En fredelig gåtur i skoven, efter en hård nat.. (Maddie)

T: 08:30
O: skov, træer..
V: let skyet.
S: skoven

Kalona gik igennem skoven tidligt om morgenen og tænkte på alt der var sket i nat, alt det med Zane, og Kajika.. *Gad vide om han bliver bedre...* tænkte han imens han gik med sin cigaret i munden, og kastede et blik op mod månen der næsten var fuld, og kastede et blik ind under hans frakke på sværdet han havde taget fra Zane da han var bevistløs.

''det kan man da kalde en hård nat...'' sagde han ud i luften og tænkte på sine forbrændte vinger, der stadig smertede ham sindssygt meget.

Maddie, en meget smuk pige kom gående med en hættetrøje, stramme bukser med sådan lidt riftier i(meningen). Hendes smukke brune hår hang ned lang hendes rette skuldre. Maddie havde godt lagt mærke til hvor mærkelig byen var blevet og flere og flere mennesker dræbt. Hendes egen mor blev dræbt på et diskotek om natten. Det var Maddie meget ked af, men kunne holde til det for hun havde en masse venner og var blandt de mest populærer på skolen. Maddie var venner med mobberne, men hun holdt sig langt væk når de skulle mobbe, for Maddie selv havde prøvet at blive mobbet.
Hun så sig omkring og så en mand/dreng med en smøg i hånden. Hun havde selv en, men kastede den på jorden og trammede på den. Hun gik med et smil hen til ham.
"Hej, jeg tænkte på om du vidste hvorfor folk bliver dræbt, eller hvorfor der er så mange der bliver dræbt her for tiden?" spugrte hun ham med et sødt smil.

Kalona kastede et blik over på pigen der gik over mod ham ''Jeg kunne muligvis besvare nogle af dine spørgsmål...'' sagde han stille, og satte sit på et knækket træ, og tog et par hiv af sin cigaret, og kiggede nu ordentligt efter på pigens udseende, og genkendte hende fra skolen ''hey.. du går på Uni gør du ikke..?'' sagde han så og smilte ''smøg?'' spurgte han hurtigt og holdt en pakke frem imod hende hvor der stak en cigaret ud.

"Jo, det gør jeg," sagde hun med et smil. "Nej, tak, har lige fået," Hun smilte kært. "Min mor blev dræbt på et diskotek i nat," sagde hun og så ned i jorden. "Går du også på skolen? Og hvordan ved du at jeg går der, har du set mig med gruppen?" Hun så spørgende på ham. Spørgsmålene røg bare ud af munden på hende. Men gruppen mente hun mobberne, som folk var bygyndt at kalde dem. 'gruppen' var efterhånden blevet større, der var nu 9 i den. Maddie og 4 andre piger og tre drenge.
Maddie smilte igen til drengen. Hun kunne godt gå for at være en mobber med det tøj, men ansigtet, øjnene, resten af hende. Det var smukt og uskyldigt.

Kalona kastede et blik på hende ''ja, jeg så dig... var det det diskotek der blev smadret..?'' spurgte han usikkert, og tog et hiv af sin cigaret, og smilte venligt til hende.

''hvis du ikke vil snakke om det er det iorden..'' sagde han hurtigt efter han havde taget sit hiv.
*Hmm.. hun virker ikke så slem igen... mobberne havde godt nok et problem med mig.. men.. det er ikke sikkert at hun har..* tænkte han for sig selv, og smilte varmt il hende, og klappede på træet han sad på ''slå dig ned''

Hun satte sig stille og let. Hendes øjne rystede. "J..ja det," stammede hun. "Jeg mobber ikke, for ved hvordan det er, blev gennemtæsket hver dag som lille lige til jeg gik i 7." Hun smilte. Hun tog sin hættetrøje af så hun havde en hvis top på. "Se," Hun viste ham et ar. Et langt ar på den ene ram. Det gik fra håndledet og op til skulderen. "De brugte kniv," Det hun havde sagt var godtnok hemmeligheder, men nu de talte om det, kunne hun jo lige så godt sige det. Hun smilte. "Er du meget på skolen?" spugrté hun. *Mon han syns at det er for mange spørgsmål tænkte hun. *Hvis han gør må hen jo sige det* Hun kiggede ham i øjnene. Hendes øjne var virkelig tydeligr, brune og smukke.

han kiggede på hende ''så vil jeg godt sige undskyld.. jeg var delvist skyld i at det diskotek blev smadret.. Zane.. herren af landet kom, og så mig og den han elskede sidde og snakke, og gik amok da hun afviste ham.. jeg prøvede at stoppe ham..'' sagde han lavt ''og nej.. jeg kommer ikke på skolen mere.. jeg er en modstander af Zane.. og agter at se ham død.. før han er død kan jeg ikke vise mig på skolen, i nat havde jeg en seriøs kamp med ham igen..'' sagde han stille.

Hun lukkede øjnene hårdt i og n tåre gled ned af hendes kind. Minderne fra hendes far kom frem Hun kunne huske hvordan hendes far havde skældt hende ud over aret. "Har du det svært?" spurgte hun mens hun bed sig i læben. En tåre mere gled ned af kinden. Hendes mor havde prøvet at rede Maddie, men det gik ikke. Han gav hende et andet ar på ryggen som man kunne se hvis hun fjernede håret. Hendes hænder rystede. Hun var bange for sin far. Han levede et sted derude. Men hvor, vidste hun ikke. Det var virkelig hårdt at skulle bære på al den sorg så hun måtte dele den med nogen. Hendes øjne var våde da hun endelig åbnede dem igen. Hun så på ham og tårende flød ned. Hun så ham i øjnene. Mon han så hendes ar? Kniv aret fra 5 klasse.

han kastede et blik ned på arret, og kørte en finger hen af det og hviskede til hende ''jeg kan viske det der ud hvis du vil ha det...'' og nikkede mod arret ''ja, jeg har det svært.. det er ikke en let sag at bekæmpe Zane..'' sagde han, og smilte til hende ''men jeg klarer mig..'' han førte en hånd op og tørrede hendes tårer væk fra hendes ansigt ''det skal nok gå alt sammen..'' sagde han med et smil til hende ''del med mig hvad der nager dig, jeg lytter, og hjælper..''

// Må jeg join ind? //

"Jeg blev mobbet fra jeg startede i skole. Jeg havde det dåligt med det, men turde ikke at sige det til nogen for dem der mobbede gav mig trusler. Jeg kom efterhånden op i 5 klasse, og der gik det galt. En af min veninder skød en bold i hovedet på en af mobberne. Det var ikke med vilje hun gjorde det. Jeg fik skylden og de tog mig med ned i skolekøkkenet. De tog en kniv og....skar min arm op. Jeg skreg og græd. Da de var gået kom min veninde og resten af vores klasse. De fik lærene til at komme og lærene ringede til en ambulance og siden den dag så man ikke mobberne igen. De var taget væk. Jeg fik dette ar for det," sagde hun som forklaring. Hun håbede at han forstod, men hvofor havde mobberne gjort det?

Kalona kiggede på hende med forståelse i øjnene ''Jeg kan stadig viske dit ar bort hvis du ønsker det..'' sagde han og smilte til hende, han vidste at han selv ville komme til skade af det, men det tænkte han ikke videre over ''Hvorfor gjorde de egentligt det der..?'' spurgte han ud af det blå ''at de gav dig skylden for en bold er da ikke nok til at skære en persons arm op...'' sagde han i et roligt toneleje, og kiggede på arret.




//For min skyld ingen alarm Zal men hva siger du Maddie?//

Hun så på ham. "Jeg ´var kommet til at gøre en masse ved dem: tage deres tasker, drille dem osv, men kun fordi min venner sagde at jeg skulle. Jeg ville ikke havde gjort det hvis de bare havde holdt sig fra mig!" sagde hun og begyndte stille at græde. Hendes liv var forfærdeligt og det gjorde det da ikke bedre af at hendes mor lige var død. "De startede med at mobe mig på grund af min søster. Hun gik i deres klasse og var en meget sej pige. Hun elskede mig, men nåede at døde i et bil-uheld før hun kune hjælpe mig fra mobberne." Maddie så på ham. "Jeg kan ikke rigtug huske mere...," sagde hun så.

Zal stod i bagrunden og observerede de to skikkelser i skoven.
Nu havde han set den mand/dreng flere gange de seneste dage, de steder hvor han havde opholdt sig de seneste dage. *Der er sgu noget mærkelig over ham*.
Han rykkede sig en smule op i det træ han sad i, og lænte sig dovent tilbage, han havde ikke rigtigt bekymret sig om at gemme sig, og smøgen i hans mund gjorde det ikke bedre.
I en hurtig bevægelse kradsede han sig selv bag øret og lukkede øjnene og fokuserede på lydende omkring ham og de to personers samtale.

Kalona kiggede på hende ''det er jeg ked af at høre..'' sagde han stille, og kiggede rundt, og spottede hurtigt Zal, og smilte ''Hey! kom da her ned i stedet for at sidde der og gemme dig...'' råbte han til Zal, alt imens han tørrede Maddies tårer væk i en hurtig bevægelse, og kastede et blik rundt igen for at se om der var andre end de tre.
*er han en af Zanes mænd?! hvis han er dræber jeg ham med det samme...* tænkte han imens han kiggede efter flere, men ikke kunne se flere.

Zal åbnede sine øjne en smule og kiggede sløvt på Kalona, og gav ham et smøret grin.
På et split sekund forsvandt Zal fra de to's synsfelt, og kom frem fra skyggen bag dem.
"Godaften mine damer og.. herrer" Grinte han mens han slog tændte en ny cigaret.
"Og nærmere korrekt, jeg gemmer mig ikke på nogen måde, hvis jeg ville gemme mig... Havde du ikke set mig" Grinte han venligt, og prøvede ikke at lyder pralende.
"Jeg observere bare, og nyder denne nydelige aften i fulde drag"

Maddie kiggede på Zal. Hun lod sig falde på knæ og derefter bare ned på jorden. Hun lukkede øjnene og svedte. Hun vidste ikke hvad der var galt, men en smerte af sorg kom fra hendes hjerte og bredte sig rundt i hele kroppen.
Smerten var størst i hjertet, og så kom hovedet. Hendes minder blev større. Det skulle ellers lige hvae været en hyggelig og sjov gå-tur. For siden hendes mor døde havde hun ikke kunnet koncentrere sig om noget som helst.

Kalona kiggede ned på pigen der faldt til jorden ''eh... har du forstand på sådanne ting...?'' såurgte han Zal ''det har Jeg nemlig ikke..'' sagde han og kiggede op på Zal, og tændte en cigaret.
*hmmm.. er det fordi hun er ved at dø, for at blive en engel..?* tækte han *I så fald bør jeg ikke blande mig i det, da det ville være meningen med hendes liv så..* han smilte til Zal ''Hvis du kan så hjælp hende.. jeg ved ikk' hva der skal til..'' sagde han roligt, nu kunne man se hvor kold en person Kalona var.

Maddie kom til sig selv og rejste sig. Hun løb væk, eller bare hen til et andet træ. "Jeg sku' aldrig have sagt noget om hvrken min mor eller min skole," sagde hun koldt. En anden pige kom gående hen gennem skoven og smilte Maddie. Maddie fik pigen til at gå, for dette var ikek et sted for hende. Hun gik rundt om sig selv flere gange.

Zal kiggede forvirrende på Kalona "Det her minder om mit sidste bryllup... Og ærlig talt... Der smuttede jeg bare..." Sagde han med et skævt smil.
Zal begyndte at gå forsigtigt hen mod pigen "Rolig rolig lille pige, der er ingen af os der vil dig noget ondt.... Eller jeg vil ikke" Sagde han drillende "Lad dig nu ikke skræmme, du ved hvad man siger.. Mennesket er kun bange for de ting de ikke kende til" sagde han med et venligt smil.

Kalona kiggede på Maddie ''og hvorfor skulle du så ikke ha fortalt noget af det...? jeg er blot en kold person.. derfor reagerede jeg ikke på at du faldt omkuld..'' sagde han roligt ''jeg er heller ikke et normalt menneske.. jeg er en dødsengel'' sagde han med et smil på læberne, og rejste sig op og slog sine vinger ud, og kiggede hen af dem, der var meget meget små steder hvor man kunne se han var forbrændt hvis man kiggede efter, Kajika havde helet dem godt.

Maddie blev forvirret. Hun så på dem begge. "Hvad mener i?" spurgte hun forvirret. Hun vidste ikke en dyt om hvad det var de talte om selvom hende livlige fantasi var fatasisk.

//Kreaen er væk...//

Zal grinte og begyndte at ændre form, hans hovede blev længere og han blev mere forover bøjet og endte til sidst på alle fire, han begyndte at vokse pels og begyndte at vride sin krop manisk hvor efter han til sidst fuldendte transformation.
Hvad de andre kunne se var at Den mand der før havde stået foran dem havde forvandlet sig til en stor sort ulv som stod og lovrede en smule skørt med halen.
Den sorte ulv samlede sin smøg op med snuden og sad og røg mens den forsat lovrede med halen.

Maddie blinkede med øjnene for at se om hendes ynligsdyr som så var ulv lige sad og røg på en smøg. "Jeg havde ret!" sagde hun ud i luften og gik hen mod ulven. "Der findes magiske væsner!" Hun smilte glad og kløede ulven bag øret. "Og min far der slog på på grund af min fantasi!" Hun vilel giv ulven et stort fedt kram, men gjorde det ikke.

Kalona strakte sine vinger ud, og ignorerede smerten fra dem, og smilte til Maddie ''Jeg er en form for engel'' sagde han til hende ''og derfor har jeg mine vinger som du kan se, og jeg ville gætte på at ham her er Animagus.. et folkefærd jeg kun har mødt en af før, som viste sig at være meget venlig faktisk'' sagde han og grinte ''men nu ved du at der er mere end bare.. Mennesker..''