opgørent med en gammel fjende // Barishan //

T: 23:00
O: en gammel fjende
V: overskyet
S: skoven



Mikala stod i skoven . Hun hade et opgør med en gammel fjende han var så ond i mod hende selv da de gik i skolle sammen , hade han vært ond i mod hende og nu var hun træt af at han hele tiden og så igen skulle slog eller skære hende . Til blods være gang de så hinande og Mikala kunne ikke fordrave ham efter han hade snitte hende i skuldere , i dag hun holdt for sin bløden skuldere " din nar lad mig så være jeg vil ikke se dig mere . Så lad mig være i fred og kom aldrig tilbage igen " sagde mikala vredt , men han grint bare og snitte hende dybet i knæet så hun faldt . Sammen og lå så hun ikke kunne komme op igen han støde kniven i mod hendes hjerten , men ramte kun hendes skulder stæder for hendes hjerte

Zelenia, gik stille hen af en smal skov sti, mens hun tænkte på alle de mærkværdige drømme hun havde haft den sidte uges tid. Det havde sikkert bare noget at gøre med, hendes nye tilværelse. Det var nyt for hende at være omgået af så mange væsner, der lignede hende.. Eller i hvert faldet også havde en lidt underlig hemmelighed at bevare.
Hun lukkede øjnene et kort øjeblik, da hun pludselig kunne mærke at noget ikke var som det burde. Hun kiggede sig omkring, men kunne intet se, andet end træer og buske.
Hun vidste ikke hviken vej hun skulle gå, men hun vidste at hun måtte gøre noget.
Hun begyndte langsomt at løbe væk fra stien, uden at vide præcis hvorhen, da hun fik øje på det. Lidt længere fremme stod to personer.. Hun kunne ikke se om det var mennesker eller ej, her fra hvor hun stod.
Den ene var i fære med at gøre den anden fortræd, og selv om hun mest af alt havde lyst til at flygte, af frygt for selv at komme tilskade, var der noget som hev i hende.. Noget der blev ved med at sige "Du skal. Du må. Ingen anden kan hjælpe.."

Mikalas lives lange fjende bore sin kniv ned i hendes bryst meget tæt på mikalas hjerte men den sad godt 5 cm fra hendes hjerte men hun skreg og bed smerten i sig som altid hun hade at græde og hyl hvad skulle det nydte når ikke så eller hørt det hun lå i en lille blodpøl som lå omkring hendes krop