et møde mellem venner // Damia og Barishan //

T: 23:00
O: ingen
V: nymåne
S: skoven


Mikala sad græden i skoven hun var bliv slog der hjemme og nu var hun løben væk men hun var ude af sig selv #hvordan kunne de gøre det i mod mig på den måde # tænket mikala græde hun så sig om for at se og det kom nogen hun kunne snakken med eller som bare kunne trøste hende lidt men nej hun var helt alene som altid ingen ville snakke med hende da hun lindet nogen som var løjen hun var fuld af blåmærke og sår og ikke mindtse et blåtøje hun græde som vanvide inder kunne får hende til at holde op igen