Center tur(Mikala=privat)

tid : 14.21

sted : centret Eau center.

omgivelser : shoppere, og rolige omgivelser

vejr : Varmt og lun brise. blå himmel udenfor



Kajika gik let med en seddel i hånden og kiggede alle butikker igennem med et smil over læberne og kiggede ned igen på sedlen i det hun gik hen til en af de dyre tøj butikker og smilede mens hun kiggede tøjet igennem og fandt noget hun kunne prøve, hun fandt 4 kjoler, og 5 toppe... og 2 shorts. Hun fik dem alle betalt og gik ud af butikken mens hun betragtede omgivelserne endnu en gang og fornemmede der var en dæmon nær...

Mikala sad og drak en cola og fikøje på Kajika og så en smule bange med sur ud # hvad bilde hun sig ind at gå sammen med Zane den grume # tænket Mikala vredt hun kunne ikke lige dem som gik med Zane jo kun en Ailince men ellers ingen hun tænket på sin søster som var hendes eneste ven af dem som var går sammen med Zane den grume

Kajika havde kendt velarian, Zane´s bror og havde mødt Zane før nogen overhovedet havde mødt ham, hun havde været 2 to gange i hans smukke hænder og elsket en gang med ham dog fordi han ikke kunne lade vær, og næsten endt med at føde hans elskede barn...(blive gravid) hun betragtede stille sine omgivelser nøje i det hun så en beskendt skabning og sagde"Mikala??" hun gik stille hen mod hende og kajika så anderledes ud, mere voksen i det og osede af krafter der var langt fra de svage hun havde en gang... hun smilede og sagde"lang tid siden sidst hva"

" kajika og ja længe siden " sagde mikala og så ned i båret hun hade forbeninge omkring hendes hånd efter et uheld med hendes kaliber 23 pistol var går af og hade ramt hendes hånd så hun hade et sår i håndfalden hun så på kajika hun smilede " Sikke smuk du er bliven " sagde mikala stille hun så ned i sit glase hun hade være hjemme i skove men også hjemme hos hendes morfar og fætter og de hade banke hende

Kajika betragtede Mikala og så stille på hendes hånd og sagde"Hmm vil du ha jeg skal ordne det Mikala jeg kan godt bare rolig jeg er uddannet sygeplejerske" hun smilede kært og roligt i det hun virkede utrolig voksen og sagde"tak, ja jeg er blevet smukker men jeg vil nu ikke mene det har gjordt mit liv meget nemmer, husk man kan altid blive for smuk og du har skam os ændret dig en del" hun smilede kært til hende og betragtede hånden og tænkte*Hmmm ?? skud sår... rift?... knoglebrud*

2 det gøre ikke nogen og ja det har jeg også kajika " sagde mikala og så ned på sin hånd den var meget øm men det var prise for at forsøget at reddet Zane men hun hade ikke gjore det for hans skyld men for hendes egen vis hun kunne redde ham ville han kon lade hende være i fred

kajika satte sig ved hendes side og så på hende undrende og sgade"Hmmm okay men må jeg så spørge hvem der har gjordt det der ved dig egenlig mikala??? og hvorfor du er her helt alene??" hun så på alle folkene der paserede dem i mens de sad der og snakkede sammen og hendes tanker faldt på Zane, ma´lakel, Velarian, kalona.... alle dem der var hende nær

2 åh min hånd er min egen skyld og alle undgår mig bare efter en rette uheld " sagde mikala hun sad og så på alle dem som gik forbi dem i mens de snakke faldt hendes tanker på inuyasha og skoven hun saven inuyasha så meget at hun ikke kunne holde det ud mere

kajika nikkede stille med et smil over læberne til hende og sagde"jamen jeg er ikke bange så bare rolig jeg skal nok stadig være nær dig og snakke med dig i ny og næ desuden så har jeg været død så mange gange nu så det er ved at blive lettere en vane at være nær fare og spænding med livet som indsats hehe men træls .... så lad mig gæt skudsår???" hun så på hende og sukkede let og så mod folkene med et blank blik og sagde"Savner du nogen"

" savnet ja Inuyasha og ja et skudsår 2 sagde mikala fraværen hun så ned hun hade tåre trillen ned af hendes kinden hun hade ingen som kunne hjælpe hende mere alle hade vendet hende rygge alle smamen ja undtagen Ailince,jaster,kajika og Inuyasha de var de eneste hun hade tilbage Mikala tog en flaske med nogen stæret i hun drak det men hun måtte ikke drikke det på en gang men det hade hun gjore hun fik det dårliget

Kajika så på hende og sagde"mikala dog, hvad er der egenlig sket med dig jeg syntes at høre så meget om dig at du bliver jaget, voldtaget og hvad ved jeg ikke..... stakkels dig er du sikker på jeg ikke kan hjælpe.... vis det var altså før Zane blev ond igen så kunne han ha slettet de dårlige minder men hmmm.... hvad er der egenlig sket dette år?? siden vi sidst sås..." hun betragtede hende lettere bekymret og sukkede

2 jeg ved det ikke det er så sværet at hukse " sagde mikala hun græde stille hun kunne ikke huske ret meget af det hele af det som var sket for hende på det sidste alt var næsten væk fra hendes hukommels eller var det ingen ting galt med hende

kajika tog blidt om hende og krammede hende ind til sig og sagde"så så mikala" hun strøg hende hen over håret og holdte hende som en mor ville holde sin datter og sagde med en blid voksen stemme efter som hun var så forandret at Mikala slet ikke ville tro det.. "Mikala .... vis du savner ham så meget?? hvorfor opsøger du ham ikke?? og vis du ikke kan huske det så blot glem det okay.... lade det komme af sig selv"

" jeg kan ikke opsøger ham det er forfarliget for både ham og mig 2 græde mikala hun hade det dårliget meget dårliget hun hade drukken en flasek med en eliksier som skulle hjælpe hende med at huske men hun måtte bare ikke drikke den på en gang som hun hade gjoret

kajika nikkede stille og sagde"Hmmm okay.... der kan man bare se men nogen gange kan man bedre klare du ved fare ved at holde sammen i stedet for at være adskildt som man siger to hoveder er altid bedre end et.." hun grinte sødt og så på mikala og sagde"mikala .... det du tog før er det iorden du tog det hele.... altså der var virkelig... meget" hun bed sig let i underlæben og så på hende

" jeg fik at vide at jeg kun måtte får en smule være dag men jeg kom i morges til at drikke det hele af den 2 sagde mikala og lag sit hoved på sine hændere hun hade det virkelige dårliget at hun ikke kun holde sig vågen ret meget mere

Kajika så på hende og sagde"Mikala sid med rank ryg og helt stille" hun tog sin jakke af og lagde den ved det bagved hende så der intet skete med hende vis hun faldt bagover og sagde"Sid helt stille nu" hun kiggede på hende og hendes hænder lyste i det hun lukkede øjnene og rørte ved Mikalas pande og mave i det hun trak nærmest noget ud og sagde"sådan der" hun havde fået væsken ud af hende via skindet og sagde"såen" hun smilede kært og sagde"nu det iorden jeg er jo ikke sygeplejerske for ingen ting"

Mikala sov stille og fredliget og hade ikke mærke noget . Hun hade det stadig væk meget dårliget hun hoste svaget i søven og har lænde sig tilbage på stolen , som hun sad på hun viste at Kajika ikke ville lade hende komme til skade . Men hun måtte heller ikke for bliv sover for vækse som kajika hade taget ud af hende kunne slog hende ihjel ,

Kajika smilede og gjorde så der ikke var mere giftstof i mikala men kun den nødvendige dosis og sagde"Mikala?? er du okay søde... du kan godt stå op nu og kan du så ikke fortælle mig hvad dette stas er??" hun havde jo telekinese det var derfor hun var en perfekt sygeplejerske og næsten læge fordi hun kunne blot tag ting fra hyller hurtigere end andre og få gift og alverdens piller op af folk vis de havde prøvet at dræbe sig selv eller taget for meget uden de skulle lide.

Mikala rurte sig meget svaget og åben lagensomt øjen " jeg har det lidt beder og den væste skulle hjælpe mig med at huske nogen ting som jeg slet ikke måtte gleme " sagde mikala og med et begyndet hun bare at græde som sidsyget

Kajika så undrende på hende og sagde"Hmm okay og rolig!! Mikala??? vi er midt i et center alle kigger og sådan det vil du vel ikke ha... altså at græde det kommer man ingen steder med??" hun bed sig let i underlæben og kiggede undersøgende på hende i det hun sukkede og sagde"jamen dog du er virkelig en Dramaqueen som de fleste siger hva?... mikala der kommer altid et eller andet dårligt efter dig hva?"

Mikala nikke 2 undskyld jeg kan ikke gøre for det det er mine fætter som påvirker mig så meget at mine følser løber af med mig hele tiden " græde mikala men minder nu hun hadet sig selv for at være så svag og hjælpeløs over for ander