En Mørk Nat. //Sutekh//

Dato. 12/6 - 2010
Tid. 00:17
Vejr. køligt, lidt skyer på himlen, men stadig stjerne klart. Månen er det eneste der lyser nogle dele af parken op.

Robin kom gående gennem den gamle forlystelsespark. Hun huskede da hun selv kom her med sin familie, den gang de stadig levede. Tess havde sine sorte englevinger fremme, blot for at mærke lidt vind. Hendes ansigt var udtryksløst, ikke en mine, ikke en eneste farve.
Robin elskede at være her. Det mindede hende om den gang alting var ... rimelig godt. Hun var godt klar over at hun burde være mere dyster, men minder skadede hende ikke.
Stille, begyndte Robin at nynne. Hun tog sine hørebøffer på og skruede max-op.

((Jeg beklager virkelig ventetiden >__o apparently havde jeg glemt alt om dette emne >___<"))

Lige som Robin kom Sutekh gående gennem dette gamle og forladte sted. hans hænder dybt begravet i lommerne på hans lange kappelignende læder jakke. Hans grønne øjne så mod skyggerne under de forskellige bygninger og forlystelser. De skulle give ham næring i nat... han kom altid her når hans energi niveau var lavt og havde brug for instant 'refill'.

Han gad ikke vente på at samle krafter.. i stedet drænede han skyggerne omkring sig. Men ikke endnu.. Lige nu gik han bare.. formålsløst rundt og betragtede det hele.. her var stille.. så vidunderligt stille.. langt fra alt det forbandede larm som de mennesker kunne lave...

han sukkede og satte sig op af en gammel bod som så ud til at have solgt slik engang.
Det skulle nok blive godt det hele..
Så længe han fik lov at være i fred.....

//undrede mig også lidt, men det er der jo ikke noget at gøre ved -.-//

Robin gik videre, ned forbi den store rutchebane, forbi nogle boder og andre stande. Her var så dødt, helt ... fortabt.
Robin gik hen på den store plads, der en gang havde været brugt til at opføre teaterforestillinger. Scenen var der stadig og det store gardin.. hun småløb hen til scenen og hoppede op på kanten, hvor hun så satte sig.

Mens han sad der i sin egen lille verden af skumle tanker, var der et væsen som gik forbi den bod han sad lænet op af. Hans tanker fløj instantly tilbage til nuet og hans grønne øjne fokuserede nu på denne person som sad på kanten af den gamle scene som stod i midten af 'fest'-pladsen midt i denne gudsforladte forlydstelsespark.

*what the...?*

Han tænkte lidt for sig selv og besluttede så at blive siddende i skyggen af slikboden. Hvad i alverden ville denne person dog her? og så nu? det gav ingen mening at ´nogen skulle ville bevæge sig ind i et forladt tivoli midt om natten.. ... og dog.. nu da han tænkte over det.. så gav det faktisk meget mening. Mennesker såvel som mørke væsener blev tiltrukket af sådanne steder... deres nysgerrighed omkring mørke steder var næsten ubegribelig.

Han sukkede dybt.. betød det så at han alligevel skulle døje med endnu et levende væsen? måske han bare skulle slå personen ihjel med det samme og spare tid? på den anden side... han havde endnu ikke genopladt sine skyggekræfter og han var ikke i stand til selv at gøre en flue fortræd med sine kræfter lige nu... han havde brug for at lade op.. og at angribe eller trænge sig ind på et andet væsen lige nu kunne vise sig og være fatalt.