Pigen i mørket (Ahngel)

S: Terre
k: midnat
o: to fulde piger længere nede af vejen
v: koldt



Aoi sad oppe i et træ og kiggede ned på de to fulde piger, med hendes tågede brune øjne. De to piger kunne dårlig nok stå op. Aoi sukkede. Hun begynde at nynnede lidt for sig selv og kiggede op på stjernerne og månen. Aoi kunne godt lide natten. Den var så rolig og hun elskede enlig bare at gå en tur når natten faldt på. Hun havde hendes brune hår i to løse fletninger (se avatar) og en sort kjole på. Selv om det var koldt havde Aoi ingen sko på eller jakke for den sags skyld.

Et panisk åndedrat lød knapt en centimeter fra Ahngels rolige blik imens han mærkede de to hjerter slå, hvorfra det ene langsomt lev svagere idet han eget blev omvendt prorpotionalt hurtigere og fyldt med liv og bevidsthed. Hans røde øjne lå fast ind i det blonde hår, som om han slet ikke var mentalt til stede lige der, hvorimod kvindens ærkeblå øjne sygnede hen og fjernede hendes rest af virkeligheden.

Ahngel rettede sig op og støttede sin højre hånd imod gydens væg idet han tørrede blodet af sin mundvige med den anden. Kvinden faldt til jorden og blev liggende med et sovende udtryk. Han havde ikke tømt hende fuldkommen. Ikke denne gang. Han ønskede at tage en mere i løbet af natten, så denne her lod han leve, hvis hun altså klarede den til morgenen og blev fundet. Ahngel drejede om og gik med faste skridt ud ad gyden så det halvlange sorte hår bevægede sig om hans smukke hvide ansigt og de glødende røde øjne. Hans lange sorte frakke slæbte sin flænsede bund imod brostenene idet han gik ned ad gaderne, ikke langt fra aspara pigen.

En lugt af blod kom forbi Aoi *endnu et offer?* tænkte Aoi med et tomt udtryk. Hun var ikke bange for at blive overfaldet. Hun så ned igen, i det der kom en skikkelse gående. Det var en dreng. Det var stadig en lugt af blod omkring ham *vampyr?* tænkte Aoi spørgene. Hans duft fangede hende *jo det er en vampyr* tænkte Aoi "Det var ikke særlig pænt, men du kan jo ikke gøre for det" sagde Aoi fra træet. Hun mente det ikke var pænt at bruge andre som mad, dog var det jo ikke hans eget valg.

Ahngel stoppede op og rettede blikket op imod Asparapigen med et køligt udtryk. "Javel ja.. fødekæden er bare ikke 'pæn' går jeg ud fra." sagde han med et roligt udtryk idet han kort vendte blikket ned imod de to fulde piger. Han tav kort og rynkede på næsen. Alkohol i blodet. Alt for meget. Ikke lige hans kop the.
Han så derefter på hende igen med et tænkende blik.
"Godaften."

"godaften" sagde Aoi med et venligt smil. "kan man godt sige" sagde hun i et tænkene blik. Hun kiggede ned på jorden og sprang ned fra træet. Hun lade elegant på hendes nøgne føder. Da hun sprang ned. Hun havde ramt en gren på vejen ned og det havde ført til at hun havde fået en rift på hendes hånd. *av* tænkte hun, det gjorder enlig ikke ondt det sveg bare. "Hvad laver de her ude så sent på aftnen?" spurte hun med et venligt smil. Hendes ansigt så lidt tomt ud. Hun virkede venlig men stadig tom. Hun var nok en af de personer som havde følt meget smerte i deres fortid og det havde efterladt et dybt ar vis man kan sige det sådan.

Ahngel lagde hovedet lidt på skrå og smilede let makabert, dog stadig fattet og køligt. "Jeg laver det som de fleste vampyrer gør.. Nyder natten såmen." sagde han og nikkede da med et overbærende udtryk. Nød natten. Deri lå der mange ting for ham udover at æde og jage, hvilket han ir for sig også holdt meget af i længden, men nogengange skulle der også andet til. Når man var som Ahngel fandt man ikke kun liv i at dræbe, men ligeså i at udtrykke og se, føle, lugte... smage. Kultur og natteliv var ham en smuk forestilling. specielt hvis han kunne skabe kaos i det senere hen.

"Nyder natten? samme her. Måske ikke på samme måde som dig, men jeg elsker natten med dens friske luft, mørke himmel, ro og kulden" sagde Aoi "som du nok ved er jeg ikke menneske, jeg er en aspara og min evne er ild. Jeg kan dog bedere lide kulden for nogle gange føler jeg ay jeg er ved at brænde op inden i jeg kan ikke kontrolere min evne særlig godt " forklarede hun. Det var farligt vis man ikke kunne kontrolere sin ild evne. Det kunne give bagslag hvilke Aoi godt vidste. " mit navn er Aoi, Aoi Luna Winther og du er? " spurte hun og studerede vampyren.

Ild var det første der gik ind. En ildaspara huh? En farlig en af slagsen åbentbart. Han lagde hovedet lidt på skrå og nikkede til hende.
"Mit fulde navn er Lucifer Mort De Sang den trettende, men som alle andre her vil jeg have at de skal kalde mig ved mit dække." sagde han så og betragtede hende tænkende. "For Dem er mit navn Ahngel." sagde han så og rettede sig lidt op inden han rettede kort på ærmet over højre håndled med en elegant bevægelse. Det var ikke svært at se at han kom fra noget højtstående. Han havde sine maneer på plads og sine gentlemandsprioriteter høje end mange andre.

Aoi kom også fra en højt ranget familie. Dog kunne man ikke se eller høre det på hende. Efter hendes forældres død var hun forandret. Hun holde op med at bekymre sig om noget. Hun bekymrede sig heller ikke om at midste hendes liv. "jeg ved det ildaspara det er mærkeligt, det syndes jeg også selv men vi vælger jo heller ikke vores egne evner. hmm kommer du fra en højtstående familie ?" spurte Aoi og smilte venligt. Hun undrede sig også lidt om hvorfor hun skulle kalde ham Ahngel og ikke Lucifer men hun ville ikke spørger.

Ahngel betragtede hende stille. "Det kan man vidst roligt sige." sagde han blot og nikkede en enkelt gang. Hans bevægelser var meget nære på en eller anden måde. Opmærksomhedskrævende i sin enkelthed. Alene måden han bevægede sine øjne på var der et eller andet fuldkommen dragende og inhumant over. Avantgarde og alligevel uhyggeligt naturligt. Som om hver eneste bevægelse igangsatte en ny og derefter endnu en. Elegante og alligevel groteske og vrængede, nogengange som en edderkop og andre gange som en elegant kat. "Og du?" sagde han så og vippede hovedet atter på skrå.
"Hvorfra af familier ligger du rent statuært."

"ved jeg ikke helt" sagde Aoi tænkende "men jeg ved vi ligger ret højt dog ikke øverst " sagde hun. "Hvad med din familie?" spurte Aoi. Hun kiggede på Ahngel og studere hvert enkel af hans bevægelser. Det var en dårlig vane , at studere folk så meget. Alle er jo forskællige derfor havde Aoi en dårlig vane med at studere alle så godt hun kunne. Hun lag hurtig mærke til at hun ingen var i gang med hendes dårlig vane og kiggede væk hun kiggede ned i jorden på hendes fødder.

Ahngel lagde hovedet på skrå med et listigt smil, som havde han lige indgået en udfordring. "Man kan vel sige at jeg ligger temmeligt højt i visse kulturer." sagde han og nikkede kort inden han rettede på sit jakkeærme. Et kort glimt af hans lyse tunge kom frem i mundvigen idet han stille fjernede den sidste rest af blod der lå for det sidste offer. Der burde sættes mere politi ind i Terres område. Ahngel holdt det skumle smil i en tid inden det forstummede ved en irriterende klukken fra de to ret berusede tøser der larmede let igennem området.

De to tøser irriterede også Aoi. Hun sukkede dybt imens hun rettede et koldt blik imod dem. Hun havde ikke noget imod at nogle folk morrede sig, men de var alt for larmene. Tilsidst vaklede de så med besvær væk, og Aoi ånede fredeligt op. "temlig højt? hmm jeg har på fornemmelsen du måske ligger højere end mig dog ikke så meget" sagde Aoi og tænkte på hendes familie som for længst var død hun havde kun en unkel tilbage som hun aldrig så. Han var en sindsyg morder som også havde dræbt hans kone (Aoi's tante) og Aoi havde ingen planer om at snakke med ham. Så hun var enlig alene, det var trist nogle gange men hun ville ikke græde over det. "hvorfor valgte du at blive kaldt Anhgel når dit navn er Lucifer?" spurte Aoi

Ahngel lyttede stille til pigernes aftagende lyd inden han igen så op på den lille aspara med et roligt blik imens han hørte hvad hun sagde. "Jeg ønsker at holde mit liv her i Terre adskilt fra hvad jeg er hjemme, men det gør egentligt ikke nogen stor forskel. Det er blot for sikkerhedens skyld." sagde han så og lagde hovedet lidt på skrå og kiggede imod en af sidegaderne med et tænkende blik. Han rettede sig op igen og så lidt på hende.
"Hvad laver en fin frøken som Dem så i den her snuskede by?" sagde han derefter med et hævet øjenbryn. Var det ikke for hans planer havde han selv aldrig taget herhen fra starten af.