Kedsomhed

Han hørte hans navn og gik bare videre, han stoppede dog hurtigt op da han fik øje på hende foran sig. og var lige ved at gå ind i hende, han gik et par skridt tilbage og så bare på hende. han rystede på hovedet af det hun sagde "jeg er bare venlig også siger du sådan nået til mig.. jeg skal hjem" sagde han og mumlede det sidste og gik udenom hende, inden han gik videre

Jeanna greb blidt hans hånd og trak ham ind til sig, hun rødmede dybt, da hun kom til at trække ham helt tæt ind til sig da han var så let og svag, hun bed sig hårdt i læben "Vil du ikke nok blive!" bad hun og skød svagt underlæben frem, hun så bedende på ham

Brendon stoppede op og hans øjne blev store, han mærkede hendes hånd og resten af hende. han begynde at gispe efter vejret og prøvede at få et ord frem inden han ville gå i panik, han så bare tomt ud i luften og begynde at ryste i hele kroppen. panikken var på vej op til hans hoved, og han kæmpede virkelig for at sige nået "g.. giv slip" hviskede han og begynde at gynge frem og tilbage med sin overkrop, mens resten af hans krop var helt stiv det. han kunne mærke at han snart ville slå fra sig, også viste han at det ville være farligt for ham selv.

Jeanna fik et chok, hun gav straks slip på ham og trak sig væk, tårene løb ned af hendes kinder, og hun så bare chokkeret på ham, hun vendte sig og løb fra ham, imens hun bare græd, hun gled let over en gren der var knækkede af, hun faldte og slog sig hårdt, så hun slog hul på sit knæ. Blod løb ned af hendes knæ, hun hev svagt efter vejret og blev så svimmel af at se blod

Brendon blev lettet over at hun gav slip, han så efter hende og ville jo ikke havde at hun skulle græde. men han kunne heller ikke blive der, han måtte hjem og havde flere bad. han så dog at hun fald og gik langsomt over til hende "Jeanna kom.." sagde han og så bare på hende da han ikke kunne få sig selv til at røre ved hende

//skal lige spise//

Jeanna rystede på hovedet og skælvede svagt, hun blev utroligt svimmel og måtte havde nogen at støtte sig til ellers kunne hun ikke komme op, tårene løb bare ned af hendes kinder, hun græd og ønskede inderligt at Chris ville komme.. Men selvfølgelig kom han ikke, han ville nok aldrig komme. Hun hev blidt efter vejret

Brendon så ned på hende og viste ikke hvad han skulle gøre, han havde ikke tænkt sig at lade hende røre sig igen. da det var nok i at hun havde gjorde en gang "kom nu Jeanna op og stå, jeg er nemlig nød til at gå" sagde han og viste at han måtte se at komme hjem og tage alle sine bad og inden det blev alt for mørkt

Jeanna sukkede dybt, hun skælvede let "Så gå.. Jeg kommer ingen vegne når jeg er så svimmel" peb hun og græd bare, hun knyttede let sine hænder.. Han måtte vel bare forlade hende.. Det var vel også lige meget.. Hun boede jo alligevel også på gaden, så det kunne vel være lige meget hvor hun var.. Hun så rundt og fandt en bænk, hun bed sig hårdt i læben og kravlede med besvær hen til den og fik lagt sig oven på bænken, hun skælvede svagt imens hun bare græd.. Hun så slet ikke om Brendon var gået, for det var han sikkert.. Det forstod hun godt..

Brendon så ned på hende og sukkede af det hun sagde, han gik stille med hende over til bænken og satte sig op. han tog sin taske ned på ryggen og tog en flaske vandt op, han åbnede den stille og tog den hen til hendes mund "her" sagde han stille og viste ikke hvad han ellers skulle gøre

Jeanna så overrasket på ham "Skulle du ikke hjem?" spurgte hun små dumt og tog så flasken fra ham og drak lidt af vandet, hun sukkede dybt og følte sig utroligt dum, hun så ikke på ham, da han sikkert hadet hende, hvilket hun godt forstod.. Hun tørrede sine tåre væk og sukkede dybt

Brendon nikkede til det hun sagde og tog hurtigt sin hånd til sig, når hun tog flasken fra ham "jov det skulle jeg.. men jeg kan heller ikke efterlade dig her, hvis du kan gå.. vil du med ?" sagde han og rejste sig op da han viste at han måtte se at komme hjem, da han ikke havde lyst til at ligge på syghuset. han havde jo lovet sine forældre at ikke komme tilskade, ellers ville han ryge hjem til dem igen

Jeanna sukkede dybt "Jeg bor på gaden, så det er lige meget" mumlede hun og gav ham flasken, hun lukkede øjnene, "Bare gå.. Du har jo også lige mødt mig" mumlede hun og så stille på ham, hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre, da det hele bare var så akavet

Brendon tog imod flasken og lag den tilbage i sin taske som han tog på ryggen igen "Jeanna kom så med når jeg siger det, jeg er ikke typen der kan lide snakke.. men du giver mig ikke nået valg" sagde han og tog derefter en dyb indånding, inden han så ned på hende igen og gik et par skridt tilbage "kom så" sagde han som om at han bestemt over hende

Jeanna så lidt overrasket på ham "Men... Jeg er virkelig svimmel" protesterede hun og bed sig hårdt i læben, hvorfor ville han så gerne havde hende med?. De havde jo lige mødt hinanden og hun betød jo ikke noget for ham, da han jo ikke kendte hende overhovedet, hun bed sig hårdt i læben og fik med besvær sat sig op

Brendon træk lidt på skulderne af det hun sagde "du skal havde vasket det sår" sagde han og ventede på at hun fik rejst sig op, han lod bare sine hænder på hver deres side af ham. han lag dem aldrig ned i lommerne da han gerne ville havde nået støtte hvis han skulle falde, selv om det ikke ville hjælpe ham så meget da han bare ville brække knogle i sine arme så

Jeanna sukkede dybt, hun rejste sig med meget besvær, hun så ikke på ham og gik bare mod porten til parken, hun ville ikke se på ham overhovedet, og gik bare videre, selvom hun næsten faldte hele tiden, da hun var så svimmel, men det betød vil ikke noget

Brendon gik bare med hende og så på hende, og var lidt bange for at hun ville falde "undskyld før.. jeg ville helst ikke havde du skulle se hvad der skete når folk røre mig, selv om det ville havde blevet slemmer hvis du ikke havde givet slip" sagde han selv om han var sikker på at hun ville synes at han var skør efter alle de bad han skulle hjem og tage for at føle sig ren igen

Jeanna så ikke engang på ham, hun burde ikke være sur på ham, men det var hun bare, og hun hadet sig selv for at være sur på ham.. hun lod en tåre glide ned af sin kind, men tørrede den hurtigt væk.. Hun var ikke svag og det ville hun ikke havde at han skulle tro, for det var hun ikke!

Brendon sukkede når hun ikke svare ham og gik ud af porten og drejede til højre, mod en flot gade med almindelige huse. hvor man kunne se at der boet børnefamilier i alle sammen, han tog sin hånd ned i lommen og tog sine nøgler op og gik hen til et stort og flot hvidt hus. han gik op af nogle stentrapper til hoveddøren og låste den op, han lag en finger på sine læber til at hun skulle være stille. inden han gik ind og gjorde plads til hende

Jeanna sukkede og humpede svagt, hun fulgte blot efter ham og gik ind af døren, hun så rundt og lod sig så dumpe ned på gulvet da hun var for svag til at stå op, hun så ned i gulvet "shit!" udbrød hun, ikke særlig højt, men så han kunne høre det, blod løb ned fra hendes knæ og ned på gulvet, hun rejste sig straks "undskyld!" peb hun og så mod døren "Jeg burde bare gå" sukkede hun og humpede mod døren

Brendon lukkede bare døren inden hun nået ud, han så på hende og rystede på hovedet og pegede hen på en dør "gå ned der til min værelse, så får jeg tørret dette op" sagde han stille og tog sine sko af inden han gik ud på et badeværelse og tog nået toiletpapir og kom ud igen og satte sig ned og begynde at tørre det op

Jeanna så forundret på ham og bed sig let i læben, hun sukkede og havde vel ikke noget andet valg og gik så ind på hans værelse, hun så sig let omkring og bed sig kort i læben, hun så på sit knæ og lagde en hånd over såret, hun stønnede svagt i smerte, men prøvede at holde blodet væk fra gulvet

Brendon gik derefter ud på badeværelset og skylde det ned i toilettet, inden han gik ud i køkkenet og hentede en våd kuld og gik derefter ind på sit værelse. han rakte kulden hen til hende "sådan" sagde han og så sig lidt omkring i sit værelse, hvor der var en masse plakater og en stor seng og et trommesæt over i det ene hjørne eller var der også et tv og en skab med hans tøj i. han smed sin taske på den ene stol og gik ud i køkkenet og hentede sig et glas vand, og gik ind i hende igen. han satte det på et skrivebord og åbnede sin taske og fandt sine piller frem i tasken

Jeanna sukkede svagt, hun følte sig utroligt dum "undskyld" mumlede hun og så ned i gulvet, og vidste ikke hvad hun skulle gøre, hun prøvede at trække vejret normalt, da hun stadig var rimelig svimmel, men det ville hun ikke sige til ham, for hun ville ikke være til mere besvær

Brendon træk på skulderne af det hun sagde, og satte sig ned på sin stol. han åbnede den ene dåse med piller "du skal ikke undskyld, og her." sagde han inden han tog en kurv ned fra en hylde og fandt et forbinding frem og rakte det hen til hende, inden han satte den tilbage og tog to piller op af dåsen og tog i munden inden han drak lidt af sit vand