Det Ultimative Offer (Special)

Spcialemne

Zane D'tarion, bedst kendt som den onde tronraner af Di Morga, gik langsomt ned ad den kulsorte vindeltrappe. Han vidste alt for godt hvor denne trappe af sort sten førte hen, og selv hvis han ikke havde vidst det, ville det røde skær og stanken af svovl og lidelse, som man kunne se og lugte dybt nede for enden af trappen, mere end nok til at give et fingerpeg om hvor trappen førte hen.
Hvis selv det ikke var nok, så måtte de forfærdelig skrig der kom derndefra være nok. Skrig og klagen af smerte, lidelse og det der er værre...
Zane forsøgte at lukke af for lyden.
Han vidste godt at dette ville koste ham dyrt... han vidste godt at man ikke tog til Helvede for sjov.
Men han havde et mål; han ville beskytte Kajika, selvom han ikke i egen person kunne gøre det.
Han måtte have hjælp, og den eneste der kunne hjælpe ham. var at finde i den dybeste del af Helvede.

Efter tre timers nedstigning, nåede Zane endelig bunden af trappen.
Han kastede et forfærdet blik på omgivelserne:
En lang sti af kulsort sten førte over et hav af mørkt magma, og i den magma, stak der mennesker, Asparaer og andre væsener op. De led ufatteligt meget, og Zane kunne ikke bære at se på dem.
Flere dæmoner og djævle fløj og gik rundt og torturerede og pinte staklerne.
*Forbandede uhyrer...* tænkte Zane fortvivlet.
Han måtte ignorere det. Hvis han blandede sig, ville han aldrig kunne nå sit mål.
Så han ignorerede den vanvittige tortur, og fortsatte ud på den sorte stig. Han gik længe, og da han endelig nåede enden, så han ikke andet end et stort, sort spejl. Det var mindst otte meter højt og tre meter bredt.
Spejlet var udsmykket md sorte kanter af massivt jern, og dette jern var så udsmykket med blodrøde ædelstene.
Stanken af svovl rev ham i næsen da Zane tog en dyb indånding.
"Du Faldne! Jeg, Zane D'tarion ønsker at tale med dig!" råbte han.
Få sekunder efter, glitrede spejlet uhyggeligt, og et par lysende, røde øjne kom frem i det.
Øjnene var så kolde og morderiske og så fulde af sadisme og ondskab at selv Zane veg lidt tilbage.
En dyb, hæs stemme lød fra spejlet:
"Hvad ønsker du, mide?"

Zane lukkede øjnene. Han rystede lidt.
"Jeg ønsker at indgå en handel med dig, Djævel. En handel for en sjæl du er i besiddelse af."
Så så han Djævlen i øjnene med et fast, beslutsomt blik.
De modbydelige, røde øjne inde i spejlet spærredes en smul op, og en hul, ond latter hørtes fra spejlet.
"Jeg forstår... du er fortabt af kærlighed. Og nu vil du have denne sjæl tilbage til livet, så han kan beskytte hende du elsker... Nuvel! Men prisen bliver høj, Zane." sagde stemmen fra spejlet.
Zane knyttede næverne. For Kajika ville han gøre hvad som helst... Han var ikke bare forblændet af hende. Han elskede hende virkelig, og det var det som fik ham til at gøre dette:
"Hvad er prisen, Du Faldne? Sig frem, og jeg skal give dig den!" råbte Zane højt.
De røde øjne stirrede vanvittigt på ham
"Du har en godhed i dig Zane... en menneskelighed som du har udviklet på grund af din kærlighed til denne pige... og det er den der er prisen. Giv mig din godhed, og jeg vil løsgive sjælen!"
sagde stemmen højt.
Zane fik åndenød og faldt på knæ.
"Min.. min godhed..." hviskede han. Men han måtte gøre det. Det vidste han bare!
Han rejste sig op i sin fulde højde og brølede rasende til Djævelen:
"SÅ TAG DEN! TAG DEN OG LAD HAM GÅ FRI SÅ HAN KAN BESKYTTE HENDE!!!"
Der var et øjebliks stilhed... så begyndte den dybe, onde stemme at le.
Højt og ondskabsfuldt.
Zane blev løftet op af en udynlig kraft.
Han begyndte at skrige af smerte, og en lysende skygge blev revet fri ad ham.
Så forsvandt han i et lysglimt.
"Således, Zane. Vend tilbage til Di Morga, og lad ondskaben råde over verden!" brølede stemmen triumferende.
I det samme, dukkede en skikkelse op foran spejlet.
Han var iført en lang, brun kutte med tilhørende hætte som dækkede hans ansigt.
Han var lavere end Zane, men det hvide hår der hang ud fra hætten afslørede, at han var Sortelver.
Den unge mand faldt på knæ.
"Nej..." hviskede han.
"Zane det var ikke nødvendigt... DET VAR IKKE NØDVENDIGT!!!"'
Den hule, onde stemme fra spejlet lo igen, og sagde så:
"Din bror skal styre verden med ondskab, Velarian. Tag op og gør din opgave. Du vil tidsnok blive min igen..."
Den unge Sortelver forsvandt i et lysglimt, og Djævelen i spejlet lo højere og mere ondskabsfuldt end nogensinde før.

Hvad ingen af de to Sortelvere havde opdaget, var at en særlig flue var fulgt med Zane ned ad trappen.
Den havde overværet den forfærdelige tortur hernede... og den havde overværet Zanes samtale med Djævelen.
Denne flue var selvfølgelig ingen almindelig flue... det var Barishan, en Aspara som havde taget form af en flue.

Djævelen stirrede pludselig direkte på Barishan, og den onde, dybe stemme lød igen:
"Jeg ved hvad du er... og jeg ved hvad dine hæderlige mål er. Så gør det da, hvis du kan.. HAHAHAHAHAAH!!"
Barishan forsvandt nu i et lysglimt, ligesom Zane og Velarian havde gjort.