En fredelig dag i skoven (Katniss=privat)

S: Skoven ved Barishans og Lindirs hytte.
T: 16.00
O: Shoven, en næsten færdig bygget hytte. Rundt omkring ligger der bjælker af træ og værktøj.
V: en let brise og solskin.

Barishan havde gået ud for at arbejde på hytten, Han stod i en T-shirt. Hans havde en veltrænet krop, en smuk sølv amulet der hang og dinglede imod hans brystkasse og en sølvring på sin højre hånd. Han havde nogle få synlige bandager rundt omkring. Hans gule hår bevægede sig let i takt med videns lette brise. Han så meget pæn ud, det var ikke svært at se han var en Aspara. Han havde et smil på læberne mens han fornøjet stod og arbejde på sin hytte. Han nynnede en melodi han havde hørt Conteaiz spille på sin guitar.

Lette trin berørte den lune skovbund, hvor nogle få blade lå sammen med et par kviste, på den brune hårdt stampede jord. Fødderne der betrådte jorden med så lette skridt, bar hverken sko eller sokker, og det første spor af tøj var oppe omkring knæene, hvor en florlet lys sommerkjole sluttede. Kjolen sad løst omkring kroppen, samtidigt med at den bevægede sig i den milde vind. Ned af ryggen har det røde krøllede hår, også det blæste let i vinden. Af og til ind foran ansigtet, men det tog Katniss ingen synderlig notits af.
Katniss kom længere ind i skoven, og mærkede hvordan luften markant ændrede sig til det bedre. Hun nød denne skovluft, så ren og fri for alt det snavs som luften i Terre indeholdt. Katniss stoppede op tæt ved et lille vandløb, hun satte sig på hug og kiggede sig på sit eget spejlbilled. Et smil bredte sig på hendes læber. Endelig så hun sig selv i rette omgivelser..

Barishan mærkede et vindmodstanden ramte en menneske skikkelse et stykke væk. * jeg må hellere finde ud af hvem det er der nærmer sig hytten *. Barishan gik ind og hentede sin jakke of tog den på. Han tog sin taske over skulderen og spændte sit sværdhylster med sit sværd i fast på ryggen. Barishan gik langsomt hen hvor han havde følt vinden ramme en person. Barishan fik øje på Katniss ved vandløbet. Han lænede sig op af et træ og puttede hænderne i lommerne, han stod og betragtede hende lidt. *hun virker ikke fjendtlig *. Barishan smilede varmt og kiggede imod hende med hans dybe krystal blå øjne og sagde så. ’’ goddag frøken, hvad laver de så på denne pragtfulde dag?’’. Barishan lugtede for en vampyr en smule af blod da han stadigvæk havde nogle få sår han ikke havde fået healet med sine underudviklet healings evner. Det var ikke svært for en vampyr at lygte han var Aspara. Asparaer er jo dem der har det blod Vampyrer hungre allermest efter.

Vandspejlingen blev ødelagt i det en lille and landede foran hende. Den kiggede op på hende og rappede som prøvede den at sige noget til hende. Katniss smilede blot og rystede let på hovedet. Ænder, så snakkeglade når de først kom i gang, de virkede altid så muntre, gad vide om det de sagde var muntre ting? Og endnu engang kunne Katniss ikke lade være med at blive en smule irriteret over at hun ikke havde haft samme evne som sin mor til at kunne snakke med dyrene, det kunne ha' været så nyttigt, i hvert fald i forhold til hendes egen evne.. Duede ikke til noget som helst. Katniss sukkede let da en stemme nåede hendes øre. Hun drejede langsomt sit hovedet og fik øje på en fyr, der så venlig nok ud. Katniss kunne ikke lade være med at smile til ham, der var bare noget ved folk med en venlig udstråling, der fik hendes mundvige opad.
”Halløj hr.” svarede hun muntert, dog rynkede hun kort panden, hvor lød det egentlig finurligt. ”Jeg sidder, også nyder jeg den dejlige friskhed som der er over skoven.” det var sandt nok, Katniss var kommet af fredelige grunde og havde ikke i sinde at overfalde noget eller nogen, hun var mæt, men hendes elviske del gjorde det også lettere for hende at styre sig, en fordel hun havde frem for andre på vise punkter. ”Og Dem hr..?” spørgsmålet var dobbelt, det havde spørgsmålet i sig selv med hvad han lavede herude, men der var også en undertone i hendes måde at spørge på der indirekte spurgte efter hans navn eller hvad han end måtte gå under af titler.

Barishan strøg en hånd gennem sit gule hår og smilede. ’’ Navnet er Barishan. Jeg så dem og tænkte lige jeg ville sige hej yndige frøken’’. Der var en vendig klag i hans stemme og hvert ord han udtalte var udtalt perfekt. Hans måde at bevæge og tale på viste at han var af adel herkomst. Barishan kiggede over sin skulder på sit sværd. * så hun er Vampyr, Zalsura reagere. Dog ikke så meget som det burde. Jeg giver hende en chance *. Barishan gik tættere på og bukkede dybt foran Katniss mens han smilede varmt. Barishan sværd var lettere at se da han bukkede, det var et stort sværd og det så ud til at en svag vind lyd kom fra det da det kom tættere på Katniss. Da Barishan kom tættere på var det let at lugte han duftede af frisk skov luft.

En let uro bredte sig i Katniss sind da hun fik øje på sværdet, der var noget ved det hun ikke kunne lide, hun sagde det dog ikke. Hvad skulle hun også sige? Hr. Barishan, jeg synes dit sværd er ganske nydeligt og alt det, men det gør mig ubehageligt til mode. Er det muligt at du vil smide det fra dig?, ej den gik ikke, især fordi hun ikke regnede med at han ville gøre det. En aspara der smed sit våben i nærvær af en halvvampyr, utænkeligt.
”Hyggeligt at møde Dem hr. Barishan” svarede hun ham muntert og tog blikket fra sværdet, og stedet holdt hun det på hans ansigt. ”Katniss Engell, og bare sig du i stedet for Dem” præsenterede hun sig selv, godt nok havde han ikke bedt om hendes navn, men så var hun da lidt på forkant.

Barishan kiggede på hende og smilede, han så hendes øjne kigge på sværdet og så væk fra det igen. Han spændte sit sværdhylster af sin ryg og smed det over for foden af et træ.’’ Det er mig en ære at møde dem frøken Katniss’’. Barishan virkede ikke bange for hende som andre Aspare burde være. Måske har det fordi han var naiv eller så var det fordi han havde læst hende til ikke at være fjendtlig. Barishan kiggede Katniss i øjnene for at vise han ikke var ude på at slås og grinede venligt. ’’ Det virker til de nyder naturen lige så meget som jeg gør, frøken’’.

Katniss øjne fulgte hans bevægelser og overraskelse var ikke svær at læse i hendes blik over at han uden videre smed sit våben fra sig. *der kan man bare se* tænkte hun.
”Bare sig Du” gentog hun sig selv, med et lille grin. Hendes indtryk af ham var positivt, og hun havde ikke lyst til at drikke af ham, heller ikke om hun så havde været sulten. Katniss prøvede at gemme sin vampyrdel så meget som muligt en smugle væk og lade elverdelen tage over. ”Ja det ligger vel bare i min natur” Katniss strøg en hånd igennem håret så hendes ene øre hurtigt blev synligt. Ved første øjekast så det normalt ud, men kiggede man nærmere efter kunne man se at det var lidt spidsere end et normalt øre.

Barishan grinede sagte og nikkede med et smil. ’’ undskyld frøken, jeg skal nok kalde dem for du’’ . Barishan kiggede på hendes øre. * ahh hun er delvist elver, hun virker til at have styr på sin Vampyr side*. Barishan kiggede Katniss i øjnene igen og sagte roligt. ’’ der er ingen grund til at skjule din anden halvdel. Du skal være glad for den du er lige meget hvad du er eller hvor du kommer fra’’ Barishan brugte derefter sine vind evner til at skabe en let brise så bladene der lå på skovbunden dansede i luften. Barishan grinede sagte.