rosernes fald (Ailince)

Sted: en forladt gyde, med kun en enkel lygtepæl..
Tid: 00:32
Vejr: kølig klar aften med en let vind
Omgivelser: beskidt, rodet, de sælvanlige tegn på man er gyderne..


han stod i skyggerne af mørke, lod et øjeblik vinden kærtegne sit ansigt, som delvis var skjult bag et tørklæde, så lugten af råddenskab ikke kunne ramme hans sanser igen. tørklædet var ligesom alt det andet af hans tøj denne dag, holdt i sort, bortset fra en enkel rød rose, der sad i lommen på hans jakke.. hans øjne med det svage røde skær søgte stille rundt i mørke, selvom han ikke helt vidste hvad han ledte efter, bortset fra den lille satan, som skulle have været set her igen. skyggerne bag ham rørte lidt på sig, hver gang vinden kom for tæt på dem, som trådte de et skridt tilbage.. det var kun ganske få uger han havde været i terre, og så var han endt her i skidt igen, hvor han ellers have lov sig selv aldrig at ende igen Isaac tænkte kort på den gang for få dage siden, hvor det nær var endt galt på grund af let løs pige..
Ailince.. han kunne næsten smage hendes navn.. hun vidste besked med den halv dæmon..
men hvor var hun endt nu?. det vidste han ikke længere..

Ailince havde set oppe på et tag og kiggede undersøgende på ham, men han tanket disse tanker, hun lagde hovedet på skrå og lavede et lille suk... En vind ramt hende blidt i ryggen og gennem hendes smukke sort hår... hun nyde berøringerne af vinden, så blide og dejlige, hun lukkede øjne og hendes sød duft blæste ned mod dæmon som var helt klart udefter hende , eller bare vil høre noget fra hende... hun smilede skvæt over vinden afslørede hende ... hendes havde en røde kort løs kjole på , som bevægede sig i vinden

hendes lugt ramte ham pludselig, så han vente sig om i en bevægelse og så på hende
et mørke smørrede smil kom langsom frem på hans læber, der var skjult af tørklædet, så man kunne se glans af humor, der dansede i hans øjne.. "når man snakke om solen, så skinner den"
Isaac stemme var holdt i sit lette toneleje, selvom han ikke lagde skjult på hvordan det fryde hans stemme at se hende "hvor er deres to små bodyguard egentlig henne? kunne de komme med dem eller må de virkelig godt gå på egne ben?" hans øjne begyndte svagt at lyse, noget man normalt ikke lade mærke til, men mørke ikke kunne skjule, fordi alt var sort..
de flest af skyggerne havde spredt sig, så kun de modigste var tilbage som dem, der kunne ses..
mens de lade sig rundt omkring, for de alle vidste at det her kunne ende galt..

"lad være med at samlingen mig med solen" sagde hun og hoppede ned fra taget, hun lagde elegant og lagde en hånd på være af sin hofter og støttede til det ene bene "Snakker du om Jaster og Zane" sagde hun og træk på skuldre , hun så sig omkring, der var kun mennesker , men der vor de var der kun dem to "Nop er selv, ødelægger jeg mit billede om mig i dit hovede" sagde hun og mærkede vinden mod sin side, den fik hendes hår og kjole til at bevægede sig til den modsætte siden, "hm ... du har ledet efter mig på en måde jo ik" sagde hun og kløede sin kind "du ret langsom har holdt øjen med dig i 5 dage nu "

"haha, hvorfor er dem og solen da ikke så gode venner?" hans tænder med de lange spidse hjørnetænder blev kort blotte, der han trak sin mund op i et lunefuldt ondt smil..
"hvem elsker ikke solen" sluttede han af og hørte vider på hendes lange tale..
"det skal du ikke være bange for at du har" sagde han lavmælt med et grin i sine øjne, der lysete mere og mere, for hver gang..og så kom hendes sidste sætning, der fik det mere til at lyse i dem.. "hvordan har du bære dig af med det?" spurgte han med dødsensfarlig nysgerrighed, der var blande sammen med den samme humor, der var glimte i hans øjne..

"Tja , jeg synes ikke om solen" sagde hun og kiggede på ham med nogle vagtsomme øjne , hun kiggede på hans hjørnetænder som han blottede , hun hævet øjenbryn "Rolige nu , vil ikke sloges" sagde hun og rystede på hovedet det næsten "det var da en heldig ting , tror jeg" sagde hun og kløede sin kind , hun lagde hovedet på skrå da og hendes røde øjne bliv synlig , hun undersøgte ham og smilede tilfreds ... "sikke et spændende sind du har" sagde hun og til hen til væggen og lægt sig op af den og kiggede mod ham "Hvordan , hvordan" gentog hun og så på ham med lumske øjne "En hemmelighed " sagde hun og smilede hendes vampyr hugtænder bliv synlig

Isaac trådte frem mod hende, mærke hvordan hun rodede i den del af hans sind, der var tilgængelig,
for det var noget af det først han havde lært sig selv, siden han kom i sin mesters magt var at opbygge et skjold, mod tankelæser, i tilfælde af at han skulle blive fanget.. det eneste hun så i hans sind, der minder, der ikke fandtes.. "jeg ønsker heller ikke at slås mod dem, for de har stadig oplysninger jeg kan bruge" han trådte til skridt frem mod hende, så der kun var en eller to meter mellem dem.
han så ind i hendes øjne, så det samme som så mange andre.. hemmeligheder, der var skjult i blikket.
"hvad ønsker til gengæld for deres viden?" spurgte han pludselig, stadig med en dæmons stolthed..
han så på hende og holdte hendes blik fast..

//smutter .. svar når jeg kommer på .. XD//

Hun så på ham med hævet øjenbryn "Ah" sagde hun og kiggede på han nærmede hende , hun bliv stående op af væggen af bygning "Oplysninger som du ikke for " sagde hun og træk på skuldre og så til siden , hun vendte derefter blikkede mod ham , da han stod nogle få meter "Ah , min hemmelighed forbliver hemmelig" sagde hun og krydsede armene "Den kan ikke købes" sagde hun og grinede

Isaac så på hende med et djævelsk smil, der ikke kunne ses, før han rolig sagde med en iskold lokkende charmerende stemme.
"alt kan købes.. selv dem.. det handler bare om prisen"
han blev stående, der hvor han, i tilfælde af hun pludselig skulle gøre noget dumt.
skyggerne bag ham var parat, de ventede bare på at han skulle gøre tegn.
"og den pris, må de jo sætte ellers" han var pludselig henne ved hende, med den ene læder behandsket hånd omkring hendes blege hals, hvor han pressede hende op muren.
tørklædet var røget lidt ned, så hans mund var fri. han hviskede med samme iskolde lokkende charmerende stemme som han brugte før, kort i hendes ene ører
"ellers må jeg jo selv sætte den, hvad er så deres pris?"

Ailince hævet øjenbrynet "Alt kan ikke købes og slet ikke mig" sagde hun og kiggede på ham med hovede på skrå og undersøgende øjne "hm"sagde hun ....
Hun gik væk fra sin plads og så han stod foran sig og mærkede slagt mod væggen, men det gjorder ikke ondt, det gav kun et ryk i hendes krop som refleks , hun små grinede da hun mærkede hans hånden om sin hals , hendes hud var iskold , koldere end man lige gik og troede, men os lige så blød, hvordan kunne en vampyrs hud var så blød, hun smilede så da han pressede hende stadig mod muren , så han kvalte hende , hun tog hånden omkring hans og fik hans hænder fjernt med sin overnaturlig styrke , hun så overraskede på ham , hun troede han var stille , lige nu holdet hun hans hånd "Jeg ikke så svag som jeg ser ud" hun var stærkere end normale vampyr, men hun var jo ikke kun vampyr , men os dæmon .. alle hendes magiske kæfter kom fra hendes dæmon men hende fysiske styrker kom fra vampyren , hun slikkede sig om munden "Så du vil ha jeg fortalle dig noget, som du tro du kan købe . Haha . du for mig til at grine"

"jeg har heller aldrig tilset dem som svag" hans latter var kold, og frygtelig hjerteløs, som havde han været i lære hos selveste satan. "så jeg underholder dem ligefrem, haha, jeg må tilstå at det er gengældt, for de er nu også ganske underholdene, ligesom en hund, der kan underholde et sølle menneske" han så med sardoniske blik ind i hendes øjne "men hvis de ikke vil give en pris, måtte jeg nu, som jeg sagde før selv sætte den.." Isaac vente kort sine ene hånd bagud i en vinkel, så kvinden foran ham ikke kunne se hans hånd. han gjorde kort en bevægelse med to finger til skyggerne inde i mørket, hans øjne skinnet kort mod hende med det svage røde skær, som nu kunne ses ganske tydelig. Isaac trådte helt til hende, så deres ansigter på få sekunder, kun var få centimeter fra hinanden "jeg har et tilbud til dem, de måske ville synes om" hans stemme var et øjeblik varm mod hendes hud før vinden førte den med sig ned igennem gaderens mørke.