de røde rosers fald (misha privat)

Sted: i et lille lokal gyde i allees.
Tid: 00:44
Vejr: en vindstille, mørke nattehimmel, og kun med en enkel måne, der næsten ikke kan ses for mørke grå skyer, der langsom glider over himlen, og indhylde den i sit slør.
Omgivelser: en smal halv mørklagt gyde. hvor kun enkel lygtepæl er.

Isaac stod lænede op af muren, med armene over kors, og med det djævelske smørrede smil, han altid brugte, når han var utålmodig. lygtepælen, der stod et stykke fra ham, kastede næsten en gennemsigtigt lyscirkel rundt om sig og som svagt gjorde skyggerne i hans glatte blege ansigt mørke. han vidste ikke hvad han ventede på, følte bare en utålmodighed, som han ikke kunne sætte ord på. hans øjne med det røde skær, fulgte kort kvinde med kunde. der begge skyldte sig væk fra mørke, mens de begge kastede skæve øjne i retningen af den ensomme skikkelse, der udgjorde Isaac. han trak kort hånlig på smilebåndet, før han flyttede blikke fra dem og vider rundt. skyggerne bag ham rørte urolig på sig, med en svag nervøs bevægelse, der ikke kunne ses. for ligesom som meget andet var de også gemt inde i mørke. de mærkede svagt deres herrers utålmodighed eller rastløshed. det kom vel af at det var længe siden han havde være i paris. han vidste det længere. det blonde hår, der næsten så hvidt ud i blege lys, rørte let på sig, der han rystede på hovedet af sine tanker. en enkel rød rose sad i lommen på skjorte, der ligesom resten af tøjet var holdt i sort. han ikke vidste hvad der plagede hans sind. kun at utålmodigheden og rastløsheden var ved at æde ham op..

Misha gik rundt i fra gyde til gyde hun anede ikke hvor hun gik hen for hende havde hun aldrig været her før men følelsen var meget god, og stærk. Håret var krøllet flot og var med et lille hårbånd i den hvide farve med to kaniner for enden af dem hvorfor hun altid havde hårbånd i hået vidste hun ikke måske var det fordi det fik hende til at se mere yndig ud eller måske en helt anden ting. Misha gik videre hun stoppede så op med ryggen til en gyde hvor der var flere lygtepæle men også meget lys"Hvor er jeg..Faret vild ja det er jeg"sagde hun og sukkede mens hun vendte sig om for at få det røde blik ligefrem huse, vægge, pæle med lys det hele så så forladt og smukt ud det kunne næsten ligne en drøm hvis der faldt rosenblade ned over hende eller oppe fra himlen. Misha elskede roser hendes kjole var rød, båndene på kjolen var også røde. Misha s røde eller det lignede det selvom hendes øjne var lilla spejdede rundt i gydens områder og kanter hun gik med et skridt frem mens hun kiggede ned hendes første suk blev til et større et og mer følelselandende.Så stoppede hun op lidt væk fra denne skikkelse ved en af de få lygtepæle lysset rundt om var så smukt skulle hun mon gå hen til ham, hvad nu hvis det var et af disse væsner der kunne finde på at æde hende.

skikkelsen under lygtepælen fulgte kort den lille pige med øjnene. før blikket gled vider ud over den ensomme gade. han mærkede med det samme at denne unge pige måtte
tilhørte en del af natten. for hvad skulle en lille pige ellers lave ude på den tid?
jo minder selvfølgelig at hun var en putain? men det tyde det ikke på.
for efter hvad han kunne se var hun for fint klædt, også selvom hun skulle være en prostituée de luxe. hans øjne søgte lidt efter lidt over til hende igen, mens et ondt hjerteløs smil langsom begyndte at sætte sig omkring de blanke blege læber. hvad lavede mund sådan en skabning her ude i natten? sikkert ikke noget fornuftig.. skyggerne bag Isaac gjorde pludselig et udkast imod skabning, som i frygt. men det var mere hovmod enden frygt. hovmod over at deres herrer, måske havde fundet noget at lade sin kedsomhed gå ud over? eller måske noget bedrer? Isaac forholdt sig kun rolig, stadig med det onde smil omkring læberne.
men han ønskede ikke at give sig til kende i nu.. det måtte være oppe til La petite fille at gøre det..

Misha stoppede op lidt væk fra denne person hun gik med stille skridt hen mod ham
mens hun lagde hovedet på skrå og løftedde lidt op i to ender af den smukke røde
kjole med de røde bånd på hun troede enlig først at hun ville fare vild men nu var hun her nu helt tæt ved denne person hun kiggede på ham så hans smil hvad kunne han være glad over siden at vise et smil over læberne"Goddag d herre"lød det ud fra hendes læber en kær stemme mens hun slap grebet om de to ender på kjolen hun gad ikke at holde ved den mer så lod den lange kjole hænge løst. Hun havde røde bånd flagrede lidt ved hendes bevægelser d ahun gik der var lys tændt i nogle lygtepæle det var virkeligt smukt."Wow smukt"sagde hun beundrende og drejede sig lidt om for at se efter om der var fler elys tændt rundt i gaderne. Misha s krøllede hår var lyst og det hvide kaninhårbånd sad godt fast det ville ikke falde
af med det samme tænkt at hun også var endt her i gyderne de smukke ensomme gyder det var lidt underligt men også lidt sjovt.