pigen i mørket (Scream)

Tid: 23:30
vejr: mørkt og stjerne løs
sted: Terre
omgivelser: ret menskke tomt der nogle få mænd sperdt udover gaden


Saslia gik stille rundt byens gader hun viodste ikkee hvor hun på vej hen sukkede tilfredst over sin præstation hun havde nået en masse idag og havde besluttet for gå den lange vej til Terre alt åndede fred udover de skummle mænd som hele tiden sendte hende blikke var hun ret glad intet skulle ødelægge hendes gode dag hun trak lidt ned i den sorte kappe som hun havde fundet og trak dens hat over de lange og lyse lokker drejede ned af en meget faldefærdig gade husene lingede noget der snart skulle raves ned der var også meget lidt belysning da flere af lygterne var spunget men alligevel forsatte hun fremad en ård vind begyndte at hvirvle hendes hår under den sorte kappe hun håbede hun var godt skjult og ingen lagde mærke til hende jo mere hun forsatte ned gaden jo mørkere blev det først da hun så sig omkring at dette engtlig var ideelt sted for vampyre jage hun sukkede svagt næste gang måtte hun ligge mere mærke til sine omgivelser

En skikkelse med lang smuk sort kappe kom gående, tattoveringer som sorte skygger bevægede! sig over hendes krop og kun røde blodagtig bånd skjulte de mere private dele i det man kunne høre stiletterne i sort klikke hen over de ru sten og hendes smil var ondt og ru, dog ville hun ej gøre nogen fortræd?.. hun smilede let og hendes lange smukke hår stak ud fra det, mens hun stille så mod pigen med de helt lysende røde øjne og hendes krop var slank og veltrænet til kamp. Hendes hals bar et halsbånd, hun havde været slave og var evig slave, fattig og slave... Hun så pigen og stoppede i det hun snuste ind og tænderne blev længere og hendes blik mere drabeligt i det hun gik hen af mod pigen og sagde"du burde ikke være i dette kvater..."

Saslia fór op da der blev snakket til hende og hendes blik søgte rundt hun bed svagt læben og kryb en smule sammen hun havde ikke regnet med der var nogen hun søgte stadig til sidst fik hun øje på skikelsen " jeg ved heller hvorfor jeg er her" sagde hun uskyldigt hvilket også var rigtigt faktisk andede hun ikke hvor hun var men hvilket kvater var hun havnet i hun bed sig igen læben men skikelsen vidste hvad hun var nej hun troede det ikke hun vendte sit blik imod skikelsen og betragtede hende men hun kunne ikke rigtigt finde ud af pigen ville gøre hende fortræd da skikelsen gik nærmere tog hun nogle for skridt tilbage " du gør mig ikke fortræd?" spurgte hun dumt men hun andede ikke hvad hun skulle svare og gættede sig til pigen var en vampyr hun kunne ikke se ikke noget men der var arua af vampyr over hende

Pigen var ikke blevet kaldt Scream for ingen ting hun var et mareridt i sig selv og ville kunne få alle til at skrige af skræk eller smerte. Hun smilede let i det hun forsvandt som var der kommet sorte sjaler rundt om hende og klemt indtil hun var væk i det hun stod bagved hende nu og sagde i hendes øre hviskende"Maby.... little Aspara girl" hun grinte let og forsvandt i det hun stod foran hende og tog hende om kæben blidt og fik hende op af en af væggene med sin utroliige styrke og så på hende og sagde"ti stille og følg med" hun tog hende i hånden og væk fra gaden i det hun slap hendes hånd og så rundt og sagde"fri bane...." hun smilede til hende og tog hætten ned og de lysende øjne var tydelig som var hun ren ondskab... hendes halsbånd var tydeligt med lidt kædelås i og hendes tattoveringer kraglede nærmest over hendes krop som skygger.."der var en anden vampyr efter dig... du burde ikke tag den vej når du er Aspara og dit blod er så fristende for os alle"

hun betragtede hende pigen da hun tog om saslias kæber hun gøs smule som sagt andede hun ikke hvor hun var men fulgte efter vampyr pigen da hun jo ikke kunne andet bed sig let læben hun havde slet ikke mærket nærværet af den anden hun prøvede ingen gang rive sig løs af vampyrpigens greb fordi det alligevel var håbløst da vampyren gav slip trak hun sig hen i det hjørne længest væk fra vampyren hun rystede en smule nej hun kunne ikke lide vampyre det var også deres skyld at hendes rigtige Aspara forældre var blevet dræbt af vampyre hun ville ikke død hun kunne ikke fortå at pigen som var vampyr havde reddet hende men sikkert bare for sin engen vindings skyld hun hverken fjernede kappens hætte hun arbejede på højtryk for at komme væk men hvordan hun kunne vel altid forvandle sig til fugl og flyve væk " hvorfor hjalp du mig?" spurgte hun med en meget lav stemme hun ville gøre hende vred og hun smilede forsigtigt

Scream så på hende undrende og sagde"øhm? fordi jeg ikke er en normal vampyr men bare rolig jeg fortrækker min mesters blod, jeg kan ej drikke fra andre end min mester eller dem han siger jeg må drikke fra og efter som han ikke kender til dig så er du helt ude for fare" hun smilede kært og hviskede så hun kunne høre det"desuden så drikker jeg ikke fra piger kun mandelig køn så der var du os heldig" hun grinte sødt og så rundt i det hun sagde"desuden kender jeg en anden der er født aspara og vil nødig se flere gå til spilde, ejg hader drab der bare sker på åbengade især når det jer aspara fordi bliver i bidt en gang dør i ?? så vidt jeg husker så det nemmere med et bytte der levere videre og man ikke får alle mulige fakkel folk efter sig"

Saslia slappede mere af hun var glad for hvem end vampyrpigens menster var ikke kendte til hende men hun kæmpede med en nysrrighed som ikke var til spøge med hun havde aldrig hørt om vampyr der havde mester hun bed sig svagt i læben men holdt sig stadig på sikker afstand hun smilede forsigt " tak tror jeg" hun kunne ikke rigtig få det ud af hovdet at vampyren havde en mester men hun spurgte ikke hvem hun eller han var for turdte ikke sprøge men det kunne vel også være lige meget hun lod blikket falde på noget bag ved pigen ikke noget specielt men der var alligevel noget luften men hun var ikke sikker på hvad det var

Hun betragtede pigen og lod blidt fingerne flette sig med håret små lokker og stod vlot der og ventede lidt mere end blot tak eller sådan noget i det hun grinte sødt og sagde"Hmm ja? men øhm? hvad laver du så her helt alene" hun så rundt om sig i det skygger nærmest kraglede hen af væggen og alle der ville ha været nær dem ville blot være væk nu, hun hed jo ikke scream for ingen ting???.... hun havde fået navnet af sine slavehandler jo og hadet navnet inderlgit men havde glemt alt om sit eget navn natsume? ..... det var hends rigtige navn.. hun betragtede blot pigen og sagde"Hmm du ældre end mig kan jeg fornemme hvor lang tid har du eksisteret ???..."

"Hvad jeg laver her?" spurgte hun mere til sig selv end til andre hun havde besluttet efter en hård dag med meget slid slæb at hun ville gå fra skoven til Terre hun havde ikke renget med fare vild og så havne i et vampyr kvater " jo ser du" sagde hun andede ikke havde skulle sige helldigvis var saslia glad for hun hun ikke havde mødt vampyrens mester han var sikkert vældig grusom hun kneb svagt øjene sammen før åbende dem igen natten var umådeligt lang og ville bare ønske at den dejlige sol ville brede de varme stråler imod hendes hud " men sig mig skal du ikke være sammen med din mester?" spurgte hun for lede vampyr væk fra det sprøgsmål som blevet stilet til saslia hun håbede det virkede for saslia var lost med sit svar

Scream løftede det ene øjenbryn et kort øjeblik og så lettere uforstående på aspara pigen i det hun rystede på hovedet med dette grin over læberne der lod sig slippe fra den fare truende strube og strøg blidt fingerne over sin hals og så op til læberne i det hun så på hende temmelig alvorligt dog med et lille skævt smil i enden af den ene mundvig"Hmm nej det skal jeg ikke den ene har mig blot som jeg har brudt et løfte til den anden er min rigtig mester vil du se" hun smilede og vendte blidt halsbåndets smukke dirmant sølv sten hvor sorte bukstaver var skrevet hen af ""Scream the slave of Mikey the Master"" hun smilede kært og sagde"Min mester hedder Mikey han er os vampyr og blot såååå dejlig!!!!..." hun grinte let og lagde hovedet let på skrå i det hun så på Saslia og bed sig let i underlæben og sagde"Hmm du burde nok holde lidt afstand dit blod frister mig meget dog... kan jeg ej bide dig men kender du det ikke, det som når man går i en slik butik eller hva man nu begær men ved man ikke kan få"

Ved scream grin trak lettere sammen hun lagde ingen gang skjul påat hun bange for vampyren og tog automatisk tre skridt baglæns selvom det var svært i hendes halv siddende stilling hun betragtede vampyr pigen med lettere forpint ansigt udtryk hun kunne sagtens sætte sig ind i vampyrens sted og nikkede kort " det kan jeg godt se" sagde hun lavede en grimasse hun havde aldrig prøvet at blive samlinget med slik før hun tog yderligere tre skridt før hendes ryg gav en hul og alligevel en klaskende lyd da den ramte væggen hun gjorde hvad der blev sagt holdte sigså langt på afstand som de kunne hun skar endnu grimasse da vampyr fortalte hende Mikey vampyr mesteren var såå dejlig hvordan kunne hun lide sådanne nogle monstere hun havde altid troet at vampyre var frie ikke slavebudne af mester hun kunne ikke forstille sig selv i sådan sitaution men selvfølgelig var det også svært for hende sætte sig ind noget som helst med vampyre for normalt undgik hun dem men hun synets allerede at mødet med denne her vampyre pige var gået hen blevet lærrigt måske kunne hun få mere vide om vampyre af denne slavebundne vampyrpige