Godmorgen (Kajika Privat.)

Kajika fløj hen i væggen og så på ham i det hendes blod blidt piplede ned fra låret og hendes blik var mod ham i det man hørte de skarpe knive fra våbnet på hendes hænder hamre ned i ! selveste jorden og hendes råb i det hun sprang på ham og lod klingerne let skære men blot i luften, hun kunne ingen ris se.... i det hun opdagede det sagde hun"skjold..." hun sprang af ham hurtigt og satte i alt hast i løb ud af døren og sagde"dit skjold vil ikke holde evigt! Xetrias!!! bare vent jeg skal skam nok få det huggede væk fra dig !" hun stod udenfor døren nu og så på sig selv efter rifter hun ikke havde mærkede eller det der var på låret som hun sagtens kunne mærke, hun lod fingeren glide hen af det og hendes finger lyste i det såret helede langsomt som flettede det sig sammen og blev glat hud bagefter som var intet sket??... hun så mod hans dør og ventede blot på han kom ud nu

Han bevægede sig med alt sin fart ud af døren i et dyrisk frontalt angreb på Kajika, han sparkede ud imod hende med sit knæ, imens hans sværd kom skråt nede fra i venstre side nu, og han hvæsede af hende og slog en baglæns saltomortale efter angrebene, og smilte ondt til hende, hans øjne viste hvor dyrisk han var i kamp, men stadig en rolighed der overgik alle andre, hans lange sorte hår hang ned af hans ryg, indtil han satte i bevægelse, og cirklede om sit bytte ''Der skal mere end simple slag til før mine skærme går i stykker Kajika... meget mere.. og du heler ser jeg..'' sagde han og smilte til hende ''Interessant..'' sagde han så og kneb øjnene sammen, og slog ud after hende ti gange på fem sekunder, han var hurtig, og slog meget hårdt...

Kajika undveg ved at rulle baglænds og var nede i knæ med det ene og det andet var benet bøjet som knælede hun for en, hun så på ham udmattede og så hvordan han cirkelede om hende, hun kunne ikke fatte den mærkelig opførsel og stak efter ham men mærkede blot hvordan vær gang hun ramte at våbnet gik ind i den mærkelige barriere han havde oppe!!... *hvor irrriterende!!! ARGH!!!! hvad skal jeg gør! arh* "ARGH!..." hun mærkede slaget efter slag efter slag og rejste sig hurtigt op og mærkede dem alle i det hun fik sig hoppet ud dog ved hjælp af vingerne og stod nu oppe på en af de gamle kravstens kammere med dør ind til.. hun så mod ham og sagde"jamen så må jeg jo bare finde din svaghed! haha og ja jeg kan skam hele og gør sådan! HER" hun så hen mod en gammel gravsten tyk og tung i det hun lod fingerne sprede og tog lille fingeren ned og gravstene rejste sig fra graven og rev sig løs af alle de gamle rødder forneden, og fløj i stor fart hen mod Xetrias med en utrolig hurtighed og uventet var det skam også!... hun smilede og slog hurtigt vingerne ind for ej at der skulle ske dem noget!

Xetrias Bukkede sig ned med høj fart, og til alles overraskelse rejste han sig da Stenen kom meget tæt på ham, og slog med begge hænder imod den så den splintrede i mange stykker, han kunne mærke at huden flækkede på hans knoer da han ramte stenen, han havde sænket sine skjolde i lidt tid nu, og han var til at skade nu, men.. som vampyr var det hans gave at hans sår lukkede sig igen, han kiggede over imod Kajika, og smilte ondt til hende imens hans sår lukkede sug, hvis han var heldig ville splinterne ramme hende, ihvertfald nogen af dem.
''Ups... det var vist ikke meningen..'' sagde han hånligt og trak sit sværd imens han hoppede op imod hende og slog ud efter hende med klingen imod hendes ansigt nu, dette var en interessant kamp, og han havde vinklet sværdet til at lægge et perfekt snit der kun lige ville gennembore hendes hud så hun ikke ville komme slemt til skade af det.

Kajika så på ham overraskende og sagde"Du SINDSYG!" hun mærkede splinterne mod de bare lår i mens hun beskyttede hovedet med armene foran krydset og sagde"arg!" hun opdagede ikke han hoppede op så da han slog ud efter hende med sværdet lavede det en lang smuk rids hen af hendes bløde kind, hunden nærmest sprækkede af sig selv og ramte lidt øret så det os blødte og hun flyttede armene og skubbede sværet til side så hun mærkede klingen mod hånden og den fik en lang ris os over håndfladen.. Hun bedt tænderne sammen og angreb ham i det hun gjorde så 2 grav stene lod sig slå fra hver side bagved hende og hun bukkede sig i sidste sekundt og vis han ikke havde set de små lumske håndbevægelser så ville de ramme ham direkte i hovedet og ved maven! nær et privat sted mellem hans ben!... hun smilede ondt og håbede inderligt de ramte fordi vis de gjorde ville hun løbe direkte mod ham og sigte efter skuldrene og hans bløde mave skind!!... hun havde opdagede skjoldet var meget svækket! måske? væk endda!... og hun ville tag chancen

han kastede et blik på stenene der fløj imod ham, og anstrengte sig for at få sin skærm op hurtigt, og det lykkedes ham, men han fløj stadig badud og ramte igennem en masse gravsten på grund af slaget, og der kunne hans skærm ikke klare mere, så han tog en del skade af det, men han rejste sig op og grinte til hende da hun gennemborede hans mave og sulder, han kiggede på hende og greb fat i hendes håndled ''Du er godt klar over at jeg ikke har gjort hvad jeg er i stand til endnu.. ikke...?'' sagde han imens han satte sværdspidsen op til hendes mave, og langsomt pressede den ind i hendes mave, med mindre hun flyttede sig selvfølgelig, ville han spidde hende på det sorte langsværd.
''Du kan ikke vinde over mig Kajika.. jeg har totusinde års erfaring med kamp...'' sagde han hånligt til hende imens han kiggede på hende.

Kajika så på ham alvorligt i det hun mærkede sværdet skrig hun og fik sig hurtigt rykket, dog gik hun ned i knæ og prøvede at hele det store sår men det var som om kræfterne ikke kunne klare det.. hun så op mod ham og smilede ondt og hendes øjne var rav gule nu og som en kats pupiller i mens hendes hale og øre kom frem, hun grinte ondt og lod blikket være mod ham i det hun pegede på ham med alle finger på den ene hånd og lod blidt fingerne være stive og så samles, HAN HAVDE BLOD I SIG! FRISK BLOD FRA OFFRENE FØR!!... hun kunne kontrollere blodet!... blod kunne hun skam bruge.. hun grinte og sagde"ja men jeg kan få hver en del i din krop til at stivne nu, vis du blot havde holdt dig fra blod ! i få dage eller bare ikke drukket så mange ofre så havde du intet i dig og så ville jeg ikke kunne gøre dette" hun lod blodet i ham stoppe så han intet kunne rør og han ville jo ikke dø men hele hans krop havde hun kontrold over nu.. Hun rejste sig langsomt og gik mod ham med små skridt og hvert var smerte fuldt mens hun holdte kontrollen og sagde"uanset om du løb ville du ikke slippe.... fra min evne.." hun mærkede blodet mellem fingerne af den anden hånd og så mod ham

han sukkede *Jeg vidste det ville bide mig i røven at drikke så meget blod...* tænkte han imens han kiggede på hende ''Jeg kan også noget..'' sagde han bare og hans øjne glimtede sort, og Kajikas lår føltes som om de trak sig sammen i voldsomme kramper, hvis denne evne gik ind på hende, ville det føles som om hendes muskler på benene prøvede at rive sig fra knoglerne så ondt ville det gøre..
han håbede inderligt at evnen ville virke på hende lige nu, hun var svækket og han kunne ikke bevæge sig.. det var hans eneste chance imod hende lige nu.

Kajika mærkede blodet i hendes mund fra maven os og gik ned i knæ i det hun skrig højt og lukkede øjnene sammen hårdt som skulle de aldrig åbnes igen og se det smukke sollys og hendes hjerne og ben var ved at springes af smerte i det hånden rørte jorden og så den der holdte mod hendes mave og nu kom smerterne og blodet fra mave såret flød ud og hendes mund dryppede let små blodpletter fordi hun ikke kunne holde det, og hjertede pumpede løs i det hun var ved at .... at gå sammen... hun så ikke op med bed blodt sammen og mærkede blodet fra maven og ve voldsomme smerter og fik sig mumlede nærmest skriget ud" det... det er næsten ! som! o...om! man skul...skulle ! tro du prøvede at argh! dræbe mig!...." hun mærkede hendes smukke spinkle krop ryste nu i det hun så sløret da hun endelig åbnede øjnene og lukkede dem så hurtigt igen og mærkede jorden under sig med siden lå der på siden og prøvede at få sig selv healede

Velarian havde siddet på en gren i skoven og spillet på sin panfløjte, da Xetrias stak Kajika i maven.
Velarian havde omgående tabt sin panfløjte og var spurtet af sted i retning af kirkegården.
Han kunne fornemme nøjagtigt hvor Kajika var, hvis hun kom til skade og var i fare. Det var en af de evner han havde fået da den magiske kæde var blevet skabt mellem dem.
Velarian spurtede alt hvad han kunne, og efter bare to minutter, nåede han kirkegården.
Han sprang og trak sin langbue i én bevægelse, og mens han stadig var i luften, fik han hurtigt øje på Xetrias, og sendte en pil mod vampyrens skulder.
UDen at se efter om pilen ramte sit mål, sprang Velarian videre, og landede lige foran Kajika.
Han stod med buen spændt, og tre pile pegende direkte mod Xetrias.
"Hvis du rører dig, er du død." hvislede han.

Han kastede et blik imod pilen, og greb den da den kom imod hans skulder... ''Fy.. det er... skidt..'' sagde han og kiggede ned i jorden ''Du kan ikke dræbe mig sortelver...'' sagde han og slog sine skærme op i an fandens til fart, han måtte jo betale prisen for det nu..
''hverken du eller din bror kan dræbe mig..'' sagde han koldt og kiggede på ham imens han knækkede pilen ''Den af od tp der ville dø er.. dig..'' sagde han og smilte hånligt til Velarian ''Det var blot træning...'' sagde han stille og lod pilen falde ned til jorden.
han pillede ved sit snake-bite imens hans sår lukkede sig, hans skærme forblev oppe ''Hvis du vil danse Sortelver.. så kom da!!'' hvæsede han af ham.

kajika så op mod Velarian og smilede let i det hun kom pludselig! I TANKE OM AT VAMPYREN SUGEDE FRA DEM! OG RÅBTE"velarian! KOM VÆK HER FRA! han suger fra sådan nogen sortelver ! som dig løb!!.... jeg mener det velarian! LØB! SKYND DIG!!" hun så nervøst mod velarian og prøvede at heale sin mave og fik sig healet lidt i det hun rejste sig op go tog fat i sin top og uden at tænke ver det, rev hun den i stykker så bhen var smukt blottet, sort med hvid mønstre, meget lingeri agtig... hendes revne top tog hun om maven ved såret og strammede og rejste sig langsomt fordi smerten i bene var væk. "Velarian... pas på"

Han kastede et vredt blik på vampyren, og skød.
SÅ vendte han sig om lynhurtigt, greb fat i Kajika, løftede hende op og sprang af sted med hende.
"Jeg er din Guardian, og jeg lader dig ikk i stikken. Det ville jeg heller ikke gøre hvis jeg ikke var din Guardian." sagde han mens han løb alt hvad han kunne med Kajika i armene.

Han mærkede som pilene blev knust imod hans skærme, og han smilte ondt idet han for voldsomt hurtigt from imod velarian, med en knytnæve sigtet imod hans baghovede og sværdet imod hans ben i et forsøg på at overrumple ham ved overraskelses angrebene..
''Hah! Tre Pile?! var det det!?'' råbte han hånligt imens han angreb, og afsluttede så sit angreb med et bid efter velarians hals, i et forsøg på at smage hans blod, det bitre sortelver blod han elskede så højt...
Hans øjne var helt dyriske men stadig holdt de en rolighed der var ufattelig, det var meget tydeligt at han var meget gammel, og vandt til at slås..

Kajika så tilbage og så at Xetrias prøvede at skade ham men da han bed efter ham fik kajika sig revet ud af Velarian greb hoppede over Velarian og direkte ind i Xetrias, hun kunne umuligt undgå at ramme i det hun kom fra hans side ved skuldren direkte mod Xetrias der var få cm fra Velarians hals, og med den store fart tog hun fat om Xetrias og tog hånden for munden af ham og råbte højt"NEJ!"

Velarian undveg med nød og næppe slaget, der ville have tæsket ham i jorden, og han sprang elegant hen over sværdet.
Biddet, havde han dog ikke forudset, og det var kun Kajikas indsats der reddede Sortelveren.
Velarian sprang hen til dem, trak en kniv og satte den for Xetrias' hals.
"Lig stille! Selv en vampyr dør af at få halsen skåret over!" sagde han hårdt.
Han smilede.
"Tak Kajika. Du er modig."

Han blev lagt ned af Kajikas uforudsete angreb, og rejste sig så hans hals blev presset imod kniven og grinte hånligt af Velarian imens han slog ud med bagsiden af sin hånd mod hans ansigt, med fuld styrke, nu var det jagt.. ikke træning mere..''og du tror at en Kniv Skræmmer mig?'' sagde han roligt imens han fortsatte, og holdt sit sværd peget imod Kajika ''Du er min Dessert Sortelver...'' sagde han stille imens han gik imod Velarian, hans sværd pegede dog hele tiden imod Kajika ''Fire Milioner og en go omgang blod.. kunne det blive en bedre deal for mig?'' sagde han med et smil ''Hende afleverer jeg dog ikke.. Hun har meget hun skal opnå i denne verden.. hvorimod du.. bare er en ussel person der intet kan...'' sagde han hånligt, alt det Ferale var ude af hans øjne nu, og hans sind var helt roligt, hans hovede fokuserede på tanker om angreb imod ham selv, og han smilte ondt til de to.

kajika gik hurtigt af Xetrias i det hun stod der og kiggede lamslået på sværdet og tog fat i våbene hun havde hugget fra ham eller lånt og sagde"Velarian gå om bagved mig, han drikker sortelver blod tro mig, gå bagved mig og lad mig klare dette indtil du kan få frit spil" hun så alvorligt på Xetrias og sagde"hva mener du med at jeg skal opnå meget i denne verden!, så som hvad..... jeg er os eftersøgt, jeg ender med at ligge død en dag foran ! Zane...." hun så på Xetrias og lod våben klingerne på de håndlavede smukke lange klinger gå i mod hinanden med dette voldelige smil og var klar til blod og kamp, han skulle ikke få lov til at dræne! Velarian og slæbe hans døde kopus hele vejen hen til Zane!...