En fredelig dag i skoven (åbent emne)

S: skoven, i en lysning
T: 14.00 tiden
V: solen skinner og der er en varm blid vind
O: der er træer, buske, sten, skovens dyr og fuglene synger


Barishan sad med ryggen oppe af et træ og spillede en rolig og fredfyldt melodi på et græsstrå. Han sad i sin lange beige jakke. Hans sværd lå i sit hylster ved siden af ham. Hans gule hår bevægede sig hver gang en lun sommer brise skylede ind over skoven. Solens varme strålen fik hans krystal blå øjne til at funkle let og han tappede sin fod i takt med rytmen på melodien han spillede. Det var en fredelig dag i skoven. Ingen fare der lurede i mørket og Barishan nød virkelig at sidde og slappe af. Der var intet bedre en at koble hoved fra og bare nyde naturens næsten magiske effekt. Den varme sommersol bragte en smil frem på læberne af Barishan imens han sad og spillede.

Asma gik stille, mens hun sparkede til små sten der kom i vejen. Hun havde ikke rigtig holdt øje med hvor hun gik, men mere hvad hun sparkede til. Hendes vinger var ikke gemt borte, som de eller plejede at være når hun gik sig en lille tur, eller der hvor hendes ben nu førte hende hen. Asma smilte varmt da hun så på himlen. Solen skinnede, kunne dagen ende beder og den dejlige milde vind. Asma lag nu mærke til fuglene og faktisk alle skovens dyr. Hun strakte sine hænder og gabte stille. "Smukt!" sagde hun eller råbte faktisk. Hun smed sine sko, så hendes fødder var nøgne. Hun satte sig stille ned på den dejlige jord, men hun betragtede en kanin, som tumlede rundt.

Barishan hørte Asmamixs stemme. Han smilede og brugte sine vind evner til at sende lyden fra melodien over til Asmamixfor. Det ville nu være let for hende at følge lyden hvis det var det hun ville. Barishan grinede og kiggede imod himlen. Han så en familie af fugle flyve forbi. Han kunne ikke lade være med at smile. For ham var fugle et symbol på frihed. Frihed var det han håbede der snart ville komme til Di Morga. En frihed der ville fjerne det mørke Zane skabte. Barishan sad og spillede sin melodi og ventede på at dagen skulle skride fremad.

Asma mærkede en underlig vind, og hun blev selvfølgelig grabet af dig. Hun rejste sig op fra sin lille sidde stilling og lod sine sko ligge der hvor de nu lå. Hun begyndte straks at gå, som om hun var i transe. "Hvem er det!?" råbte hun og satte hånden for munden. Hendes steme var ikke særlig høj, men alligevel trang den ind hos de fleste. Asma hoppede stille op og ned mens hun holdte øje med himlen. Hendes hænder gled bag hendes ryg, og hun løb stille, mens det stak i hendes nøgne fødder.

Barishan fik øje på Asmamix der kom ud fra skoven og hen imod lysningen. Solens lys ramte Barishans hud og skæret af strålerne fik næsten hans hud til at glinse. Han havde næsten perfekte ansigtstræk. Det var nemt at se at han var en af disse smukke Aspara væsner. En af de smukkeste skabninger på jorden. Barishan sad stadigvæk og spillede på sit græsstrå. Han vinkede til Asmamix og brugte sine vind evner til at få en masse blade til at flyve rundt i luften omkring i lysningen i takt med melodien. Bladene formede sig næsten som en skikkelse. Det var en meget smukt og fredfyldt syn for de fleste. Barishans krystal blå øjne udstrålede varme og godhed.

Asma smilte varmt da hun så Barishan. Hun hoppede og hendes vinger dansede på en måde med. "Hej du smukke!" drillede hun og løb stille over til ham. Hun kunne ikke lade være med at grine, men sådan var hun. Aspara var de mest smukkeste væsner der fandtes og de gav sådan en glæde. Asmas røde hår svajede med vinden. Det føltes så rart at det var næsten ubeskriveligt! "Er jeg velkommen her?" spurgte hun og gav et latter fra sig. Hun begyndte at gå stille nu så hendes vingers fjer fik den dejlige vind at se.

Barishan stoppede med at spille og kiggede op på Asmamix. Han smilede og sagde med en blid fredfyldt stemme. '' ja frøken, alle er velkommen her i skoven. Jeg håber du nød den vind jeg sendte din vej ''. Barishan smilede varmt og vinden tog blidt fat i hans gule hår og fik det til at bevæge sig liftlidt. Barishan grinede sagte og sagde. '' mit navn er Barishan. Det er mig en ære at møde dem frøken ''. Barishan satte sine læber op til græsstrået igen og spillede blidt videre.

Asma smilte mildt og standsede så. Hun sagde ikke noget, men reagerede først da han sagde sit navn. Hun kendte navnet, hun havde hørt det før, men det var da dejligt at se væsnet Barishan. "Hyggligt at møde dig Barishan og tak for det hele" Asma sagde det ikke så højt, hun var faktisk bange for at han ikke hørte det. Hun satte sig stille ned, den her gang på en stor sten, og hørte på Barishans smukke melodi. Hun svajede stille med og lukkede sine øjne. Nå ja, sådan var Asma. Hun blev grebet af musikken, og alt anden var glemt. "Smukt"

Barishan stoppede med at spille og kiggede mod jorden med et smil. '' man skal nyde alle livets glæder imens man kan. Det er ikke til at vide hvornår man ikke er i stand til at gøre det mere ''. Barishan var jaget af Zane's agenter og dusøren på hans hoved gjorde det svært for ham at gemme sig. Dog kendte han skoven og følte sig sikker i den. Det var det eneste sted hvor kan kunne gå sikkert nu. Barishan kiggede op igen og smilede. '' man skal virkelig nyde alt, selv de små ting i livet ''.

Asma smilte og gav ham ret. "Fuldkommen rigtig!" sagde hun og rejste sig op. "Vis skal nyde været sekund! Uanset hvad" Asma stod med en lille knytnæve og så på himlen. Hvad skete der lige for hende? Hun smilte skævt il Barishan. "Noget galt siden du siger sådan noget?" spurgte Asma og lod sine hænder falde. Jamen han må da have noget på hejrtet siden han fyr sådan noget af?

Barishan kørte en hånd igennem hans gule hår og smilede. Der var næsten en sorgmodig aura omkring ham. '' livet er bare for kort til ikke at nyde de små ting. Fuglene der synger. Blomsterne der springer ud. Solens varme stråler ''. Barishan grinede sagte for sig selv og kiggede hen imod hans sværd. '' nattens mørke skjuler alt hvad der er godt og sænker sit slør af kulde over skoven ''. Barishan sukkede. Det var klart at han talte i billedesprog og den kulde han talte om var Zane og hans hær. Barishan tog igen græsstrået op til sin mund og spillede videre. Dog viste hans øjne at han ikke var så glad som melodien han spillede.

Asma nikkede bare overrasket og satte en finger i munden. Hun tænkte sig om, for der måtte være noget galt med Barishan? Eller var det bare hendes fantasi. "Jamen det hele skal nok gå, uanset hvad det er du har i tankerne" sagde Asma højt for at overdøve sine tanker. Hun så kort på Barishan og rystede så på hovedet. "Tro på mig, jeg er nemlig en engel!"

Barishan smilede sagte. '' De er en flot engel frøken. Men en ikke engle kan redde en fra sin skæbne . Deres ord viser at de ønsker en god fremtid for andre. Jeg ville ønske der var flere som dig i verden frøken ''. Barishan grinede sagte og kiggede imod himlen. '' jeg ønsker en bedre verden. Nu hvor kampens time mellem lys og mørke nærmer sig kan jeg ikke lade være med at tvivle. Jeg har for meget at miste. Hvordan kan jeg kæmpe for noget når jeg har så mange der ville blive knust hvis jeg var væk? ''. Barishan sukkede. Han vidste han nok ikke ville komme levende fra kampen mod Zane. Men han havde intet andet valg nu. Han blev nød til at fundføre hvad de havde startet ham og Zane. På den bjergtop for noget tid siden.

Asma smilte ved hans første bemærkning, men hendes smil forsvandt dog. Nu vidste hun hvad han talte om, det folk ventede på. Det alle væsner tænkte på! "Jeg ved hvad du mener Barishan. Og du skal bare vide at jeg står ved din side. Lyst vil vinde, for det er stærkest. Mørket kender ikke til kærlighed, men kun styrke. Vi har visdom min dreng, vi skal nok klare det" Asma nikkede og troede på vær´sin ord. Sådan var hun nu engang.

Barishan smilede og grinte lidt. '' nogle gange er kærlighed bare ikke nok til at vinde over mørket. Nogle gange bliver det trukket ned i mørket og kvalt. Vi kæmper en kamp uden lys min ven ''. Barishan sukkede og kiggede på jorden. '' men jeg vil gå ind i det mørke og møde det væsen der skaber mørket. Selv om jeg nok ikke kommer ud, vil jeg blive et lys for andre der vil prøve at gå samme vej som mig. Jeg vil vise at frygt ikke er det der skal lede dette land ''.

lidt længer væk kunne man høre en stemme der kom tætter og tætter på " mester Barishan sensai ! " det var Riku der kom løbene igemnem skoven ledene efter sin lære mester "barishan hvor er du jeg trode vi skulle træne idag "råbte han og forsat *hvor er han dog henne.
Da Riku kom lidt tætter på lysning kunne han begynde og høre stemmer.
Der blev Riku helt stille, han stoppet lige i kanten af lysning bag en busk.
der sad han kigget ud og der fik han øje på Barishan * nå så der er du men hvem er hende der .??

Asma skulle lige sige noget til Barishan, da hun hørte en stemme. Hun så drengen da talte til Barishan og sagde derfor intet. Asma så bare ned på sig selv, da den nu var uhfølig at stirre sådan på noget. Men drengen her var også Aspara. Den søde duft ramte hende nemlig som et slag. Det føltes dejligt, ligesom det havde gjort ved Barishan.

Barishan vinkede til Riku. '' godt at se du kunne finde mig Riku. Men der er ingen træning i dag min unge elev. Zane har sat en stor dusør på mit hoved. 17 milioner Euro og et magisk våben. Tiden er inde til at samle folkene og tage kampen op imod Zane ''. Barishan så op på Riku. '' desværre er du ikke klar Riku. Bliv her og beskyt Dream. Det er det vigtigste ''. Barishan smilede betryggende til Riku. '' det skal nok gå alt sammen ''.

Asma kløede sig bare på nakken mens hun betragtede drengene. Hun kunne i lide det de snakkede om, men på den anden side lød det vigtig. Asma skuttede mod himlen og en tanke fløj igennem hende. han mente seriøst han skulle kæmpe imod..Zane? Elven Zane?
Asma gøs lidt og så på drengen som hed Riku.

Riku hoppet ned fra det træ han var stoppet i "det kan godt være at jeg ikke har mød Zane eller ved hvad hen er i stan til men hvis alt det vi har klar gjordt er til at stoppe Zane så må vi vel få det helt klar til at vi ved at vi kan klare ham" Riku kigget på Barishan med ligt urolig øjne.

Barishan smilede og kiggede på Riku. '' min unge elev. Jeg har ikke trænet dig til at kæmpe imod Zane. Jeg har trænet dig fordi du er god i hjertet, fordi det var det du manglede i dit liv. En ven, mentor og faderrolle. Jeg trænede dig så du kunne forsvare dig selv og andre når jeg var væk. Kampen er tæt på nu. Caspian min bedste ridder er lige nu ved at lokalisere hvor Zane er. Når han finder Zane tager jeg af sted og ender det mig og Zane startede på den bjergtop dengang han gav alt sin godhed væk. Jeg bliver nød til at ende det og det så betyder min død. Jeg sidder faktisk her og venter på ord fra Caspian. Nyder dagen. Snakker med frøkenen her ''. Barishan smilede venligt.

Asma så frem og tilbage på Riku og Barishan. Hun hørte alt det de snakkede om naturligvis, men det hele lød så… spændende af en art. Så Riku var altså Barishans elev. Barishan var.. en mester?
Asma smilte ved tanken om at være elev hos en anden. Det kunne være ret sygt på den gode måde altså. og Barishan skulle i kamp.. mod Zane. Asma så op ved Barishans sidste bemærkning. Hun rakte hånden op og smilte. ”Det må så være mig” sagde hun stille.