Konsekvenser? (Kajika)

S: Abbadon
T: 13:00
O: Tronsalen
V: Varmt udenfor.

~~~~~~~~~~~~~~~~

Zane sad i tronen. Han kedede sig, og han nægtede at tænke på Kajika!
Som han havde sagt til hende: Nok er nok!
*Hun har forspildt sin chance...* tænkte han bistert, men han vdste ikke hvor vidt han mente det eller ej...

kajika kom stille gående i det hun betragtede det store tårnhøje torn og sukkede let i det hun tog fat i en af hans arbejder gjorde sig beskidt i hovedet og listede sig indenfor i mens hun betragtede omgivelserne og sagde"Hmmm..." hun kiggede lidt og fandt en af hans meget tro tjener og fik tvunget noget tøj frem af dem der gik rundt og gjorde ren der inde og tog det på.. hun rødmede let af at se ned af sig selv og listede stille mod salen hvor han var..,.

// vis jeg ikke svare er det fordi skulle hjem fra skole heh, men svare når jeg hjemme igen ^^ nær 15-16 tiden//

Zane sad og skumlede i sine egne, dybe tanker. Så meget at han ikke hørte hende komme ind.
*Hun kunne også bare have ladet være... jeg forsøgte jo... men... grrr!*
Han sukkede dybt.
"Kærlighed er en dårlig ting..." mumlede han for sig selv.

kajika så rundt i det hun rykkede tættere på ham i det hun endte bagved ham og sagde"Zane.... undskyld" hun kom frem og lignede et være sjuske arbejder rod, men så bedre ud end sidst... hun betragtede ham med de blå øjne og sagde"jeg vil ikke skændes.... undskyld vis du følte dig stødet væk.... men det hårdt at se sine venner slås"

Han fnøs og så væk fra hende.
"Du forsvarede en forrædder... men lad det være dit eget valg hvad du gør og hvad du ikke gør."
sagde han koldt.
"Hvad vil du mig?"

kajika stod foran ham og sukkede let i det hun bed sig i underlæben og sagde"ååårh!!! Zane altså.... jeg ville bare komme og sige undskyld og prøve at gør det hele godt se hvad jeg haaar" hun gjorde sådan så posen kom på hendes hoved og kraglede hen til hans side med et smil, det var aftens mad fra en af de rigtig gode spise steder som Bones.. hun smilede og sagde"Taaaadaaaa vil du ikke snakke med mig over noget lækkert mad"

Han sukked og vendte endelig blikket mod hende.
"Kajika, hvad er der at tale om? Du kan jo ikke vælge alligevel." sagde han. Hans stemme var ikke kold lige nu. Den var helt menneskelig.
"Jeg forstår dig ikke..." sagde han så med et let smil.

Kajika lagde blidt den store pose i hans skød og så på ham med store dådyr øjne og gjorde hænge læben som når man tiggede og sagde"åååårh!!!! Zaaaane ! jeg har savnet dig..... vil du ikke nok lade vær med at være ond mod mig??" hun så på ham og lagde blidt hovedet på hans lår og rødmede let i det hun skubbede posen lidt tættere på ham og åbnede de stille og sagde"Duft! det dufter! gooooodt!"

"Jeg er ikke ond mod dig Kajika. Det er bare... hårdt. Og hvad er det jeg hører om at du har sluttet dig til en militør enhed?" sagde han og så ned.
*Hvorfor får hun mig til at være så blød?* tænkte han, selvom han godt kendte svaret.
*Den mad dufter faktisk... godt...* tænkte han.

kajika rødmede i det hun satte sig ved hans side og så rundt og sagde"Hmmm ?? har du et spise sted her et eller andet sted så kan vi spise og så kan jeg fortælle dig og denne militær enhed.... du så stalking har fundet ud af jeg har meldt mig ind i du store onde mørke lækre hersker" hun blinkede til ham sødt og så på ham og lagde blidt sin hånd på hans og så ham i øjnene med dette uskyldige smil

Han fjernede sin hånd og så væk.
"Kajika, forstå mine følelser, og respekter dem. Du har afvist mig, så lad være med at opføre dig som om det er mig du vil have." sagde han.
Han tog posen i hånden og rejste sig op. Så knipsede han med to fingre, og en massiv lem åbnede sig i gulvet.
Et stort, smukt langbord af mørkt træ med tilhørende stole blev kørt op, og lemmen lukkede sig igen.
"Spisebord." sagde han og gik derned.

Kajika så på Zane helt lammet og satte sig stille i det hun hjalp med at pakke ud og satte sig et stykke fra ham og sagde"hmm.... okat vis det er dit ønske... undsk...... un..." hun stoppede i sætningen og sukkede let i det hun ændrede helt emne!..."nå men jeg jo i militæret... hvordan fandt du ud af det?..." hun betragtede ham i det hun sagde" Det er med Lucifer jeg er det, en vampyr eller halv, jeg skal være der som læge men overvejer måske at blive soldat"

Zane sukkede.
"Hvilket militør er det? Og nej, det er ikke mit ønske... det er bare nødvendigt, for ellers bliver jeg sindssyg! Du ved hvad jeg føler for dig, og at du så bliver ved selvom du har afvist mig, det.. det gør ondt Kajika." sagde han. Han var lige ved at råbe det, men han var ikke vred.
Han sukkede igen.

kajika så væk i mens han sagde disse ord og turde intet at sige til det men mumlede stille"du ville alligevel være forblændet af mig som alle andre" hun lavede et falsk host i det hun tog noget af maden og sagde"Amerikansk... Lucifer er general jeg betaler med mit blod efter som han jo er vampyr , han træner mig ...... og får lov til at bide mig vær dag eller 3 dag i ugen...." hun så på ham og tog hurtigt noget at spise.... vis han nu skulle blive sur men det blev han sikkert ikke

Han sad lamslået i et par sekunder, før han rystede på hovedet.
"Det kaldes begær at være forblændet Kajika. Og jeg er ikke forblændet..." sagde han så.
Så kiggede han på hende.
"Amerikansk... betaler med blod... Kajika, ved du godt at de en dag bliver en fjende som jeg må tage mig af? Og du betaler deres general med dit blod..." sagde han hårdt.
*Lucifer... det navn må jeg huske.* tænkte han.

Kajika så på ham og sagde"Nej fordi så bliver du os nød til at dræbe mig og jeg betaler lucifer med blod jeg kan stop vis jeg vil men det har jeg ! ikke lyst til!!! fordi jeg...... jeg kan godt li at blive bidt!! jeg kan godt li det farlige spændende...... du får ikke lov til at gør dem noget vis det er det du tror.... lucifer spurgte mig ikke om det, jeg tilbød det selv" hun så væk fra ham i det hun sukkede let og tog sig lidt til halsen og så mod maden

Zane sank lidt sammen i stolen. Han mærkede sine øjne blive helt varme, og han vidste hvad det betød... tårer.
Han rejste sig op og gik op til tronen.
Så stillede han sig med ryggen til hende.
"Kajika... vær sød.. vær sød at gå..." sagde han med rystende stemme.
Den første tåre gled ned ad hans kind.
*Jeg kan ikke beskytte hende... Jeg kan ikke...* tænkte han fortvivlet.

kajika så mod ham og sukkede i det hun stille rejste sig op og ville gå hen til ham men valgte blot at stå og se på ham i det hun sagde"jeg... undskyld Zane virkelig mange tusinder gange undskyld" hun sukkede i det hun stille vendte rykken til ham og sagde"men så må du dræbe mig og jeg vil ikke holde mig tilbage undskyld...." hun sukkede dybt og regnede ikke med han ville stoppe hende.... på en god måde eller ond måde.....

Det smertede ham ufatteligt meget at erkende at han ikke var i stand til at passe på hende.
Men han vidste at der var én som var.
"Kajika... det her er efter al sandsynlighed sidste gang vi mødes sådan her." sagde han.
Han tørrede tårene væk med bagsiden af sin hånd og vendte sig mod hende.
Hans sølvgrå øjne var fulde af følelser da han sagde:
"Du skal bare vide at du vill have været perfekt til at bære mit barn. Jeg ønskede det... og jeg elskede dig. Ikke som de andre fjolser der er forblændet af din skønhed. Jeg elskede dig som Velarian elskede dig."

kajika stod stille i det han nævnte velarian faldt hun direkte til gulvet efter en tåre havde lydt sit dryp... hun ramte jorden hårdt og med hovedet knaldende mod jorden... hun lå blot der som var hun en robot nogen havde slukket... som var ordet velarian en kode der kunne få hende lukket ned.. hun lå blot der på hans gulv mens det begyndte at bløde fra hendes hoved .... mens hun blot stirrede hen af gulvet helt tom i blikket og væk...

Han forsvandt i et lysglimt og dukkede op ved siden af hende.
Han knælede og lagde en hånd på hendes sår.
Så healede han hende mens han talte til hende:
"Der vil komme en vogter... en som kan beskytte dig og være der for dig som jeg aldrig vil kunne. Lev vel Kajika, min elskede."
Så kyssede han hende på munden og rejste sig op.
Han satte i løb mod udgangen.

Kajika lå stille på jorden og hørte blot"En vogter.... beskytte dig, være der for dig.... aldrig kunne elske.... kajika"..... hun vågnede få timer efter i det hun rejste sig langsomt op og tog sig til hovedet og så blodet under men da hun så på det blanke gulv i sit spejl billede kunne hun se.... at det var helede... hun så rundt og sagde"hvad mente han med en vogter... der ingen der vil beskytte mig..... eller være der for mig... hvem snakkede han dog om..." hun gik stille mod udgangen i det hun ikke troede på denne vogter ville komme nogen sinde