Lys i den ene side, mørke i den anden...(Dastan)

Dastan var glad for at have mødt hende, han lagde blidt armen og hende og gik mod det sted han boede. Der gik ikke lang tid før de var der
" det er her jeg bor" sagde han og pegede på et træhus inde i skoven, han gik over til indgangen og åbnede døren " damerne først" sagde han og bukkede let og elegant for hende

"Tak," sagde hun og gik ind. "Her er da flot," Hun smilte.
Hun var også meget glad for at have mødt ham, og det var dejligt at de nu var et sted hvor det var varmt. Hun smilte og kyssede ham let på kinden.

Dastan smilte og gik inden for og lukkede døren efter sig " er du sulten, eller noget?" spurgte han stille og kiggede ind i soveværelset, der var blevet så tomt efter hans tidligere elsker forlod ham i forhold til en dreng på 16. Dasten kiggede derefter på hende igen og smilte

"Nej," sagde hun med et smil og så rundt. Hun syns virkelig der var flot i hans hus, i hvert fald i forhold til hendes eget. "Wow, her er altsp virkelig flot," sagde hun med et stort smil på læberne. Hum så ind i soveværelset og derefter tilbage på ham.
Mary sattes sig i en stol tæt derved hvor hun stod.

Dastan smilte blidt til hende " er du sikker?" spurgte han, bare for at være på den sikre side. Han gik ud i køkkenet og tog et glas fra en af skabene, han var tørstig efter alle de stabadser, så han tog noget vand. Efter Dastan havde drukket det gik han ud til hende igen

"Ja, jeg er helt sikker," sagde hun og smilte blidt til ham.
Hun kiggede rundt og kløede sig let på kinden. Hendes øjne var blide og hun rettede dem igen mod ham. Mary Foldede hænderne i skødet.

Dasten smilte let og kiggede blidt på hende og derefter rundt omkring, det føltes ikke som om det var korrekt i hans hus, som om der var sket noget, men han vidste ikke hvad, han gik rundt i huset og kiggede, men kunne ikke se om der var noget stjålet

Mary rejste sig og gik efter ham med lette skridt. "Noget galt?" spurgte hun blidt og så på ham, lidt bekymret. Hvad var der galt? Hvis der var noget galt.
Hun kyssede blidt hans kind.

Dastan drejede hovedet for at se på hende " der mangler noget, ved bare ikke hvad" sagde han og rødmede kort da hun kyssede hans kind

Mary så rundt. "Hmm," mumlede hun. Det var ikke fordi hun skulle vide hvad det var der var vvæk, eller manglede, men hun havde en bestemt evne, til at finde ud af om der var noget væk, selvom hun ikke kendte stedet, og sådan noget.

Dastan blev ved med at kigge, men kunnee umidelbart ikke se det endnu, om der manglede noget

"Hvad plejer du at ha'?" spurgte hun og så på ham, mens hun gik tilbage til ham.
Hun smilte. Hun prøvede at få et smil frem på hans læber, ved selv at smile. Det gik vist ikke helt så godt.
"Jeg mener, hvad tror du umiddelbart lige der er væk?"

Dastan bed sig let i underlæben " muligvis noget der er meget kosbart" sagde han, men han sagde ikke hvad det var, bare noget kosbart

Mary hoppede ind i hans soveværelse. Hun kiggede de mærkeligste steder, både under sengen og i reolerne, i bøger, hun gik endda op i sengen og hoppede op så hun kunne se ned i lampen. Hun trak på skuldrene og hoppede ned så hun sad på sengen med spredte ben. Hun havde snart kigget alle steder derinde. Så fik hun øje på en lille æske. Hun gik hen til den. Den så meget værdiful ud. Hun tog den ned og åbnede den.
Mary åbnede munden da hun så ned i den. Der var... en seddel. Hun skyndte sig at tage sedlen op og løb ud til Dastan. Hun gav ham sedlen.

Dastan kiggede på hende og tog imod sedlen " ÅH NEJ!!! han har været her!" sagde han og bed sig i læben, og knyttede sine hænder, hvis ha nikke var sur før så var han ihvertfald nu, denne person der havde været i huset var hans tidligere kæreste, eller elsker.

Mary så op på ham. "Hvem?" spurgte hun og så ned på sedlen.
Hun syns ik' at Dastan var som han havde været. Men det var nok bare fordi han ver vred/sur nu. Hun så skiftevis på ham og sedlen.

" Azazel" sagde han og kiggede på hende med et skuffet blik og derefter på sedlen, hvordan kunne Azazel finde på det?? Ham og Dastan havde altid elsket hinanden, men åbenbart ikke nok

"Dastan, hvem er Azazel?" spurgte hun og lagde en hånd på hver skulder af ham. Hun stod nu lige foran ham. Hun ville ha' at han svarede på hendes spørgsmål. Hun kunne faktisk rigtig godt li' ham(Dastan). Han var både flot og sød, for ikke at sige... Sej!
Mary så på ham med lidt alvorlige øjne og kiggede ned på sedlen.