Is it safe here //Ahngel - privat//

Selene gik rundt alene inde i skoven, eller hun regnede med hun var alene, hvem skulle være der klokken 11 om aftenen? Hun gik i sine egne tanker og tænkte på om hun nogensinde fik en ny herre, men hun nød nu også ikke at have nogen, hun var jo fri og kunne gøre hvad hun ville. Selene så sig omkring, der var egentlig meget stille i skoven om aftenen, udover alle dyre lydene, hun kunne godt lide at være her, bare for at være alene.

Hendes lange mørke lilla hår sad løst ned af hendes ryg og over hendes skuldre, det var næsten ikke til at se i mørket, som omringede hende. * håber ikke der kommer nogle der tror de er noget* tænkte hun idet hun hørte en lyd bag sig

En sort kat med røde øjne betragtede Selene fra buskene og udstødte et kort miav fra sig fortsat af en spindende lyd inden den gned sig op af det nærmeste træ. Den var langhåret og temmelig stor for en kat. På størrelse med en los eller deromkring og havde små ører, dog meget store øjne der nærmest genspejlede hele herligheden og i dens pande var der et lille bitte mærke lignende en omvendt halvmåne.
Den spandt fortsat med en venlig tone, selvom at den ikke umiddelbart så ud til at være en kælen kat. Den var stor nok til at kunne efterlade et grimt sår hvis det endelig var.
'puurrrr' spandt den stille idet den begyndte at dappe hen til hende med en tændt nysgerrighed i øjnene.

Selene så katten komme over mod hende og satte sig på hug " hvad laver du dog her ude så sent?" spurgte hun stille idet katten kom nærmere. Selene kkunne godt mærke at det ikke var en helt almindelig kat, måske en anden vampyr eller sådan noget, men hun var ikke sikker. Selene's rovdyrs gule øjne skinnede let i stjernernes skær. Hun vidste ikke rigtigt om hun turde kæle den, så hun lod være for en sikkerheds skyld.

Hun lænede sig let tilbage og kiggede op på himlen, stjernerne skinnede let på den nærmest sorte himmel. Selene gav et blidt suk idet hun kneb en tåre, hun savnede egentlig en mester, hendes gamle blev jo myrdet, dog prøvede hun at hjælpe, men fik et kæmpe ar ud af det

Katten betragtede hende stille uden en ny bevægelse. Spindende havde den været før, men nu var dens lyde fuldkommen forstummede. Dens ører vippede kort bagud, som var dens koncentration blevet taget. Det var vel tid til at søvnen ville opløses.

Længere inde i skoven. Under en lysning der var overbelagt af blid sølvfarvet skær fra den skinnende himmel var der et hjerteslag der løb igennem den høje tynde person der halvt lå op ad et af de centrerede træer. Ikke mange kom ind til skoven om dagen, så han havde afgjort dette et godt sted at holde. Nu ville søvnen snart fortage sig og Noir, katten mærkede det. Han havde aldrig kunnet forvandle sig til dyr, men hans tanker var så for knudrede at selv dyr ville kunne mærke det.

Katten peb kort og vendte hovedet.

Selene så på katten " er der nogen?" spurgte hun stille og rejste sig. Selene kunne ikke se noget udover et sted hvor der var lidt lys, men vent der var nogle der ovre. Hvad mon det var? På grund af hendes nysgerrighed gik hun over mod dette væsen der var der ovre. Hun holdt sig dog i skyggerne, hvad nu hvis dette væsen var fjendigt? og ville angribe hende. Selene var nu ikke langt fra personen der var på det sted hvor der var bare lidt lys * gad vide?* tænkte hun og kom ud af skyggerne, hun var ikke bange som sådan, mere overrasket over at se et andet væsen på 2 ben

" God aften" sagde hun stille og kiggede på personen med et let smil

Der var ikke nogen reaktion fra den mørke skikkelse der sad under træet, men nu kunne det skimtes at begge øjne var lukkede og omgivet af lange øjenvipper og marmorhvid hud. Det var ikke svært at gætte at han var en vampyr.. overhovedet ikke.
Endelig trængte lyden ind til ham og flænsede stoffet hans søvn var gjort af og tvang hans øjne åbne. De åbnede sig meget brat og så direkte på hende, som om han hele tiden havde kunne se hende til trods for sin søvn. De var røde og brændende som var der gået ild i et hav af blod og de var dragende og sugende som bare pokker.
"Bonne.. nuit.." hvislede han stille. Fjernt som en vind i trætoppene men alligevel så tæt at det nærmest var som han åndede en i nakken og hviskede det til hende.

Selene fik ret, han var vampyr, hans hvide hud og røde øjne løj ikke. Hun fik et lille chok idet han brat åbnede sine øjne i en hurtig bevægelse, Hun røg da 2 skridt tilbage og var ved at falde. Selene nikkede kort idet han sagde noget til hende, hvad skulle hun sige? hun var nærmest lammet fra top til tå. Hun kiggede nysgerrigt på han og lagde let hovedet på skrå

Katten løb hen over lysningen og hen til Ahngel med en spinden hvorefter den sprang op på hans skuldre, som var det blot en lille killing og ikke en fuldvoksen tung kat. Ahngel tog ikke notits af det, selvom katten prøvede at få hans opmærksomhed ved at gnide sig kælent op ad hans ansigt.
"Pardon.." hvislede han. "Jeg ville ikke forskrække dem." sagde han stille og rettede sig lidt op. Katten lagde halen om hans hals for at holde balancen bedre. "Bonnenuit Noir.." hviskede han til katten og strøg dens hage.

Selene smilte blidt til ham " det går nok. Hvad laver du her ude på denne tid?" spurgte hun blidt og så på katten idet den sprang op på vampyrens skulder " er katten din?" spurgte hun og satte sig med på jorden, der var der mange folk der mente hun hørte til nu hvor hun var en slave tøs. Hendes sorte læder haldbånd sad stadig på hendes hals efter hendes gamle mester, men skiltet hvor mesterens navn stod var der intet navn længere. Hun tog let hendes hår og samlede det over den ene skullder og legede let med det. Selene kigge op på himlen og beundrede alle de stjerner der var kommet frem

Ahngel strøg fortsat katten med et køligt udtryk. "Jeg vågner.." sagde han med et sarkastisk smil kort og så på Noir. "Nah han er ikke min. Han holder bare af at være omkring mig. Han bør ikke ejes." sagde han så og nikkede. Noir spandt og begyndte spontant at lege med en af Ahngels sorte hårtotte. Hans røde øjne lagde sig op imod hende med et tænkende blik.
Vampyr. Han smilede let skummelt og lagde hovedet på skrå. "Så, men hvad laver en yndig lille sag som Dem i en snusket skov?" sagde han så med et hævet øjenbryn.

" tja, jeg øøhm.. Kom på afveje" sagde Selene og bed sig let i underlæben og kiggede på ham med en let rødmen over hendes kindben. Hendes har sad stadig nedover den ene skulder og bare så flot ud. Selene havde egentlig mest lyst til at sove, men ikke i denne her skov! det ville være klamt!!

" han er sin egen mester eller hvad?" spurgte hun og kiggede blidt på vampyren der sad overfor hende

Ahngel smilede stille og strøg Noir. "Jeg tror ikke katte nogensinde vil kunne mestres. De er kun medgørelige så længe de er mætte. Sådan er det vel for de fleste rovdyr." sagde han stille og betragtede Noir. Noir vente de røde øjne imod Selene med en kærlig spinden, dog med en meget brændende nysgerrighed i de opspilede røde øjne og de tynde pupiller. Mindede lidt om Ahngels egne øjne, dog var de mere humane end kattens.
"Hvad er Deres navn?" sagde han så.

Selene smilte kort " tja, det har du vel ret i" sagde hun og kiggede på katten idet den kiggede på hende, hun syntes dens øjne var uhyggelige, men charmerende, ligesom vampyren over for hende. Hans øjne var også røde dog ikke med en tynd pupil som kattens.

" Selene, Selene Nightwisher, hvad med dig?" sagde hun stille og rødmede igen, hun var ikke vandt til folk der var så høflige som ham, ej heller lige så tiltrækkende som ham, men det kunne hun jo ikke sige til ham * Du er tiltrækkende* tænkte hun for sig selv, hvad ville han dog ikke tænke?

Ahngel var stille i en tid. "Mit navn er Lucifer Mort De sang den trettende, men du skal kalde mig for Ahngel." sagde han stille. Katten så kort forskrækket ud idet han udtalte sit fulde navn. Alle her skulle kalde ham Ahngel. Well. Næsten alle. Der var en enkelt undtagelse. Han så stille imod hende med et tænkende blik. "Nightwisher huh?" sagde han tænkende med et interesseret blik. "Et meget unikt navn." tilføjede han og bed sig kort i fingeren og lagde den imod Noirs ansigt, hvor den med en kærlig spinden slikkede det af med den lille lyserøde ru tunge.
Ikke et navn han huskede sådan lige. Det var nok heller ikke så nødvændigt. Han havde mænd til at gøre det for ham, men han kunne nu godt lide at sætte sig ind i familierne, men så igen. Hun var jo nok heller ikke derfra.

Selene bed sig let i underlæben " flot navn" sagde hun og rødmede let, nu virkede han bare endnu mere interresant * Selene !!! tænkt dig om !* tænkte hun, hun ville ikke dumme sig igen. ALDRIG!
" Tusind tak" sagde hun smilende idet han gav hende det kompliment med hendes efter navn, kendte han mon andre med det efternavn?

* OH MY GOD!! Han bliver mere og mere interresant!! Tag dig sammen Selene ikke dumme dig* tænkte hun, hun havde dummet sig tilstrækkeligt gange efterhånden og har taget straffen for det, hun havde da ihvertfald fået masse piskeslag efter hvad man kunne se på hendes ryg

Ahngel kiggede undrende på hende efter dne lange stilhed, som om han sad og lyttede til hvad der foregik inde i hendes hoved. Det gjorde han dog ikke. Han kunne ikke læse tanker som mange andre vampyrer kunne. Han kunne derimod læse følelser og kropssprog og kunne ligenu se at hun var pokkers anspændt. Havde hun mon genkendt hans navn? Nah nok ikke. Det ville de fleste udenfor frankrig nok ikke medmindre de intresserede sig for historie. Ahngel så sig kort til siden med et tænkende blik, hvorimod Noir kiggede direkte på hende, som var det en lille udkigspost.
"Hvad er der i vejen?" sagde han så og rettede endnu engang de røde øjne imod hende.

Selene bed sig let i underlæben og vidste ikke hvad hun skulle sige, hun kunne jo ikke sige hvorfor hun havde det på den måde, det ville lyde underligt i hendes ører og hun ville være totalt flov! " intet udover der er er den her vampyr som er temmelig handsome og vampyr tøsen kan ikke sige det til ham" sagde hun og rødmede helt vildt og legede let med hendes halsbånd, hun ville jo gerne have et navn til at stå på skiltet der sad fast på halsbåndet, men vidste ikke om det var muligt at finde en der ville og dog

Ahngel betragtede hende let overrasket, dog endnu fattet. Han smilte køligt derefter og nikkede. "Merci og jeg tror lige dit problem er løst." sagde han og betragtede hende i en tid. Det måtte han give hende. Ikke mange var så direkte omkring det, men så igen. Han havde opfordret hende til at sige det så..
Han dvælede ikke mere ved det og fjernede sin finger fra Noir som peb utilfreds da den ikke måtte få mere blod. Ahngel skulede kort til den og den spandt igen.
Han så imod selene igen med et stille udtryk. "Er De ny heromkring?" sagde han så.

Selene smilte blidt og så på katten og derefter Ahngel, nu havde hun fået det sgat så var der da intet at være bange for, eller nærmere ikke mere at tænke på og dog * Kunne han være en god herre?* hun tænkte næsten ikke på andet, men så havde hun da et ret så lækker herre, for en gangs skyld. Selene ville ikke rode mere i det lige nu og koncentrerede sig om at svare på hans spørgsmål

" Lidt, har ikke været her i så lang tid" sagde hun og bed sig let i underlæben, hun havde ikke rigtigt været i denne del af skoven, men alligevel. Hun havde været i byen ca i 2 måneder efterhånden, efter at have stukket af fra hendes verve

"I så fald. Velkommen til Terre. Byen af korruption og fordærv." sagde han med et opgivende udtryk. Det var tydeligt at han ikke brød sig meget om byen i al dens enkelthed. Han havde ikke brudt sig om den på noget tidspunkt og ville egentlig bare tilbage til Frankrig så hurtigt så muligt. Pokkers til møgby efter hans hoved.
Han vendte blikket imod hende igen og lagde hovedet på skrå, som katten eftergjorde med samme bevægelse. Igen mærkede han undren fra hende og spørgslyst. Han smilede en smule satanisk inden han igen strøg Noirs glatte sorte pels.

" tak " sagde Selene med et blidt og halv uskyldigt smil * som det ser ud nu ville han være en godt herre* tænkte hun og fugtede kort sine halv blege læber. Hun syntes Ahngel så temmelig godt ud og ville da ikke have noget imod han dom herre, men om han ville have hende som slave tøs, eller om han bare lod som ingenting.

* Har han mon set mit halsbånd? * tænkte Selene og tog sit hår om på ryggen igen så hendes halbånd var helt synligt så han kunne se det, hvis han ikke allerede havde selvfølgelig. Hun kiggede ham i øjnene idet han så på hende, hun syntes hans øjne var beroligene, men nu kendtte hun ham jo heller ikke så godt, hun havde jo lige mødt ham, men alligevel

Ahngel nikkede stille tilbage inden han støttede sin hånd imod træets bark og rejste sig op. Først nu sås det hvor høj og tynd han egentlig var, dog endnu muskuløs på sin helt egen mærkelige måde. Man skulle tro han ville være ranglet og ubalanceret med den højde, men egentlig havde han en flot rank holdning. Det var man nød til med hans embede. Noir peb kort idet han rejste sig men hvilede fortsat på hans let brede skulde. Han så stille på hende og målte hende med øjnene. Han havde godt set halsbåndet om hendes hals og hans tanker havde allerede dvælet lidt ved dem, men han lod det ligge i en tid.
Han strækte kort ryggen så et let knæk kom fra hans nakke. Et træ ville ikke være det mest behagelige sted at sove i under dagen, men træets krone havde været bredt nok til at han ikke ville blive forstyrret af den brændende sol.

Selene rejste dig også da han rejste sig, han var højere end hende, men det er klart. hun er jo stadig en lille pige, eller det ville nogen sige. hun smilte blidt til ham og kiggede på katten som stadig sad på Ahngels skuldre. Hun havde tænkt at spørge om en herre for længe siden, men nu turde hun ikke * SELENE! Du skulle have spurgt* tænkte hun og kiggede på ham, og bed sig let i underlæben.

* gad vide hvordan han er udover dette?* tænkte Selene, det var tydeligt hun var ude efter en ny herre der togg sig af hende, men der var ingen der indtil vidre har taget hende til sig. Havde hun for store krav? Næppe, der jo næsten ingen så det kunne ikke være derfor, men hvorfor så`? Hun var egentlig lidt ligeglad med dem der forsøgte sig på hende, for de var ikke noget værd i hendes øjne, men det var Ahngel

Ahngel tav kort og betragtede hende. "Du burde være mere sikker på dine meninger." sagde han så og trådte endelig ud i lyset hvorimod han før havde været i træets skygge. Lyset fik nærmest hans hud til at se transperant ud og de få blållige blodårer kom frem over hans hals, som let kunne ses for den sorte skjortes udskæring. Han knappede dem aldrig til halsen, så hans kraveben var ligeså blottet for månelyset. Ligeså kom der et roligt genskin i hans sorte hår der reflekterede sølvfarvet højlys deri. Ikke gråt men sølv. Hvis månen havde lagt lavere ville det måske ha set blålligt ud. Det kom an på lyset. ligeså gjorde Noirs pels samme stunt. Han lagde roligt de røde øjne på hende igen efter at have skævet imod himlen.

Selene rødmede let og kiggede op på stjernerne og drømte om at se sig selv sammen med en person der kunne atge sig af hende, men ville ikke presse sig på. " Hvad mener du?" sagdee hun stille og kiggede på ham roligt og køligt, hun var godt klar over han kunne mærke der var noget galt med hende så hun kunne nærmest ikke skjule noget for ham, men hvad gjorde det?

* Kom nu du kan godt* sagde hun til sig selv i tankerne, hun turde ikke sige det med ord, hvad nu hvis han hørte det? Hun gav et kort suk og kiggede så ned i jorden. Selene var træt og havde lyst til at sove med ville helst ikke i skoven! hellere i en varm seng med en ved siden af hende. Selene turde ikke rigtigt sige noget, hvad hvis hun gjorde noget forkert?