The whisper in the dark //Ahngel :: Privat

Sted: La Plage, standen ^^
Tid: 23: 30
Dato: IRL
Vejr: Mørkt? Ved at være høj vande ^^
Omgivelser: Vand og sand xD


En høj, teenager gik langs strandens kanter, mens nogle spor satte sig. efter hans fødder. Luke havde hverken hunde med eller sko på, men derudover havde han en hvid wife-beater på og nogle trænings bukser.
Hans hår svævede let i vinden og spredte hans duft mange steder. Han havde lukket sine øjne, så de ikke ville bringe opmærksomhed vis nogen så ham, dog ville hans blege hud, eller hans blod røde hår vække opmærksomhed. Han smilte stille og mærkede en kold vind blæse ind over ham og gøs kort, det var enlig koldt, men ikke nok til at Luke ikke ville gå tur Ny månen skinde ned i havet og dannede et lang billede af sig.
Drengen som forøvrigt hed Luke, lod let sit blik flade på månen og stjernerne omkring den, mens han stille åbnede sin øjen. "Sikke et smukt syn" sagde han med en rolig stemme og lukkede øjnene i gik videre. Han hviskede stille til sig selv som om han snakkede med en.

En anden havde ligeså besluttet sig den aften for at tage et kig på det mørke hav bare for at få tiden til at gå, som det nogengange var svært for denne vampyr. Ligeså høj og rank af bygning, dog en smule ældre af udseende end dæmonen der var igang med at ødelægge sandets urørlighed.. Skabe den smule kaos på den smukke hvide sandstrand.
Den lange ranke skikkelse sad på det mindre tårn som fungerede som lå over en samling af hvide borde og bænke til når stranden endelig havde besøg. Han havde langt sort hår der sad pjusket om det underskønne hvide ansigt, hvor de to brændende røde øjne kiggede frem som to ildrøde dragende sterinlys i mørket. Opglødende og fangende som var de alt andet end naturlige.
Han rettede sig stille op og så imod himlen med et tavst udtryk og med en elegant, dog kold bevægelse, som ganske enkelt ville sende et gyd ned af ryggen på en. Han var smuk på sin egen måde. Køn og simpel, men overhovedet ikke feminim af den forstand. Hans skønhed var kønsløs som havde han hverken art, race eller person.. det havde han dog. Og så i den grad.

Luke kig med de lange og rolige skridt videre, og fik så færten af en vampyr og åbnede øjnene så de skrigende grønne øjne lyste op. Han kiggede først med et roligt blik bag sig for at se om denne vampyr var kommet bag ham, men tvært i mod, det eneste der var bag ham var sandet, hans spor blev hvisket ud af havet der skyllede ind over det og trak sig let tilbage.
Han rettede så sit blik foran sig og fik øje på vampyren længere fremme, og ændrede kursen mod denne vampyr. I mellem tiden hvor han gik hen mod vampyren satte han et tykt duft spor hen mod vampyren og derefter et mindre et. Hans smil havde været der i noget tid nu, og blev der stadig. Den kolde men blide vind blæste igen ind over Luke, mens han nød det.

Ahngel havde nu allerede lugtet den fremmede person der var i hans nærhed. Duftet til de følelser og tanker der foldede sig og lavede sig om til aromaer. Gjorde ham i stand til at gætte sig frem til deres tanker uden at læse dem. Han ville ikke læse dem. Aldrig i livet.
Han vendte endelig øjnene imod dæmonen med et stille udtryk. Han virkede umiddelbart ikke synderligt interesseret, selvom han egentlig havde fået sin opmærksomhed fanget af denne person. Denne dæmon, hvis duft var noget nyt for Ahngel .. et eller andet lå over dette væsen. Et eller andet skjult.
Et stille nik kom fra Ahngel derefter, hvorefter han vendte sine øjne kort ud imod havet igen. Et vindstød tog i hans lange sorte hår og fjernede det fra det velformede ansigt, som ønskede selve vinden af afsløre ham, hvilket jo ikke var en mulighed. Var det?

"Bonjour.." sagde han stille, men højt nok til at det kunne høres.

"Bonsoir" sagde han lavt og lod sin ene hånd glide forsigtigt gennem håret. Det var sjældent han mødte det samme køn på sine ture, men det var nu altså en af dem. Hans smil vidste ikke nogen inderlig form for glæde. Han kiggede let over vampyrens ansigt og smilte blidt mens han mærkede hvordan sandet stille samlede sig om hans fødder. "Hvad laver ude på denne tid?" spurgte han lavt og undrende. Selv om det nok var indlysende at han sikkert bare nød mørket, hvor han nok havde håbet der ikke ville komme nogen og ødelægge stilheden.


//Den musik du har på profilen høre jeg lige nu ^^ er blevet besat oO//

//Det er jeg da glad for xD//

Ahngels røde øjne havde endelig fundet denne dæmon som sit foretrukne centrum i stedet for horisonten, som let lod vandet bade i de forskellige blållige og sølvfarvede nyancer. Oplyst af selve mørket der omgav dem. Nat.
"Sådan set hvad mennesker gør om dagen. Ser.. føler, lugter.. og smager ikke mindst." sagde han så. Et let makabert smil kom frem, men det var nu ikke så truende. Ahngel havde ingen hensigt om at stille sig op på nogen måde i aften. I aften ville han bare være uden at der skulle sættes masker op.

Luke smilte lidt, "Det vel rigtigt nok..." sagde han lavt og kiggede kort ud på vandet, Luke satte sig roligt i sandet, med lidt mellem dem så var det da mere sikkert, indtil videre.