Nattens melodi~ (Zero)

V: Stile brise.
O: en smule tåget, men klar himml.
S: Ved Cathédrale's græs-område
T: Midnat

Mika sad ved et falmende træ, hendes violin lå på skødet, melodierne var drivende, triste og på sammetid havde de små glimt af glæde og melankoli. På grund af hendes evner, lød det som om musikken, kom fra alle hjørner, så stedet nærmest havde en anden atmosphære. Hendes sølvhvide hår dækkede for de tågede grå'violette øjne, der næsten så ud som sprækker gennem hendes lysehår. Hendes marmorhvide væsen så næsten selvlysende ud i nattens mulm og mørke.

Zero gik roligt rundt og kedede sig han havde ikke haft heldet med sig siden han kom tilbage folk fald bare ikke for charme mere dog vidste hans indre væsen at han nok skulle finde en her et sted mens han bare smilede og så en pige side alene perfekt tænkte han til sig selv og gik hen mod hende med hænderne i lommerne han satte sig ned i sin blonde skikkelse og så på hende "godaften" sagde han roligt

Hendes hænder bevægede sig lynhurtigt, det var som at høre et helt symphoni, hun havde sanset en ny tilstedeværelse, og dæmpet musikken en anelse, men da personen, eller rettere manden, satte sig vedsiden af hende dæmpede hun musikken til næsten baggrunds-musik, hun lod sine tågede øjne se op imod ham, med et høfligt og mildt smil, "Godaften fremmede", mika havde det tit med at være direkte uden at vide det, hendes stemme var blid, som var den båret af vinden, hun smilte dog blidt før hun afsluttede melodien, og selv efter den var færdig kunne den høres give genlyd i krogene. Hun satte hovedet på skrå og betragtede let hans person. *pussit ham har jeg ikke set før?*

"nydelig musik" komplimenterede han mens han smilede til hende med hans charmesmil og så hende forførende i øjnene "og sikke en smuk aften" han så fortsat på hende "men du er smukkere end det må jeg indrømme" han havde ved vane at komplimentere så det var som et vandfald

//skal sikkert logge nu sorry skrives videre en anden gang^^ ikke sikker på hvornår jeg kommer på imorgen-.-'

//it's kaay~ du svare bare når du kan^^//

Hun smilte smigret af hans første kompliment, og kunne ikke lade vær med at grine mildt, hun satte tænkene hovedet på skrå og rykkede let på næsen, hun hvilte sit hoved imod sine knor, "2 smigrende kommentar, på én aften, jeg må være heldig eller", hun smilte undrende og en anelse drillende, "ligger der noget bag?", hendes spørgsmål var af ren nysgerrighed blandet med sarkasme, hun lod det let ligge og nikkede, "Jeg hedder Mika Amané, hvis det har nogen betydning?", hun hvilte sin pegefinger imod sin underlæbe, som om hun selv vurderede hvor stor effekt hendes navn nu havde.

"Zero Bang" sagde han roligt med et smil mens han så hende forførende i øjnene og gjorder sit smil mere Charmerende mens han bare så på hende "nej der er intet bag jeg synes bare det er underligt en så smuk dødsengel var herude alene" sagde han roligt

"Zero", hun tyggede let på navnet, og det lød skrammende naturligt i hendes mund, som havde hun sagt det før, "mig en fornøjelse at møde dem", hun holdte øjenkontakten, med et blidt smil, hun fandt ham interessant, den første person i langtid der snakkede til hende, "Det var en næsten perfekt aften, så jeg tænkte jeg ville komme ud og fuldende den med et spil violin, så den blev perfekt", hun nikkede roligt.

han smilede roligt og lænede sig tilbage "det lød osse meget smukt må jeg høre mere" spurgte han og virkede interesseret i hendes violin spil mens han bare ventede roligt og lukkede øjnene med ansigtet rettet mod himlen og et smil på læberne

Mika nikkede, en anelse opmuntret, hun stilte så den yderste del af violinen imod sin kind, og begyndte så. Tonerne startede ud, blide og harmoniske, de flød let igennem hele natten og gik næsten i et med stemningen, hun speedede let tempoet lidt op, så melodien blev en anelse mere drivende og trist, det kunne lyde som en klassisk melodi, med få ændringer nu og da, hun vendte sit blanke blik imod ham, som tegn til at han bare skulle sige stop når han havde hørt nok, *en musik kender? mindsandten~* hun smilte.

Zero lyttede roligt med et smil det lød smukt det måtte han indrømme godt nok var violin ikk helt hans slags men det var tæt på og han nød det meget selvom det var trist ville han ikke stoppe det han åbnede blidt øjnene og så hende i øjnene med et smil "det er virkelig smukt" hviskede han roligt

Hun smilte overrasket, imens hun afdæmpet spillede videre, "Det overrasker mig at du kan lide det, de fleste forstår ikke violinspil, de holder sig mere til klaver", hun nikkede kort, "som jeg jo også holder af!", hendes latter var mild, mens hun så op i mod himmlen, "hvad er deres ærinde? Zero", hun smilte da det undrede hende.

Zero så på hendes "hvad med at være dus" spurgte han roligt og mente hen til det der med deres eller dem osv han hadede at blive tiltalt sådan det var for gammeldags "jeg kan godt li klaver men imellem de to ting kan jeg bedst li violin" sagde han roligt

Hun grinte let, med et nik, "hvad laver Du så herude Zero?", hun smilte drillende, da hun havde lagt mere tryk på du, end alle det andre ord. Hun lagde tænkene sin pegefinger imod sin underlæbe, som altid når hun vurderede noget, "Spiller du selv?", hun smilte nysgerrigt og lod sit blik vende tilbage til ham, mens hun stile dog afventende rakte sin violin imod ham.

"jeg gik bare en aftentur og fulgte musikken" han smilede roligt til hende han så lidt på violinen og derefter på hende med et roligt smil "jeg spiller ikke violin eller klaver eller noget som helst" han lænede sig tilbage i stolen roligt med et smil han gabte højt og lagde en arm hen af ryglænet på bænken bag hende

Hun grinte med et let smil, "jeg er da glad for at min musik, kunne lokke noget selskab ud til mig, i nattens mulm og mørke", hun grinte og fjernede noget af sit pandehår væk fra øjne, så hun uforstyrret kunne betragte ham, med hovedet på skrå, "virkelig? du virker ellers som en mand, der er fiks med sine hænder", hun smilte med et fast nik.

"ja da til massage kamp og andre ting men musik instrumenter nej" sagde han roligt med et smil mens han betragtede hende og så ud til at falde i staver over hende mens han bare smilede charmerende og bare ventede roligt

Hun kunne ikke lade vær med at gengælde hans charmerende smil, men alt imens hun bare så på ham, begyndte små regndråber at ramme dem. Hun smilte svagt overrasket og lagde en marmorhvid hånd frem for sig, så regnen blidt faldt på den, hun så på ham med hovedet sat på skrå, "skal vi blive siddende?", hendes tonefald var drillende, da de ville blive pladsk våde, og hun jo havde hvidt tøj på.

han smilede han lagde mærke til den drillende tone og osse at hun jo havde hvidt tøj på mens han bare smilede charmerende "det ville glæde mig men jeg synes vi skal gå et andet sted hen bare sådan for din skyld" sagde han roligt mens han smilede charmerende

Hun rejste sig forsigtigt og strakte sig kort, hun så lidt rundt som om hun ledte efter noget, "umm min villa ligger for enden af stien? eller har du måske et bedre og hurtigere forslag?", hun smilte undrende, mens hun stile pakkede violinen væk, hun vippede roligt frem og tilbage med fødderne, mens hun afventede hans svar.

Zero rejste sig roligt op med et smil mens han så på hende "din er nok tættest" sagde han roligt med et nik før han begyndte at følge stien af sted med et roligt og charmerende smil sat mod hende mens han gik så deres hænder kun var få centimeter fra hinanden uden han rørte hendes hånd

Hun smilte og fulgte roligt med, hun så imod himmlen der så, så klar og smuk ud i aften, månen stod halvt og atmospæren var næsten som i en drøm.. Hun satte tænkende sin pegefinger imod sin underlæbe, "hmm min tjenestepige er på ferie, så villa'en er tom, medmindre", hun tænkte højt som altid, hun håbede virkelig at den var tom, og at hun ikke havde ladet et stykke "legetøj" ligge og flyde, inde på værelset, hendes tjenestepige havde sikkert skaffet det afvejen. Mika så op imod Zero med et blidt smil, hun kunne mærke hvor lidt der var imellem deres hænder, og det fik hende blot til at se ned på sine fødder, med et lidt breddere smil.

Zero smilede roligt og med vilje lod han sin hånd strejfe hendes for at se hendes reaktion mens han så på hende "hvorfor tænker du højt smukke" spurgte han roligt med et smil mens han fortsat så på hende med et roligt og halv kærligt blik dog ikke med vilje

Hendes lange marmorhvide fingre skrakte sig let ved hans berøring, hun smilte vurderende og lod sine øjne hvile på ham, før hun let men komisk sukkede, "fordi min tjenestepige er en rimelig forvirrende en af slagsen", hun nikkede for at fastslå det, og det så rimelig sarkastisk ud, før hun kunne nå at se hans reaktion, var de allerede ved villa'en, hun smilte med hænderne i sidden, "Det er ikke det helt store, men", hun lo mildt, da det var en underdrivelse, villa'en var næsten på størrelse med cathédrale, en klassik stil, i grå og hvid, med nogle mørkerøde roser, i forhaven. Hun gik hen til porten og åbnede den let op, så de kunne manøvrere sig igennem havens pæne stie. Hun så sig let over skulderen, et kort sekund med et drillende glimt i øjet, "kommer du?", hun smilte.

Zero så roligt på hende med et smil før han smuttede efter hende og så på hele hendes villa med et roligt blik "det er smukt" sagde han og så på hende lidt "men du er smukkere" han smilede før han fortsatte mod døren med rolige skridt og begyndte at nynne en sang

Hun smilte en anelse beæret, ved hans første kommentar, "tak", hendes stemme var blid og ydmyg, det var sjældent hun fik så meget besøg, men da han efterfulgte sin kommentar med den næste, bed hun sig let i underlæben, med et roligt smil, "Jeg har allerede brugt tak, så hvad mere kan jeg sige?", hun lod undrende en finger køre igennem det lange lysehår, mens hun smilte med et let grin, hun åbnede døren indtil, og tog sin sko af hvor efter hun gik ind i stuen, for derefter at smide sig på sofaen ved pejsen, "hjem kære hjem", hun grinte ind i puden.