At long last //Kajika//

S :: Camp delta (Nordøstlige grøndland under indlandsisen)
T :: Tidlig morgen omkring kl 4
O :: Scars nye kontor, illusioner fremkaldt af Kajikas blod
V :: Det er rigtig koldt og der er en snestorm på overfladen

:: Camp delta det nordøstlige Grøndland ::
Alexander lå i sin koje, han kunne, ville ikke lade sig selv falde i søvn, efter hans sidste sammenstød med Kajika havde han været forandret, han havde været endu mere dyrisk end han plejede at værre og han havde udviklet en stor passion for meget røde bøffer. Alexander kiggede ned på sine hænder og rjste sig op fra sin koje, han gik ud til et lille spejl han havde og kiggede nøje i det som om han undersøgte noget, det var som om hans ar var healet en smule og hans dårlige øje var blevet bedere, han rystede på hoved for derefter at smadre spejlet med sin store næve, *forbandet værre hende og hendes små tryllekunster...*, han prøvede desparat at holde styr på sine tanker og føre en normal dag (Så normal som en international forbryder nu kan), men en konsyant lyst og fantasier plagede han rutiner, han havde prøvet at snakke med sine laberatoriefolk om det, men de kunne ikke hjælpe med mindre de kunne få nogen flere blodprøver fra Kajika. Alexander så ned på sin pistol, han havde flere gange tænkt på bare selv at ende det hele for ikke at give Kajika mere glæde hved ham. En radio på bordet lavede en knasende "Kammerat kommisær!... vi har det petroner de bad om *knasende lyd* vi er allerede igang med at masse producere", Alexander nikkede bare som om at manden stod i rummet og gik ud på gangen, han lignede ikke engang sig selv, hans mænd var endu mere skrækslagende for ham nu da han havde en bleg farve og var begyndt at snakke enda råbe med sig selv engang imellem. En meget ranglet og blev laberatorie assistent stod med nogen selvlysende petroner i hånden "Kammerat kommisær... her er deres nye petroner", Alexander ev dem ud af hånden på manden og satte dem med det samme i hans magazin, der kom en lille *klak* lyd da han ladte den og sigtede ud i luften foran sig "Gør U-Båden klar vi skal til Di Morga", han gik hen mod døren, den ranglede mand rømmede sig igen "Herr... vi har også lavet denne", han rejkte en lille rund kugle på størrelse med en hoppebold til ham, Alexander så uforstående og irreteret ud og manden skyndte sig at forklare "Det er en forstærker... til chippen, kom tæt nok på hende og tryk på knappen... det vil muligvis skabe korte øjeblikke med adgang til hendes hjerne, men vi har ikke haft tid til at teste den endu", Alexander nikkede og samlede den lille kugle op med et grumt smil. *Håber du glæder dig til at se mig Kajika*

En pige løb igennem Terra iført en nederdel ternet i rød og hvid, dog var den hvide streg forneden på nederdelen og resten var næsten rødt. Hun smilede i det hun bar en stram sort tshirt og sit pistol hylstre på hver side af sine riben, og så havde hun også stramme leggins i sort på inden under nederdelen og så stramme brune cowboy støvler med lidt hæl. Hun smilede i det hun løb igennem selveste byen og kiggede rundt hun smilede i det hun hoppede op i luften og fik fat i tagkanten og lod sig hive op, hun prøvede sine kræfter af, lagde alt kræfter i styrke og fart, hun var stærkere og hurtigere end før men hun sku os snart ha blod igen. Hun bed de lange hudtænder fast i pistolens afløb og ladet i det hun skød en over på den anden side af taget og løb så der hen i mod og hoppede i det hun skød hen mod ham, der var en der havde fulgt hende i alt for lang tid syntes hun?.
Hun ku dog mærke noget i det hun stod foroverbøjet over selveste denne lille lejemorder. Hun smagte hans dejlige blod og kiggede rundt, hendes mund og tænder så dæmoniske helt overnaturlige ud, i det hun kiggede rundt med de reptil morderiske røde øjne og så stille ud mod havet og grinte i det hun smed fyren ned mod jorden og sagde"jeg har skam ventet dig ....... i lang tid Scars, håber du syntes om dig lidt mere foryngende og næste gang jeg får chancen HAHAH! skal du lide under min hånd" hun smadret næven ned i kanten af selveste husets beton vægge i det hun hoppede over husets side og ned mod jorden og landet med et ovenlig knæk mod fliserne, hun havde fået nyt blod og var på sit bedste. Hun bar den lange hvide jakke der svævede efter hende let over jorden som en kappe ville ha gjordt. Hun så stille rundt og strøg det platinske hår tilbage, hun havde klippet det nakke kort(som underskrift billede). Hun ville dog få langt igen vis hun healede nogen sår på sig, som hun ikke havde?.
Hun tog stille hjem af til domkirken hendes hjem, den forladte smukke domkirke hun så inderligt elskede. Hun smilede for sig selv og nynnede let i det hun tog der hen.

En lille metal søjle tittede op af det mørke vand, den drejde rundt et par gange og forsvandt så ned igen, der gik lidt tid før en stor sort U-båd dukkede op af vandet og det vrimlede ud med sortklædte mænd i alle afskygninger, specielt en af dem trådte ud fra reste idet han var den eneste der ikke havde en maske på. "Jeg vil have jer klar til at smutte igen om 5 timer forstået!" Alexanders stemme var ikke til at tage fejl af han var sur, meget sur, han skubbede en af sine soldater ned i vandet da han ikke flyttede sig med tilfredstillende fart, nede på kajen stod der allerede en masse kasser fremme og en tekniker stod og ventede på Alexander "Vi har en masse nyt grej til dig... jeg formoder du allerede har iført dig vores forbedrede lille sag", Alexander nikkede surt og begyndte at fylde sin vest med alskins sjove små ting, lige fra nogen underligt udseende granater til de selvlysende plasma kugler, han tog en pistol i hånden, hans favorit Heckler og kock Mk23 45 klaiber... et dejligt våben, han så på teknikeren "Det var alt smut så med dig inden jeg tester vores seneste kreation på dig", han den lille runde kugle op og manden tog sig skræmt til nakken og stak af. Alexander stod på et tag helt alene, han havde ikke nogen mænd med sig idag, dether var for personligt til at hans elendige lakajer skulle have lov til at komme med, han snusede lidt til noget blod *hun var her for omkring en halv time siden*, han hoppede ned fra taget og lanede hvor fliserne var smadret, han var helt sikkert på sporet af hende. Alexander løb afsted med en fart han ikke engang havde haft som helt ung, det var helt sikkert en af Kajikas elendige tricks for at gøre ham til en af hendes slags *rådne møgkælling*, han standsede udenfor domkirken hvor hendes spor og duft forsvandt, han fik et jag i hoved som om nogen stak ham med en kniv i øret, han faldt på knæ og skreg, han kunne se billeder af hende inde i sit hoved, hun stod og vinkede til ham med et smil og så med et havde jun ikke noget tøj på mere, hun stod bare og gjorde sig til, der var endu et jag og synerne forsvandt, Alexander stønnede dybt, han var ikke sikker på når ting var virkelig eller i drømme mere, han var nød til at få gjordt en ende på dether på den ene eller den anden måde. Han sparkede døren til Domkirken op og skreg med arrig stemme "SKAT JEG ER HJEMME!", han vaede ind med pistolen trukket, der skulle ske et opgør nu, der skulle ske en foramdring på dether nu inden han blev permenent skør inde i hoved, han kiggede mistroiske rundt i mørket, det var som om han var meget bedere istand til at se i det end han havde før, han havde ikke engang brug for en natkikkert mere.

vinduerne var malet sorte og kirken var smurt ind i blod, der var ledninger her og der, musikken hørte på fuld knald, og man ku fornemme hvor klamt det var men så alligevel smukt, starinlys smækket ned i fliserne og så var der fakler på væggene, og man kunne fornemme hun var i nærheden. Hun satte sig stille op i sengen og det lange platinske hår strøg ned af hendes halv nøgne krop i det hun rejste sig op med slæbet fra sin nat trøje af en slags uden om hendes undertøj alt i dejligste silke. et smil af tilfredshed kom over hendes læber i det den jordbær røde tunge stille slikkede læberne af hendes fugtige?. Hun så lidt på Scars"aha... du ser bedre ud denne gang? lidt yngre os? hehe... er du glad for min lille julegave kan man vel kalde den" hun gik stille hen mod ham og stiletterne hun havde iført sig ved senge kanten kunne høres. Hun bandt sin nattrøje af en slags der var i silke som en natkåbe? i hvid og sort, hvid streg forneden og ved ærmerne og så sort resten.
hun gik i hen mod Scars med et yderst tilfreds smil og tændte senderen til hendes chip, i det hun tændte for musikken blot højere og tog fat i våbene der lå ned ved hendes riben denne gang var der 4... og hendes hofter var der et stramt bælte fyldt med hylstre til våbene hun havde i sin holder ved ribene. "Så er du klar til at danse darling??"
Hun skød direkte i mod ham med en hurtig bevægelse men denne gang ville han skam os være stærk jo?. Hun smilede let og sagde"Giv mig endelig modstand indtil jeg høre dit sidste åndedræt og så dit første efter din død" hun ville gøre ham til vampyr vis hun fik muligheden? ham som vampyr og under hendes komando? eller hun skulle ihvertfald nok få ham styret med sine kræfter og det vis han ikke ville høre efter. Hun gik stadig hen i mod ham og sagde"ah... plasma? kan jeg lugte, du ved godt et skud og baaaaaaaang..... så jeg død" hun blinkede til ham i det hun stille forsvandt og dukkede op bagved ham og skød efter ham.

Alexander kiggede på hende og sank en klump, han kunne mærke lysten i hans baghoved og var nød til at bruge en kraftanstrengelse for at få styr på den, han havde kort en ny illusion om at hun sendte ham et kys i stedet for en kugle, men tog sig sammen og blev stående, han kunne mærke kugle ramme ham i maven så han tabte pusten, men så skete der så heller ikke mere, præcis det samme skete da hun skød ham i ryggen, først et slag og så ikke mere, "Jamen skat kan du da ikke huske den dragt vi lavede til dig?... jeg går ingen steder uden den mere", han drejede sig og prikkede lidt i skudhullerne på hans tøj. Alexander rystede på hoved, og sprang så hen af gulvet så han gled afsted hen over det mens han skød vildt og voldsomt med hans elskede Heckler. Alexander satte sig op af en bænk og satte et ny magazin i hans pistol "Har du så savnet mig Sveske?", der kom et højt klik fra pistolen som han satte det nye magazin i, han undrede sig det havde været mange år siden han sidst havde lavet den manøvre, hvor lidt han end ønskede det var han nok nød til at indrømme at han godt kunne lide hans nyfundne krafter, "Må jeg spørge dig om en ting skat?... Hvorfor valgte du at blive vampyr? Jeg ville selv foretrække at værre et af guds højeste væsner fremfor en der var slave af sine lyster og en trang til blod", han rejste sig og sigtede over i den retning han sidst havde set Kajika.

Kajika undveg og blev ramt i armen i det hun skrig højt og sagde"tsk det dejligt du bruger min dragt elskede men med dine nye healings evner er den ikke nødvendig med mine kugler mod dig, dog kan du stadig dø og hurtigt dog langsommere end et menneske små snitsår kan du heale lidt hurtigt men ikke kugler husk det flotte" hun undveg ved at springe til siderne og løb så mod Scars i det hun smilede og sagde"Nye kræfter, evig ungdom og liv? hvem kan sige nej til det, desuden? så bliver man ikke så forbundet som du er nu, dog mister du det et menneske ville kalde en sjæl? du vil stadig være dig selv men du vil dog ha en forbindelse med mig men ikke seksuel som nu og heller ikke tiltrækkende haha!" hun grinte let i det hun undveg og sagde"Men? jeg må sige flotte du har ændret dig, ærgeligt jeg til høje ranke fyre der ikke er på alder med min far eller for den sags skyld skaldet!" hun løb direkte i mod ham nu og fyret kuglerne i ham og især mod hans hoved og finger nu fordi der var dragten skam ikke!.
i det hun nærmede sig ham kastet hun en af sine pistoler og sparkede hårdt til den i det den fløj mod ham, skød hun på pistolen der var fyldt op med krudt til sidst i magasinet, og i det magasinet vendte rigtig mod hende, tja.... der skød hun hul i det så der kom en nogen lunde eksplotion så splinterne af pistolen blev spredt ud mod Scars. Hun stod der og betagtede ham let i det hun sagde"hvorfor? kommer du egenlig hjem til mig og forstyrre mig om jeg må spørge sir? Scars... og hvor er Lakta? dog blevet af i dit flotte ordforråd? det næsten ligefør jeg savner det" hun grinte højt i det hun tog endnu et magasin ind i sine pistoler og betragtede scars afventende mens musikken kørte på fuld drøm...

Splinter føh om ørene på Alexander fra den lille eksplotion, han stod bare og kiggede et øjeblik inden han kastede sig mod gulvet i en refleks intet menneske ville have haft, han skød igen mod hende med plasma fyldte petroner, han løb mod hende mens han tømte magazinet mod hende, til sidst klikkede den bare og han smed den fra sig og i stedet sendet en knyttet næve mod hendes mave, han havde også opdaget en umenneskelig styrke der løb gennem ham når han blev vred eller var i pressede situationer. Et nyt forbandet syn stoppede han store hånd få centimeter fra hendes mave, Alexander srod som forstenet og væltede så et park skridt tilbage og gik i knæ mens han havde en hånd op af en kirkebænke, det han så var intet mindre end han elskede Elisia, hans øjne blev store og han rejkte den anden hånd frem mod Kajika "Elisia... jamen de skød dig jo!", han så på Kajika med et blik der fortalte han ikke så vampyren men mindedes glemte tider og ting der stod ham nær.Alexander kom på benene igen og væltede over mod Kajika med den ene arm udstrakt mod hende og den anden til at støtte sig op af de ting han gik forbi.

Kajika så på ham og vendte om i det hun løb så hurtigt hun kunne og kastede stole og bænke op foran sig og sagde"Forbandet kæft af min jeg har lorte ! pistoler han os har hvorfor har han alt det grej! Forbandet møgsvin" hun vendte om i det hun mærkede et slag i maven og så helt chokeret ud, hun mærket det i maven og gik let ned i det han sku til at slå, så hun undrende på ham?"what the fuck are you doing?" hun kiiggede undrende på ham med hovedet let på skrå og bed sig i underlæben i det hun kiggede den anden vej og bed sig i underlæben mens hun stille så ham komme mod sig igen og denne gang mere ked og mere? svag end før. Hun rejste sig op og gik hen til ham med et sødt smil og sagde"Årh jamen søde dog" indtil hun løftede benet op og sparkede ham så hårdt hun kunne med sine evner af vampyr, direkte ham ind i siden nær hovedet dog ramte hendes fod hans skuldre, og vis han stadig var i drømme verden ville han sikkert ryge af helveds til ind i kirke væggen ellers ville han nok ikke , så havde han nok nået at unggå det, og undgået de mange bænke og den store væg han ville klaske ind i når han var så ynkelig"du virkelig et ynkelig halv menneske sikker på du ikke vil være en stærk smuk vampyr i stedet for sådan et lov væsen som du er nu.... uanset hvad kan du ikke besejre mig især ikke til håndkamp" hun smed sine våben" kom an og brug din krop som våben så skal jeg vride dig som aldrig før, vis du altså er så meget mand til det, du kan jo også be om at blive vampyr men jeg tror jeg tager min gave til mig, du skal tvinge mig nu til at suge dig tør og forærre mit blod til dig i din død.... " hun grinte hårdt og løb direkte mod ham.

Alexander kom lidt til sig selv da det var en helt forkert stemme til Elisia der kom ham i møde, det næste han mærkede var Kajikas fod og han blev slynget gennem lokalet genne bænke og endte med et ekstremt brag i væggen, han faldt ud på knæene, men rejste sig hurtigt igen med et smil "Jeg er mere en god til at slås med mine hænder", hans stemme var yngre og mindre rusten end normalt, det så også ud til at hans krop var blevet 5 år yngre bare i løbet af kampen. Alexander smed nogen pistol fra sig og kastede sin kniv ned i gulvet så den satte sig fast med et højt dunk. Alexander grinede da han så Kajika komme løbene mod ham, hvis han var farlig med våben ville han værre dødbringene med sine hænder, hun havde ingen anelse om hvad hun lige var gået ind til, han mindeds kort de dage tilbage i rusland hvor han havde myredet en træningskammerat hved et uheld og var blevet udtaget til KGB træning. Alex startede med at løbe mod hende og lige inden de mødtes lagde han sig ned sså han gled hen af gulvet med sine fødder rettet mod hendes venstre ankel, et slag der ville brække det skrøbelige knogleled hvis han ramte og ikke nok med det, han sendte samtidig en knytnæveopad mod hendes mellem gulv, så hvis hun faldt ville hun samtidig blive slået med vældig kraft i maven.

Kajika hoppede i sidste øjeblik i det han gled mod hende? som om hun ikke havde set det tricks komme, dog, Hun hoppede jo og rullede rundt i det hun rullede på jorden med høj hast og ind i væggen med et brag"Ah?!" Hun vendte sig hurtigt om og løb mod Scars i det hun stoppede op og så undrende på ham? havde han forandret sig mere end normal... Hun løb mod ham nu med vingerne spredt ud og kanalyseret energi i hænderne klar til at dræbe Scars med den kniv han havde efterladt, hun snød ja?, men hun havde helt glemt hans våben lå der hvor han var nu?, han ku stadig nå chippen vis der var, men hvad ville han så gør bagefter tage hende med til dumme grønland ! haha og hvad så? holde hende fanget og lave virkelig våben af hende? eller tvinge hende til at gør ham til vampyr så han ville ha mere styrke end normal...
Hun smilede i det hun kastet med høj fart som en kugle selveste hans store Kniv mod ham selv.. Hun var klart til at lade ham lide undergang?, hun havde fået nok af han kom og overtrådte hver en ting han troede han ku, musikken bragede stadig igennem i det hun angreb ham med et ovenlig spring efter at ha kastet Kniven mod ham.
Hun smilede og var så tæt nu på at angribe ham.

Alexander fik et smil da hun klodset ramlede ind i væggen "Er vi lidt nervøse", hans stemme var den af en ung mand på ikke ældre en 27-28 år, han nød sin nyfundne kraft og gjorde selv klar til at løbe mod Kajika da hun med stor kraft kastede hans egen kniv mod ham, han smilede igen, den kniv havde han haft siden han var en uvorn møgunge hjemme i hviderusland og kendte den bedere end sine forældre, han strakte hånden ud i luften og greb den elegant i en hånd og kastede den videre hen af gulvet så den satte sig i en stol. Alexander så hende komme flyvende ned mod ham og rejkte hænderne ud, han smilede og man kunne ane nogen hjørnetænder der var længere end dem et menneske ville have, han sprang unaturligt højt op i luften og drejede rundt, han lavede et baglæns cirkelspark mod Kajika og råbte i farten "Havde du dog bare været 10-15 år ældre og ikke været en Latka uden lige ville du have værret et syn for guder!", han blottede hans nye hvide tandsæt med de lidt lange hjørnetænder.

Kajika så lidt chokeret på ham i det hun skrig højt af fuldkommen? uopmærksomhed da hun blev ramt og farede direkte ned i jorden med høj kræft. Hun mærket jorden under sig og nogen riben i hende knækkede, skønt hun var stærk? var hendes hud knap metal og hendes riben og knogler stadig skrøbelige. Hun tog sig til maven i det hun ren refleks ligende hev efter vejret og lukkede øjnede hårdt i af smerte? hva fanden var der lige sket med ham, det burde ikke ha virket sådan på ham? døde han...... døde han mund inde i selveste kapslen og de havde måske fået noget af hendes blod? nok til at omvende!? ham til en vampyr, nej det kunne sku ikke passe det svin ville hellere dø end at blive en af hendes slags. Hun ville rejse sig op og fortsætte kampen vis det ikke var fordi hun var bange for at knække sammen, hvor mange riben der mund var knækket i styrkets sammen stød?.
Hun mærket efter 3 riben havde knækket . Hun så op mod Scars og mærkede blodet stille strømme ned af hendes hage, med et væs mod Scars så hun ned i jorden igen og rystede let.
Det gjorde forbandet ondt og hva fanden skulle hun nu gøre? .... Scars havde fordelene nu? men han ville mund blot dræbe hende ville han ikke. Hun strøg blodet til siden og spyttede så hen mod det sted hvor han var og sagde"forbandet være dig selv, men bare rolig" hun grinte lidt"det vil snart være ude af dit forbandet system! møgdyr"

Alexander kunne ikke lade værre med at grine af hende, hende som skulle værre så stærk, så smuk og så yndefuld lå nu på gulvet med blodet strømmende ud af munden og hun troede at han ville værre så dum ikke at have en back upp plan, det var flere uger siden det sidste af hendes blod var blevet brandt af i hans krop, men takkede værre hans teknikere havde de klonet nok af hans eget blod med hendes i, til at forsyne en mindre hær med vampyr lignene krafter, det eneste problem var at andre folk var nød til at få det i store doser, men siden at Alexander var blevet bidt af hende direkte behøvede han kun at tage stoffet et par gange om ugen. Alexander bevægede sig tættere på hende med foragt i øjnene, han tog fat i hendes krave og bankede hende op af muren "Hør her Latka vi kunne have en strålende fremtid foran os... men det virker som om du ikke er villig til at indse hvem der bestemmer her", Han sendte sin store næve afsted i et nyt slag mod hendes brækkede ribben mens han stadig holdt hende i kvælertag med den anden hånd.

Kajika så stille op i det hun mærkede hans hånd og bagefter væggen og nyt blod løb ned af hendes mundvig. Hun skrig højt og bed tænderne sammen og spyttet noget blod direkte i hovedet af ham og sagde"tsk! som om du betemmer over en fucking vampyr klonisk blod har jeg ret" hun smilede med blod over de lange hudtænder af hendes"det mig der farlig og bider her glem ikke din ARH" hun mærket slaget og spyttet mere ud og sagde"glem ikke din fucking plads i fødekæden lakta bitch selv! du vil aldrig blive stærkere end jeg er i mit fuldest" hun var dog ved at tvivle lidt???, han virkede utrolig stærk faktisk?, hvad ville han dog med hende, hun var stadig kun iført silke kåbe og hvid smuk stram undertøj, Bh og trusser. Hun tog fat i hans arm og prøvede at slippe fri men ku ikke smerterne var for store"så... hva vil... du mig.." hun så gispende på ham og ku mærke smerte næsten over alt, ville han mund tage hende med? eller var dette et mind fuck igen. Hun så udfordrende på ham
han skulle fandeme ikke ha lov til at tage hende som han troede han måtte, hun skulle smadre den idiot når.... hun var kommet sig igen, men riben på hende healede som ved et normalt menneske desværre..."slip mig så og fuck hjem til grønland polakker" hun spyttede efter ham endnu en gang og sagde"og tag mig ikke med denne gang og især ikke i dit brain fuck, det viser blot hvor svag og bange du er for at møde den virkelig mig når jeg kommet til kræfter" hun så vredt på ham?, dog... hun var nu egenlig begyndt at kunne li denne unge Scars? og så den måde han behandlet hende på måske de sku gå ind i et kompromi?"hva siger vi til at du skåner mig.... for dine plasma kugler og jeg... " hun bed sig selv i underlæben" jeg kommer med tilbage og så får i lov til at tage nogen prøver af mit blod og forsyne dine mænd med det, vis ... i forsyner mig med våben, skal jeg nok være nogen lunde god og arbejde under din komando... men fucker du det hele op kommer jeg og bider dig" hun rettet en pistol direkte mod hans strube"Forstået"

Alexander smilede da han mærkede pitolen på hans adamsæble, han var for at sige det mildt faldet en smule for denne vampyr skønt hun ikke var nær så gammel som hamselv. Alexander stod og kiggede hende i øjnene med et lumsk men på en måde sødt smil "Du prøver at forhandle nu hvor du ikke har andre udveje?... det kan jeg respektere", han rykkede sit ansigt tættere på hendes så hun uden tvivl kunne mærke hans ånde, "Jeg skal give dig våben, jeg skal give dig det mest hightch udstyr du nogensinde har set... men jeg vil ikke have dit blod!, jeg vil have du får dether lort ud af mig så hurtigt som muligt, jeg er hved at blive sindsyg". Alexander stod stadig med hende presset op af muren, han kunne mærke den lille føelse i bagenden af hans hoved udvikle sig til brændene begær og lyst, hans øjne blev snævre og reptil agtige og hans åndedræt blev tungt og iregulært, han stirrede lige ind i øjnene på hende og midstede enhver kontrol over sin hjerne, han kyssede hende med en passion der ville have gjordt det ondeste menneske blødt i knæende, men siden hun nu ikke var et menneske kunne man vel ikke regne med at hun ville reagere på en en måde man kunne forvente.

Kajika smilede og sagde"Jamen dog jamen dog" hun kiggede på hans hals og sagde"aha så blot halsen for mig så skal jeg suge det ud af dig og os selv få noget ud af dette fuckt up idiotiske slag du har givet mig? lidt uretfærdig at gøre mig uden af stand til at kæmpe rigtig i mod dig" hun smilede i det hun så på ham og sagde"Men jeg skal med til lille grønland så og ha fat i dine våben og du skal bære mig, jeg kan ikke selv gå efter disse skader er sket på mig"
Kajika gav et let skrig fra sig i det han pressede hende op af væggen igen, hun så vredt på ham indtil?

*WHAT THE FUCK!?*.

Hun mærkede hans læber mod sine? hun var jo fucking 17 år og han var 30-40 år!? det var jo helt forskruet det her. Hun mærkede hans læber mod hendes og hun kunne ikke lade vær med at rødme let over kinderne... mens hun stille lukkede øjnene og hendes læber, begyndte nu at danse med Scars, i et passionelt kys der varede i flere timer føltes det som selv om det blot var få sekunder...

dog... legen måtte stoppe!?.
Hun gav ham en ovenlig en lige ind på kæben og sagde"Forhelved din idiot...!" hun tog sig til læberne og så på ham i det hun sagde"jeg kan suge mit blod ud af dit system... men først vil jeg hele vejen hen til grønland så og have mine våben og læge hjælp" hun smilede lidt

lussingen sang i kraniet på Alexander og han kunne smage en smuke blod i mundvigen, men alt i alt var han meget tilfreds med hvordan kampen havde forløbet, han havde vist hende at han bedstemt ikke var til at løbe om hjørner med og skønt han kun var et lille ynkeligt menneske var han mere end bare i stand til at forsvare sig selv. Alexander slap hende så hun kunne stå på sine ben "Meget vel, du kommer med mig til Grønland og du skal få den bedste lægehjælp jeg kan give dig på nuværende tidspunkt, men så skal du også få dit forbandede lort ud af mig igen!", han tog fat om nakken på hende og nærmede sig igen med ansigtet indtil et lille knas og lyden af radioudstyr der bliver smadret kunne høres, "Jeg tog mig den frihed at disarmere din tankechip", han kiggede hende kort i øjnene med en mærkelig glød og vendte sig så om og gik ned midt i domkirken inden han stoppede og tændte sin radio med en skratten, hvem skulle have troet at denne kvinde skulle vise sig at kunne ende med at hjælpe ham, specielt efter den kamp de havde haft med hinanden gennem de sidste par uger. En af Alexanders mænd kunne høres over radioen og kom med skrattene stemme "Herr Komissær... vi ventede dem tilbage for flere timer siden... hvor er de?", Alexander brølede ind i radioen med en kraft man skulle tro ville ødelægge den lille dingenot "Jeg brækker nakken på dig hvis min U-båd ikke er i havnen når jeg kommer ned til kajen!... Og vi kommer til at skulle have en gæst med så få et lægehold til at stå klar når vi ankommer!" med den sidste omgang verbale tæsk sendt afsted slukkede han radioen inden den stakkels mand i den anden ende kunne nå at svare eller forklare noget. Alexander tog forsigtigt Kajika op i armene og bar hende udenfor, der var ikke noget køretøj da han selv var fulgt efter hende til fods, han kiggede kort rundt og fik øje på en parkeret bil der stod lidt væk, han lagde Kajika ned igen og kiggede med det tætteste han kunne komme et smil på hende "Jeg akviere lige et køretøj", han gik med hurtige skridt over til bilen og slog hånden gennem sideruden så han kunne kravle ind i bilen, da det var noget gammelt lort var der ingen alarm og den var lige til at starte, han tændte motoren og kørte over hved siden af Kajika "Et lift?"

Kajika så vredt på ham i det hun faldt ned mod jorden igen og sagde"pas så på mig for pokker!?" hun tog sig til ribene og gik med ham i det han pludselig tog hende op i armene, hun skulle jo ha læge hjælp og ku ikke rigtig gå?, da han så kom udenfor og satte hende ned, sukkede hun let og kiggede mod bilenj, hun ventet til den var henne ved sig og fik sig rejst op med et væs og satte sig ind og lænte sig tilbage af mens hun holde sig ved ribene ved maven. Hun mærkede hvordan utilfredshed steg i hendes krop og hun ver yderst .... utilfreds angående hele situationen? men hun kunne intet gøre i mod dette.
Hun så lidt på Scars da de endelig var nede ved havnen, heldigvis var U-båden der og det hele gik fint, der kom nogen op og tog i mod hende og tog hende med der ned på et værelse de havde lavet klart til hende, de klædte hende af dog,.... var det kun de 2 professionelle læger der fik lov til at gøre det , og de tog forbinding om selveste stedet da de havde tjekket at intet var ødelagt og at alt var på sin rette plads. Kajika fik af vide hun skulle blive i sengen de næste par dage og ikke gå ved mindre det var yderst vigtigt eller nødvendigt. Hun nikkede stille og sagde"fint det lover jeg" hun kiggede undrende rundt mens hun lå i sengen, denne Ubåd var utrolig stor og anderledes? meget flot og med et stort dæk næsten ligende den i atlantis?. Hun sukkede let og tog sig til ribene og bed tænderne sammen og kiggede rundt men gav så op og faldte i søvn noget tid efter.... hun lå bare der med dyne over sig, iført undertøj kun, fordi hun havde slet ikke nået andet, dog var dynen godt dækket om hende...

En sjov føelse fik Alexander til at vågne, han tog sit tøj på og gik ud på den brede gang, der var igen U-båd i verden som denne, det var hans eget personlige design og den var det mest dødbringende dog yndefulde kraft under havets overflade. Ubåden var omkring 72 meter i bredden og 122 fra køl til toppen af broen, et stort panorama vindue af 12 cm tykt panserglas gjorde det muligt at se ud på det uendelige blå under havets overflade, han bevægede sig lydløst op på siden af den kommanderende officer og gav ham et stort chok da han fik øje på ham "Herr kommisær! jeg hørt dem ikke", Alexander holdt en hånd oppe for at få ham til at stoppe med at knævre så han kunne lytte til hvad der foregik i det travle rum, overalt omkring ham arbejdede hans folk i høj fart og nogen lagde enda ikke mærke til at han var til stede, så meget destro bedere så ville de ikke blive forstyret af han tilstedeværelse. Lyden af det lille bip fra radar skærmen og den lavmeldte knasen fra sonaren var en vidunderlig lyd, en af Alexanders favoritter om bord, en styrmand fik øje på ham og knaldede støvlerne sammen med et smæld og gjorde honnor "Må jeg få lov kammerat kommisær... de ser... yngre ud", Alexander sendte ham et stift blik og vendte rundt med det samme, manden sank en klump han var tydeligt bange for at midste live´t nu, med god grund, man snakkede ikke til Alexander her ombord før man havde fået lov og gjorde man det alligevel var torpedorøret et yndet sted at ende for fjolset der trodsede ham. Alexander gik mod infermariet og overalt omkring ham gjorde teknikere og soldater honnør, han standsede og kiggede på sig selv i glasdøren til infermariet, *jeg ser da yngre ud? men hvord... Kajika!...* han afbrød sin egen tanke med et smil, han havde intet imod at se lidt bedere ud omkring hende, faktisk var den side af vampyr blodet nærmere en gave end en forbandelse, han greb sig selv i at stå og smile til sit eget spejbillede og åbnede døren, en læge rejste sig og gjorde den normale millitør honnor på en hurtig og høvisk måde, som de eneste ombord havde de ret til at tale frit fra leveren da Alexander mente det var vigtigt at få ren besked fra dem. lægen gik lige til sagen og kiggede kort over på Kajika "Hun er som intet andet vi har set... hun besidder utrolig kraft, de våben der kan bygges fra hende kommer til at værre formuer værd i sig selv" lægen sukkede og kiggede på Alexander med et underligt blik "Hun minder dig om Elisia Alex..." Alexander kiggede på lægen med et accepterende nik "Ja hun gør... men glem ikke hvem det er der bestemmer her Nikolaj, nok er du min ældste bror i kamp men det gør dig ikke mindre død hvis du sætter min tålmodighed på prøve", Lægen nikkede med et smil "Du forandre dig aldrig Alex, du vil altid værre fanget i en drøm om Elisa ligemeget hvem du prøver at finde fred med", lægen klappede ham på skulderen og gik ud fra rummet uden at virke det mindste bange for Alexander og hans endeløse strøm af trusler til alt og alle. Med et blødt bump satte Alexander sig på senge kanten og kiggede ned på Kajika, han ruskede lidt i hende for at sikre sig hun var vågen "Kom op... vi har ting vi skal nå inden vi er fremme hved mit nuværende hovedkvater, der ligger noget tøj til dig på stolen", han pegede med en tyk finger over på noget sammenpresset militær tøj.

kajika bed sig let i underlæben i det hun sukkede og smagte let på noget i munden?, det var en smag af tørhed. hun sukkede i det hun vågnede så småt og kiggede på ? Scars der sad foran hende nærmest ?" hvad nu" hun satte sig langsomt op og bed sig i underlæben mens man ku se i hendes kinder at de blev lettere røde i det, fordi hun anstrengte sig så meget"auv.." hun kiggede undrende på ham og sagde"hvad vil du egenlig" hun så lidt på ham og sagde"Hm? du har forandret dig mere Scars" hun huskede tydligt nu hvorfor han mund var her?" skulle jeg suge mit blod ud af dig, men... du kommer til at ligne dig selv igen og din gamle alder, og kræfterne forsvinder skam os med mit blod, alt det jeg gav dig forsvinder... jeg forstår heller ikke hva du har i mod af at være vampyr? du kan få min ring så du kan gå i sollys vis det er så vigtigt?, du kan tåle vand og ja nærmest alt undtagen at blive brændt, eller plasma, eller sølv... der smelter, og så vil sølv os gør lidt ondt, dog mest som at rør en stege pande der varm" hun så lidt rundt og sagde"men jeg nød til at bide dig og suge vis det skal ud, du må da gerne tage... en pistol og holde mod mig vis du ikke stoler på mig men skal jeg suge det ud af dig eller ej, jeg ku os gøre dig til en magtfuld ung igen vampyr, og det eneste du egenlig skal i afkaldt på er... ? ildbad ? og sølv smykker ægte sølv.. for ikke at sige vie vand og ? .... ægte mad, men blod vil smage som det bedste i hele verden ... tro mig, det bedre end sex enda..."

Alexander kiggede på hende med væmmelse og rjste sig op "Det bliver ikke nu.. få noget tøj på og mød mig i hangaren, vi har nogen ting jeg tror du vil sætte pris på", han så på hende og gik så ud af døren med stor hast, en indre kamp bølgede i ham, på den ene side var der evig ungdom og en umådelig styrke der ville kunne give ham endu mere magt end han havde nu, på den anden side ville han midste sin dødelighed, hans sjæl og brugen for virkelig mad, samtidgi ville han blive nød til at jage mennesker eller ande væsner for at drikke deres blod, hans tanker svirrede i hoved på ham og gjorde det svært at bedømme hans iltre humør. Nede i hangaren var der et andet stort vindue for enden af hvad der lignede en landingsbane, man kunne i ny og næ se shiluetter af forskellige fisk og hvaler, synet var mageløst. En stor mand med en tattovering løbene op af amren gjorde honnør og kiggede på Alexander med et smil "Kammerat kommisær... deres legetøj er færdigt og klar til at blive brugt", han bukkede dybt og smilede igen, en guldtand blev afsløret i den store mand ansigt og det krøllede skæg rundtom gjorde ha en smule mere intimiderende, men Alexander var ikke bange for ham, han havde flere gange vist den overmodige sergent Romano at han var den der bestemte, beviserne var tydelige, lange ar løb op af hans arm og den ene hånd var en gribeklo lavet af metal. Alexander viftede irreteret Romano væk, han var ikke i humør til at mundhugges med den alt for begavede våbentekniker. Romano grinede af ham og begyndte langsomt at trække sig væk fra hangaren, på de sidste skridt ud fra området råbte han provokerende "Jeg har set din nye flamme... hvis du vil skille dig af med hende som med den første vil jeg gerne lige have lov til at få palmerne til at gynge med hende først!", Alexanders øjne blev snævre og det var kun med nød og næppe at Romano undgik et skud i hoved, habde det værret enhver anden våbentekniker ville han blive klemt sammen med styrmanden i torpedorøret ligenu. Alexander åbnede en kasse og samlede et gevær op, han satte den ovenpå et bord og begyndte at lave en lille udstilleing med alle de forskellige våbensystemer han havde baseret på hvad han havde lært af Kajika, han gjorde dette mens hans tanker igen begyndte at dreje sig om det dillema han var nød til at tage stilling til inden længe, Vampyr med umådelige krafter og slave af blod og sollys, eller et menneske med et langt liv med skuffelser bag sig og formentlig også en del foran sig, men stadig have en sjæl og en vilje der ikke var inbefattet af et urgammelt instinkt, han ville ønske at der var en måde han kunne værre begge dele som han var nu men det var desværre en stakket frist, hans læger blev ved med at fortælle ham at hans serum blev svagere og svagere hver dag og at han var nød til at dosere ham mere og mere med det potientielt dødbringende stof. En smuk dragt i hvidt stof blev hevet op af kassen, det var den allerfineste model han kunne fremstille af Kajikas første cellestof, han glæede sig fantastisk meget til at hvise hende sit isenkram.

Kajika rejste sig op og iførte sig militær bukserne i grøn, og den sandgrå tank top, i det hun stille tog et bælte om hofterne for at holde bukserne op, mens hun gik ned af gangen med opsat hår, fyrene vendte sig efter hende, hun havde forbinding stadig om selveste ribene og gik stille hen mod rummet i det hun åbnede den, at være vampyr var det bedste i verden ifølge hende, evig ungdom, og hun havde allerede tilbudt ham en ring så han ku være i sol, han ville ikke ha brug for almindelig mad i kamp når det var det sværeste man ku finde i kamp, han sku blot suge fra nogen andre eller gi lidt blod til hans med soldater og så ville de hurtigt vinde.
Hun smilede af synet af ham og sagde"jamen dog... jeg kan se virkning af mit blod er ved at aftage? sig mig... doper du dig selv med dig Scars?" hun smilede let og lagde en ring på bordet og sagde"Du mister din sjæl... ved at blive vampyr men du får evigt liv, nyt hud, skind, alder, hår på hovedet og det hele... du behøves kun blod i kampe og ikke mad og helt ærlig" hun lænte sig over bordet"hva finder man lige mest af i en kamp HAHAH... og så kan du forsyne dine mænd med dit blod lidt, men ikke meget husk det... du kan selv dø af blodtab... du dræber ingen eller forvandler dem ved at bide dem..... det blot et bid og så suger du blodet til dig, intet andet..." hun så lidt på ham og tjekkede tingene ud og et ondt smil kom over hendes læber"jeg vil gerne have nogen af dine bedste plasma skud, og så den dragt der blev mig lovet den gang i mit mind fuck med dig" hun grinte i det hun virkelig var vred over de havde pillet med hendes hjerne en gang, hvilket hun kaldte mind fuck. Hun betragtede ham lidt i det hun tjekkede våbene ud og sagde"fortæl mig mere om de andre våben hvad kan de"

Alexander kiggede på hende med et træt og mut ansigt, "Du forstår nok ikke, men jeg sættwer pris på den jeg er, jeg kunn godt lide at værre et simpelt menneske der stadig havde mere magt en de fleste væsner med nok så fine evner og magiske kunster, bare se på digselv du er da blevet betaget af den måde jeg kan gøre tingene på... du skal ikke lyve, jeg kan mærke det og se det på dig", han sluttede brat og gik i stedet igang med at rode i en af kasseren og fandt et magazin plasma skud frem og lagde dem på bordet foran hende, de havde en absurd neongrøn farve "Vi kalder dem Brutus skud... du skyder dine ofre bang bang", han lavede en lille håndbevøgelse mod en dukke der stod lidt væk og skød så selv på den, den var iført en meget tyk kevlar dragt og skulle efter signe værre skudsikker ", men mere end det... det sprede sig som en dødelig nerutoxin i både vampyre og andre væsner, men er bare kogedne plasma blandet med et aktivt stof der gør dem meget meget dødelige for specielt vampyre. Alexander drejede sig og samlede et gevær op og stod lidt med det i armene "En normal østrigsk AUG-21 med en lille forbedring... den skyder 45 kaliber hollowpoint incindiary kugler, set vil sige at når kuglen rammer noget vil der med det samme komme en lille eksplotion... forestil dig at blive ramt af en kugleraket i brystet og gang med 3", Alexander affyrede et skud og dukken var fuldstændig smadret, det eneste der var tilbage var de sko som Romano for sjov havde givet dukken på. Alexander smilede med et lumsk grin, hvor han dog elskede denne del af hans arbejde, han rykkede over mod dgragten og klappede lidt på den med en hånd "Vi kalder den Fury Mk 3, det er stort set den amme dragt som da vi først mødtes bortset fra at den er skudsikker fra alt der er mindre en 45 klaiber og et krydsermissil, den har en indbygget ilttank så man kan trække vejret i 2 timer under vand og som kronen på værket har den et eksoskellet der giver føreren 2 gange den styrke han/hun normalt ville have". Alexander kiggede stol på de tre første ting, hvis hun ville vide mere måtte hun selv lege med dem og rsten af det udstyr der var blevet båret ned til hende, han lavede en mine der viste han havde noget vigtigt på sinde "Kajika... hvis du forvandler mig til vampyr... hvad sker der så med mi sjæl?... jeg mener går den lige i himlen eller siger det bare puff og så er den væk"? Det var tyddelig at det var noget der lå ham meget på sinde og kunne værre afgørende for hans valg af fremtidigt liv, han kunne mærke en lyst boble i ham igen nu da han stod og så på hende i det stramme millitærtøj, men denne gang var han i stand til at holde det under kontrol, eller ihvertfald for nu.

Hun smilede og tog våbnet op i hånden og sagde" i like it" hun grinte let og tog sigte og kiggede rundt med det og sagde"det fantastisk.... og hm? ....???? hva mener du med din sjæl.. du har ingen sjæl? og vis du havde... så vil den ikke forsvinde det blot blasfami, sådan som du er nu sådan vil du være, bare en udviklet model af et menneske, du vil fuldkommen være som du altid har været, bare mere bleg, yngere meget yngere, flottere smukkere, mere forførende, kan tryllebinde andre ved at se dem i øjne og sige hva de skal eller ikke må? få dem til at glemme på den måde, eller du har styrke over andres, du har fart, og du vil være frygtet af alle og sex... årh jah... sex med en vampyr er det bedste sex ... man kan ha det i hele 6 timer eller mere vis man vil? altså det smag og behag, så der blod, blod vil smage af det mad man elsker mest, det vil smage... bedre!... det vil være vidunderligt! og man vil elske det inderligt, og så vil du os heale alle dine ar og sår og kamp skud i kampe, dog ... dine våben gør det teknisk set umuligt at heale, og nårh ja... mister du et ben eller noget kan det dog ikke... heale..." hun grinte og smilede i det hun så undrende på ham og sagde"hvad angår solen her" hun kastet en ring hen til ham" du vil blive fuld vampyr vis jeg bider dig, fordi du ingen race er i forvejen andet end menneske hvor fuldblods vampyr kommer der fra... så du kan ikke gå i sol, men med den ring kan du hele tiden gå i solen intet vil være anderledes andet end udseende måske din trang til at dræbe eller være ond?, dominans vil måske styre lidt fordi du vil være mere stærk og føle dig mere mandig men.... nej du mister ikke din sjæl fjolle... din sjæl er din personlighed og den vil ej ændre sig når du bliver vampyr... jeg har ændret mig sådan her fordi... man kommer ikke langt i DI morga ved at være et hjælpeløs lille dådyr..." hun grinte let og sagde"Årh og vinger... det får du ikke, fordi du ikke blanding af et bevinget dyr" hun blinkede til ham i det hun tog våbene og fik dem pakket ned og sagde"læg dem til side til mig, så jeg kan tage dem med mig hjem når jeg skal rejse hjem af og mine riben er ovenlig healet" hun så lidt på Scars med et tilfreds smil og sagde"Men... jeg forstår vis du ikke vil være en udviklet type af et menneske, vampyr er blot... udviklet mennesker intet andet?, der alt for stor hulumhaj mellem de røver historier om vampyr dont trust them... og hvad angår din trang til mig den vil forsvinde når du helt vampyr.... det kun når du har drukket mit blod som menneske du føler den, båndet vil kappe når du igen bliver dig selv helt blot vampyr udgave "Hun grinte let og bed sig i underlæben i det hun ventet på svar fra Scars"så hva siger du?"

Alexander gik lidt frem og tilbage før han så ud som om han havde fundet på et svar der kunne bruges. "Jeg er nød til at have en forsikring for at du ikke bare dræber mig og lader mig ligge når du dræner mig... og vil du så stadig blive her sammen med mig når du har forvandlet mig? Jeg mener jeg bliver vel ung som du har lovet mig", hans stemme var uvandt blød og hans ellers så hårde ansigt viste små tegn på at det var et spørgsmål der virkelig betød noget for ham. Alexander fangede sig selv i at stå og stirre på hende igen og skyndte sig hen til et andet våben og gemte sig således for et hurtigt svar, han hev noget der lignede meget stor knojern frem og satte sine egne hende i dem, "Vi kalder dem for hulepindsvin", han gjorde en lille forsigtig bevægelse og 10 cm lange pikke skød ud fra knojernene, han stod og viste hende dem lidt for han så hamrede næven hårdt ned i en af metal kasserne så der kom fire runde huller fra knojernet "Stålet er armeret... det kan holde til et tryk på 80 ton så du kan i realiteten holde ovenpå dem med en kampvogn uden de vil gå i stykker", han fik pikkene ind igen og tog jerne af hænderne, han vidste hans tidligere spørgsmål nok ikke kunne udskydes længere, han sukkede en lille smule *Hvis hun forlader mig bliver jeg endu mere sindsyg...*, han prøvede at beroæige sine ejne tanker men kunne ikke overkomme det og var inderst inde red for at hun skulle sige hun intet havde til overs for ham udover forretninger.