Maybe it will.. Hurt a little (Mikala=Privat)

T: halv seks om aftenen
S: Parken
V: Solen skinner stadigvæk, dog en kølig brise
O: Nogle folk rundt omkring
P: Tøjet er som på avataret plus et par højhælede All stars i samme farve som hende trøve på ava'et.

Kitty sad på en bænk med benene lagt elegant over kors. Hun havde en sort lille taske hængene over skulderen og en sølvbelagt mobiltelefon i hånden. Normalt var kitty ikke til alt det 'elektroniske' på den måde men det lod til at elektronikken altså godt kunne lide hende på en eller anden måde. Nogle få grupper der passerede Kitty kastede korte misundlige blikke på.. Først hendes fejlfri ansigt og derefter mobiltelefonen. "Den der mobil burde først udkomme om en måned - jeg har hørt at de er vanskelige at skaffe." Kitty løftede køligt sit blik og mødte pigens.. Som pludselig havde meget travlt med at komme væk sammen med sine to veninder. Hun kunne ikke se det store og hele i denne mobil. Hun stjal den fra et af sine ofre. En eller anden rig bankdirektør
sandsynligvis. Men han havde opført sig som en idiot med sit 'er du faret vil min pige'- og det havde altså pisset hende af i det store og hele. Og hun brød sig slet ikke om når nogen pissede hende af.

Mikala gik i praken med en ny mobil hendes forælder skulle ha købet til hende men hun måtte selv købe den og den var af guld hun var meget rig da hendes forælder hade efterlade alle deres pengen til Mikala hun hade også det nyste tøj som slet ikke var komme i halnden før og ½ år tid men mikala fik alt som den første i denne by

Kitty lod blikket glide rundt. der var en del der var begyndt at forlade parken med der var dog stadigvæk nogle få heromkring. Undtagen en pige - der efter Kittys mening - havde en tøjstil der STANK. Og det værste ved det hele var at den guldbesatte mobil slet ikke matchede tøjet. Hun rystede kort på hovedet som for at slippe af med en lille irriterende flue. Hun strakte sig på en smidig katteagtig måde. Man kunne ligesågodt blive enig med sig selv om at hun levede godt op til navnet Kitty. Hun rejste sig i en elegant bevægelse og kastede udfordrende med det lange gylden-blonde hår. En bevægelse der ville have fået en stor del mænd til at falde på knæ foran hende. Men. Kitty kendte til sit udseende nok til at vide hun ikke var 'perfekt' .. dog var der aldrig noget der havde kunnet gøre hende 'ondt' på den måde.

Mikala lag sin mobil ned i taske og satte sig på en bænk for at slappe af hun hade ondt i sine fødder hun hade travet rundt i flere timer for at købe ind og sætte på plads der hjemme ved sig selv hun var træt og en smule udmatte efter en sterssen dag

"Tøs.. flyt dig fra den bænk" Det var denne bænk hun netop havde rejst sig fra,
det tåbelige pigebarn havde sat sig på. Hun lukkede kort øjnene og åbnede dem derefter
endnu engang. De var rubinrøde og skinnende. Hun virkede stadigvæk forholdsvis rolig.
Hvorfor havde pigen sat sig der? Fordi det var en bænk. Endnu en af disse tomhjernede piger
der kun tænkte på.. Kitty lagde let hovedet på skrå da hun pludselig lagde mærke til pigens
aura. Ikke et menneske. Hvor spændende. Og pigen så endda rig ud. Men nej. Pengene
betød intet for Kitty. Ligenu var der mere det fact at pigen, ikke var et menneske.

" nej jeg vil ikke 2 sagde mikala og bliv sidden hun ville ikke kommederes med af ander mere så hun bliv sidden på den uanset hvad hun sagde så bliv hun hvor hun var Mikala trak fødderen op under sig for at komme til at side beder

"My My.." Kitty tog sig svagt til hovedet. Kunne det dog alligevel være så vigtigt?
Kitty brød sig blot ikke om at nogen bare vadede ind der hvor hun var. Det kunne ikke
hjælpes overhovedet. Hun var ung. Havde et problematisk temperament og.. brød sig ikke
om at små piger som mikala ikke gjorde som der blev sagt men pyt. "Hvad hedder du?"
Et lille sødt uimodståeligt smil bredte sig på Kittys læebr og fik hende til at ligne en kat mere og mere.

" Mikala" sagde Mikala stille hun sad og gemmen gik alle sin noter til hendes arbejet hun hade fat vagt igår aftes så hun var en smule pirlig og sur da ingen lytte til hende eller rette sig efter hende men mente det godt når hun rette på ander

Kitty så sig lidt fra side til side før hun udstødte et lille suk, og endnu engang så på Mikala. Kitty rakte hånden frem og hev noterne ud af hænderne på Mikala for at tage et yderligere kig på dem. "Hvor kedeligt!" sukkede hun og kastede noterne hen over sin skulder så de landede på græsset bag hende. "Godt så" Kitty fandt nogle tynde hvis handsker frem. Trak dem på og skiftevis strakte og bøjede sine fingre. Nu var hun klar.

Mikala sammel alle sine noter op og lag dem ned i tasken igen " du skal ikke rør mine ting at du ved det " sagde Mikala vredt hun hade gjoret sig umage med at sammen en 34 sideres lange raport om alt kiminalitetn i hele byen i gemme flere uger

"jeg skal ikke røre ved dine ting?" Kittys stemme var blød og kælende. Det var som at høre en spindende kat hver eneste gang hun snakkede. Hun lod blikket glide hen over pigen hvorefter hun knyttede sin næve og bankede den ind i ansigtet på pigen. Mikala. "Du skal ikke fortælle mig hvad jeg ikke skal gøre - det er der allerede én til at gøre" hvislede hun, klar til at slå igen.

" aarh " sagde Mikala da Kitty slog hende i anisget så hun brække næsen ved det mikala holste sig for næsen som blødte hun tørte det væk og slog igen " du skal ikke slog på mig dit bæst " sgade mikala og tørte mere blod væk

Kitty lagde let på skrå og sendte Mikala et lille uimodståeligt, katteagtigt blik. "Ah Bite meh!" kom det fra hendes læber, mens hun studerede resultatet af sit slag. Skønt. Lyden da hendes næse brækkede fik hende til at have det så meget meget bedre end hun allerede havde haft det. Kitty trak Mikala op at stå og bukkede sig mod pigen, uden et eneste ord. "Du burde ikke gøre en royal sur" hvislede kitty. Nogle få mennesker rundt omkring dem havde vent blikket mod dem. Mod mikala der havde blodet løbende fra næsen.

" humf " sagde Mikala og vendt sig om og gik tilbage til bænken og fandt en stykke papire til sig næse hun holdt for den det blødte en hele del fra den lige nu men Mikala var ikke bange for hende eller noget men hun var sur meget sur hvor vovet hun at rør Mikala og så en dag at slog hende så hendes næse brække

"Man vender ikke ryggen til folk - det er uhøfligt. Det har han altid sagt" Kitty greb fat i Mikalas arm. Holdt rigtig godt fast. Pressede hårdere og hårdere. Vidste at så snart hun begyndte at dreje pigens arm ville smerten komme som en brændende tråd komme i hendes arm. Og så ville hun vride den helt om for at høre det velkendte fantastiske knæk af en knogle der brækkede.

" aarh slip mig din bæste " sagde mikala og skubbe hende for at komme fri men hun kunne ikke da gjore for ondt i hendes arm med et brække mikalas arm og hun skreg af smerte hun hade prøvet at brække håndledet flere gang samt næsten men aldrig hendes arm Mikala holdt det ikke ud mere der var en smerte Mikala aldrig hade kendt til før nu

Hun havde netop vredet armen helt om. Og præcist som hun havde regnet med kom knækket, efterfuldt af et smertesfuldt skrig. Jeps lige som hun havde forvenetet det ville komme. Hun hev Mika helt hen til sig - stadig mens hun havde fat i den brækkede arm så det nu ville gøre endnu mere ondt. Nogle rundt omkring så forvirret på scenen. nogle få fandt deres mobiler frem. Kitty fornemmede det godt men viste det ikke. "Hør godt efter tøs. Når det spørger om hvem der har gjort dette mod dig så fortæl det var en fremmed pige - en du ikke genkendte på nogen måde. Og.." Hun vred i den brækkede arm for at forårsage Mikala mere smerte. ".. så tror jeg ikke at jeg har mere at sige til dig.. politiet og ambulancen er sikkert allerede på vej - og jeg har ikke tænkt mig at blive til den scene" Kitty kastede Mikala ned mod jorden og sendte pigen et blik med væmmelse. Hvorefter hun vente sig om og vinkede til nogen af de omkringstående. Kort efter var hun forsvundet. Løbet afsted i høj fart. Lydløst som en kat.

Mikala ramte jorden hendes arm og næse gjore ondt hun græde og skreg af bare smerte det var ikke til at holde ud mere hun lå på jorden og vred sig i endløs smerte som skød i gemme hendes arm og hendes næse hun kunne ikke mere og langesomt midste hun bevistheden og så kun skyggen af en betjent og så var alt sort for hende

//OOG. emne over and out ^^ tak fordi jeg måtte brække din arm ^^