at bruge kræfter på at tænke på Bill. - "Hvis.. du har en T-shirt og nogle shorts eller noget lignende, er det fint med mig," tilføjede han lige hurtigt, fugtede let sine læber, imens at han kiggede på hende og betragtede hende.

"Hvis hotpants er shorts?" Drillede hun og ragte grinende tunge. Hun havde en del store t-shirts, en del fra hendes far, som hun brugte til at sove i, eller som noget til et fpar jeans. "Tror altså ikke jeg har nogle shorts" Mumledeh un og hævede øjenbrynene mod ham. "Ved ikke helt hvad vi kan gøre, andet end at klippe i nogle af mine posebukser" Hun grinede dæmpet. Charity kiggede på ham med et bredt smil. "Nej" sagde hun ærligt. "Nej, jeg kan ikke lave mad." Eller.. Næsten ærligt. Hun kunne lave pasta, spaghetti og...Nogen gange kartoffelmos. Hun smilede muntert.

//Detblev hurtigt. Mor er i "Du spiller for meget Computer"- mode -.- xD//

"Alt tøj klær mig," sagde han roligt med et bredt smil og grinte let da hun rakte tunge, men han gjorde det så selv for hævn dernæst. "Men, jeg regner da med at ligge under din dyne.. så er det ikke så vigtigt med tøjet," smilede han skævt imens at han kiggede på hende, "Og pas på med hvad du siger.. lille frøken," tilføjede han og blinkede med det ene øje. Hvorefter at han spurgte: "Hvor ligger badeværelset?". Han trængte bare så meget til et bad, fandt det lidt ulækkert at være så meget mudderet til, selvom det havde været sjovt at "lege" i det sammen med Charity.

//Haha.. kender det kun ALT for godt. :b//

Charity skævede grinende til ham. "Det siger du jo" mumlede hun muntert og kiggede sig lidt omkring. "Ude i gangen, til højre, ligeud, omkring hjørnet, ind igennem skabet til venstre, ind i køkenet, forbi brandovnen, igennem den anden gang, ind i et vaskerum, til venstre ind ad døren til badeværelset" Sagde hun højt og tydeligt, med drillende stemme. "Ej. Bare lige igennem køkenet og igennem den næste dør" hun smilede til ham. "Og .. erhm.. Min bruser kan ikke bruge varmt vand. Jeg fortrækker at bade i koldt ;)" Sagde hun ærligt, en anelse hurtigt, fordi hun avr svagt forlegen over det, og trak på skuldrene. Det var som om at kulden spændte alle ens muskler, og når man så kom ud af badet, slappede man rigtig, rigtig meget af. Hun grinede dæmpet. "Frøken og frøken? Hvad taler De dog om xD" hun smilede muntert til ham og hoppede ned i sofaen.