Nye venner? ^^

T: IRL Tid
S: La marécage - Søen
V: Vind stille og høj sol
O: Den smukke sø, de høje træer, og det fine græs

Zelenia sad på en stor sten og smilte blidt. Hun kiggede ned i den lyseblå, og blanke sø.
Tiden stod stille, og Zelenia følte sig lidt alene. Hun var ganske vidst først ankommet til den her by for et par dage siden, men derfor havde hun alligevel ikke en eneste ven, og lige nu kunne hun godt bruge en..
Hun så stift ned i det lyseblå vand og smilte svagt for sig selv, vandet så så fredeligt ud, så silkeblødt og så fint. Hun smilte større, og lukkede langsom øjnene.

Asma fløj højt oppe i himmlen og så ned på søen. Alt så sjovt ud, fra fugleperspektiv.
Ret sjov. Asmas øjne blev fanget af en pige. Hun gik for sig selv, og så ret lille oppe herfra.
Hun var ved vandet, og hun så da glad ud nok? Men hvad vil hun dernede? Hvad var der?
Asma blev nysgerrig og fløj ned..

//Jeg springer i xD//

Mens Zelenia sad i sin egen lille 'Bobbel', blev hun pludselig afbrundt af et eller andet der kom farende med høj fart, og landte i vandet. Hun åbnede straks øjnene og kiggede ud i vanden, det var et menneske.. Eller i hvert faldt en person?
Hun smilte venligt til.. Pigen, "Hej.." sagde hun smilende, "Har du brug for en hånd?" spugte hun og kunne ikke lade vær med at fnise lidt.

"UUU" sagde Asma og fløj op fra vandet. Hun stod foran pigen og kløerede sig på hovedet, mens hun grinte. "Nej, jeg klare mig, ellers tak" sagde hun og drejede om sig selv. Sørens hendes vinger var våde. Det var syndt. Så kunne hun ikke flyve, endu.
Asma bukkede sig for pigen. "hej"

Zelenia, kunne ikke lade vær at grine med hende. Hun følte sig i bedere humør end hun længe havde været.
Hun kiggede lidt på pigen, og betragtede hende kort, hun var virkelig smuk, på en måde Zelenia aldrig havde set før. Hun kiggede op på den smukke pige, og smilte stort og venligt, så rejste hun sig så yndefuldt hun kunne, og bukkede dubt, "Vær hilset" sagde hun i hilsen til pigen, og kiggede så igen op på hende, "Og hvad er så dit navn?" spurgte hun, og trådte et lille skridt baglæns, for bedere at kunne se den smukke pige.

Asma rettede sig op, så mange bedre kunne se hendes højde. Hun så på pigen, sopm så yngre ud ind hende. Asma misundede hendes søde ansigt. "Mit navn er Asmamix" sagde hun og smilede mildt. "Hvad med dit søde?" Asma kunne ikke lade være med at betragte pigen.
Hvad lavede hun herude? Og i vandet, eller retter sagt hvad skulle hun, inden Asma sjovt nok, dalede ned fra himmlen?

Zelenia så på den smukke pige foran hende, hun kunne ikke lade vær med at smile, hun havde ikke snakket med nogen, i meget lang tid, og nu stod hun overfor en SÅ smuk pige.. Eller, hun var ældre end Zelenia, så meget kunen hun da se, men om hun var pige, eller kvinde, var svært at vudere.
"Smuk navn" svarede Zelenia, og smilte stort, "Jeg er Jessica Zelenia Greene, men bare kald mig Zelenia" svarede hun, og smilte endnu en gang.

Asma smilede tilbage. "Du har en smukkere navn. Mit navn betyder ikke det store. Asma på arabisk betyder navne, og Mix på engelsk er jo blandet. Så mit navn er blandet" lo Asma. Men Zelenia var pænt. Meget endda. Hendes navn betød ikke navne eller lignende.
Asma misundede hende en smule, nej meget faktisk. Hun var smuk, smukere ind hendes selv.

Zelenia kiggede ind i skoven, og så tilbage på Asmamix, hun grinte lavt og kort, "det skal du ikke være ked af, det er ikke det der betyder noget for et navn." svarede hun, og smilte venligt og hjælpsomt. "Mit navn betyder heller ikke noget, og jeg er ikke ked af at hede det jeg hedder" sagde hun og smilte stadig.

/Undskyld ventetiden, jeg skulle spise/

//Ok, men nu skal jeg spise, så du må vente xD//

/Bare i orden xD
Skriv lige når du er der igen d;/

//Tilbage^^//

Asma smilede. Hun var ikke ked af det hun hed Asma, det var ikke det. Men alligevel fik Zelenia hende til at smile af hjerteløst. "Tak, men jeg er glad for at have mødt dig"

//Og undskyld for det korte svar//

Zelenia smilede stort, "I lige måde" svarede hun blidt, og kiggede så ind i skoven, mend hun langsomt fandt tilbage på den sten hun havde siddet på inden Asmamix kom.. ned fra himmelen.
Hun tænkte lidt overdet, og kom så til at tænke på at hun jo havde vinger, det var nok derfor hun kom fra himmelen?

//Kommer måske igen om lidt.. Men hvis ikke, så ses vi ^^//

//Jeg skal også logge nu så vi ses vel imogen^^//

Asma lo stille og gik bare med Zelenia. Skulle hun sætte sig eller hvad?
"Jeg må godt være her ikke?" spurgte Asma og smilede stort. En solstråle smil, kaldte de fleste. Hvor mange venner havde Asma ikke fået sig på kun tre dage? Hun var godt nok heldig, og meget heldig var hun da.

Zelenia så på Asmamix, "jo da, selvfølgelig må du det" svarede hun og smilte tilbage.
Asmamix, havde et smukt smil, det gjorde en helt glad. "Jeg savnede faktisk en at snakke med" sagde hun og så smilende på Asmamix.
*Jeg gad vide hvad hun egentlig lave der oppe?* Tænkte hun, og kiggede automatisk op på himmelen.

Asma grinte og satte sig bare ned. Hun så lidt på Zelenia. "Jeg takker, og jeg håbede også på at møde en, eller sådan set" sagde Asma og viftede med hånden, men grinte igen efter et stykke tid. "Du vil vide hvorfor jeg dumpede ned lige før?" Asma tog sig til hovedet af grin. Det var også den latteligste ting hun havde gjort.

Zelenia var lidt forviret over hendes spørgsmål, men prøvede bare at tænke logisk.
"Jo, det ville jeg egentlig gerne" svarede hun og lod som om Asmamix, ikke lige havde læst hendes tanker.
"Eller jeg tænkte egentlig mere på.. Hvad lavede du enden du.. dumpede ned fra himmelen?" fortsatte hun, og hørte straks selv hvor dumt det lød, men smilte bare for at skjule det lidt.

Asma grinte og slog let på sit hoved. "Jeg kom til at dumpe ned. Du ved jeg er dårlig til at flyve af og til, og da jeg fik øje på dig faldt jeg. Din skønhed blænede mig" sagde Asma og nikkede. Det lød ret dum det hun havde sagt, men det var da den bedste forklaring hun kunne komme på. Zelenia fik hende til at grine. Meget endda.

Zelenia grinte let, og til hendes overraskelse, lyd det en smule dystert..
Hun kiggede på Asmamix, "Har du da ikke fløjet så længe?" spurgte hun, og overhørte lidt resten af det Asmamix havde sagt, men glemte det ikke.
Zelenia kunne ikke selv flyve, og havde heller ikke tænkt sig at prøve lige forløbi. Hun havde ikke vinger, hvilket nok var mere held end synd, både for hende, og alle i nærheden.. Hun var ikke særlig godt til det der med at hænge i den frie luft. Det tætteste hun nogensinde kom på at flyve, var at sidde i de høje træer i skoven..

"Jo, meget endda" sagde Asma og nysede. "Men jeg er så dum af og til" sagde hun"jeg bliver let..ja nysgerrig selvom det kan være farligt" hun så stille på Zelenia og smilede skævt. "Jer er ikke en hel normal engel ser du" sagde Asma og skød sine hænder i vejret. "Men nok om mig, hvad laver du selv herude?"

"Det kan jeg lide" sagde Zelenia stille, mest til sig selv, men stadig højt nok til at Asmamix kunne høre det. "Jeg er skam heller ikke helt normal.." sagde hun lidt højere og gændgælde Asma's skæve smil, "og for det sags skyld også meget nysgarig." Hun smilte igen lidt skævt til Asmamix, og kiggede så ud over søen, mens hun skar en lidt misfornøjet grimasse.

Asma lo stille. Hun rystede kort på hovedet, mest af sig selv. "De unormale er faktisk de sjove væsner" sagde Asma med pegefingeren oppe. "Det har en gammel ven fortalt mig engang. Unormal er ikke just nogle skører, men derimod de mest hjertelige og tænksomme væsner der findes. For hvis man er normal hele tiden, ja, så vil ingen rigtig gide at snakke med en. Eller de vil blive trætte af en, for så er min jo kedelig og altid perfekt" plabbrede Asma om. Hun lukkede sit ene øje og så smilende på Zelenia.

Zelenia, smilte over Asmamix' 'prædken', og kunne ikke lade vær med at le lidt. "Det er også rigtig, og desuden hvis man så var normal, så ville man jo alligevel ikke være det, for alle har vær deres måde at være på.." sagde Zelenia tænksomt, og smilede så stolt over at det hun sagde faktisk gav bare en lille smule meingen.