Det bløde sand, det dybe vand, den store strand - Zane

En høj skiggelse kom til syne på den store strand. Denne skiggelse var en pige. Hun havde ingen sko på, hendes lange mørke hår hang ned lags skuldrene og blafrede let i vinden.
Hendes hud var solbrændt og hendes øjne sorte. Hun havde ingen make-up på. Det var ikke hende. Hun hadede make-up, så hvorfor gå med det? Hun kunne ikke en gang tåle det, men nogen gange var hun blevet tvunget til at ha' det på.
Jamie, som denne piges navn var, lod let de bare fødder gå gennem det bløde. Hun stoppede op, lige i vandkanten. Hun lod den ene fod lande i vandet og derefter den anden med. Hun gik i vandet hen mod en sten og satte sig på den. Hun havde stadig fødderne i vandet. Idet hun satte sig på stenen formulerede hende læber et smil. Hun så sig omkring og ville se om der var andre, men kunne ikke få øje på nogen. Hendes blik var koldt, men hendes hjerte var rent og godt. Af og til også ondt, men mest sødt. Det onde kunne bedst ses udenpå.
Jamie så ned i vandet. En stor kongkyllige(?) lå dernede. Hun rakte ned efter den og da hendes hånd rørte vandet, fik hun en underlig go' fornnemmelse. Da hun tog fat om kongkylligen, og tog den op, blev hendes smil bredere. Hun kiggede grundigt på den. Den var smuk og stor. Hun lagde den ved siden af hende på stenen og kiggede fortsat ud over vandet.

Zane kom gående ned på stranden. Han var iført et par bukser og nogle støvler.. ellers havde han bar overkrop, selvom der var køligt.
Han trængte til lidt frisk luft efter al den tid i byen... og han havde været så meget i skoven på det sidste, så han havde besluttet sig for at gå herned.
Han stoppede op et par centimeter fra vandkanten og spejdede ud over havet. Han ignorerede pigen, der sad på stenen med en konkylie.

Jamie strøg lidt hår væk fra øjnene. Hun kiggede over ham der var kommet.
Hun var lidt ligeglad og fandt nogle sten og tog dem op i hånden.
Hun kastede dem langt ud I vandet og kiggede igen over på ham. Hvem mon han var? Hun vidste ikke ret meget om dem der var i byen, fordi hun jo mest holdt sig for sig selv og der var også nogen der var lidt bange for hende.
Jamie smilte venligt. Hvad skulle hun ellers gøre. Sige noget? Eller holde mund? Hun ville gerne være venlig og smilte venligt igen.

Han så hendes smil, og hævede et øjenbryn. Alle i Di Morga måtte da vide hvad han havde gjort dagen før, midt i storcenteret, mod animagusen Lilly. Alligevel smilede denne pige venligt til ham.
Han fnøs og begyndte så småt at overveje om han også skulle gøre det mod denne pige.
Et ondt smil bredte sig på hans ellers kønne ansigt, mens han forestillede sig det.

Jamie hoppede ned fra stenen og gik hen mod en bro. Hun hoppede op på den. "Pokkers det," tænkte hun da en sten var kommet op i hendes fod. Hun tog den ud. Hun sad på kanten af broen, men kom til at læne sig for meget tilbage på hun faldt direkte ned i den kolde og dybe vand. Hun skreg, men kom hurtigt op igen. Hun forvandlede sig til en stor flot hvid ulv og rystede sig så vandet strømmede ud til alle sider.
Jamie kiggede ondt på Zane. Hendes humør skiftede hurtigt. Det havde det altid gjort. I hele hendes liv havde hun mest været ond ved folk.
Hendes blik, blev koldere og ondere end nogensinde før. Hun kiggede over på ham og favdnlede sig igen til menneskeform. Så var hun helt tør igen. Hun kiggede stadig ondt på ham, hun havde godt hørt om noget der var sket dagen før, men hun vidste ikke hvem, og hvad. Hun gik op på broen igen og satte sig igen på kanten, men holdt godt fast denne gang.