Money most be funny - Khá

Det gav et ryk i bilen, da den kørte hen over et bump, chaufføren kiggede misfornøjet ud af forruden på regnen der stod ned i stride stænger, han rystede kort på hoved og hev hatten han havde på hoved af. Den behandskede hånd greb fat om gearstangen og satte den i andet. Bilen accelererede og var hurtigt noget op på 40 før han hæv den ned i fjerde og sprang der ved det tredje gear over, med høj hastighed begav bilen sig ud af centrum af Terre og ud imod skoven.

Chaufførens blå øjne fandt bagspejlet og betragtede sagte kvinden der sad på bagsædet, betragtede hvordan at hun lagde det ene ben over det andet og talte videre i telefonen.
''Kevin, du skal til højre her om lidt..'' hun tog en kort pause fra samtalen, og havde hånden lagt hen over røreret.

''Yes ma'm'' brummede han og satte bilen ned i andet igen for at dreje. Kvinden grinede og afsluttede så samtalen helt, telefonen hun havde haft i hånden blev smidt på sædet ved siden af hende, og et langt suk undslap hendes læber, inden hun kiggede ud af vinduet. Ingen andre ville kunne se hende, men hun kunne se alt der gled forbi i farten. Kvinden lod sine øjne glide ned på de forgyldende armbånds ur der vidste at klokken slå 21.30, hun var en smule sent på den, det var ikke et godt første hånds indtryk, men prøvelsen af det nye våben havde taget længere tid en regnet med.
''Kevin træd på speederen, vi er fem minutter bag efter, og jeg ville helst ikke lade en så vigtig aftale starte dårligt ved at jeg kommer forsent.'' Han nikkede kort som forståelse til det hun havde sagt, hvorpå at bilen accelererede hurtigere, omgivelserne uden for bilen blev en grå masse der bare passerede hurtigt forbi hende, hun smilede tilfreds og tog sin taske op på skødet for at finde filerne hun havde taget med, hvis alt gik godt i aften ville hun være et skridt tættere på at kunne overtage Ravenwood Headquarters, et skridt tættere på at smide Alexander af pinden; han havde haft ret i, da han havde sagt han ville komme til at fortryde det en dag, at han havde ladet hende overleve.

Tanja, kvindens navn, lod tasken falde ned på bilens gulv og sukkede kort. Hendes slanke fingre glattede nogle folder ud på den sorte kjole hun var iført, hendes hår var sat op i en stram knold bag i. Men ellers så hun nu meget lige til ud, næsten ingen make up, det var ikke en kjole der var for afslørende, meget professionelt. Der skulle ikke nydes noget af, at hun skulle tabe en klient så vigtig som Khá, på at hun kom anstigende så hun lignede en der troede hun kunne vinde ham over, med skønhed. Nej hun havde sin hjerne, og det måtte være godt nok til at kunne overbevise en så velanlagt herre som ham, at det ville være en god idé at støtte hende i hendes sag. Hun var ikke efter at overtage Di Morga, som Alexander havde planer om, nej det var meget bedre at være i baggrunden og være den som satte personen på magten.

Hendes læbe krusede op af i et lumsk smil, men det forsvandt hurtigt igen da de endelig begyndte at køre op af en indkørsel.
Wow, dette måtte være stedet en smuk fæstning tårnede sig op over dem, dette skulle helt sikkert nok blive interessant. Smilet kom tilbage, og hun pakkede sine ting sammen, hæv den store flotte pels fra en hvid ulv hen over hendes skuldre, og forklarede hendes chauffør hvornår hun regnede med at han skulle hente hende igen. Med disse ord steg hun ud af bilen og små løb hen til indgangspartiet, man skulle da i hvertfald ikke komme her og sige at manden ikke havde penge, når han kunne leve et sted som dette.

Khá sad roligt i sit studieværelse og gennemgik nogle gamle tekster fra sin tid i Arcana Sanctum. Absolut fra en lærerig tid men ikke desto mindre var de ignorante og var bange for den magt han besad. Stakkels dødelige fjolser hvis de troede de kunne besejre ham ved at forsøge at spørre ham inde. Khá var lidt væk i sine tekster og flashbacks fra den tid da Bach kom ind til ham.

Undskyld Herre? Deres aftale er ved at være her. 


Khá pakkede papirerne sammen imens han gav Bach sine instrukser. Sørg for den lille spisestue er klar til os. Vent med at bringe noget før der kommer besked derom Bach. 


Bach bukkede for ham og forsvandt stille igen. Khá satte håret op i hestehalen igen mens han kiggede sig i spejlet. Den askegrå hud var som huden på et indtørret lig. De glødende orber sad som små sole inde i øjenhulerne. Der havde været øjne en gang. Han fandt sin ærkemagerkåbe og tog den på. Den havde han for ikke så længe siden lavet om så den var mere i stil med en moderne trenchcoat. Men der sad stadig gyldne broderier i kanten og de svagt glødende blå symboler omkring åbningen var som altid. Disse betød dog ikke noget hvis ikke man havde en vis viden om magi. Under "frakken" havde han et klassisk stilrent sort jakkesæt. 

Khá stillede sig klar til selv at modtage hende. Med en håndbevægelse blev porten til slotsgården åbnet og han selv kom gående ned mod med ordene: Velkommen til mit hjem ms Malcovich. Hvis de vil være så venlig at følge mig til den lille spisestue, så kan jeg forstå de har noget de vil drøfte med mig?