træning i skoven alene

T: 22:00
O: mørke skygger
V: mørket og en smule uhyggeliget
S: skoven




Mikala stod og træne for sig selv helt alene i skoven det var mørket og uhyggeliget at være alene på sådan en aften man hun hade sin pistol og alle sn ander ting med sig og hun hade sine kræfter vis hun hade brug for dem hun træne sig selv i flere dage og hun var ved at være godt udmatte efter 5 dages træning uden nogen stoppe eller hvil hun hade bare træne som en gal for at kunne hjælpe sine venner i kampen i mod Zane han hade såret hendes ven Barishan meget slemt og det skulle han ikke slipe godt fra

Jamie havde siddet oppe i et træ og kigget på Mikala der trænede. Nogle gange kom der fra hendes mund nogle ret onde grin, eller onde blik. Folk var somregel bange for hendes onde udseende, mens andre var betaget af hendes skønhed.
En let vind legede med hendes hår og bladene hvislede i træets krone. Jamie kiggede ned på Mikala og grinte ondt. *Tænk at have stået der i 5 dage og trænet!* tænkte hun for sig selv med et ondt og hånligt smil.
Jamie havde en hættetrøje på, og nogle stramme bukser med rifter i. Hættetrøjen var mørkepink med en grøn, gul, brun og hvid ugle på. Bukserne var mørkeblå.
Hun havde hætten trukket op over hovedet og noget hår kunne ses foran på skuldren.
Jamie's øjne var sorte og kolde. Hendes hår var mørkt og langt, samt hendes krop, tynd, elegant og smuk. *Gad vide hvorfor hun egentlig træner så meget?* tænkte hun igen for sig selv. *Hvis det var mig der stod der, eller skulle træne til det hun nu træner til, ville jeg for længst være stoppet* Men Jamie vidste jo ikke hvorfor pigen dernede trænede, meen hun havde en idé om det.

Mikala stoppe og satte sig forpuste ned i græsset hun hade over går sig selv med at træen i 5 dage uden stop hendes sidste rekort var på 3 dage hun hade en stære pulse lige nu så hun lag sig ned og slappe af og fik noget at spise og drikke hun hade værke set eller hørt Jamie sidde og holed øje med hende fra et træ

Jamie grinte igen. Bliket var rettet mod Mikala uanset hvad hun gjorde eller sagde.
Jamie's bevægelser var hurtige. Hun hoppede ned fra træet i et elegant spring. Hun lagde armene over kors med et smil. "Nåå, hvad 'træner' du så til?" spurgte hun hånligt og ventede nu bare på at pigen ville svare hende. Jamie stod nu lige ved siden af hende og kiggede ned på pigen der var lå og spiste.
"Er det ikke lidt mærkeligt at træne lige frem 5 dage i træk," sagde hun og smilte ogen ondt.

" det komme ikke dig ved hvorfor jeg træner og nej jeg ville bare slog min egen rekort 2 sagde mikala og så op på hende hun så træt og udmatte ud efter træningen hun kunne ikke rør sig lige nu men om lidt ville hun kunne

"Nå, nå, okay," sagde hun og gik rundt om Mikala. "Nu ikke blive sur vel?" Hun så på hende med et smil. En masse hvidt lys dannedes omkring hende. Hun blev nu til en smuk hvid ulv. Hun stak snuden under Mikala's ene arm og fik hende op at stå. Så pev Jamie og gned hovedet mod Mikala's ben.
Hun stak tungen ud og slikkede pigens ene hånd som et 'goddag'.

Mikala nusse den stille hun valke en smule men fandet balancen igen og lændte sig op af et træ hun hade ondt over det hele efter hendes lange og smertefulde træning men ellers hade hun det fint helt fint hun lavet en lille smertefuld lyd men den var ikke særlig høj

Jamie pev sødt for at få Mikala til at tænke på noget andet end smerterne, og fik derfor hende med hen til søen og fandt en lille træstub med en hul lidt ind i det. Hun gik hen til vandet og fyldte den med vand og gik igen hen tl Mikala og gav hende træstubben. Hun pev og lavede hundeøjne.

Mikala smilede og tog vandet hun drak stille men hun hade bare så ondt for tiden men hun kunne ikke modstå de hundeøjne som ulven sendt hende hun nusse den bag det venster øre og satte sig ned og slappe af og nynne stille for at holde smerten væk igen