Sort Sjæl (Angelie)

S: Søen
T: 13:00
O: Søen, skoven
V: Varmt

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Zane fjernede en kvist der blokerede ham vejen ud mod søen.
Han knækkede den ikke af træet, for han havde en vis respekt og kærlighed til naturen.
Det var også derfor han brugte så meget tid herude i skoven, ved den store sø.
Det var et godt sted at tænke og finde fred.
Han gik helt ned til søens bred og stirrede ud over det spejlblanke vand.
EN lun brise fangede de løse folder i hans smukke, lilla skjorte, og de blafrede let.

Angelie smilede let, da hun mærkede hvordan solens stråler ramte ind mod hendes blege hud. Ikke fordi hun foretrak sol eller noget, men den føltes vel rar et eller andet sted.
Fraværende bevægede hun sig frem mod søen, uden rigtig at se hvem der ville være til stede. Hun havde faktisk regnet lidt med at der ikke var andre udover hende selv.
Med et suk lod hun sig falde ned på ryggen i græsset, mens hun lod tankerne få frit løb.

Han så hende ud af øjenkrogen, og smilede koldt. Det undrede ham lidt at hun ikke havde opdaget ham... men det betød intet.
Han kiggede ud over søen et øjeblik, og begyndte så at gå hen mod hende.
Han fandt hende stadig uhyggeligt tiltrækkende og interessant...

Angelie smilede tilfreds, mens hun lå i græsset. Langsomt nærmerede lyden af skridt hende, og et irriteret smil gled over hendes læber. Hvorfor skulle alle også forstyrre.
Hun åbnede det ene øje, og kiggede i retningen hvor skirdtene kom fra, og opdagede Zane. Smilet blev koldt, men irritationen forsvandt. "goddag Zane" Sagde hun med en blød og melodisk stemme.

Han stoppede op lige foran hende, og tårnede sig op over hende som en mørk stormsky. Et iskoldt, sadistisk smil bredte sig på hans læber.
"Goddag Angelie." sagde han.
Han satte sig ved siden af hende, lagde en hånd på hendes mave, og betragtede igen søens spejlblanke vand.

Angelie valgte ikke at sætte sig op, da hun vidste at Zane kunne lige at føle sig ophøjet. Hun mærkede hans hånd mod sin mavede, og gøs af fryd over berøringen. "Nåh.. Har du myrdet nogen idag? Eller andre spændende ting?" spurgte hun nysgerrigt, mens hun holdt blikket hvilende på ham, stadig med et køligt udtryk i de blå øjne.

Han smilede ondt.
"Nej..." sagde han, og så rullede han hendes top op og blottede hendes mave.
"Men måske jeg skulle gøre det." sagde han halvt sarkastisk, halvt seriøst, og lod en finger løbe ned over hendes bare mave, som en kniv.
Hvor ville han nyde at gøre det!

Angelie fnøs let, da han rullede hendes top op. Ikke på grund af bevægelsen, men hans ord om at slå hende ihjel.
"Nu skal jeg sige dig en ting" svarede hun og satte sig op, inden hun sendte ham et iskoldt blik, og med en let snerren. "Hvis du har tænkt dig at myrde mig, går jeg sgu ud og har det lidt sjovt indtil du beslutter dig for at gøre det" Hun vrissede irriteret, og vendte blikket mod søen.

Han tog hånden til sig og lo koldt.
"Åh jamen Angelie dog... jeg har skam ikke tænkt mig at dræbe dig." sagde han med et smil.
HAn lagde sig ned i græsset og kiggede på den blå himmel.
"Hvorfor skulle jeg dog det?" spurgte han.

Hun rynkede let på næsen, mens hun overvejede om hans ord var sandhed eller ej. "Jamen hvem fanden ævlede du så om" mumlede hun, mens hun bemærkede at han lagde sig ned ved siden af hende.
Elegant svang hun det ene ben henover ham, så hun endte med at sidde på hans mave. "Eller måske skulle jeg dræbe dig nu hvor jeg har chancen?" Hun hævede let det ene øjenbryn, mens hun sendte ham et køligere smil, og lod en pegefinger glide nedover hans skjorte.

Han smilede endnu mere ondt ved hendes ord, og så hende i øjnene.
"Det ville være underholdende hvis du forsøgte... men det gør du ikke." sagde han og lagde hænderne på hendes lår.
Hans øjne afspejlede en sær tiltrækning, lyst og ondskab... samt et strejf af sadisme.

Angelie smilede let over hans bemærkning. De ord måtte bestemt være ment som en udfordring, eller sådan tacklede hun den i hvert fald. Hun trak en lille butterfly frem fra nederdelens underkant, og foldede den let ud. "Så det gør jeg ikke" svarede hun langsomt, inden hun satte den mod hans venstre bryst, og langsomt skar en lav rift, som kun lige akkurat blødte.
Under forløbet holdt hun blikket mod riften, indtil hun løftede kniven væk fra ham igen, og betragtede sit nye værk, med hovedet en anelse på skrå.

Han smilede over den sviende smerte, men han nød den også.
Så væltede han hende hurtigt af sig, satte sig over hende, og havde pludselig en kniv i hånden.
Han satte den mod hendes venstre side, og hviskede hende i øret: "Pas nu på, du skønne. Du kunne jo komme galt afsted."
Han satte spidsen af kniven mod hendes side, men uden at den gik igennem hendes hud. Så kyssede han hende på halsen.

Hun grinede lavt, da Zane åbenbart valgte at tage styringen, og landede ovenpå hende i en bevægelse. Hun vendte blikket mod ham, inden et smil igen blev fastklemt til hendes læber. "Det kunne jeg måske" hviskede hun tilbage, inden hun gispede let af tilfredshed, da hun mærkede kniven mod sin side. "Men det gør jeg jo ikke" tilføjede hun så, og vendte hovedet til den ene side, så han nemmere kunne komme til.
Istedet slap hun kniven i sin ene hånd, og lod hænderne glide ind under hans trøje, for at kærtegne hans mave.

Han mærkede hvordan blodet brusede i hans årer, og han blev ophidset.
Han pressede kniven en anelse hårdere mod hendes side, men uden at den gik igennem alligevel...
Så kyssede han hende på halsen, og bed hende let mens han lod sin frie hånd kærtegne hendes ene lår.
Han nød hendes berøring.

Hun mærkede hvordan presset i hendes side blev øget, og kunne ikke lade være med at skutte lidt under kniven, selvom det bare gjorde hende selv mere ophidset. Den var jo stadig ikke gået igennem, og hun havde nok prøvet noget værre end det.
"Jeg håber ikke du kan lide den skjorte" hviskede hun så lavt mod hans øre, at det næsten kun var en udånding, inden hun bredte armene fra hinanden, og skjortens knapper sprang op ved bevægelsen, og efterlod hans bryst bart, hvorefter hun fortsat lod hænderne glide ned langs det, men lod dog en enkelt finger kærtegne det sår hun havde skåret for lidt siden.

Han stønnede svagt da hun strøg over hans sår. Det gjorde ondt... men på en måde kunne han lide det.
"Jeg håber ikke du er glad for din top.." sagde han og smilede koldt.
Så tog han fat i toppen, med maven, og rev den midt over så hele hendes overkrop blev blottet.
Han bed hende blidt i halsen igen.

Angelie smilede kækt, da han ikke kom med nogle kommentarer til skjorten, men istedet vendte hendes egne ord imod hende. "Njah den kan skiftes" svarede hun bare, mens hun mærkede hvordan den blev rykket fra hinanden.
Hun sukkede let, mens hun mærkede hans læber mod sin hals. Blidt men bestemt lagde hun en hånd mod hans kind, og tvang hans ansigt op til sit eget, inden hun let lod sine læber berøre hans i et prøvende kys.

En varm følelse bredte sig i ham da hun kyssede ham, og han kyssede igen.
Han kærtegnede hendes krop med sine hænder, og kyssede hende igen på munden.
Hvorfor hun fik ham til at reagere sådan her, kunne han ikke selv gætte... men det var dejligt.
Han kærtegnede hendes venstre lår med sin højre hånd, mens han lod sin anden hånd glide op over hendes mave, og op til en af brysterne.

Angelie mærkede hvordan han gengældte kysset og kunne ikke ignorere den glæde det gav, da hun ikke modtog en afvisning istedet for. Hun havde efterhånden lært, at man aldrig kunne regne med hvad han ville gøre.
Hun fortsatte ivrigt med at gengælde hans kys, mens hun mærkede hans hænder glide over hendes krop. Hendes egen hånd lod hun glide igennem hans hår, og mærkede hvordan det kildede i håndfladen, hvorefter hun tog et blidt tag i nakken af det. Den anden hånd førte hun langsomt ned over hans overarm og tilbage, ned over hans mave, og videre ned til buksekanten, hvor den let og problemfrit gik løsnet hans bælte.

Han nød det mere end han nogensinde havde nydt den slags før. Han forstod dog ikke hvorfor... men lige nu betød det heller ikke rigtig noget. Lige nu handlede det ikke om årsagen, men om gerningen.
Han kyssede hende igen mens han kørte sin ene hånd op over hendes mave og op til en af brysterne.
Han nød virkelig følelsen af hendes silkebløde maveskind mod sine hænder.
Han tog fat om hendes ene bryst, og klemte. Ikke helt mildt.

Angelie gispede svagt af smerte, da hun mærkede hvordan han klemte om hendes bryst, men det var slet ikke nok til at få smilet væk fra hendes ansigt. Efter mødet med den forbandede engel var hendes smertegrænse længere væk, end den havde været før. Især efter sværdet, der have efterladt et dybt ar i Angelies venstre skulder.
Hun kyssede hurtigt igen, inden hun satte tænderne i hans underlæbe, og bed forførende, men stadig hårdt i den. Hendes blik hvilede mod hans øjne, for at se den reaktion det ville bringe.

Hans øjne skinnede, og et særligt glimt kom frem i dem da hun bed ham.
Han nød det.. det hele. Og det kunne ses i hans kolde, sølvfarvede øjne.
En mørk, sadistisk lyst viste sig også i dem.
Zane tog fat i kanten på hends bukser, og begyndte langsomt at hive dem ned.

Angelie bemærkede de lyster og den koldhed hans blik udløste, og hun kunne ikke lade være med at være tilfreds ved synet. Den reaktion havde hun ikke forventet men hvad.. Den var bedre end hendes tanker.
Hun mærkede hvordan Zane begyndte at rive i hendes bukser, og var mere end villig til at hjælpe med at få dem af, efter hun igen havde sluppet hans underlæbe. Hun mærkede hvordan stoffet gled ned langs hendes ben, og hun fortsatte selv hvor hun var sluppet, med at løsne hans bukser, og få trukket dem ned også.

Han lod hende gøre hvad hun ville... og da haan så hende ligge der på ryggen, kun i undertøj, blev han for alvor tændt. Han havde lyst til at gøre hende noget! Trække en kniv og skære den sårbare mave op, og derefter tage hende mens hun skreg af smerte!
Men... noget fik ham til ikke at gøre denne sindssyge ugerning.
I stedet, kærtegnede han blidt hendes bare ben med hænderne.. lod en hånd løbe drillende over hendes skridt og videre op over maven. ALt imens han så hende koldt og lystigt i øjnene.
"Tør du fortsætte?" spurgte han.