Hermosa melodia - Yndig melodi {Barishan}

T: 22:00
O: Nobody?
V: Lettere køligt, halvmørkt
S: Forêt Skoven

Evalyn vandrede rundt i skoven, som hun var en eller anden der ikke havde været der før, og var faret vild. Okay.. Hun havde faktisk ikke været der før, det var første gang hun betrådte denne frodige og smukke skov. For at være ærlig, var hun ikke engang klar over at den lå her, før hun.. så den. Men faret vild var hun ikke, da hun bare gik nysgerrigt igennem skoven, uden at vide hovr hun nu endte. Men pyt, hvis hun endte et sted og ikke kunne komme tilbage, kunen det ikke være nemmere at lette fra jorden og flyve op blandt trækronerne. Deroppe kunne hun jo hurtigt finde vej tilbage.. Hun sukkede svagt dumpede ned midt på den kølige jord foran en halvstor blomsterbusk og lod sig dufte til den.. Den udstødte ikke mindre en helt ukendt duft, som hurtigt fyldte hendes næsebor, hvilket fik hende til at smile ,da duften var helt henrivende .. dejlig?

Barishan så Evalyn flyve forbi og regnede ud hvor hun ville lande. Han gik langsomt der over. Han så hende stå og lugte til blomsterne. Barishan sagde '' goddag frøken ''. Barishan stod med hænderne i sine lommer og han så lige mod Evalyn med sine venlige krystal blå øjne. Han havde et varmt smil på læberne og hans gule hår bevægede sig svagt i takt med en let brise.

EValyn havde ikke lagt mærke til manden bag hende, og stivnede i nogle få sekunder inden hun forsigtigt drejede hovedet, "Goddag Hr." sagde hun så i en venlig tone. Han havde et varmt smil på læberne, hans krystaløjne lagde hun ikke mærke til, da der skulle meget til før hun rettede blikket mod øjnene.. Mest var det, fordi hun frygtede øjenkontakt, den gjorde hende svag, da det sted hvor de fleste følelser udbredte sig, var øjnene.. Hun rejste sig langsomt, men yndefuldt op og rettede sig mod ham.

Barishan grinde sagte og sagde så. '' de ser ud til at være faret vild. Hvis de fortæller mig deres destination kan jeg måske vise dem vej der til ''. Barishan lænede sig mod et træ og hold stadigvæk sine øjne rettet imod Evalyn. Barishan prøvede at læse hende. Nu hvor Zane vidste Barishan var i live skulle han passe meget på hvem og hvor han snakkede med folk. Dog havde han ikke mødt mange fjentlige folk i skoven så han tillod sig selv at slappe af overfor Evalyn.

Et smil udbredte på hendes smalle læber, "Jeg kan skam meget let finde vej. Men tak for tanken Hr. " sagde hun og gik med små yndefulde skridt mod ham, "Ser De. Måske ved De det, og måske ikke. Men når man er engel er det ikke særlig svært at flyve op blandt trækronerne og finde vej. Der er ganske vidst også en meget smuk udsigt deroppe fra" sagde hun og grinede mildt, før hun vendte blikket op mod himlen. Det var utroligt hun ikke havde set denne skov før. Hun fandt faktisk først ud af at den lå her, da hun fik lov til et låne en hytte.. Hun lod let en hånd glide gennem sit røde hår og hvilede de violette øjne på ham.

Barishan grinede let. '' Ja os der kan flyve har let ved at finde vej gennem skoven ''. Barishan lettede let fra jorden og kiggede på Evalyn med sine krystal blå øjne. Så fløj han over ved siden af hende og sagte med en drilsk tone i sin stemme. '' hvad siger de til et lille kapløb? ''. Barishan gjorde sig klar.

// undskyld jeg først svare nu //

Evalyn kløede sig lidt i håret, "Ehm.. Fint fint, men du vinder nok" sagde hun og grinede, før hun selv lettede fra jorden og fløj op blandt træernes trækroner. Hun kastede et blik henover den store skov. Hvor langt mon de så skulle flyve?
Hun fløj hen til toppen af et træ og satte sig på en lille tynd og spinkel gren, som nok kun holdte hende oppe pågrund af hendes vinger hjælp, også selvom hun ikke var den, som varet særlig meget.

//Gør overhovedet ikke noget. Det er personligt mig der burde sige undskyld, fordi jeg ikke har svaret i virkelig lang tid s: //

Barishan fløj op til hende og pegede på et træ i det fjerne. ’’ hvad med at vi flyver der hen og ser hvem der kommer først tilbage til den her gren. Lyder det som en fair plan? ’’. Barishan grinede lidt og virkede opsat på dette sjove kapløb. Det var lang tid siden han havde moret sig sådan. Han kunne også godt bruge noget fritid fra sin træning selvom det her jo sådan set talte som træning.

Evalyn smilede stort, og fulgte hans hånd over mod træet i det fjerne, "Fint fint. Den er jeg med på!" udbrød hun ivrigt, og baskede med sine gennemsigtige vinger, og nikkede til hans andet spørgsmål. Måske var der faktisk en chance for at hun kunne vine over for ham. Det afhang bare af, hvor hurtig han var til at flyve. Hun så undersøgende på ham, og gjorde sig klar til deres flyvetur.