Op og ned.. //Manda--//

Han gned sine øjne og sukkede let. Han blev liggende og kiggede tomt ud i luften. Havde sine tanker fået helt andre steder hen.

Jamie kiggede på ham med et smil. "Noget galt?" spurgte hun med et smil.
"Er der noget du gerne vil?"
Hun kiggede sødt på ham.

Han rystede på hovedet og tog en hånd til hovedet. Han lukkede det ene øje, "Nej... Det er bare fordi..." han sukkede let og kiggede på hende. "jeg kan intet huske fra min fortid, men jeg kan mærke jeg har haft en der kælede mig moderagtigt... Men sådan noget kan jeg ikk huske... Vågnede bare en morgen i en skov, da jeg gik... Så var jeg i den her by..." Han følte bare det var som en ond drøm, men alligevel var den virkelig.

Hun sukkede og kiggede på ham. "Så, så," sagde hun og nussede ham lidt mere. "Jeg vil gerne nusse dig så meget du har lyst til," Hun smilte og lagde den ene arm om ham og gav ham et lille moderligt kram.
Jamie's sorte øjne blev blide. De var stadig kolde som de plejede, mend det viste bare hvordan hun var.

Han kiggede på hende, hans krop rystede en smule og han tog hænderne til hovedet. "De-det gør ondt!" han knyttede hænderne og kravlede lidt væk fra hende. Han begyndte at huske noget, men som sædvanligt forsvandt det og ville for altid være tabt i hans glemte minder. Han støttede sig på den ene hånd og åndede ud, "Du må gerne nusse mig, men... Men bare ikk give mig kram på den måde, jeg får hovedpine fordi jeg prøver at huske..."

Jamie rejste sig da hun pludselig blev meget, meget svimmel. Hun gik hen mod et træ og tog en taske. Hun roede i den hurtigere og hutigere. "Nej, det passer bare ikke!" sagde hun for sig selv. Tingene i tasken blev stille lidt mere slørret.
Hendes hænder kom til at ryste, hendes pande blev våd og hun svedte nu helt vildt meget.
Hun ledede videre i tasken.
"Det passer bare ikke!" sagde hun højt og roede i tasken igen og igen, selvom hun havde kigget den igennem op til flere gange.

Han rejste sig og gik hen til hende, "hvad passer ikk?" han så hende ryste og aede hendes kinder. "Rolig nu..." han krammede hende bagfra og vuggede hende. "Lad mig hjælpe, hvad sker der?" spurgte han. Han aede hendes kinder med håndryggene og vuggede hende stadig. Han kunne se der var noget galt og holdte ved hendes hænder.

Jamie kiggede ned i tasken. "Min medicin, den er væk," sagde hun.
"Jeg vil ikke indlægges igen!"
Hun så roligt ned i tasken mens en tåre gled ned af hendes ene kind. Hvis hun ikke fik den medicin, ville hun falde om og når hun så vågnede igen kunne hun ikke huske noget og derfor indlægges i et par dage eller en uge, måske to.

"hvor er din medicin?" spurgte han roligt og tørrede tåren væk. "Hvis den ikk er i din taske hvor er den så? Eller hvad hedder din medicin?" smilede han og prøvede at berolige hende ved at vugge hende. "Du skal ikk indlægges..."

"Jeg ved det ikke, et eller andet sted i denne verden! Den hedder et eller andet med, Flit, eller Dlit, et eller andet, jeg ikke kan huske," sagde hun og hendes øjne var ved at lukke i.
Jamie så på ham og hun var lige ved at falde til jorden fordi hun ikke kunne holde sig oppe når hun var så svimmel og det hun var.
Jamie's ben begyndte stille at ryste og hendes øjne lukkede helt i.

//Må man spørge om man må være med??//

Han fik hende ned at sidde og lagde hånden i sin skygge. Han tænkte sig om og fik noget frem, "Er det det her?" spurgte han hende. Han viste det og kunne ikk læse det, fordi han havde aldrig lært at læse. Han måtte kun håbe det bedste. Han satte hende til rette hos tig og aede hendes hoved. "Slap helt af..." hviskede han beroligende og vuggede hende lidt. "Du skal tage det helt roligt..."

Jamie's øjne var helt lukkede. Hun svedte som en gal og kunne ikke snakke.
Hendes tanker kom gik igen. *Aww* tænkte hun. Det gjorde ondt i hendes hoved. Hun svedte endu mere og hendes pande var helt våd. Hun rystede stadig.
Jamie kunne ikke bevæge sig, hun kunne ikke snakke. Og selvom hun åbnede øjnene ville hun ikke kunne se noget.
Hun mumlede nogle utydelige ord, men det skulle ikke rigtig betyde noget.

Han nikkede let og tog en til hendes mund. Han fik hende til at sluge den og aede hendes hoved, "Jeg siger det er en lille procent for at den er forkert..." han vuggede hende stadig og kiggede rundt. Han rystede på hovedet og kiggede afventende på hende. Hun burde få det emget bedre nu.

//Zen du må stadig godt for mig!xD

Jamie kunne mærke det i munden. Hun slugte den og hun kunne igen åbne øjnene. Hun var stadig meget svag, så hun ville ikke kunne rejse sig.
Jamie tog den ene hånd til panden og strøg den over den. Hun åbnede munden for at sige noget, men kunne ikke da hun stadig havde det ret dårligt, men hun var glad for at hun ikke var faldet helt om.
Hun kiggede svagt på Manda og smilte stille. Hun kunne endelig åbne munden og få sagt noget. "HVis jeg ikke allerede har sagt det, så hedder jeg Jamie," Hun lukkede igen øjnene.


//Ja, det må du gerne^^//

Zen gik blidt han vidste ikke hvor hen han gik egentligt bare men lagde Mærke TIl Nogen skygger længere ned så han begyndte at nærme sig han havde bare sit almendelige tøj på han gik bare lidt derne af


//skal spise så kommer sennere//

//tilbage//

//MAnda er logget de gamle var kommet hjem//

//Okay//

Jamie lå stadig bare ved Manda. Hun hørte en komme tættere på, men orkede ikke at se hvem det var. Hun kiggede op på Manda med et svagt blik.
*Gad vide hvem det er?* tænkte hun helt for sig selv og i lidt tid lukkede hun øjnene for det gjorde så ondt i hovedet.

//Halloo//

Han grinede, "Hej Jamie..." sagde han roligt og aede hendes hoved. Han var glad for at hun var ok igen. Han kiggede rundt da han hørte hendes tanke, han så en nærme sig. "Hey Zen..." smilede han da han så det var ham. Han kiggede på Jamie og fik hende sat til rette, "Går det?" spurgte han og kiggede imod Zen igen.

"Jeg har ondt i hovedet," sagde hun med et svagt smil. Hun nussede nuttet sig ind til ham. Hun kiggede på ham med et nuttet blik. Hendes øjne var ikke helt sorte længere. De var blvet lidt blå. Nærmest den blå som babyer tit havde på deres tæpper.
Jamie kiggede på Zen med et smil. Hun nussede sig lidt mere ind til Manda.