Nothing like before!(ahngel=privat)

Tid : midnat

sted : Fodboldstadionen, Stor og rund.

omgivelser : mange røde stole dog blå på den anden side, og græsset helt slået, helt stille og ingen at se

vejr : 23, gr. Solen er gået ned, himlen er blå, stjernerne er fremme


Dette var ikke en almindelig dag og der sad en person længere nede nær midten af alle rækkerne dog helt øverst på rækkerne og kiggede op mod de blinkende stjerner der funklede ligeså meget som hendes hav blå dådyr øjne og lod sin tunge fugte læberne.. hun sukkede let og lod sig ikke se et eneste øjeblik væk fra himlen med den alvorlige mine over ansigtet der ellers plejede at smile og kun ha livs glæde i sig, hun kunne ikke få sig selv til at smile denne gang, hendes liv, var på spil, folk ville myrde hende for penge eller bringe hende til herskeren Zane som ellers havde været så sød mod hende men hun vidste os han havde dræbt hende en gang og kunne let huske smerten dog huskede hun os hvor hårdt Ahngel kæmpede for at redde hende selv om han ikke havde behøvede det, og ikke nok med det så havde han ret, hun havde en fremtid men den var ikke lys som hun havde håbet, før eller siden ville nogen sikkert få fat i hende eller hun ville ende i kamp fordi hun kunne ikke flygte hele sit liv og Zane ville heller ikke lade hende stikke sådan af, han ville finde hende! vis det var, vis ingen fangede hende ville han nok personligt fange hende. Hun lod blidt det lange løse hår falde ned over det smukke såret ansigt og lod blidt fingerne krølle ind i det dejlige stof fra hendes hvide lange trøje der havde lange smukke ærmer... og de sorte bukser, det var første gang hun havde gået så afdækkede....

"Så skete det endelig huh?" mumlede en stemme stille imod mørket, endnu uvis hvor den kom fra. Den var nær som hviskede han i hendes øre, men ligeså fjern som hang den i vinden. Ahngel stog ikke lagt bag hende på en mindre platform der gik imod pointtavlen med armene over kors for det kolde stål rækværk. Hans røde øjne så opgivende på hende med et køligt udtryk. Hans mund formede sig atter i ord.
"Din og Zanes loyalitet for hinanden er endelig sprækket og smeltet til et blodplettet dusørpapir." mumlede han stille og kiggede ned imod banen. "Og dog smiler jeg ikke." hviskede han så og holdt blikket imod den falskgrønne græsplæne.
"Hvad gik der galt.." mumlede han så og vendte et spørgende blik op imod hende med et tænkende blik i de dragende røde øjne. "Kajika?" afsluttede han stille og rettede sig lidt op og fjernede hænderne fra rækværket og lod dem falde ned om siderne hvor den lange frakke fulgte hans ben og slæbte sig flænset over jorden. Dog var den åben så hans lange ben og kropsbygning var i fuldt syn, dog skjulte de sorte læderbukser og den dybrøde skjorte arrene og hans hvide hud omkring brystkassen og torsoet. Hans hals var dog blottet, men befængt af det halvlange sorte hår der lagde sig om ham som tusind små sorte slanger.

kajika så stille rundt og sagde"Hvad skete.... at endnu en er efter mig fordi jeg hele tiden træffer nogen andre valg end de regner med eller at jeg endelig sidder alene" hun smilede let og kunne godt høre på den smukke stemme hvem det var og på en måde beroligede det hende at høre at det var Ahngel.. hun smilede let og sagde"Ja det sker nogen gange at vender ender i klammerier som den ene vil ha den anden mens den anden ikke kan beslutte sig og afviser en hver form for kærlighed til en vis grænse undtagen respekt og gensigtig venne følser" hun så stille hen mod Ahngel og sagde"Hvad der gik galt, det samme som næsten alle fyre der prøver at komme ind på livet af mig, det samme når de erklær deres kærlighed, jeg bakker ud bliver nervøs for fremtiden er dette den rigtige og sådan nogen spørgsmål og afviser så...." hun sukkede let og lod sig skam ikke skjule på ansigts udtrykket at hendes verden var til ende i hendes sind og dette var for stor en kamp for hende at holde hovedet høj go ryggen rank, som man siger i nogen tidspunkter, hun kunne ikke mere holde til det enorme pres der blev og forvirringen og irritationen over ikke at kunne tyde eller følse det nødvendige for et lang varig forhold til nogen... pressene var blevet større jalouxien til en vis person større, presset inde i det smukke indre var blevet så stort at det smadrede det smukke ydre hun havde, glansen og selvtilliden var faldet, den smukke stolte og unikke kajika var endelig faldet for sine egne fejl og indset at hun intet mere var end en ubetydelig pige med unikke træk der havde en tendens til at skabe kaos og ødelæggelse men kun .... for hende selv................

Ahngel smilede kort, dog ikke muntert og begyndte at gå hen imod hende for at sætte sig ved siden af hende. Han satte sig med et tomt udtryk i øjnene og vendte blikket imod hende med et tænkende udtryk. Han betragtede hende stille. Fejl. Menneskelige fejl. Sådan det burde være. "Ingen er perfekt og ingen bør prøve at blive det." sagde han stille og lagde hovedet på skrå. Måske havde hendes sind fået et knæk, men han kunne egentligt bedre lide det sådan. I nærhed med sig selv og klar på hvad der sker omkring en i stedet for at være naiv og med på alt.
"Og nu er der dusør på dig." sagde han stille og betragtede hende. "Godt for dig at jeg er på modstandsbevægelsens side." sagde han stille. "Du ved.. mit tilbud gælder stadig." sagde han stille. "Om beskyttelsen."
Han var klar over at blev det opdaget af Zanes folk ville hans hoved ligeså lægges for dusør eller andet, men han havde stadig sin pligt overfor de bevarende, så dem der ville komme hende til livs ville blive hans fjender ligeså. Hun var ikke bestemt til at falde for Zane og det havde Ahngel tænkt sig at stå ved.

//Srry kort svar X_X//

kajika så hen mod Ahngel og så flovt ned i jorden og tog sig til hovedet og lod fingerne borde sig blidt ind i hoved bunden og så panden og ned af ansigtet og sagde da hun satte hænderne foran øjnene og lukkede dem flovt og sagde"jeg.... det er forfærdelig ! ja der er dusør på mig og jeg aner ikke hvorfor og årh! ikke os dig og den modstands bevægelse du vel godt klar over at hende der faith er total in med Ma´lakel og de har vist sex og alt muligt de får sikkert snart små børn" hun lavede en bræk ligende bevægelse og lød nærmere ond nu i det hun sagde med et tomt blik ud over banen som var hun et øjeblik blevet vanvittig og skiftede fra uskyldig pige til vild"Gid jeg kunne sætte ild til dem, stirre ind i ilden, og se dem brænde hende og ma´lakel, brænde op for mit syn, for mine hænder..... blot dræbe dem! og hver af deres! små klamme dele af deres ! kroppe de havde berørt hinanden med og argh!... jeg .... jeg lyder som en der forelsket men hvor jeg dog hader dem to..." hun så mod Ahngel og sukkede let og sagdee"jeg kan ikke rigtig huske hvad det går ud på og man bliver vel ikke halv vampyr eller noget.... vel?"

Ahngel smilte kort da hun nævnte Ma'lakel. "Du har haft et 'tæt' forhold til ham ikke?" sagde han stille. Han så sig kort til siden med et skeptisk smil. "Heh.. Sex er vidst ikke så specielt for ham og jeg tvivler på at han er far type." sagde han med endnu et skeptisk grin. At se Ma'lakel med højrystede børn på slæb morede kort Ahngel. Det havde han fortjent.
"Men nej du bliver ikke vampyr." sagde han så. "Kan du huske de andre virkninger?" sagde han så og betragtede hende stille.
Hans blik lå roligt på hende i profil i håb om at det hele ikke skulle opremses igen. Han strøg kort en hånd igennem sit hår og kiggede ud på banen med et undrende blik. Spillede mennesker spil på disse steder? Sært.
"Og bare rolig. Jeg er ikke i bevægelsen af samme grund som Faith. Jeg har mine egne grunde til at ønske Zanes blod på mine hænder. Når han er af vejen, så kan jeg tage tilbage til frankrig." sagde han med et stille smil til hende. "Men du.. hvor ligger din loyalitet egentlig henne?" sagde han stille.

kajika så stille mod ham og nikkede anerkende i det hun godt kunne huske de fleste regler og sagde"mmmmh mig et ..... et tæt forhold... lad os bare sige han voldtog mig..." hun sukkede og sagde"og ... jeg havde haft før et tæt forhold til ham og.... og så er han begyndt at se hende faith tingen, jeg så dem snakke eller nærmere overbeglo hinanden på byggepladsen og så hørte jeg ham og hende aftale et møde sted til deres sex og de mødes stadig har jeg hørt fra en kilde så ... han er vist forelsket uden at vide det og jeg fatter ikke jeg forelsket mig i ham, fordi.... fordi før alt dette lort skete i mit! liv.... der var han speciel ! de øjeblikke vi havde han holdte mig så blidt! .... jeg måtte rør ham men nu er det blot at andre må og jeg ikke må... han hader mig som pæsten, hans had og foragt til mig i de blikke han gir mig vær gang jeg ser ham... det er forfærdeligt! .... men jeg os ligeglad vis ham og den lille hore vil hygge sig til deres dages ende! så fint! ...." hun bed sig i underlæben nærmest til blods og så på ahngel da hun havde sluppet læben og sagde"... det da altid noget og hvor min loyalitet ligger, ... Ved ingen må jeg sige.... jeg ikke til det der god ond ting... egenlig kan alt bare brænde op !..." hun så ned og hendes sind var ødelagt alt godt var faldet hele den verden af beskyttelse var styrtede!... alt!! Alt håb drømme! kærlighed til! DET DUMME BÆST! TIL !! MA`LAKEL!!!..... det inderlige! KÆRLIGHEDS! BÅND!!... var væk på få sekunder nu..... væk helt væk,.... *ham og hans !!! pas på mit hjerte til vi ses!! ha! VI SES jeg har ikke set dig i flere uger nu! dit dumme!!! dumme Bæst !! du kan rande mig så inderligt!! .... med din lille frøken billig og !!! i kan bløde og svede ! så meget i vil! ... i dont care!! ANYMORE!* hun rejste sig hårdt op og så mod Ahngel og sagde"Jeg.... jeg har brug for lidt tid Ahngel.... til mine tanker jeg vil nødig lade alle mine frustrationer gå ud over dig" hun sukkede og sagde"jeg burde nok tag i mod dit tilbud ikke??.. var det ikke noget med jeg healer hurtigere og... ? og jeg mærker ikke smerte ligeså godt"

Ahngel lyttede stille. Frustrationen ved en kvindes ødelagte hjerte. Alt for mange gange havde det endt galt. Ahngel sukkede opgivende og rejste sig ligeså da hun selv havde rejst sig. Ikke for at være en gentlemand som han ellers altid var, men nu kiggede han lidt hårdt på hende og stilte sig overfor hende. "Men jeg vil gerne have dem. Dine frustrationer." sagde han så med et roligt blik. Han lagde en hånd ovenpå hendes hoved og kiggede stille på hende. "Hvis du ikke ved hvor din loyalitet bør være, så lad mig passe på den for dig. og hvis du tager imod den beskyttelse jeg ofre for dig, så står jeg til din tjeneste. Jeg vil ikke blot beskytte dig fysisk men ligeså psykisk." sagde han og nikkede til hende og fjernede hånden fra hendes hoved. "Tag al den tid du vil, men at tænke uden forløsning kan give bagslag. Enten går det godt og du kommer over det, ellers vil hadet vokse og du ender med at gøre noget drastisk. Vælg selv hvad du ønsker." sagde han til hende med alvor i stemmen.
"Du er ikke alene og selvom du føler dig forrådt så... hvorfor er du overrasket over Ma'lakels opførsel. Han er jo den han er og jeg tvivler på at Faith betyder mere for ham end du gjorde." sagde han. "Det er ikke en rar sandhed men det er bedre end at du forestiller dig det allerværste."

Kajika så mod Ahngel med åben mund let og ikke for åben, blot feminin og så på ham med det forhadte blik dog ikke til ham men mere til dette sadistisk svin af ma´lakel af være... hun havde elsket ham med hele hjertet af den eneste af dem alle! bejler hun havde haft og så knuste han alt i hende med den lille hore hun hørte om ! og alt det med hun ikke måtte røre og de ville ses igen ! og skulle det være om tusind! ÅR... hun så væk fra Ahngel let og sagde"Jeg tror hun betyder mere ja! fordi han vil jo hele tiden ha hende! .... de havde jo mødtes før kunne jeg høre! jeg... jeg hader ham! jeg hader alt ved det sadistiske! svin vis jeg så ham ville jeg sprætte ham op!!!" Hendes stemme dirrede let i det nogen tåre ramte jorden og hun så på Ahngel og sagde"jeg hader! KÆRLIGHED! jeg vil aldrig elske! jeg vil aldrig rør nogen igen!.... Ahngel.... " hendes blik så mod ham af ødelæggelse i denne lille pige og det store tab og sorg... Ma´lakel havde ødelagt hende, endelig var det sket... alt var ødelagt i hende ... vis det ikke var fordi hun var eftersøgt var hun sikkert blevet indlagt!..

hun så direkte ud i luften efter noget tid og sagde.. "Ahngel... du er altid så forstående og det som om du ingen problemer har, men du os smuk, er klog, respekteret, selv ma´lakel ville sikkert syntes om dig... alle ville sikkert... ja... ja gør mig til din blodbrud eller hva det hed... gør det, ellers overlever jeg aldrig denne verden" hendes blik var alvorligt... og man kunne se på stolene om hende at de rystede meget i det nogen rev sig op og nærmest begyndte at kredse om hende, hendes telekinese der næppe plejede at komme frem! selv!!!... hun mærkede hadet og håret blev mere rødt i det og hendes hud mere .... eller mindre metalisk i det hun nærmest brændte inden i over for det !!! DYR!... hun kunne ikke styre tankerne! ... hun ville brænde ham! op hun ville.... hun ville blot ønske ham ! død... men han var som han var, hun elskede ham og det var det hun hadet ham for... fordi han havde fået hende til at føle sådan!!... hun stod blot der og så på Ahngel alvorlig som var hun ikke sig selv

Ahngel lyttede stille og tav ved en af hendes sidste bemærkninger. "Tro mig.. jeg er meget betynget af problemer." sagde han så. "Jeg er desværre bare ikke så... åben for det." sagde han så og tilnærmede sig hende et skridt. "Du acceptere.. det glæder mig. Forhåbenligt kan det lindre dig lidt." sagde han og fjernede hendes hår fra den ene skulder. Han betragtede den roligt idet han blidt bøjede sig ned og lod sin kæbe åbnes om hendes hals og lod sine tænder presse sig igennem hendes hud. Det var et anderledes bid. Han drak hende ikke. Han gav hende. Han lod noget af sit eget blod slippe ind i hende og lade det sætte sig fast i hjertet. Han var tavs idet det foregik og fuldkommen klar i sindet. Ingen ekstase for blod og ingen ustyrlighed. Dog.. endelig havde han bidt hende. Han løftede kort armene og lagde dem om hende.
Ahngel lod sine kæber slippe omrking hende, men havde stadig armene om hende. Det var endnu ikke færdiggjort. "Dans l'ancienne. Je m'assois sur le conseil. Je, Lucifer Mort De Sang le treizième, ici-bas pour moi, une violation du sang des deux parties désir." sagde han hvislende som en hymme og rettede sig op. "Pour son sang, je serai son protecteur."
"Son épée." sagde han og løftede hendes hånd og lod sit højre øjes øjenvipper gå imod håndryggen. "Son bouclier." sagde han og gjorde ligeså på hendes pande. "Son ange gardien des ténèbres." Afsluttede han. Hans øjne blev meget kort fuldkommen isblå, inden han blinkede for første gang i lang tid og lod dem blive røde igen.

Kajika mærkede bidet og bed tænderne sammen for dog ikke at skrige... hun mærkede de lange smukke sylespidse tænder og sagde"ahngel" hun lukkede øjnene blidt og ønskede næsten det øjeblik da han bed hende at han dræbte hende at han sugede hende det øjeblik helt tør.. hendes ene smukke tåre trillede blidt ned af de smukke kinder og ramte jorden i mens stolene stadig fløj rundt om dem, i det de blev skudt ud til siderne og hun blot stod er og havde nærmest lyst til at græde og omfavne Ahngel! .... men det ville han nok ikke syntes om ligesom! at ma´lakel ikke brød sig om hendes berøringer så hendes arme forblev helt slappe på siden af hende og blikket var vendt den anden side og vis det ikke var det, så var hendes øjne lukkede blot for ikke at se på ham.. hun sukkede let da han endelig var stoppede og blinket i det hun så på ham undrende og sagde med en lille meget ydmyg blid stemme som lød så skrøbelig som ville hun knække midt over i sætningen"Er... er det færdigt nu ahngel"

Ahngel rettede sig op og betragtede hende. Der løb lidt blod ned ad mundvigen men ikke hendes. Hans eget. Meget mørkt blod, som han langsomt tørrede væk med sin pegefinger. "Ja.. det er færdigt." sagde han så. "Smerter vil reduceres og døden vil blive nemmere at undslippe, men det er ikke et net til at falde i. Selvom denne beskyttelse er der, så vil du ikke være uden for fare, men.. der er kommet en psykisk forbindelse, så hvis du endelig kommer ud for nået, så vil jeg kunne komme og hjælpe dig." sagde han og gav hende et stille smil. Ville han, kunne han manipulere hende noget så grusomt. Slå ihjel for sig. Vælte Terre, men nej. Magt havde han og han ønskede ikke mere. Han ønskede ikke magt over hende eller nogen anden her i Terre. Her i Terre var han 'Ahngel' og ikke Lucifer den royale franske alfahan.
"Kan du mærke noget?" sagde han stille og lagde sin ene hånd på hendes nakke og healede det stille. Han vidste at hun selv kunne, men hendes krafter ville meget vel blive ustabile de første par dage, men forhåbentligt ville det ikke gøre en stor forskel.

Kajika så på ham og trak sig let væk for ikke at være for tæt og så let væk fra det søde smil og det dejlige ansigt"nej ikke rigtig der er ingen forskel i nu... men det er nok bare mig altså.... at jeg ikke kan mærke det og hvad skulle jeg os mærke Ahngel" hun bed sig let i underlæben og kunne ikke rigtig finde hoved eller hale i hendes lakkende sætninger der ikke kom rigtig ud mellem de fyldige læber... hun tog sig let til nakken og smilede stille i det hun satte sig på det førhen værende sted hvor der havde været stole. hun sukkede let og så hen mod ahngel og sagde"men tak ahngel du er i sandhed en engel virkelig...." hun smilede let men dog med det triste inden i.

//sorry det korte svar//

Ahngel betragtede hende stille. "Du kommer nok selv til at finde ud af det på et tidspunkt." sagde han stille og betragtede rodet omkring dem. Han lyttede kort til hendes sidste bemærkning. Engel. Ahngel sukkede kort. Alt for mange havde taget den ide til sig. Ir for sig.. så var han jo på en måde en engel, men ikke fysisk. "Kald mig ikke det." sagde han blot og skævede kort til hende med de røde øjne.
"Jeg gør ikke noget af det her for at være.. 'god'." sagde han så og nikkede til hende. Dog... han gjorde heller ikke noget for at være ond. Han var bare. Han var bare hvad han altid ville være og havde altid været.
Ikke andet end det. Ingen engel. Ej heller djævel. Han smilte kort til hende. "Men.. merci."

//Srry back at you O__O''//

Kajika så tilbage på Ahngel med et lille uskyldigt smil og nikkede let og sagde"okay Ahngel så skal jeg nok lade vær med at se dig som en engel men du er virkelig hjælpsom og forstående når folk er i fare" hun roede let i sit hår og bed sig i underlæben og sagde så"Hvorfor vil du egenlig gerne dræbe Zane.... og hvordan har dine dage gået du ved disse uger siden Zane tog over??" hun så ned mod det hårde cement gulv og lod blidt fingerne stryge over det mens hun ikke rigtig kunne finde på noget at snakke med Ahngel om blot fordi han var så mystisk og noget for sig, dog var det ikke som ville hun lokke ham til at kunne li hende hun var egenlig ligeglad om hvor hvidt han kunne li hende eller ej, dog havde de jo været venner og var det sikkert stadig på en måde, eller nærmere bekendte.. Hhendes blik så mod ham med dette lille smil som forsvandt få sekunder efter

"Misforstå mig ikke Kajika.." sagde han stille. "Havde jeg ikke pligten til det havde jeg nok ikke været villig til at give dig den beskyttelse desværre. Tag det ikke personligt, men den slags er ikke noget man normalt smider om sig." sagde han køligt til hende med et tænkende blik. Han ville miste ligeså hvis hun faldt under Zanes styre. Som han ville med de andre Destiiner der skulle ha Ahngels hånd over sig. Om han kunne lide det. Nej. Han skulle jagte noget han selv var. En Brookdestin. En af dem der ødelagde skæbnerne. Måske var det længe siden for Ahngels vedkommende, men han havde dog heldigvis et es i ærmet.
"Jeg ønsker Zanes blod på min klinge af en simpel grund. Han har ikke noget at gøre her. Han passer ikke ind her i Di Morga." sagde han stille og betragtede hende med et tænkende blik.
"Og ja.. jeg ville foretrække at du bare kalder mig Ahngel. Der er kun én person der har tilladelse til at kalde mig 'Engel'." sagde han derefter.

Kajika så tænktsomt på ham og rejste ssig elegant op og gik hen til ham få skridt og så ham alvorligt men dog spørgende i øjnene og sagde"og må man så spørge hvem denne heldige person er så?" hun kunne ikke tænke sig til nogen egenlig måtte kalde ham for engel andre end den der havde anbragt dette skrin af en slags i hans hjerte... det der fik hans brystkasse til at flænses da han ville skade hende i grotten... hun vendte let ryggen til ham og lod armene hvile omme bagved og foldede fingerne sammen og sagde"vis du ej har lyst til at ytre det med mig så er det helt forstående, vi er blot en slags bekendte vel?... og dog alligevel har jeg set hvad der sker dig ved folk der siges at de har en fremtid, men .... Ahngel jeg tror du tager helt fejl angående mig... jeg vil heller ikke det, blot fordi jeg sagde ja, er kun for ikke at dø for hurtigt i en kamp, og for at redde mit eget værdifulde skind i følge plakaterne" hun smilede let og så sig over skuldren og på ham"Jeg vil sige mange tak for din ... beskyttelse, og sætte pris på den, den dag jeg ender i kamp" hun smilede og begyndte så småt at gå

Ahngel var stille og betragtede hende stille. Hun havde fat i den helt forkerte. Ahngels blik fadede kort ud imod siden og ned på græsplænen igen. Her måtte han være neutral, til trods for at forbindelsen nu var der, men for ham var den forbindelse ikke vigtigere end blot denne. Hans job her var at beskytte og ødelægge. Når først han var færdig ville han selv tilbage til hvad han var før.. forhåbenlig.
"Den eneste der kan kalde mig engel er den der har set mig synde og alligevel stadig være mig nær. Hun er ikke den der forsejlede mig." sagde han stille og vendte siden til. "Farvel Kajika for denne gang. Påkald mig hvis det bliver dig en nødvændighed." sagde han og begyndte ligeså at gå den modsatte vej. Hun ville bare redde sit eget skind og det forstod han udmærket. ir for sig gjorde han det jo også for sig selv, eller var det for hans folk? Var der overhovedet noget 'selv' tilbage. Ahngel smilede kort for sig selv og så på området foran ham, hvor han om kort tid ville forsvinde som havde han aldrig været der. Kajika.. denne kontrakt ville være der ligemeget om hun var med eller imod Zane. Ahngels loyalitet lå ikke hos Faith og ej heller Ma'lakel og Zane. Dog var det ligeså ikke selvisk. Han havde ikke fået lov til at være sælvisk før dagen vil komme og han kan drikke fra Zanes hals.

//Out ^^//