Kedsomhed

han så hurtigt over på hende "jov det er,, siden jeg var en baby har ingen villet være min ven, bange for at blive rørt fucking sygdomme" sagde han og vende surt sit blik mod tv'et igen

Jeanna så ned, tårene løb bare ned af hendes kinder "Jeg burde bare gå" hviskede hun med en hæs ulykkelig stemme og rejste sig, hun skjulte tårene, det var forfærdeligt.. Hvordan kunne han tro at hun var så overfladisk.. Hun var virkelig begyndt at holde af ham og det ville hun virkelig gerne vise ham, men hun kunne hverken kramme ham eller give ham et kys på kinden eller noget!!

Brendon så ikke over på hende og sukkede bare "gør hvad du vil" mumlede han og ville ikke stoppe hende i at gå længere, han havde prøvet på at få hende til at indse at han gerne ville være sammen med ham. men dette øjeblik havde han virkelig givet op *Brendon hold dig dog bare for dig selv, jo klart at ingen gider dig* tænkte han og bed sig i læben

Jeanna vendte sig, så han kunne se at hun græd, hun hev let efter vejret "Du fatter jo slet ikke at jeg holder af dig!!!" skreg hun næsten og græd, hun snøftede og var utroligt svimmel så hun gled ned på knæ, hun gav et hyl fra sig da hun ramte sit dårlige knæ

Brendon så over på hende og kunne ikke forstå at hun græd hele tiden "jeg sagde bare at du kunne gøre hvad du ville" sagde han og hævede det ene øjebryn af hende, han blev dog bare siddende og kunne godt forstå at han virkelig ligeglad. men han havde ikke lyst til at bade mere denne aften

Jeanna rejste sig, hun skælvede svagt, "Men så farvel" hviskede hun ulykkeligt, hun så mod døren, hun følte sig helt knust, og gik så hurtigt som muligt hun kunne ud af døren, hun græd og følte sig ufattelig dum, hun kunne aldrig mødes med ham igen... Hun så ikke engang tilbage på ham, inden hun åbnede hoved døren og gik ud, og smækkede døren. Hun mærkede smerten i sit knæ og gav sig til at skrige.. Hun havde bare brug for at skrige, hun så hen af gaden og gik så straks mod parken.. Hun måtte finde et sted og sove.. Hurtigt

Brendon blev bare siddende og så efter hende, han bed sig kort i læben og rejste sig op og slukkede lyset. inden han gik over og lag sig i sin seng og træk dynen over sig, han så over på tv'et mens han lod sig selv falde i søvn

Jeanna gik hen af gaden, der var helt tomt, hun sukkede dybt.. Hun havde lyst til at græde og skrige, hun gik ind i parken, der var koldt, hun så rundt og gik så ind under et træ, hun satte sig, og lagde armene om sig selv, inden hun lukkede øjnene og faldte i søvn, hun vidste at det var farligt at sove der, men.. Hun havde intet andet valg..