Mørket i hans Sjæl (Kajika)

S: Abbadon
T: 22:00
O: Den store, tomme sal med de smukke søjler
V: Varmt udenfor

~

Zane sad i den smukke trætrone.
Han sad med bøjet hoved og lukkede øjne.
Han tænkte på den hær han havde sendt afsted tidligere, og på deres mission.
*Snart er det mit... og alligevel... denne tomhed..." tænkte han.

kajika kom gående der hen i mod med sine hænder placeret nede i sine lommer på bukserne og betragtede stille det lydløse sted ingen elver, eller slaver eller noget ingen hær de var sikkert sendt af sted til et nyt land dog frygtede kajika det væreste vis hun ikke fik forsoning med Zane på en eller anden måde, hun bar stramme jeans shorts og en hvid top med et bandage om armen fra kampen.... fra dagen der gik galt og han gik amok.. Hun betragtede den store fæstning i det hun gik der ind med halsbåndet om halsen(Tøjet er som avataet uden blodet bare)... kajika åbnede portene og sagde"ZANE!!" hun så vred ud, hun ville ha hans rechime skulle! stoppe og det skulle være nu han var blevet modbydelig og led men hun frygtede ham som altid! IKKE!!!... hun gik med raske skridt hen i mod ham i det hendes øjne lynede stille som man kalder det når en er virkelig vred og stod nu foran ham og lod varmen blusse ind i den tomme sal og sagde"Zane..... stop alt dette du har gang i! jeg vil ikke se det hvorfor reagerede du sådan... jeg kan ikke gør for mine følser! jeg ej herre over dem som du er ej herre over dine!!"

Uden at løfte hovedet og uden at åbne øjnene, sagde Zane:
"Du kom her og sagde vidunderlige ting... selv før jeg blev vred på Ma'lakel. Da jeg så blev vred på ham, kyssede du mig på munden. Du har sovet med mig.. været på date med mig, jeg har skænket dig en gave som bevis på min kærlighed, jeg har endda skænket dig et nyt liv... Og alligevel..." sagde han.
"Gå med dig Kajika..." sagde han så og kneb øjnene hårdere sammen.
Der var noget i ham der virkelig gjorde ondt nu.

Kajika sukkede let i det hun gik hen i mod ham med faste skridt selvsikker og sagde med en let undertone beroligende og fast!"nej jeg rokker mig ikke ud af stedet Zane D´tarion jeg vil ej rokke mig fra dette sted indtil du stopper og vis du ikke stopper din hær eller noget er jeg bange for jeg må.... jeg mp tvinge dig jeg vil ikke mere se Terra lide under dit rechime ... du blevet sindsyg siden den dag på diskuteket og jeg kan ikke styre mine følser jeg føler virkelig noget men jeg ved ikke hvad..... men jeg ved mit hjerte tilhøre Ma´lakel desævrre uanset hvor meget jeg ville ønske det ikke gjorde og ja du gav mig nyt liv og det er jeg så taknemmelig for ! Zane.... derfor ber jeg dig nu for din egen skyld stop dette" hun gik hen mod ham igen med blikket rettet mod ham og var klar til hvad han mund gjorde, han kunne skade hende så hårdt fysisk han ville hun knækkkede!! IKKE!

Hendes ord ramte ham som små stikkende knive der borede sig direkte ind i hans hjerte.
ENdelig så han op. Hans blik mødte hendes, og hans var så fuld af had at det ikke kunne beskrives.
"Ma'lakel har forrådt mig! Han har forrådt sin mester... han vil åbenbart have dig din idiotiske lille møgtøs!" råbte han og rejste sig op med et ryk.
"Og jeg vil aldrig tillade det... Fra denne dag af, er Ma'lakel the Vanguished erklæret Lovløs! Og jeg skal personligt selv dræbe ham..." hvislede han vredt.

Kajika så på ham og knyttede hænderne og råbte"NEJ! HAN VIL IKKE HA MIG OM JEG SÅ VAR VED AT DØ ELLER REV MIT HJERTE UD FOR DET BÆST! VILLE HAN ALDRIG TAG MIG SELV VIS JEG LOD HAM VÆRE FRI!!!! SÅ VILLE JEG ALDRIG! BLIVE HANS DÅDYR! IGEN OG ALDRIG NOGEN SINDE...... ALDRIG NOGEN SINDE VÆRE I HANS ARME SOM DEN GANG...." hun så vredt på Zane og sagde"Han vil ikke ha MIG!!! og jeg bliver nød til at dræbe dig vis du prøver at.... at rør ham og jeg ikke en idiotisk lille møgtøs! JEG ER EN STOR IRRITERENDE,! DUM ENGEL ASPARA MØGTØS!!! OG DET JEG STOLT! AF!!" hun så fornærmet væk og sagde"jeg klar til kamp!"

"Jeg dræber ham. Og jeg dræber dig hvis du stiller dig i vejen." sagde han koldt.
Han havde fået nok nu.
"Men for at kunne gøre det, må jeg først gøre én ting..." sagde han så.
Han tog fat i sin skjorte, og flåede den fra hinanden så hans overkrop blev blottet.
Så hævede han højre hånd, og mumlede "Hellfire... Tiden er inde til at jeg mister mine følelser...".
Lilla flammer dannedes omkring hans hånd.
Md et mægtigt brøl, borede han nu sin hånd ind i sit bryst.
"AARGH!!!" skreg han og faldt på knæ.
Så gjorde han noget som burde være umuligt... noget så umenneskeligt som det overhovedet kan blive:
Zane flåede sit eget hjerte ud.
Så kæmpede han sig op at stå, og indkapslede hjertet i Hellfire.
Så lukkede han såret med sin healing.
"Nu... nu har jeg ikke længere et hjerte... jeg lever af min magi nu..." sagde han og smilede ondt.

Kajika løb hen til ham og skrig"NEJ! ZANE NEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEJ!!!" hun så på ham og gik i knæ ved hans side da han faldt ned i knæ men da han kom op gik hun på afstand og sagde"hvad har du dog gjordt ved dig selv!!! Zane dit uhyre der bor i dig!!!..... hvorfor ... hvorfor Zane hvorfor skulle det gå sådan her!!! sig mig lige det hvorfor skulle alt dette gå galt!!!" hun gik ned i knæ foran ham og sagde"Zane er det min skyld alt sammen.... og jeg ber dig ! skån Ma´lakel!! jeg ber dig inderligt skån ham tag mig i stedet jeg ber dig Zane så jeg din..... eller dræb mig ! bare du ikke dræber Ma´lakel jeg ber dig...." hun sad bedende på knæ foran ham og bad til han ikke gjorde ham noget... hun ville nødig se Ma´lakel dø eller Zane blive sindsyg af magten

Han så ned på hende.
"Nej. Det jeg ville have af dig, kan jeg aldrig få... jeg var ikke ude efter en sexslave... Ma'lakel er dødsdømt."
Han gik udenom hende og fortsatte ned ad gangen.
Hjertet, som var indkapslet i Hellfire, svævede lige foran tronen.
Zane gik hurtigt og beslutsomt mod porten.
Tiden var inde... til hævn!

Kajika så på ham i det hun forvandlede sig til ma´lakel og smilte ondt"Nå så du skrider bare gammelfar hva???..... er du for bange for at slåsse mod en lille engel der let kan knuse dit hjerte så let som ingen ting og jeg nød det virkelig.... jeg elsker din smerte og du kan bare komme an, men vent nååårh nej du tør ikke og mig din sexslave er du sindsyg det ville da være for ulækkert når det dig HAHAH" hun grinte ondt og var stadig i ma´lakels form... hun lignede ham på en prik og det indflyede hende til at snakke så grimt og hånligt til Zane i det hun forvandlede sig til sig selv og sprang på ham med hjælp fra sine vinger og tog fat om ham med lårene om hans liv og armene om brystkassen og borede katte ligende negle ind i ham!.... for at holde sig fast og sagde"NEJ!"

Zane ignorerede hendes ord. De betød ikke længere noget.
Da hun sprang på ham, stoppede han op, og stødte en albue meget hårdt bagud så den ramte hende midt i maven.
"Væk med dig" råbte han koldt.
Han havde et mål nu... og det mål måtte han nå.

Kajika faldt ned på jorden og rejste sig hurtigt op i det hun forvandlede sig til ham og lavede helfire prison foran portene og fik dem til at lukke sig i det hun smilte ondt som ham og sagde"Kan du li min nye evne det kan godt være den ikke er ligeså mægtig som din men du en kylling og jeg er vist nød til at bruge beskidte kræfter mod dig ellers går du bare her fra uden en rigtig røv fuld!!" hun grinte i det hun angreb ham igen og sparkede ud efter hans hoved, i håb om at ramme og få ham ned taklede og så binde ham så han ikke kunne bruge sin magi effektivt og så snakke med ham

Kalona fløj igennem et vindue, med høj hastighed og kiggede ned på Zane alt imens han svævede i luften hans øjne lyste af foragt, og han dykkede ned imod Zane, og slog ud after ham med sin underarm, i håb om at kunne gøre ham lidt forvirret ''Du sku aldrig ha lagt hånd på Kajika'' hvæsede han imens han slog.

Han greb fat i Kajikas ben da hun sparkede ud efter ham, og da Kalona forsøgte at slå ham, svang Zane Kajika op efter, og slog hende hårdt ind i Kalona hvorefter han slap hende. Han sprang tilbage.
"Du vover at bruge min egen magi imod mig!?" hvæsede han og trak sine sværd.
"Nuvel... hvis i virkelig vil dø så lad gå da. Nu kan mit hjerte ikke længere redde dig Kajika..." sagde han.

Kajika ramte Kalona i det hun gjorde det gav hun et skrig fra sig og faldt blidt til jorden som om hun nærmest døde... hun ramte jorden blidt men dog hårdt og tog sig til vingen.... den var brækket... hun gav små klage støn fra sig og så på Zane i det hun forvandlede sig til ham og vingerne forsvandt dog ikke helt fordi hun var så svækket og sagde"ZANE STOP!" hun sagde det med hans stemme og skød hellfire mod ham dog ikke så godt som ham og holdte ham i kirken med at afspære alt... hun forvandlede sig tilbage i det hun fik katte hale og øre, hvide som sne var pelsen og en sløjfe om halens spids... sort sløjfe. hun fik rav gule øjne smukke som ild orange ild... og rejste sig op med små nuttede katte hjørnetænder og katte øje der var rav farvede... i mens hendes hale piskede sig til siderne og ørene registrerede den mindste lyd, de bevægede sig fra side til side i det hun så på ham og sagde"Zane.... jeg ber dig stop så...." Hujn betragtede Kalona og sagde"kalona! Er du okay!!!"

Kalona kolliderede med væggen bag ham, men nåede dog lige at trække sine vinger ind så de ikke brækkede, men han kunne mærke at hans skulderblad flækkede, og hans ansigt fortrak sig i smerte.
Han kiggede over på Kajika ''Jeg Klarer mig, hva' med dig?'' og så kiggede han tilbage mod Zane, klar på hvad som helst, han vidste han havde med en farlig modstander at gøre her, så han ville ikke gøre mere overilet end højst nødvendigt.

Kajikas Hellfire prællede af på Zane.
"Jeg er immun overfor mit egen magi Kajika..." sagde han med et ondt smil.
"Føl smerten... Føl den smerte du påførte mig! VAHIRDEN!!" råbt ehan og pegede på hende.
En afsindig smerte bredte sig i Kajikas krop, men uden at gøre skade.
Dette var en illusionsteknik, men den virkede fuldstendig ægte.

Kajika gik helt i stå inden i da hun mærkede det og gik ned i knæ og lukkede øjnene og bed tænderne sammen så man kunne se de små nuttede katte hugtænder og skrig af smerte til sidst og sagde"jeg vil ikke bøje mig !!!! DU FÅR IKKE LOV TIL AT DRÆBE NOGEN FØR DU DRÆBER MIG!!!!! JEG GIR ALDRIG OP UANSET HVOR MEGET FYSISK ELLER PSYKIST SMERTE DU UDFØRE PÅ MIG!!! ALDRIG GIR JEG OP!!!" hun skrig højt og gik længere ned i knæ og lå på gulvet med den brækkede vinge og vred sig så det os kom fra vingen(Smerten) hun skrig og tårene stod ud i mens hendes ansigts udtryk viste frygt og rædsel... smerte

Kalona kastede et hadefuldt blik på Zane, og kiggede ned på Kajika ''jeg kan ikke gøre noget imod det der Kajika..'' han slog sine vinger ud, og fik en støtte på sin skulder der gjorde at han igennem smerte kunne bruge den, og smilte så ondt til Zane ''gør det en fair kamp, og giv mig et sværd...'' han rakte hånden ud for at tage imod sværdet ''og ingen Magi Zane.. samt at det ikke er til døden.. det er ikke din tid endnu Zane..'' han smilte ondt til ham '' jeg er ikke manden der dræber dig..'' sagde han mens han stod afventende og holdt skarpt øje med Zane.

Han så på Kalona med et vanvittigt smil og et koldt glimt i øjet.
"Du er da for dum..." sagde han, og forsvandt i den blå luft.
Kajikas smerter standsede.
Efter to sekunder, dukkede Zane op lige bag Kalona.
"Dø..." hviskede han, og huggede ud efter dødsenglen med begge sværd.

Kajika så op mod Zane og opdagede hvordan han huggede efter Kalona og skrig"NEJ! ZANE ! STOP HAN ER EN AF MINE VENNER JEG BER DIG!" hun så mod hans hjerte i det hun ikke vidste hvad hell fire ville gør ved hendes hænder men hun lod sine hænder lyse så de helede uanset hvad der skete de helede nu og tog fat i det der var om hjertet og tog blidt hjertet ind til sin krop ind mod brystet varmt og i hendes favn i det hun mærkede smerten fra hans hellfire der nærmest skar sig ind i hendes hud og brændte hendes hud der hvor de var og ødelagde toppen... hun lukkede øjene og tårene rullede i mens hun blidt holdte om hjertet med hænderne der blødte men helede sig igen og blødte så igen.. Hun skrig i mens hun holdte hjertet "stop...... zane..... stop"

Kalone opfangede i sidste øjeblik at zane huggede ud efter ham, og hoppede frem for at undgå sværende og mærkede kun meget små snit i hans vinger hvor efter han lod sig falde til jorden i et forsøg på at sparke Zanes ben væk under ham.

Hvis det virkede at sparke benene væk under Zane førsøgte Kalona også at sparke ud mod en af Zanes sværd hender for at afvæbne den, og keste sig imod sværdet hvis det virkede.
Hvis det ikke lykkedes kastede kalona sig op i luften med et hårdt slag fra sine vinger, og kiggede ned på Zane, med foragt i blikket.

Zan smilede bare og undveg.
Da Kalona hævede sig op i luften, havde han afsagt sin egen dom.
Zane rakte en hånd frem mod ham og sagde: "Hellfire..."
Kalonas vinger begyndte omgående at brønde voldsomt med vilde, lilla flammer.
Så kiggede Zane op på Kajika, der sad med hans hjerte i sin favn.
Han begyndte at gå deropad.
"Hvorfor sidder du med noget som du alligevel ikke vil have?" spurgte han koldt.

kajika så op mod ham og man kunne se hvordan blodet flød og sagde"Det ligemeget.... for dine øre at høre.... Zane, jeg søger ikke opmærksomhed bare gå vis du vil men du får ikke dit hjerte med det skal ikke blive så koldt som dig!" hun lukkede øjnene og hans hellfire forsvandt stille i det hun nærmest brød det med sin omsørg og sin skubben i at holde det mod sig og lod blidt hjertet være mod sig og så op mod Zane og sagde"hvorfor skulle du ødelægge så meget og dræbe folk foran mig.... jeg ved det min skyld og jeg hader mig selv for ikke at ha løget for sig og blot taget i mod dit hjerte!" hun græd stille i det hun lod tårene stille ramme gulvet og hans hjerte, de saltede tåre og så mod Kalone og sagde"nej......! Nej!! Kalone!" hun så op mod Zane og rejste sig mod hans hjerte i favnen og ædelagt top og gik hen til kalone og sagde"kalone kom her jeg vil hele dig"øjnene betragtede vredt Zane og skuffelse viste sig os

Kalona lod et skrig af smerte undslippe hans hals da ilden bredte sig på hans vinger, og han trak dem hurtigt ind og faldt de tre-fire meter til jorden der var, og gik i knæ, stadig skrigende fra smerten, og kiggede op på Zane med had i blikket ''Som Dødsengel dømmer jeg dig til at dø snarest muligt Zane D'tarion!! inden for den nærmeste måned!'' han krøb sammen i smerte på gulvet og hørte kun svagt Kajika's stemme, men kunne ikke tyde ordene, hans vinger var hans et og alt, og nu var de ubrugelige i lang tid frem fra nu, han slog sin knyttede hånd ned i jorden, og kunne stadig mærke smerten i hele sin krop.