de ensomme rosers fald (Kalona)

Sted: theatre
Tid: 00:32
Vejr: regnfyldt med kraftige regn, der slår imod alt på sin vej.
Omgivelser: de mørke sæder, der er med betrak med kraftig rødt læder. et svage lys, der skinner fra de få lamper, der er stadig er tændt, og som hænger ude på siden af de mørke vægge. ellers helt halv mørk, nogle steder helt sort af skygger.

stilheden var langsom ved at kvæle nicors hjerte. for tålmodigheden var ikke en af hans største gaver.
han stod over ved den ene lampe, der kastede et svagt skær ned i hans kulsorte hår, så det næsten skinnede. det sælvanlige skæve smil sad på hans læber. men det var ingen hemmelighed at han kede sig så frygtelig, for egentlig vidste han ikke hvad han levede her, efter han var løbe fra Isaac..
det var vel bare et tilfælde a den store sorte bygning havde fanget hans nysgerrighed, så han måtte undersøge den.. nicor lyttede kort til regnen, der slog imod de store glas vinduer. han sukkede kort indvendig og bandede kort over sin egen dumhed..
men noget fangede pludselig hans sorte øjne, og med den evig nysgerrighed, der altid lå i dem, så kunne han ikke stå for det han så.. men hvad var det?

Kalona observerede den person der var i rummet fra sit eget hjørne ''god Aften..'' sagde han i et lættere koldt tonefald, og holdt meget øje med den unge mand der stod der ''jeg går ud fra at du også er hjemløs..?'' han lagde armene over kors, og kastede et hurtigt blik rundt i den mørke sal, for igen at låse sit blik på den ukendte mand.

nicors øjne blev med store ligeså når en kat ser noget ganske interessant. han vente sig hurtigt så han kunne se lige ind i øjne på den person, der havde talt til ham.. "jamen godaften" nicors stemme lys og let, men med undertone af sarkasme, hvilket også gældte hans skæve smil.
"sådan kan vel godt sige det, jeg er i hvertfald hjemløs så længe, det regner" mens han talte, gjorde han en dramatisk udfald med sine blege hænder, ud imod det mørke rum, for at understrenge sine ord imod regnen.. "men hvad laver sådan en som dig her midt om natten?"
han begyndte langsom at gå over imod denne person, som han nu fuldtud gav sin opmærksomhed..

Kalona kiggede på Nicor og smilte lumsk ''Jeg bor her om natten når de har lukket.. jeg ska jo ha' et sted og sove'' han kiggede hurtigt over mod døren, og så tilbage på Nicor, hans blik var vagtsomt, som om han ikke stolede på Nicor overhovedet, Kalona trådte så et skridt frem, og lod Nicor se hans Store Sorte Vinger der bredte sig ud fra hans ryg, stadig med armene over Kors ''er man bange for regnen..?''

der nicor så de store sorte vinger, glemte han helt at svare på englens spørgsmål, for han havde aldrig mødt en engel før med sorte vinger. han fik i sin nysgerrighed helt lyst til at rører ved disse sorte vingerne, bare for at mærke om de var virkelig.. det var vel sådan det gik, når man aldrig havde mødte andre enden dæmoner og vampyrer, engle.. hans smil røg længere op, så de ligne hvide tænder, som slet ikke lignet noget halv dæmon skulle have, kunne ses.. stilheden var et øjeblik imellem dem, og så kom nicor så meget til sig selv, at han kunne svare
"ikke sådan bange, men hvem går da frivillige ud i regnvejr, når de kan være indenfor, og især når de ikke skal nå noget" han ville et sted ikke sige at også var på grund af det med hans 'herrer' Isaac, for han vidste hvad der ventede ham, når han på et tidspunkt vente hjem, og det var også en god grund til at blive lidt længere.. "hvad er du?" det var egentlig ikke mening han ville havde spurgt, men nysgerrigheden over hvad denne her engel var, gjorde at nicor ikke tænkte sig om..

Kalona kiggede på Nicor med et koldt blik, og svarede hurtigt ''Jeg er en dødsengel..'' han holdt stadig et vågent øje med Nicor, og hans vinger bredte sig ud i deres tre meter lange vingefang ''du kan kalde mig Kalona.. og blic du bare så længe du vil.. jeg smider dig ikke ud..'' sagde han og tændte en cigaret, han holdt stadig øje med Nicor.

"dødsengel" hans blege læber formede kort lydløs ordet, mens et lys langsom begyndte at skinne i de sorte øjne. her var der noget han aldrig havde hørt om før. han vente igen sit blik imod de sorte vinger.. som han næsten ønskede sig at han havde, ligesom et lille barn til jul..
"jamen så vil jeg da gør mig det behagelig" nicor så sig kort rundt, før han satte sig ned på det blanke trægulv i skrædderstilling og så op dødsenglen med blik, der uden lagde skjult på det, var fyldt med nysgerrighed. "hvorfor har du egentlig valgt det her sted som din soveplads?"

Kalona Kiggede på Nicor ''jeg har valgt det her sted fordi det er meget passende, og der er masser af plads...'' svarede han hurtigt, hans vagtsomme øjne fulgte enhver bevægelse Nicor lavede, og hans ansigt røbede ingenting ''hvorfor valgte du lige her til at søge ly for regnen..?''

"haha.. fordi her så, så hyggelig ud" nicor så kort op på englen med et blik, der tydelig viste at han lavede sjov.. "du virker så nervøs, hvad er der galt? det er vel ikke lille mig, der giver dig nerver på, er det?" han grinte kort en lavmælt latter, der slet ikke lød som en, men mere som et hæs hyl.. nicor lagde armene bag sin nakke og lænede sig i det samme tilbage imod væggen, så kun lidt lys fra lampen, ramte hans ene del af ansigt, hvor det skæve smil havde fundet sin plads igen.

Kalona kiggede på Nicor ''Nervøs..? jeg er på vagt... ikke nervøs..'' han lod et koldt grin undslippe hans hals, og holdt stadig øje med Nicor, mens han samtidigt lod sine vinger trække sig ind i hans ryg igen, og kastede et hurtigt blik rundt, hvorefter han lod sig dumpe ned i en stol.

øh

nicor smilede kort op til englen, mens hans nysgerrighed stadig rav i hans hjerte som en frygtelig fængselsene magt, han ikke vidste hvor han skulle gøre af, eller hvad han i det hele taget skulle gøre ved? et smil spillede løb hurtigt over nicors blege læber, der han hørte svaret på sit spørgsmål "hvad er du vagt overfor, og hvad er egentlig dit navn?" lyset skinnede sekund i de sorte øjne, der hvor alt hans nysgerrighed og humor, tydelig kunne læst..

*det må du snakke med kalona om ^^'*

Kalona kiggede koldt på Nicor ''jeg har presenteret mig.. jeg er Kalona..'' sagde han i et koldt toneleje ''og jeg er på vagt overfor dig.. jeg kender dig ikke.. hvorfor skulle jeg ikke være på vagt..?''
Kalonas øjne indeholdt noget andet end at han var vagtsom, hvis man kiggede efter kunne man se et indebrændt had til en eller anden.

"nå ja.. jeg er også glemsom" nicor slog kort en lille lavmælt latter op for sig selv, før igen det skæve smil satte sig omkring hans mund.. "fordi jeg ikke kan gøre dig noget, jeg er jo kun en simpel halv dæmon, hvad skulle jeg kunne gøre dig?" nicor så med et nysgerrig blik op på dødsenglen, hvad var han bange for?

Kalona trak sine vinger tilbage ind i hans ryg, og kiggede på Nicor ''jeg ved ikke hvad du er i stand til at udrette... derfor er jeg på vagt..'' han kastede et blik mod døren, og rundt lokalet, og lod sine arme falde ned langs hans sider ''men.. jeg kan vel godt stole på dig.. du har ikke gjort noget endnu..'' sagde han og satte sig ned.