Mørket i hans Sjæl (Kajika)

Igen ignorerede han Kalona.
*Skull han kunne dømme mig?* tænkte han og lo.
Så så han på Kajika.
Hjertet begyndte nu stille og blidt at banke...
"Se Kajika... det banker for dig, og kun dig. Hvor ynkeligt..." sagde han koldt.
Så lo han og gik hen mod dem.

Kajika så på ham i det hun brugte sine sidste kræfter og lod blidt en helende hånd lindre Kalona´s smerte dulmede i det hun rejste sig op forvandlede sig til Zane og sagde"NEJ!!!!" hun løb mod ham med hjertet sprang på ham og prøvede at få hjertet ind i hans brystkasse i det han ville få hjertet ind igen, hun brugte kræfter helt vildt i sin forvandling og til at lave den samme evne til ham i det , det begyndte at flimre for hendes øjne og hun betragtede ham og sagde"Stop... Zane" hun pressede det ind i ham og prøvede virkelig at holde det.... der... men han var den originale og stærkest.. hun skrig i det hun faldt bagover men ikke i smerte kun ved øjnene... hun tog sig for øjnene og så rundt.... blankt.... alt var sort.... Hun så mod Søjlerne og sagde"Kalona??... Zane" hun havde blod på hænderne og de smukke blå øjne var nærmest blå som is... som det i udlandet hvor isen var tyk og vandet blåt neden under... hun gik ned i knæ og famlede i blinde og sagde"mit...... jeg.... hjælp... jeg kan ikke se" hun havde overanstrengt sig og kunne nu ikke se mere.. men det var ikke varigt..

Kalona kiggede op på alt det der skete foran ham, og rejste sig hurtigt, og var hurtigt henne ved Kajika ''Jeg er lige her Kajika.. jeg har dig..'' sagde han til hende imens hen lagde armene omkring hende og løftede hende *det her kommer til at gøre ondt...* han foldede sine forbrændte vinger ud og lættede og fløj op til det vindue han kom ind af, og gispede af smerte hele vejen, og trak sine vinger tilbage igen, nu rystende af smerten ''Zane... du er modbydelig..'' sagde han med en stemme der var mærket af hans smerte imens han kiggede på Zane.

Zane kunne intet høre. Alt var stille omkring ham, men han kunne se hvad der skete. Han så Kajika famle i blinde, han så Kalona løfte hende og flyve op til vinduet.
SÅ lagde han en hånd på sit bryst, og mærkede en banken.
*Mit hjerte...* tænkte han og faldt på knæ.
Så faldt han om og mistede bevidstheden.

Kajika tog om Kalona og sagde"nej jeg kan ikke forlade ham kalona.... jeg kan ikke hvad vis han skader sig selv igen.... det kun midlertidigt!.... men jeg .... Zane nej jeg vil være sikker på han overlevet jeg vil vide.... jeg vil vide han overlvede gør han det Kalona har jeg sat hjertet forkert lavet fejl elelr varet for brutal.... overlever Zane" hun holdte tramt fast i Kalona´s bluse og prøvede at blinke for at se men det hjalp ikke... det ville nok først komme nogen uger senere... desværre. hendes hænder lyste svagt og hun holdte dem over hans vinger da hun fulgte hans ryg hun kunne hele dem blidt i mens de var i ryggen...

Kalone kiggede med foragt ned på den bevistløse Zane ''han overlever.. hans hjerte sidder korrekt I, og jeg burde virkelig dræbe ham.. men jeg skåner ham.. for din skyld Kajika...'' sagde han lavt og kunne mærke hvordan hans vinger langsomt heledes, og åndede lættet op, slog sine vinger ud og svævede ned mod gulvet sammen med Kajika ''Men jeg vil dog tage et af hans våben...'' sagde han og rakte ud og tog et af Zanes sværd ''det her sværd tilhører mig nu Zane.. som kompensation for hvad du har ghort i aften'' han kiggede igen med foragt på Zane, og fløj op i vinduet igen ''vi venter på at han vågner..'' sagde han lavt og satte sværdet i sit belte ved sin side.

Kalona tog sværdet. Det var utrolig let, og en stærk fornemmelse af magi skød igennem dødsenglen da han rørte våbnet.
Zane blev liggende og trak vejret tungt.
Han havde mareridt.

Kajika lyttede med sine katte øre nu og så meget bedre med sine katte sanser og hørte hans pndedrat og sagde"okat kalona" hun tog blidt om Zane og lagde sig op af ham blidt og strøg ham over håret i det hun sagde"så så.... rolig du behøves ikke være bange jeg er her" hun kunne mærke med sine katte evner at alle dyr kunne mærke vis man var utilpas og hun kunne mærke med sine katte evner at han havde det skidt og marridts agtig... Hun sukkede og tog blidt om ham og lagde blidt ham ned på gulvet og strøg ham over panden og tog blidt sit halsbånd af og lagde på hans brystkasse og hviskede"undskyld.... Zane.... en dag ved jeg hvad mine følser siger og hvad jeg virkelig vil ha og så kommmer jeg tilbage og forklar hvad jeg vælger" hun sukkede let i det hun rejste sig og lyttede efter kalona og fløj stille mod ham forsigtigt med armene foran sig

Kalona omfavnede Kajike da hun nærmede sig ham ''skal vi forlade stedet nu..?'' spurgte han og holdt hende tæt ind til sig, så hun vidste hvor han var, han sukkede og kiggede væk fra Zane, manden han hadede over alt på jorden, og fokuserede på Kajika og hendes skader i lidt tid ''er du okay Kajika..?'' spurgte han, med sorg i stemmen da han så hvor dårlig han havde været til at beskytte hende, han hev hurtigt sin trøje af og gav Kajika den på, og holdt hende ind til sig igen.

Han åbnede langsomt øjnene, og tog fat i halsbåndet der lå på hans bryst.
"Ka.. Kajika..." hviskede han meed en stemme fuld af sorg.
Han knugede halsbåndet ind til sig og lod nu for anden gang i sit liv tårerne løbe.
"Kajika..." sagde han.
"Kajika..."

kajika rødmede let i det hun holdte sig ind til ham men hendes øre opfangede Zane råbe efter hende og sagde"Kalona du nød til at slippe mig.... jeg er nød til at komme ned til min ven jeg ved han er ond men han kan ikke styre det, og han ..... han er blot endnu en der fanget i kærligheden til mig, og det ikke fair han lider.... jeg ber dig lad mig komme ned til ham søde" hun lod sig blidt rive løs fra Kalona med et kys på hans kind som taknemmelighed og sagde"Du må godt komme med" hun lod sig falde ned mod jorden blidt og løb hen til lyden af hendes navn og gik på knæ ved ham og lagde sine finger hen over hans brystkasse for at mærke hvordan han lå og tog om ham og sagde"jeg er her... Zane så så.... rolig okay.... rooolig..." hun lyttede efter Kalona for at være sikker på han var nær hende....

Kalona kiggede med foragt på Zane, og gik langsomt efter dem ''jeg burde ende hans lidelser... jeg burde ende hans liv..'' sagde han koldt, og gik på knæ ved siden af Kajika, han kunne stadig mærke smerten i hele kroppen, og kiggede på Kajika ''Jeg er her.. jeg går ikke før du er klar til at forlade bygningen..'' sagde han lavt til Kajika.

Han lagde blidt armene om hende og mærkede hende mod sig. Mærkede hendes hud... hendes duft.
Han lukkede øjnene.
"Kajika..." hviskede han.
Han vidste godt hvad Velarian havde følt nu. OG han vidste også godt hvorfor.
"Tag af sted og find dig selv. Tag dit valg... men vid én ting." hviskede han i hendes øre.
"Du er den første jeg elsker... og ja, jeg elsker dig."
SÅ slap han hende og lod armene falde mod gulvet.

Kajika så på ham med store øjne og sagde"Zane...??? Zane er du okay Zane!???" hun ruskede lidt i ham i det hun jo ikke kunne se om han var død og sagde"Zane vågn op?? hallo! Zane!!!" hun prøvede at ruske ham tilbage vis han var død og sagde"kalona han er ikke død vel sig han ikke er død han må ikke være død..."

Kalona kiggede ned på Zane ''Han er ikke død...'' sagde han med en anelse skuffelse i stemmen *han burde dø.. og jeg burde dræbe ham..* han lagde en hånd på Kajikas skulder ''skal vi tage afsted..?'' spurgte han roligt, og smilte ned til hende, og kom så i tanke om at hun var blind i noget tid.

Han lå bare med lukkede øjne og lyttede til dem.
Hans krop var helt kraftesløs lige nu. Han kunne ikke røre sig... men han vidste at det snart ville aftage.
Det var en bivirkning ved at Kajika havde sat hans hjerte i igen.
*Tag nu afsted...* tænkte han sørgmodigt.

kajika grinte let og sagde"du smiler til mig ikke også" hun kunne høre det da han nærmest spredte mundvigen jo og det gav lyd fra sig af hendes katte øre opfangede det. Hun tog blidt om Zane og holdte ham ind til sig og sagde"ses Zane vær sød jeg ber dig..... jeg kommer igen snart det lover jeg og så henter jeg mit halsbånd men indtil videre så pas på dig selv, dræb ikke Ma´lakel men tab heller ikke til ham..... og lov mig at du ikke skader Kalona mere..... i to strids heste" hun grinte og krammede Zane i det hun blidt slap ham og tog om Kalona slog vingerne ind og sagde"flyver du mig tilbage??"

Kalona kiggede på hende ''ja, jeg smiler'' og da hun slog armene omkring ham, lagde han automatisk armene omkring hende, og slog sine vinger ud, de gjorde stadig sindssygt ondt, og lættede med hende, og fløj ud af det smadrede vindue imens han sagde ''Jeg håber han ændrer sig til noget bedre...'' han kyssede Kajika på panden da de nåede vinduet, og fløj ud.