Plot ⤋
Vi befinder os i en fiktiv by, kaldet Di Morga, som er beliggen i Frankrig. Dette sted, vrimler med forskellige væsner, hvis eksistens er ukendt for den omgivende verden, der ikke er klar over de mange racer der befinder sig i verdenen udover nogle typiske mere kendte: Vampyrer og Varulve. I denne by lever de forskellige væsner side om side med hinanden. Dette resulterer i forskellige slag imellem disse, som ofte leder til et større tumult i byen. Tidsperioden er i vor nutid, placeret i Frankrig.
Seneste emner
Nyheder
Mulig race ændring på Engle og Djævle i deres oprindelse. Vigtigt at få det læst, og deltaget i valget om denne ændring skal ske!
Mest aktive brugere denne måned
Statistik
Der er i alt 512 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er ziko41
Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner
Den sidst registrerede bruger er ziko41
Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner
Is this the real me? (Mikala=privat)
Vie La Mort :: Off Game :: Archives
Side 1 af 1
Is this the real me? (Mikala=privat)
Tid. Langt ud på natten
Sted. Forêt - skoven
Omgivelser. En masse træer, visne blade, ellers ik' noget levende
Vejr. Meget koldt! Faktisk MEGET, MEGET koldt
Påklædning. Det på billedet (Bukserne er stramme og det er mørkerøde converse - støvle - sko)
_________________
Hvis man lyttede godt efter ville man kunne høre nogle små vejrtrækninger oppe fra et træ. Et meget højt træ. Helt oppe i toppen på en gren, sad der en vampyr pige med ligbleg hud, lyst hår i toppen og for neden i håret helt sort.
Hendes bukser var stramme og sad perfekt på hende. Hun havde nogle røde 'hansker' på. På hendes fingre sad der nogle enkelte ringe og rundt om bukserne, havde hun en rødt bælte. Hendes sko var også røde, men mørkerøde. Ikke helt mørke røde, men okay. Hendes top var helt sort og også stram. Man kunne se lidt af hendes mave.
Kitja, var denne piges navn. Hendes blodtøst havde ikke plaget hende i snart en uge. Ville det blive ved sådan, eller ikke? Men det var nu også godt for dem der ellers skulle havde været ofre for at blive tømt for blod. Hun svingede lidt med benene og tænkte på hendes bedste ven. Den sødeste og flotteste ven. Hun lagde den ene hånd på maven og så ned på jorden.
Hun synsat hun kunne høre noget, men hun troede bare at hun hørte syner.
Kitja smilte automatisk. Det onde, men milde smil. Hen trak lidt op i den ene 'hanske' og så rundt. Man kunne virkelig se meget oppe fra den højte. Hun smilte stadig, men det var dog faldet lidt hendes smil.
Kitja kunne slet ikke kende sig selv mere. Hun var blevet bedste venner med en engel og hun elskede engleblod?
Sted. Forêt - skoven
Omgivelser. En masse træer, visne blade, ellers ik' noget levende
Vejr. Meget koldt! Faktisk MEGET, MEGET koldt
Påklædning. Det på billedet (Bukserne er stramme og det er mørkerøde converse - støvle - sko)
_________________
Hvis man lyttede godt efter ville man kunne høre nogle små vejrtrækninger oppe fra et træ. Et meget højt træ. Helt oppe i toppen på en gren, sad der en vampyr pige med ligbleg hud, lyst hår i toppen og for neden i håret helt sort.
Hendes bukser var stramme og sad perfekt på hende. Hun havde nogle røde 'hansker' på. På hendes fingre sad der nogle enkelte ringe og rundt om bukserne, havde hun en rødt bælte. Hendes sko var også røde, men mørkerøde. Ikke helt mørke røde, men okay. Hendes top var helt sort og også stram. Man kunne se lidt af hendes mave.
Kitja, var denne piges navn. Hendes blodtøst havde ikke plaget hende i snart en uge. Ville det blive ved sådan, eller ikke? Men det var nu også godt for dem der ellers skulle havde været ofre for at blive tømt for blod. Hun svingede lidt med benene og tænkte på hendes bedste ven. Den sødeste og flotteste ven. Hun lagde den ene hånd på maven og så ned på jorden.
Hun synsat hun kunne høre noget, men hun troede bare at hun hørte syner.
Kitja smilte automatisk. Det onde, men milde smil. Hen trak lidt op i den ene 'hanske' og så rundt. Man kunne virkelig se meget oppe fra den højte. Hun smilte stadig, men det var dog faldet lidt hendes smil.
Kitja kunne slet ikke kende sig selv mere. Hun var blevet bedste venner med en engel og hun elskede engleblod?
Gæst- Gæst
Sv: Is this the real me? (Mikala=privat)
Mikala gik og plukke blomster . Hun var køn og sød og man kunne ikke tænke sig at den lille 17 år gammel mikala var en lille smule dæmon , men hende kræfter lå godt gemt i hendes krop og sind men hendes mennskelig jag var lille . Men stære hun skubbe let en store kampesten væk fra hendes vej og plukke vider af alle de smukke blomster hun fandet , hun ville pynte hendes hjem her i skove med dem da den dufte rigtig godt Mikala støj en tåt af hendes hår om bag hendes øre .
Gæst- Gæst
Sv: Is this the real me? (Mikala=privat)
Kitja hørte noget og kiggede ned på jorden. Der var nok højst syv meter ned. Hun så en pige gå og plukkede blomster og hoppede derfor ned. Hun landte elegant på jorden. Hun slog sig ikke, eller faldt, hun landte helt perfekt.
Hun satte hænderne på hofterne og så på pigen. Et ondt smil dannedes på hendes læber.
Da hun så alle de flotte blomster sagde hun til sig selv; "Jeg hader sådan nogle flotte ting!"
Og det gjorde hun. Det var det værste der fandes for hende, udover hende bedste ven.
Hun hadede alle blomster og lignende. Bare det var smukt var det rædselsuldt for hende.
Kitja kiggede på pigen og skulle lige til at spørge, om noget, men lod være.
Hun satte hænderne på hofterne og så på pigen. Et ondt smil dannedes på hendes læber.
Da hun så alle de flotte blomster sagde hun til sig selv; "Jeg hader sådan nogle flotte ting!"
Og det gjorde hun. Det var det værste der fandes for hende, udover hende bedste ven.
Hun hadede alle blomster og lignende. Bare det var smukt var det rædselsuldt for hende.
Kitja kiggede på pigen og skulle lige til at spørge, om noget, men lod være.
Gæst- Gæst
Sv: Is this the real me? (Mikala=privat)
Mikala hade ikke hørt hende hun gik og nynne samtid med at hun plukke blomset hun var i ført en hvidkjole og sortesko hendes sølvfarvet hår glimte i det svaget lys som svævet omkring hende det var en ildkugle som lyste op for hende og holdt hende en smule varm i den meget koldt nat men eller var det ingen ting galt
Gæst- Gæst
Sv: Is this the real me? (Mikala=privat)
Da pigen kom helt hen til Kitja, log hun en hånd glide ud og formulere med noget Hun formulerede med pigens blomster. Hun fik den rettere sagt til at flyve væk fra pigen, bare for at drille. Hun fik dem til at svæve helt op til der hvor Kitja selv sad før. Hun grinte lidt uden lyd og kigger derefter på pigen med et lumsk smil.
"Hader sådan nogle ting," grinte hun ondt til pigen. Stadig for at drille, fik hun blomsterne til at flyve op og ned, op og ned fra træet. Hun grinte imens og så lidt på pigen der stod ved siden af.
"Hader sådan nogle ting," grinte hun ondt til pigen. Stadig for at drille, fik hun blomsterne til at flyve op og ned, op og ned fra træet. Hun grinte imens og så lidt på pigen der stod ved siden af.
Gæst- Gæst
Sv: Is this the real me? (Mikala=privat)
Mikalas øjen lyst faretrune op i en blodrødfaver (had) 2 kom så med dem dit bæst til er til mine forælderes grav slip dem så og kom an vis de et vampyr nok til det " hvæste mikala vredt hun var noget så vredt at hun kunne gå op i flammen af bare vrede ingen skulle tire hende på den måde udne at komme til skade
Gæst- Gæst
Sv: Is this the real me? (Mikala=privat)
"Undskydl, var bare lige i drille humør." Hun fik bukketten samlet, som var det en blomsterhandler der havde samlet dem. Så fik hun en masse smukke røde roser over i buketten og smilte sødt til pigen.
"Det må du undskylde!" sagde hun og var nu blevet meget rolig i stemmen.
"Jeg siger det igen; Det må du undskyld, kan du tilgi' mig?" Kitja så på pigen i lidt tid. Hun trak lidt mere op i den ene hanske. Man kunne stadig se lidt af hendes tynde og hvide mave.
"Jeg hedder Kitja," presentrede hun sig selv, uden helt at lægge mærke til hvor sur pigen var, for Kitja var ligeglad, hvor sur hun blev, for hun kunne jo alligevel bare løbe fra denne pige.
Hun følte sig ret dum, for at ha' været så sød, og venlig, men rullede bare med øjnene over det.
"Det må du undskylde!" sagde hun og var nu blevet meget rolig i stemmen.
"Jeg siger det igen; Det må du undskyld, kan du tilgi' mig?" Kitja så på pigen i lidt tid. Hun trak lidt mere op i den ene hanske. Man kunne stadig se lidt af hendes tynde og hvide mave.
"Jeg hedder Kitja," presentrede hun sig selv, uden helt at lægge mærke til hvor sur pigen var, for Kitja var ligeglad, hvor sur hun blev, for hun kunne jo alligevel bare løbe fra denne pige.
Hun følte sig ret dum, for at ha' været så sød, og venlig, men rullede bare med øjnene over det.
Gæst- Gæst
Sv: Is this the real me? (Mikala=privat)
Mikalas øjen bliv igen lilla hun tog buketen 2 jeg tilgiver sig denne gang 2 sgade mikala og lag blomsteren ned i sin kurv " jeg hedder Mikala men de flerst kalde mig Mika " sagde mikala og rette sig op så man kunne se hende i hendes fulde højt hun var slank og sløn
Gæst- Gæst
Sv: Is this the real me? (Mikala=privat)
Kitja sukkede.
"Hvad sker der for mig?! Jeg plejer at være helt vild.. Jah, usød," sagde hun og så på Mikala. Hun fandt på det siste ord.
"Hvor kommer du så fra?" spurgte hun Mikala og så på hende.
"Og hvad laver du i det hele taget herude, så sent om natten? Det kan være farligt, der kan være mange vampyre, der bare venter, på at der kommer et offer!" Hun så på Mikala , med en lidt strengt blik.
Hun log igen hænderne lægge sig på hver sin hofte og hun kiggede ned på Mikala, da Kitja var højere end Mikala.
"Hvad sker der for mig?! Jeg plejer at være helt vild.. Jah, usød," sagde hun og så på Mikala. Hun fandt på det siste ord.
"Hvor kommer du så fra?" spurgte hun Mikala og så på hende.
"Og hvad laver du i det hele taget herude, så sent om natten? Det kan være farligt, der kan være mange vampyre, der bare venter, på at der kommer et offer!" Hun så på Mikala , med en lidt strengt blik.
Hun log igen hænderne lægge sig på hver sin hofte og hun kiggede ned på Mikala, da Kitja var højere end Mikala.
Gæst- Gæst
Sv: Is this the real me? (Mikala=privat)
" jeg komme har fra skoven for jeg er føde og opvokste her og jeg bor har i min fødeskov og jeg er ikke bange for vampyr jo okey emn smule men det er ikke så slemt mere som det har været " sagde mikala og rette sig op i hendes fulde højte hun var ret lille i forhold til Kitja men mikala var også emget hurtiget til at komme være
Gæst- Gæst
Sv: Is this the real me? (Mikala=privat)
"Hvad hvis nu jeg siger at jeg er vampyr og er ret blodtørstig efter dig!" grinte hun og så på Mikala. Hun viste sine hugtænder, og gjorde noget med øjnene så de blev helt røde.
Kitja smilte. Hun havde stadig hugtænderne fremme og hun rørte ved Mikala.
"Jeg er megettørstig," sagde hun med et 'blodtørstig' stemme. Hun sagde det bare for sjov, for hendes blodtørst havde jo ikke været der siden hun mødte Asma.
"Hvor mange kender du så her i byen?" spurgte Kitja lidt efter.
Hun så på Mikala og ventede spændt på svaret om det hun sprugte om.
Kitja smilte. Hun havde stadig hugtænderne fremme og hun rørte ved Mikala.
"Jeg er megettørstig," sagde hun med et 'blodtørstig' stemme. Hun sagde det bare for sjov, for hendes blodtørst havde jo ikke været der siden hun mødte Asma.
"Hvor mange kender du så her i byen?" spurgte Kitja lidt efter.
Hun så på Mikala og ventede spændt på svaret om det hun sprugte om.
Gæst- Gæst
Sv: Is this the real me? (Mikala=privat)
2 rigtig mange men de få har jeg gå på skole med Ailince,Ahngel Macha og ikke mindste min ven Asma hun er den enetse som holdt rigtig af mig og jeg er ikke bange for dig " sgae Mikala grine men hun gik et skridt tilbage bare for at være sikke på at hun ikke angreb hende
Gæst- Gæst
Sv: Is this the real me? (Mikala=privat)
"Kender du Asma?!" spurgte hun helt overasket. Det var hun faktisk også, for hun elskede jo Asma, den smukkeste og sødeste engel i hele verden!
Kitja vidste ikke om hun skulle gøre det til en 'spørgekoncurence' om hvem der kunne svare på flest af de spørsmål, som den anden stillede.
Hun lod dog være og ventede på Mikala's svar.
*Wow, hun kender Asma!* tænkte hun og måbede lidt over det. Ikke fordi hun troede at hun ikke kendte andre end Kitja, men lidt fordi, det var den første hun havde mødt som OGSÅ kendte Asma.
Kitja vidste ikke om hun skulle gøre det til en 'spørgekoncurence' om hvem der kunne svare på flest af de spørsmål, som den anden stillede.
Hun lod dog være og ventede på Mikala's svar.
*Wow, hun kender Asma!* tænkte hun og måbede lidt over det. Ikke fordi hun troede at hun ikke kendte andre end Kitja, men lidt fordi, det var den første hun havde mødt som OGSÅ kendte Asma.
Gæst- Gæst
Sv: Is this the real me? (Mikala=privat)
" ja jeg kende Asma hun ar som en søster for mig og hun har altid hjulpen mig vis jeg hade brug for det " sagde mikala hun hade en venindehalskæde og på den stod det Asma og på Asma´s stode det Mikala de hade altid kunne komme godt ud af det med hinande
Gæst- Gæst
Sv: Is this the real me? (Mikala=privat)
"Okay," sagde hun. "Er i så bedste venner?" Hun så på Mikala, med et lidt trist blik.
Hun havde elsket Asma som den alder bedste ven i hele verden, og de havde grint og snakket, Kitja havde endda givet Asma lov til at passe hendes kat, som hed Kitt, og Asma havde været så glad for den.
Men hvad vidste Kitja, måske havde Asma bare en anden bedste ven. Men hun kunne jo også være ligeglad, hun måtte bare finde en ny hvis det var.
Hun ventede igen på Kikala's svar.
Hun havde elsket Asma som den alder bedste ven i hele verden, og de havde grint og snakket, Kitja havde endda givet Asma lov til at passe hendes kat, som hed Kitt, og Asma havde været så glad for den.
Men hvad vidste Kitja, måske havde Asma bare en anden bedste ven. Men hun kunne jo også være ligeglad, hun måtte bare finde en ny hvis det var.
Hun ventede igen på Kikala's svar.
Gæst- Gæst
Sv: Is this the real me? (Mikala=privat)
2 nej ikke sådan men vi er kusier og har leget smamen som små men er ikke bedste veninder de halskæde vi har en bedste kusinehalskæder som min far lavet til os 2 sagde mikala
Gæst- Gæst
Sv: Is this the real me? (Mikala=privat)
"Okay," sagde Kitja, stadig lidt skuffet, men ikke meget.
"Asma er min bedste veninde og jeg elsker hende, højere end jeg elskede min familie. Min familie var alligevel bare en flok løgnere og Mordere. Jeg var næsten blevet slået ihjel som menneske af mine fætre, fordi min far havde slået deres forældre ihjel. Men jeg var så heldig at der kom en vampyr og bed mig!"
Hun så på Mikala.
"Asma er min bedste veninde og jeg elsker hende, højere end jeg elskede min familie. Min familie var alligevel bare en flok løgnere og Mordere. Jeg var næsten blevet slået ihjel som menneske af mine fætre, fordi min far havde slået deres forældre ihjel. Men jeg var så heldig at der kom en vampyr og bed mig!"
Hun så på Mikala.
Gæst- Gæst
Sv: Is this the real me? (Mikala=privat)
2 tja jeg kan ikke side det smamen med mor døde da jeg var 3 år pg min far forsvandt men jeg har næsten prøvet at blive dræbet af mine fætter og min morfar alle 2 vampyr og nogen være narrøve efter min mening " sagde mikala
Gæst- Gæst
Sv: Is this the real me? (Mikala=privat)
"Okay," sagde Kitja uden helt at vide, hvad det var Mikala havde sagt.
Hun var vant til folk der var dystre og seje, som hende selv, men denne pige var smuk istedet for dyster. Kitja var selv smuk og tynd, men dyster og lidt mystisk alligevel.
Hun var vant til folk der var dystre og seje, som hende selv, men denne pige var smuk istedet for dyster. Kitja var selv smuk og tynd, men dyster og lidt mystisk alligevel.
Gæst- Gæst
Sv: Is this the real me? (Mikala=privat)
Mikala var lys og glad det meste af tiden men som tide kunne hun virkelig godt bliv sur og vred hun kunne ikke bruge sim´n kræfter så længe hun var i sin mennske form
Gæst- Gæst
Sv: Is this the real me? (Mikala=privat)
Kitja smilte og så på hende.
"Jamen" sukkede hun og så sig omkring. Der var vist ikke rigtig noget at lave.
Hun kunne mærke at det gjorde lidt ondt der hvor hun var blevet bidt dengang hvor hun blev bidt, men ikke vildt meget.
"Jamen" sukkede hun og så sig omkring. Der var vist ikke rigtig noget at lave.
Hun kunne mærke at det gjorde lidt ondt der hvor hun var blevet bidt dengang hvor hun blev bidt, men ikke vildt meget.
Gæst- Gæst
Sv: Is this the real me? (Mikala=privat)
Mikala fandt en crem frem " her den her hjælpe " sagde mikala og reget den til hende Mikala smurte selv en smule på et gammelt bidemærke på hendes hals den så ikke for godt du men Mikala inoret smerten
Gæst- Gæst
Lignende emner
» Center tur(Mikala=privat)
» Maybe it will.. Hurt a little (Mikala=Privat)
» Gensyn (Mikala, Barishan =Privat)
» Relax, I wont kill you // Mikala - privat//
» En mørk aften i skoven - Mikala privat
» Maybe it will.. Hurt a little (Mikala=Privat)
» Gensyn (Mikala, Barishan =Privat)
» Relax, I wont kill you // Mikala - privat//
» En mørk aften i skoven - Mikala privat
Vie La Mort :: Off Game :: Archives
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
|
|
Man 4 Dec 2023 - 1:29 af Khaa
» Athena Akademiet
Tors 11 Mar 2021 - 12:31 af Evelyn Swift
» Maybe a freind? / Apolline
Tirs 9 Mar 2021 - 22:33 af Lazarus
» The darkness - [Zakaroff]
Fre 5 Mar 2021 - 20:01 af Angelique Dümont
» New experiences - [DuChance]
Fre 5 Mar 2021 - 19:58 af Sapphira Dunham
» Out of the ordinary - Nightrage
Fre 5 Mar 2021 - 9:07 af Jacintha Phillips
» Saint or Sinner? (Emnesøgning)
Tors 4 Mar 2021 - 9:29 af Alistair
» Genkendelighed er farligt
Tors 18 Feb 2021 - 21:54 af Lazarus
» Music and alcohol - [Aleksei]
Ons 17 Feb 2021 - 12:53 af Aleksei
» Tilbage efter længere pause
Søn 14 Feb 2021 - 8:25 af Alistair